Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Relaterede dokumenter
Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

Fysioterapeuten som vejleder og konsulent

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Lokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger

år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade Haderslev. Tlf Fax

Revideret Servicedeklaration Bofællesskaberne 16. maj 2013

Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

Maglebjergskolens seksualpolitik

UNG åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

Sundhed og seksuallære:

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Indholdfortegnelse for bilag

Maglebjergskolens seksualpolitik

Områder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet

Seksualpolitik. Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder.

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Sundhed og seksualitet:

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra tabu til fagligt tema

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Kierkegaard som coach

Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og gæstelærere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Test dig selv for klamydia

Læreren kan også blive flov

Spil kort med din patient

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Kend dig selv og andre

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

9. klasses-undersøgelse

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Seksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune

SEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV.

Transkript:

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske aspekter * Sociale aspekter * Kulturelle aspekter * Juridiske aspekter * Moralsk-etiske aspekter * Eksistentielle aspekter * Spirituelle aspekter

WHO s seksuelle sundhedsdefinition (2002) Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig, mental og social velbefindende i forbindelse med seksualitet; det er ikke alene fravær af sygdom, dysfunktion eller handicap. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have lystfyldte og sikre seksuelle oplevelser, frie for tvang, diskrimination og vold. For at opnå og opretholde seksuel sundhed må ethvert individs seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes.

WHO s sundhedsdefinition er Bio-psyko-social

WHO s sundhedsdefinition er Bio-psyko-social Positiv

WHO s sundhedsdefinition er Bio-psyko-social Positiv Individualiseret

WHO s sundhedsdefinition er Bio-psyko-social Positiv Individualiseret Fokuseret på livskvalitet

WHO s sundhedsdefinition er Bio-psyko-social Positiv Individualiseret Fokuseret på livskvalitet Rettighedsbaseret

Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Hvilken betydning har dit sexliv for din livskvalitet? Lille betydning 10% Ved ikke 5% Nogen betydning 28% Stor betydning 57% Politiken/Observa, 2006

Ældresagens medlemsundersøgelse (2004)

Hvad er vigtigst at lære i skolen (foruden at læse, skrive og regne)? Drenge Piger Demokrati (87%) Seksualitet (85%) Seksualitet (78%) Sundhed (82%) Sundhed (64%) Kreativitet (71%) Samfund (63%) Religion (67%) Religion (59%) Sprog (60%) Børnerådets 8. klassesundersøgelse (2005)

Kondom og p-pille 8% Prævention ved samlejedebut Afbrudt samleje 1% P-piller 6% Ingen 24% Kondom 61% Ung 99

Risikoadfærd blandt unge Hver fjerde og hver tiende mener, det er okay at have ubeskyttet sex [ Ung2006 ] 46 % var ikke beskyttet mod soi ved seneste samleje [Nielsen 2009] 7,5 % af og 12,3 % af har haft klamydia [ Ung2006 ] Godt halvdelen mener at vide for lidt om soi [ Ung2006 ] 1,6% havde haft sex mod betaling [Vejle Amt 2006] 2,8 % havde været genstand for et strafbart forhold, som de selv anså for et overgreb [Helweg-Larsen 2003]

Nordiske unges pornoforbrug 92 % har set pornografi De unge har set alt, men foretrækker mainstream 50 % får lyst til selv at eksperimentere 80 % taler aldrig med deres forældre om pornografi og beslægtede emner Mange efterlyser oplysning og dialog Sørensen et al. 2006

Unges seksualitet Hvor ofte tales om seksuelle emner hjemme? 80 70 60 50 40 30 piger drenge 20 10 0 Ofte Af og til Sjældent/aldrig Ung 99

Unges seksualitet Hvor megen vejledning har du fået hjemme? 70 60 50 40 30 piger drenge 20 10 0 Meget vejledning Nogen vejledning Ingen vejledning Ung 99

Unges seksualitet 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Samlejedebutalder <13 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Ung 99 Piger Drenge

Hvorfor seksuel sundhed? Samfundsøkonomi Folkesundhed Individuel sundhed, livskvalitet & handlekompetence Basale rettigheder

Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan?

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaa mere end han men dog vel først og fremmest forstaa det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere- Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Søren Kierkegaard: Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed (1859)

Vision for seksuel forebyggelse [De unge] støttes i at tilegne sig basale kundskaber og færdigheder på det seksuelle og reproduktive felt. Eleverne skal have livsmod, viden og kompetencer til at udvikle et meningsfuldt, givende og ansvarligt seksualliv. Og de skal kunne håndtere og forebygge risici som uønsket graviditet, sexsygdomme (inkl. hiv/aids) og seksuelle grænseoverskridelser. Sex & Samfunds strategipapir (2006)

Målet er for god forebyggelse er Viden, færdigheder Selvstændighed, selvværd, integritet Omtanke, ansvarlighed, etik Styrke, handlekompetence, ressourcer, empowerment

Viden Færdigheder Kompetence Livsmod Nysgerrighed Selvtillid Seksuel sundhed Åbenhed Ansvarlighed Tolerance God risikohåndtering Integritet Respekt for grænser

Fokusområder i den seksuelle forebyggelse Viden og færdigheder Krop, normalitet, prævention, graviditet, soi, risikosituationer Holdninger og normer Pornografi, mangfoldighed, frisind, tolerance, kultur Styrke, selvstændighed, handlekompetence Integritet, identitet, at sige JA og NEJ Færdselsregler Etik, grænser, respekt, frihed under ansvar

Ideer til indsatsområder * Skolernes seksualundervisning * Supplerende seksualundervisning * Information og rådgivning * Gratis prævention * Let tilgængelig soi-testning * Klinikker, ungesteder * Oplysningskampagner * Gode, tidssvarende materialer * Faglig oprustning, nøglepersoner * Åbenhed, nysgerrighed

God fornøjelse!

Hvem kan gøre en forskel? Forældre Lærere Pædagoger Sundhedsplejersker Praktiserende læger Kommunale sundhedsforvaltninger Regioner Statslige myndigheder, Sundhedsstyrelse NGO er