Et godt Arbejdsmiljø. En vigtig brik. Den kommunale Dagpleje

Et godt Arbejdsmiljø En vigtig brik Den kommunale Dagpleje

Arbejdsmiljø i Dagplejen Et godt arbejdsmiljø i Dagplejen er en vigtig forudsætning for at undgå ulykker og varige skader. Udover at det er vigtigt, at du passer på dig selv, er det vigtigt, at du som dagplejer er bevidst om dit arbejdsmiljø og hvordan du kan forbedre det. Manglende kendskab til løfteteknikker og dårlige vaner har stor betydning for belastningen af kroppen og hjemmets indretning kan være med til at øge mængden af de forkerte eller unødvendige løft. Ofte bliver der foretaget for mange og forkerte løft, bl.a. når børnene skal pusles, sove eller have tøj af og på. Det er vigtigt, at du som dagplejer er bevidst om dit arbejdsmiljø At holde sig i form, så kroppen har den nødvendige muskelmasse til at udføre de daglige opgaver, er også en vigtig faktor, ligesom det er vigtigt at strække kroppen og musklerne i løbet af dagen. Bagerst i hæftet er der nogle simple øvelser, som sagtens kan udføres i løbet af dagen både med og uden børn. Stress har også en vigtig betydning for, hvordan dit arbejdsmiljø opleves. Her er det vigtigt at være opmærksom på forandringer i den måde, du plejer at være på. Med denne folder håber vi på at kunne belyse nogle af de vigtigste områder, hvor du skal være opmærksom på dit arbejdsmiljø. ARBEJDSMILJØ I DAGPLEJEN 3

Fysisk arbejdsmiljø Mange løft i hverdagen er uundgåeligt. De er fordelt over hele dagen og en del af disse løft kan være meget belastende for kroppen. Det drejer sig især om løft i skæve/akavede stillinger eller løft, hvor armene skal strækkes ud i forbindelse med selve løftet. Det kan f.eks. være i forbindelse med løft fra en højstol/barnevogn eller i forbindelse med modtagelse og trøst af et barn. Der kan ofte forekomme skæve/ akavede løft og vrid, når du skal skifte barnet Den fysiske belastning ved skub/træk er også stor. Denne belastning er afhængig af, hvordan du skubber/trækker, barnevognens stand og mulighed for tilpasning samt vejbelægningen. Arbejdssituationer du skal være opmærksom på Modtagelse: Det sker ofte, at barnet modtages fra arm til arm. Denne overlevering sker stort set aldrig efter ergonomiske principper. Derfor bør du sikre dig at løfte mindst muligt på barnet. Barnets tryghed er lige så stor, når du knæler ned til barnet eller modtager det på dit skød. Af- og påklædning: Mange faktorer spiller ind, bl.a. hvor meget plads der er, hjælper børnene til og er der mulighed for at sidde ned under af- og påklædning. Når børnene skal pusles: Der kan ofte forekomme skæve/akavede løft og vrid, når du skal skifte barnet. Derfor bør du være opmærksom på puslebordets højde og pladsen omkring. Kravler barnet selv op til puslebordet, ligger barnet med siden til eller i forlængelse af dig, hjælper barnet til med at løfte numsen, hvor står puslepladsen i forhold til vask, affaldsspand og rene bleer. 5 FYSISK ARBEJDSMILJØ

På tur: I forbindelse med ture forekommer ofte skæve løft/vrid samt belastende skub/ træk. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du bruger din krop og hvor godt barnevognen er tilpasset dig. Dette har stor betydning for, hvor meget du belaster dine arme og skuldre. Manglende kendskab til løfteteknikker og dårlige vaner har stor betydning for belastningen af kroppen Måltidet: Hvis der ikke er fri plads til tilberedning, borddækning og afrydning hvis der ikke er tilstrækkelig med spiseplads og mulighed for at bevæge sig rundt om bordet eller hvis der ikke er mulighed for at sidde samme sted under hele måltidet, kan situationen være meget belastende. I sådanne situationer vil du ofte bevæge dig i skæve og akavede stillinger. Hvis børnestolene er for høje og bordet også er lidt for højt, vil børnene ikke kunne hjælpe til under selve spisningen, hvilket igen betyder unødvendigt mange løft. Sovetid: Her forekommer også mange skæve vrid og løft. Vær derfor opmærksom på hvor langt væk barnevognen står, hjælper barnet selv med til at kravle op i barnevognen, lægges kalechen ned, når barnet skal op/ned fra barnevognen. FYSISK ARBEJDSMILJØ 7

