VÆKSTFONDEN INDSIGT Crowdfunding en ny finansieringsform
CROWDFUNDING EN NY FINANSIERINGSFORM Den alternative finansieringsform crowdfunding vinder meget frem i disse år. Fænomenet, hvor mange privatpersoner bidrager med kapital til et fælles projekt, er dog langt fra et nyt fænomen. Som mange nok ved, var frihedsgudinden en gave fra Frankrig til USA i 1885. Færre kender dog til historien om finansieringen af statuen, hvis sokkel på Liberty Island amerikanerne selv skulle betale for. American Committee of the Statue of Liberty fik til opgave at rejse de $250.000, som soklen ville koste. Dette var imidlertid lettere sagt end gjort, og det lykkedes kun at rejse $150.000. Den daværende borgmester i New York afviste at bruge byens midler på soklen. Andre byer tilbød at betale for soklen, mod at statuen blev flyttet til deres by. Sidste forsøg på at rejse den resterende sum var at iværksætte en indsamling gennem avisen New York World. Gennem kampagnen lykkedes det at indsamle de nødvendige $100.000 fra omkring 125.000 bidragydere, hvoraf størstedelen donerede mindre end en dollar. i Den overordnede grundtanke bag crowdfunding er stadig den samme som i eksemplet med Frihedsgudinden. En væsentlig forskel i dag er dog, at kapitalen rejses på internetplatforme, som er udviklet til formålet. Tidligere blev crowdfunding hovedsageligt anvendt inden for underholdningsbranchen til at finansiere mindre projekter. I dag benyttes crowdfunding inden for alle brancher. Det gælder særligt nystartede teknologivirksomheder, der typisk ville være finansieret af business angels og venturefonde, men som nu har et nyt finansieringsalternativ i crowdfunding. ii Verdens første online crowdfunding-platform, ArtistShare, blev lanceret i 2003 i USA. iii Siden er crowdfunding som finansieringsmetode tiltaget, og de senere år er udviklingen nærmest vokset eksponentielt - og udviklingen forventes at fortsætte. Seneste opgørelse fra det amerikanske analysebureau Massolution estimerer, at der på globalt plan eksisterer over 800 crowdfunding-platforme, og at der i 2012 blev rejst $2,7 mia. Forventningen er, at dette tal er steget til $5,1 mia. i 2013. iv Figur 1: Rejst kapital på crowdfunding-platforme, mio. USD 6.000 5.000 5.100 4.000 3.000 2.700 2.000 1.470 1.000 520 854-2009 2010 2011 2012 2013 (est.) Kilde: Massolution Crowdfunding Industry Report 2013 / Side 1
Der er flere grunde til, at denne finansieringsform vinder frem, og blandt disse fremhæves ofte tre som værende de væsentligste for udviklingen. For det første har den teknologiske udvikling muliggjort crowdfunding i større skala. Specielt indførelsen af Web 2.0, hvor tilgængelige tjenester på nettet lader brugere samarbejde om og dele information online, har spillet en afgørende rolle for udbredelsen. v For det andet er der sket et fald i bankernes nyudlån til små og mellemstore virksomheder (SMV er) efter den finansielle krise. For det tredje er der på europæisk plan også sket et markant fald i udbuddet af egenkapital til virksomheder, som befinder sig på meget tidlige stadier. vi Før 2008 var det typiske forløb, at den initiale kapital til risikofyldte opstartsvirksomheder kom fra en eller flere af de fem f er (founders, familiy, friends, fans and fools) samt som tilskud fra en offentlig instans. I takt med at virksomhederne voksede, fik udviklet en prototype og bevægede sig mod kommercialisering, kom de mere formelle typer af kapital på banen: først business angels og derefter venturefondene og Private Equity (PE) fondene. De forskellige finansieringsformer passede således til virksomhedernes risiko. De fem f er stod for finansiering på de mest risikofyldte stadier, herefter kom business angels på banen og tog en del af risikoen, og venture- og PE-fondene kom efterfølgende ind på mindre, men