Det moderne gennembrud i Italiens lys Introduktion Under særudstillingen I Italiens lys. Et dansk-norsk kunstnerfællesskab. 1879-1886 tilbyder Den Hirschsprungske Samling et undervisningsforløb med en ny vinkel på historien om det moderne gennembrud. Undervisningen i udstillingen fokuserer på den markante udvikling, som skete i løbet af få år og blev central for det moderne gennembrud i Skandinavien. Som noget nyt blev kunstnerne optagede af at skildre hverdagslivets mere realistiske sider såvel som landskabets skiftende belysninger og stemninger. Under indtryk af det italienske lys og den franske impressionisme udvikledes det nye friluftsmaleri og bragte en ny farverigdom ind i det nordiske maleri. P.S. Krøyer: Frokost i Sora. 1880. Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Læringsmål: Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er målrettet folkeskolens mellem- og udskoling og kan anvendes hjemme på skolen før eller efter et besøg i udstillingen som supplement til undervisningen på museet. Materialet indeholder opgaver og kopier af gamle kunstnerbreve, der har til formål at lade eleverne arbejde selvstændigt med det spændende kildemateriale, som museet har brugt forud for udstillingens tilblivelse. Brevene er udvalg af en meget stor samling af kildemateriale fra Den Hirschsprungske Samling og fra Skovgaard Museet i Viborg, der udgør grundlaget for udstillingens forskning. Museet har brugt disse vigtige historiske kilder, fordi de giver os viden om hvilke kunstnere, der var med i front i udviklingen af den moderne kunsts billedsprog samt hvor kunstnerne opholdt sig i Italien og hvad de lod sig inspirere af. God fornøjelse! Eleven kan analysere og fortolke et billede (billedkunst). Eleven kan kategorisere og sammenligne stilarter og formsprog ud fra kunsthistoriske perioder (dansk). Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig om deres indhold og formål (historie).
Det moderne gennembrud i Italiens lys Da en gruppe danske og norske kunstnere i 1880 erne rejste til Italien, skete der en stor udvikling i deres kunst. De gik imod de gamle malertraditioner. De malede nye motiver, brugte nye virkemidler og markerede dermed et moderne gennembrud. Hvad er naturalisme? Naturalismen var en af de vigtigste tendenser i det sene 1800-tals litteratur og malerkunst. Udviklingen af naturalismen begyndte i Paris. Her gik kunstnerne bort fra at male billeder, der fortalte historier, men koncentrerede sig om at male virkeligheden uden ophøjelse eller forskønnelse. Ofte havde den naturalistiske kunst en social vinkel, og kunstnerne malede helt almindelige mennesker i hverdagssituationer. Man bruger ofte betegnelsen naturalisme ensbetydende med realisme. I Danmark holdt kritikeren og litteraten, Georg Brandes, forelæsninger om, hvordan den naturalistiske kunst og litteratur skulle sætte problemer under debat. Kunsten skulle altså ikke længere bare være til pynt. Når kunstnerne fokuserede på virkeligheden, betød det, at de også begyndte at male de mindre skønne sider af livet. F.eks. beskidte fødder, laset tøj eller en sveddråbe på næsen. Eilif Peterssen: Siesta i et osteria i Sora. 1880. Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. P.S. Krøyer: Portræt af Georg Brandes. 1901. Den Hirschsprungske Samling Kunstnerne eksperimenterede ikke bare med motiverne, men også med nye spændende virkemidler, som tilfældige beskæringer, direkte blikretninger og synlige penselstrøg. I Frankrig var man vilde med denne type kunstværker, men i Danmark blev publikum og kritikerne provokerede af dem. I dag står naturalismens billeder dog som hovedværker i det moderne maleris gennembrud i Norden.