Løft med ret ryg uden at bøje eller vride i ryggen Overvejelser før et løft Sørg for god plads Hold barnet tæt til og midt for kroppen under hele løftet Løft med ret ryg uden at bøje eller vride i ryggen Indtag en stabil løftestilling god afstand mellem fødderne Brug benene gå i knæ Brug bekvemt arbejdstøj Undgå løft når du er træt i ryggen Ved løft fra klapvogn/barnevogn/ krybbe/højstole løftes barnet først til stående herefter op på armen. Er løftet nødvendigt? Find evt. en alternativ løsning Hvordan kan barnet aktivt hjælpe til? Kan situationen bruges til at udvikle barnets selvhjulpenhed? Der er risiko for skader hvis: Løftet skal foregå hurtigt eller skævt i forhold til kroppen Løftet startes med et ryk eller bremses pludseligt Ryg/nakke vrides, bøjes forover eller sidebøjes Hvis hænderne løftes til over skulderhøjde Der løftes fra lav højde Der løftes fra siden eller med én hånd Der er risiko for skader hvis omgivelserne byder på: Snævre pladsforhold Utilstrækkelig plads i højden Uhensigtsmæssig indretning Kulde, træk, fugt eller stærk varme Dårlig belysning Hyppigt gentagne løft Langvarig bæring Risiko for uventede belastninger Overvejelser i det daglige Hvad kan jeg selv ændre i mine arbejdsmetoder og på min arbejdsplads, så jeg opnår et bedre fysisk/ psykisk arbejdsmiljø? Har der, siden den sidste APV, været ændringer, der har gjort, mit arbejdsmiljø er blevet bedre eller dårligere? Hvor stor har min egen indsats været for at bedre mit/kollegers arbejdsmiljø? FYSISK ARBEJDSMILJØ 9

Kan børnene nemt hjælpe til og er tingene nemme at få fat i? Hvordan opnår jeg et bedre arbejdsmiljø ved hjælp af: Hjælpemidler? Ændringer af indretning? Ændringer af planlægning? Ændringer af vaner? Videndeling? Ny/mere viden? Eksempler på overvejelser ved Køkken og spiseplads: Bordhøjde Renlighed Er tingene nemme at få fat i? Er det nemt at komme til? Kan børnene nemt hjælpe til? Kan barnet selv komme op/ned af stolen? Toilet og pusleplads: Bordhøjde Renlighed Voksen siddeplads i barnehøjde Er tingene nemme at få fat i? Er det nemt at komme til? Kan børnene nemt hjælpe til? Bruges stige/skammel? Soveplads: Bæres barnet ud til barnevognen? Bruges stige/skammel? Lægges kalechen ned, når der puttes? Er tingene nemme at få fat i? Er det nemt at komme til? Kan børnene nemt hjælpe til? Kan barnet selv kravle ud/ind i weekendsengen o.l.? Når jeg giver tøj på: Løftes barnet meget? Voksen siddeplads i barnehøjde? Kan barnet hjælpe til? Plads nok? Er tingene nemme at få fat i? Legeplads: Er tingene nemme at få fat i også for børnene? Er det nemt at komme til? Voksen siddeplads i barnehøjde? Støjende gulvbelægning? Kan børnene nemt hjælpe til? Oprydning osv.? Kan barnet hænge fast eller komme i klemme ude? FYSISK ARBEJDSMILJØ 11