stadigt risikofyldte stadier af virksomhedens udvikling. vii Efter 2008 ser billedet anderledes ud. Finansiering fra de fem f er er svundet ind, da husholdningsbudgetterne er blevet mere trængte. Det er de offentlige budgetter også, og derfor har mange lande været nødt til at skære eller nedlægge forskellige tilskudsordninger til start-ups. Business angels eksisterer og investerer stadig, men er i højere grad end tidligere ofte tvunget til at foretage opfølgningsinvesteringer i deres eksisterende porteføljevirksomheder frem for nyinvesteringer, fordi ventureinvestorer globalt set har trukket sig længere op i markedet. viii Samlet set har bevægelserne på låne- og egenkapitalmarkedet efter 2008 medført en indskrænkning i smv ernes muligheder for at opnå kapital. Sideløbende med denne udvikling har markedet for crowdfunding foldet sig ud som en alternativ vej til at rejse kapital. FORSKELLIGE CROWDFUNDING-MODELLER Tidligere var crowdfunding primært bygget op om godgørende donationer fra privatpersoner. Dette har ændret sig, og i dag er følgende fire modeller mest udbredte. 1. Donationsmodellen: Her tilbydes crowdfunderne ingen økonomisk gevinst eller tilbagebetaling, men kan i visse tilfælde modtage en symbolsk ting som tak for donationen. 2. Købsmodellen: Her køber eller forudbestiller crowdfunderne det produkt, som iværksætteren har eller vil fremstille. Med denne model får iværksætteren både kapital og mulighed for at teste sit produkt og markedsbehovet for dette. Crowdfunding i Danmark Donations- og købsmodellen er allerede udbredt i Danmark, bl.a. gennem platformen boomerang.dk, som gik live i 2011. Lånemodellen blev først introduceret i Danmark i 2013 gennem platformen lendino.dk, og det første lån blev udbetalt i maj 2014. Der er for nuværende ikke en dansk udbyder af egenkapitalmodellen. / Side 2
3. Lånemodellen: Her tilbyder den enkelte crowdfunder et lån til projektet. Det indskudte beløb skal betales tilbage med de aftalte renter. De enkelte platforme vurderer låntager ud fra en række finansielle nøgletal og typen af projekt, der søges finansiering til. På baggrund af disse informationer beregnes en credit score, som bestemmer renten. 4. Egenkapitalmodellen: Her investerer crowdfunderen i projektet og sikrer sig den vej gennem aktieandele og ejerskab i den pågældende virksomhed. Egenkapitalmodeller er at sammenligne med en børsnotering i miniformat. De fire crowdfunding-modeller varierer i udbredelse. På globalt plan står købs- og donationsmodellen tilsammen for mere end halvdelen af den rejste kapital, jf. figur 2. Lånemodellen er størst med 42 pct. af den rejste kapital, mens egenkapitalmodellen står for 3 pct. Figur 2: Rejst kapital fordelt på forskellige crowdfunding-modeller Lån 42% Donation 28% Køb 27% Egenkapital 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Massolution Crowdfunding Industry Report 2013 VALG AF CROWDFUNDING-MODEL AFHÆNGER AF DET ENKELTE PROJEKT Crowdfunding er et finansieringsalternativ til mange forskellige typer projekter og virksomheder. Initiativtagernes mål varierer meget i størrelse og format lige fra initiativtagere, der søger kapital på under 1.000 kr., til små artistiske projekter, til iværksættere, der søger flere hundrede tusinder kr. eller mere i seed-kapital som et alternativ til traditionelle ventureinvesteringer. Det enkelte projekts type, hensigt og finansieringsbehov er med til at definere, hvilken crowdfundingmodel der er bedst egnet til projektet. Har projektet ingen kommercielle hensigter, dvs. non-profit, vil donationsmodellen være bedst egnet. Har projektet derimod kommercielle hensigter, vil de øvrige tre crowdfunding-modeller være bedre egnet. Det enkelte projekts udviklingsstadie og finansieringsbehov er afgørende for, hvilken model der er bedst egnet. Har projektet allerede en prototype eller / Side 3