Legestue: Er tingene nemme at få fat i? Legetøj osv.? Er det nemt at komme til? Voksen siddeplads i barnehøjde? Kan børnene nemt hjælpe til? Oprydning osv.? Er der langt at gå? Ordentlig pusle-, sove- og spiseplads? Støjende gulvbelægning? Op og ned i barnevognen. Kan barnet selv hjælpe til? Gåturen: Vejbelægning Kvaliteten af barnevogn/hjulene Afstande Sidder der børn i barnevognen, som godt kunne have gået? Op og ned i barnevognen. Kan barnet hjælpe til? FYSISK ARBEJDSMILJØ 13

Børnenes ressourcer Lad børnene selv bære tasken, dække bordet og kravle op til puslebordet eller i barnevognen. Gør det lettere for dem med f.eks. en stige til barnevognen/puslebordet og mindre kander til mælk/vand. På den måde støtter du børnenes motoriske udvikling samtidig med, at du passer på dig selv. Lad børnene hjælpe til på den måde støtter du børnenes motoriske udvikling Støj Støj på arbejdspladsen kan være meget generende og kan på længere eller kortere sigt medføre nedsat hørelse, hovedpine, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, træthed eller stress. Derfor er det vigtigt at undgå unødig støj. Fravælg at købe legetøj som bruger batteri. Fravælg legetøj af hårde materialer. Brug materialer til opbevaring af legetøj der dæmper lyden, f.eks. kurve eller stofposer. Brug gummi-/fi ltdupper under stole. Reducer tiden inde ved at gøre de udendørs faciliteter attraktive. Sørg for god indretning af legeværelset/opholdsrum, med f.eks. støjabsorberende materiale, tæpper og puder. Hygiejne Ved at have fokus på god hygiejne undgås mange smitterisici. God hygiejne er først og fremmest god håndhygiejne. Det vil sige håndvask med sæbe inden tilberedning af madvarer, spisning og hjælp til spisning, efter toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg, næsepudsning, bleskift og sortering af vasketøj. Tip om hygiejne Brug engangsting som vaskeklude, lommetørklæder m.v. Brug service (kopper, bestik, tallerkener m.v.) der kan tåle opvaskemaskine (min. 60 C). 15 FYSISK ARBEJDSMILJØ

Brug handsker ved rengøring, bleskift eller andet vådt arbejde. Håndsprit kan bruges som alternativ til håndvask, hvor dette ikke er muligt. Har du fået tørre hænder, kan du med fordel bruge en fed creme 1-2 gange dagligt. Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, sæber m.m. uden farve og parfume. Du kan læse mere om, hvordan du holder din hud sund på: www.sund-hud.dk God hygiejne er først og fremmest god håndhygiejne Ved bleskift Puslepladsen skal ikke placeres i køkkenet. Puslepladsen skal jævnligt rengøres med vand og sæbe. Desinfektionsmidler er under normale forhold ikke nødvendige, men der kan dog lejlighedsvis sprittes af med ethanol. Brug engangsvaskeklude. Hvert barn skal have sit eget håndklæde. Brugte bleer og vaskeklude m.v. skal i særskilt skraldespand med låg eller smides i den udendørs skraldespand med det samme. Stoffer og materialer Kemiske produkter såsom rengøringsmidler kan være skadelige. Derfor henstiller vi til, at alle dagplejere bruger allergigodkendte produkter. FYSISK ARBEJDSMILJØ 17

Psykisk arbejdsmiljø Stress Stress er kroppens reaktion på overbelastning. Den kan være kortvarig, langvarig eller kronisk og viser sig i en fysisk, psykisk eller adfærdsmæssig form. I dens kortvarige form er den med til at skærpe sanserne, styrke immunforsvaret og give ekstra energi, men når stress tager overhånd og du mister kontrollen, kan det blive farligt. Mange gange er du ikke bevidst om de signaler, kroppen sender om det stressniveau, du befi nder dig i eller er på vej til. Stress er kroppens reaktion på overbelastning Der findes to former for stress: Positiv og negativ stress. Den positive stress opstår f.eks. når du har travlt og skal yde noget ekstra. Du er anspændt men føler i øvrigt fornøjelse ved opgaven. Den negative stress opstår, når du belastes og samtidig kan føle, at du ikke evner belastningen. Mennesker, som har været udsat for den negative stress igennem længere tid, kan blive alvorligt syge, invaliderede og i værste fald få en depression. Her er det vigtigt, at du kender nogle af de signaler, som kroppen giver, så du kan nå at forhindre stressen i at udvikle sig. PSYKISK ARBEJDSMILJØ 19