et produkt eller en dato på, hvornår produktet er klar, vil købsmodellen være et oplagt sted at starte. Købsmodellen fungerer på mange måder som et pre-order-system, hvilket gør det til en effektiv måde at teste efterspørgslen i markedet på. De enkelte projekter starter typisk med en defineret afslutning, og hvis de afsluttes med succes, transformeres de til en virksomhed. Har en virksomhed kørt en succesfuld købs-crowdfunding-kampagne, kunne næste skridt være at søge yderligere finansiering gennem låne- eller egenkapitalmodellen. Ved disse modeller forventer långiver/investor et afkast på sine investeringer, hvilket typisk også betyder, at der stilles højere krav til virksomheden. For lånemodellen er det vigtigt at kunne påvise et cash flow, mens det for egenkapitalmodellen er afgørende at kunne dokumentere succesfaktorer som fx traction i markedet, der peger i retning af en exit. HVILKEN TYPE PROJEKTER FINANSIERES? Til at give et indblik i hvilken type projekter, der finansieres, benyttes data fra Kickstarter. Kickstarter er med mere end $1,2 mia. i rejst kapital til over 65.000 projekter én af verdens største crowdfunding-platforme. Platformen følger købsmodellen, mens det for størstedelen af projekterne også er muligt blot at donere penge til projektet uden at modtage noget retur. Figur 3: Lancerede projekter på Kickstarter Figur 4: Rejst kapital på Kickstarter Film & video 25% Games 22% Music 20% Film & video 19% Publishing 12% Design 1 Art 9% Technology 12% Games 7% Music 11% Design 5% Publishing 5% Theater Art Fashion Food Food Fashion Photography Comics Technology Theater 2% Comics Photography 1% Dance 1% Dance 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Kickstarter.com Anm.: Figuren viser lancerede projekter t.o.m. marts 2014 0% 5% 10% 15% 20% 25% Kilde: Kickstarter.com Anm.: Figuren viser rejst kapital t.o.m. marts 2014 Film og video udgør sammen med musik 45 pct. af alle lancerede projekter på Kickstarter, jf. figur 3. Teknologiprojekter udgør beskedne 3 pct. af alle lancerede projekter, mens de står for 12 pct. af den rejste kapital, jf. figur 4. Det samme forhold gør sig gældende for computerspil, der står for 7 pct. af de lancerede projekter, mens de står for 22 pct. af den rejste kapital. Dette gør computerspil- og teknologiprojekter til de projekter, som i gennemsnit rejser mest kapital pr. projekt. HVAD SKAL DER TIL FOR SUCCESFULDT AT REJSE KAPITAL PÅ EN CROWDFUNDING-PLATFORM? Professor Ethan Mollick fra Wharton udgav i januar 2014 artiklen The Dynamics of Crowdfunding: An Explorative Study. Artiklen er det mest omfattende studie af, hvilke faktorer der er associeret med succes på crowdfunding-platforme. Studiet tager udgangspunkt i mere end 48.500 projekter fra Kickstarter på tværs af forskellige kategorier. Mollick argumente- / Side 4
rer for, at der eksisterer betydelige informationsasymmetrier mellem initiativtager og crowdfundere. Informationsasymmetrierne opstår, da crowdfunderen ikke umiddelbart kan observere den underliggende kvalitet af et projekt. Derfor er det afgørende for projekternes succes, at initiativtageren er i stand til at sende signaler om projektets kvalitet til crowdfunderne. Mollicks resultater viser helt overordnet, at jo bedre initiativtagerne er til at kommunikere projektets kvaliteter til crowdfunderne, jo større er sandsynligheden for, at projektet rejser den fornødne kapital. Mollick finder, at følgende kvalitetssignaler har betydning for, om projektet rejser den fornødne kapital; Teamet bag projektet: Evnen til at demonstrere at teamet bag projektet besidder de relevante kompetencer og erfaring i forhold til at levere på projektet. Parathed til eksekvering på forretningsidé: Evnen til at overbevise crowdfunderne