Det er vigtigt, at du kender de signaler, som kroppen giver, så du kan nå at forhindre stressen i at udvikle sig Stress symptomer: Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige Hjertebanken Hovedpine/migræne Svedeture Indre uro Mavesmerter Appetitløshed Hyppige infektioner nedsat immunforsvar Åndedræts besvær Forværring af kronisk sygdom som f.eks. psoriasis og sukkersyge Muskelsmerter/spændinger især i nakke og ryg Anspændthed Svimmelhed Brystsmerter Nedsat potens Hyppig vandladning/ diarre Tics Ulyst Træthed udmattelse Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Rastløshed Nedsat humor Søvnløshed Uforklarlig angst Nervøsitet Aggressivitet Manglende sexlyst Angst (Uprovokeret eller som en overdrevet reaktion) Lavt selvværd - følelse af utilstrækkelighed Tendens til at give op Depression Søvnløshed Uengageret Aggressivitet Irritabilitet Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser som f.eks. kaffe, cigaretter og alkohol Øget sygefravær Isolerer sig Nedsat humoristisk sans Utålmodighed svært ved at vente, selv om det måske blot drejer sig om nogle få minutter At man foretager sig fl ere ting på en gang og har svært ved at sætte sig ned og nyde resultatet En konstant følelse af mangel på tid, at man skynder sig, selv om man har tid nok At man taler hurtigt, afbryder andre og har svært ved at lytte til, hvad andre fortæller PSYKISK ARBEJDSMILJØ 21

Stress kan udløses af mange og ofte flere forskellige ting lige fra private og arbejdsmæssige forhold til ulykke Hvad kan give stress? Stress kan udløses af mange og ofte fl ere forskellige ting lige fra private og arbejdsmæssige forhold til ulykke. Belastninger, der kan øge risikoen for stress: Krav (tempo, arbejdsmængde) Omstilling Manglende indfl ydelse Manglende forudsigelighed Følelsesmæssige krav Konfl ikter, chikane og mobning Vold og trusler Ledelsesproblemer Samarbejdsproblemer Belastninger i privatlivet, der kan føre til stress: Økonomiske problemer Konfl ikter Skilsmisser Dødsfald Alvorlig sygdom Sociale problemer Misbrug Hvad kan jeg gøre for ikke at få stress? Først og fremmest gælder det om at være opmærksom på de signaler, kroppen sender. Er du opmærksom på dem, kan du forhindre stressen i at udvikle sig. Vigtige faktorer til at forhindre stress: Lær stresssignalerne at kende Indfl ydelse Udviklingsmuligheder Kollegial støtte og støtte fra ledelsen Meningsfyldt arbejde Forudsigelighed og information Belønning og feedback Sætte klare mål Sige fra Ændre vaner og arbejdsgange Søge hjælp og rådgivning PSYKISK ARBEJDSMILJØ 23

Trusler/vold Ved vold forstås enhver form for fysiske eller psykiske overgreb mod en medarbejder. Ved fysisk vold er der tale om aktivt påført vold som slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik. Der kan også være tale om, at de ansatte bliver involveret i voldsomme hændelser. Psykisk vold omfatter episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, ydmygelse m.m. Ved vold forstås enhver form for fysiske eller psykiske overgreb Begge typer vold kan være rettet direkte mod den ansatte eller indirekte, hvor den ansattes familie, venner eller andre nærtstående personer er genstand for vold eller trusler om vold. Hvis du som dagplejer føler dig udsat for vold eller trusler om vold, kan du kontakte din nærmeste leder eller akutnummeret: 20 11 11 95. PSYKISK ARBEJDSMILJØ 25