om at man kan eksekvere på forretningsidéen. Dette kunne fx være afspejlet i kvaliteten af forretningsplanen samt en gennemarbejdet FAQ-sektion. Tredjepartsanbefalinger: Evnen til at kunne frembringe positive tilkendegivelser og alliancer med prominente tredjeparter. Dette signalerer en form for positiv certificering af projektet. Derudover finder Ethan Mollick også, at størrelsen på initiativtagernes sociale netværk på Facebook har en indflydelse på, om projektet rejser den fornødne kapital. I en crowdfunding-kontekst spiller dette en stor rolle, da netop disse personer typisk også vil være de første crowdfundere til projektet. Størrelsen på projekters fundingmål har naturligvis også en indflydelse på sandsynligheden for, at projektet rejser den fornødne kapital. Derfor opfordrer Ethan Mollick også initiativtagerne til at sætte realistiske fundingmål, og er der stor nok efterspørgsel og underliggende kvalitet i projektet, vil man altid kunne rejse flere penge end den nedre funding-grænse. EKSEMPLER PÅ DANSKE VIRKSOMHEDER MED SUCCESFULDE CROWDFUNDING-KAMPAGNER Airtame (donation/køb) Airtame laver en HDMI-dongle, som man sætter ind i sin computer, der derefter trådløst streamer ens lyd eller computerskærm over på tv, storskærm eller projektor. Den 20. januar 2014 sluttede deres to måneder lange kampagne på den amerikanske crowdfunding-platform Indiegogo. Airtame havde et mål om at rejse 870.000 kr., men det lykkedes dem at rejse 7 mio. kroner. Virksomheden er nu i fuld gang med at producere de ca. 15.000 enheder, der blev bestilt under kampagnen. ix Leikr (donation/køb) Acorn Projects, som står bag løbeuret Leikr, modtog i 2011 venturekapital fra den danske fond SEED Capital. I 2013 gennemførte selskabet en kampagne på den amerikanske crowdfunding-platform Kickstarter. Det lykkedes at rejse knap 1,5 mio. kr. Virksomheden havde tre mål med kampagnen: I) skalere virksomheden, II) teste efterspørgslen globalt og III) øge kendskabsgraden til produktet. Kampagnen er et godt eksempel på en stigende brug af crowdfunding-platforme som markedsføringskanal. Ud over at teste efterspørgslen i markedet gav kampagnen nemlig en rigtig god eksponering på / Side 5
forskellige blogs og medier. Endelig fik virksomheden gennem kampagnen indledt dialog med professionelle atleter og potentielle partnere. x Retap (lån) Flaskevirksomheden Retap laver miljøvenlige designerflasker, der er beregnet til at tappe vand fra hanen. Som den første virksomhed i Skandinavien lykkedes det i maj 2014 at hente 200.000 kr. på den danske lånebaserede crowdfunding-platform Lendino. Retap skal bruge lånet til at finansiere deres ekspansionsplaner i USA. xi / Side 6
Kildehenvisninger: i BBC News Magazine (2013), The Statue of Liberty and America s crowdfunding pioneer. ii Mollick, Ethan (2014): The Dynamics of Crowdfunding: An Explorative Study, Journal of Business Venturing, Vol. 29, No. 1, Jan. 2014. iii Freedman, David M. & Nutting, Matthew R. (2014): A Brief History of Crowdfunding. iv Massolution (2012): 2013CF The Crowdfunding Industry Report v Agrawal, A., Catalini, C. & Goldfarb, A (2013): Some Simple Economics of Crowdfunding, NBER Working Paper Series, WP 19133. vi Harrison, Richard (2013): Crowdfunding and the revitalisation of the early stage risk capital market: catalyst or chimera?, Venture Capital, Vol. 15, No. 4, 01 Oct 2013. vii Ibid. viii Ibid. ix https://www.indiegogo.com/projects/airtame-wireless-hdmi-for-everyone--2 x Laursen, Daniel (2013): Leikr får succes ved at bruge Kickstarter, http://trendsonline.dk/2013/02/01/leikr-far-succes-ved-at-bruge-kickstarter/ xi Overgaard, Katrine (2014): Flaskemager får Skandinaviens første crowdfunding-lån, http://www.business.dk/vaekst/flaskemager-faar-skandinaviens-foerste-crowdfunding-laan / Side 7