Arbejdsskader Hvad er en arbejdsskade? En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: Arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Arbejdsskaden skal være sket på grund af dit arbejde eller de forhold som arbejdet foregår under. For at kunne få erstatning eller andre ydelser skal din skade registreres og anerkendes som en arbejdsskade i arbejdsskadestyrelsen. En af de vigtigste betingelser for at kunne få anerkendt skaden som arbejdsskade er, at skaden skal være sket på grund af dit arbejde eller de forhold som arbejdet foregår under. Du kan evt. læse mere her: http://www.ask.dk/sw3032.asp. Arbejdsskadeanmeldelse: Den skadelidte indhenter en arbejdsskadeblanket på kontoret, som derefter udfyldes. Det er vigtigt, at oplysninger omkring skaden er beskrevet så nøjagtigt som muligt. Blanketten sendes derefter tilbage til kontoret, som registrerer arbejdsskaden til rette instans. Skaden skal være registreret senest 9 dage efter skadestidspunktet. SR-gruppen gennemgår skaden, udfærdiger handleplan og undersøger, hvilke tiltag der kan forebygge lignende hændelser. (Helst inden 3 måneder efter skadestidspunktet). Herefter afventes arbejdsskadestyrelsens beslutning. Arbejdsskaden registreres i årsrapporten, der afl everes til kommunens daglige sikkerhedsleder én gang årligt. 27 ARBEJDSSKADER

Nærved ulykker: Ved arbejdsulykker/skader, som ikke medfører minimum én fraværsdag eller ved situationer, hvor det var lige ved at gå galt, udarbejdes et skema til registrering. Skemaet kan fås på kontoret. Skemaet skal, ligesom arbejdsskadeblanketten, registrere hændelsen, skaden og en evt. handleplan. Dette gøres for at gemme oplysningerne bedst muligt, hvis der senere skulle opstå problemer, der kan tilbagevises til hændelsen og for at forebygge lignende hændelser. Ved situationer, hvor det var lige ved at gå galt, kan der udarbejdes et skema til registrering ARBEJDSSKADER 29

Der er altid mulighed for at ringe på et af Dagplejens akutnumre Hvor kan jeg hente hjælp og vejledning Akutnummer til Dagplejen 1. 20 11 11 95 2. 20 75 84 24 3. 40 85 17 31 Lederen af Dagplejen er også øverste sikkerhedsleder, mobil: 20 11 11 95 Fælles Sikkerhedsrepræsentanten mobil: 29 45 50 98 Sikkerhedsrepræsentanten Nord (Køng, Lundby, Bårse, Præstø 1, Præstø 2, Præstø 3) Sikkerhedsrepræsentanten Sydvest (Kastrup/Ndr.-Vindinge, Vordingborg 1, Vordingborg 2, Ørslev, Nyråd) Sikkerhedsrepræsentanten Sydøst (Kalvehave, Stensved, Bogø/Møn Vest, Møn Øst, Mern) Stressvejleder i Vordingborg kommune HR-Afdelingen i Vordingborg kommune FOA 4697 2800. E-mail: sydsj@foa.dk Du kan også finde nyttig viden på Internettet: www.arbejdsmiljoweb.dk/ www.arbejdsmiljobutikken.dk/ www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/fakta/stress.html www.forebygstress.dk/index.htm www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/stress/ Stress/ www.gigtforeningen.dk/et+godt+liv+med+gigt/motion www.sund-hud.dk/ Dette hæfte er udarbejdet af dagplejens sikkerhedsgruppe 2009: SR leder Christian Barding, FSR Ann Kirstin Reimann, SR Carsten Petersen, SR Desiree Rasmussen og SR Karen Nielsen. 31 HVOR KAN JEG HENTE HJÆLP OG VEJLEDNING

DAGPLEJEN VORDINGBORG KOMMUNE Dagplejen Vordingborg Kommune Dagplejeleder Christian Barding Præstegårdsvej 16 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 65 chba@vordingborg.dk Læs mere på: www.dagplejen.vordingborg.dk Grafisk produktion: Pihl - grafisk design Tryk: Grafikom A/S