Forskning i kunstens historie. Hvordan? Mens de danske og norske kunstnere boede i Italien, malede de rigtig mange kunstværker. I løbet af en kort periode skete der en stor og vigtig udvikling i kunsten. Denne italienske periode har ikke tidligere været meget undersøgt og udforsket. Kunsthistorikere har derfor nu lagt et stort stykke arbejde i at undersøge lige præcis den del af kunsthistorien. Formålet med den udstilling du skal se/eller har set på Den Hirschsprungske Samling er derfor at præsentere helt ny viden om kunstnerne fra tiden i Italien. Til denne forskning har man brugt et stort kildemateriale i form af breve, skitsebøger og erindringer fra kunstnerne. Det er vigtige historiske kilder, som indeholder viden om hvilke kunstnere, der opholdt sig og malede i Italien. Brevene fortæller også, hvor kunstnerne boede, hvad de lod sig inspirere af og at de arbejdede meget tæt sammen. Museet har en samling på over 25.000 breve. De originale, over 100 år gamle breve, ligger til daglig opbevaret i museernes arkiver. De ligger i kasser beskyttet mod lys og støv, da papiret efter så mange år er meget skrøbeligt. Brevarkivet på Den Hirschsprungske Samling Kunstnerbreve På de følgende sider kan du se og læse nogle gamle kunstnerbreve skrevet af kunstnerne P.S. Krøyer, Joakim Skovgaard, Eilif Peterssen og Kristian Zahrtmann. Prøv at tyde håndskriften, lær kunstnerne at kende og svar på spørgsmålene. Eilif Peterssen, Christian Meyer Ross og P.S. Krøyer
1. Diskussion om realismen Maleren P.S. Krøyer sendte kunstsamleren Heinrich Hirschsprungs hustru Pauline dette brev fra den italienske by Sora i 1880. Hun havde haft svært ved at forstå, at realismens malere ikke ville fortælle historier i deres malerier. Hun savnede noget poesi og handling i de moderne billeder. Prøv om du kan læse brevet fra P.S. Krøyer til Fru Hirschsprung. Ellers kan du kigge på transskriptionen, som er en renskrevet tekst af brevet. Pauline Hirschsprung P.S. Krøyer P.S. Krøyer: Italienske markarbejdere. 1880. Brandts, Museum for Kunst og Visuel Kultur.
SPØRGSMÅL Hvad er det, Krøyer prøver at fortælle Pauline? Kan du forstå, at Pauline savner poesi og handling i de moderne billeder? Hvad er det, Krøyer mener, er meningen med kunsten? Mener du, dette brev er en vigtig historisk kilde? Hvorfor er det vigtigt? TRANSSKRIPTION De yttrede Lyst til at vide hvad jeg malede. Jeg har gjort et Forsög paa at give Dem en lille Ide derom ved disse Vignetter, men det er kun lykkedes meget mangelfuldt. De faaer ikke stort andet end Syjettet [motivet], og det er kun en meget ringe Del af et Kunstværk hörer De? en meget ringe Del! Disse Sujetter ere jo forøvrigt i en ganske lignende Genre som det hjemsendte Billede, det er nu engang min Virkekreds det föler jeg mere og mere, det ligger ikke for mig at fortælle Poesier og Historier uden hvad der kan komme ind under den Zola'ske og beklager det forøvrigt ikke saa meget. Det ene Billede forestiller, som de ser, en Række Markarbejdere som bearbejde Jorden med Spaden, fuldt Solskin henimod Aften, med smukke og karakteristiske Typer, Arbejdets Poesie om De vil. Det andet i Modsætning til det förste et meget mørkt Billede, et næsten sort forröget Interieur hos en Hattemager, en rigtig Landhattemager, med sine to smaa Sønner, alle nögne til Beltestedet. Nogle Solstraaler falder ind igjennem Vinduet og oplyser Rögen. Voilà! P.S. Krøyer: Italienske landsbyhattemagere. Sora. 1880. Den Hirschsprungske Samling Gloser: Vignet: Lille dekorativt billede/tegning Syjet: Motiv / tema Zola ske: Den franske naturalistiske forfatter Émile Zola
2. Det skønne Italien Den 26. juni 1883 sendte Kristian Zahrtmann dette brev til Eilif Peterssen fra bjergbyen Civita d Antino. I modsætning til mange af de andre kunstnere, som opholdt sig i Sora, sværgede han til at male i bjergbyen. Kristian Zahrtmann Eilif Peterssen
TRANSSKRIPTION Kære Eilif Peterssen! Anledningen til at jeg skriver Dem til er fordi jeg er fløjet herop fra Sora og nødig vil at De skal tro mig utaknemmelig for den Anbefaling De gav sidstnævnte By. Tvertimod, jeg fandt Sora baade ret behageligt og overordentlig malerisk den eneste Grund, jeg havde til at forlægge Residents, var at det var mig for lavt, mulig ogsaa en Del for stort. Gloser: Forlægge: flytte til et andet sted Residents: bosættelse SPØRGSMÅL Hvorfor var Zahrtmann ikke så vild med byen Sora? Hvorfor er det vigtigt at finde ud af, hvor kunstnerne opholdt sig? Kristian Zahrtmann: Piger, som bærer kalk. Civita d Antino. 1883. Den Hirschsprungske Samling Nutidigt fotografi af trappen ved Porta Flora i Civita d Antino, som Zahrtmann malede, og hvor han boede.
3. Kunstnerinspiration Her kan du læse to uddrag af et brev skrevet af Joakim Skovgaard til den ældre ven og malerkollega Kristian Zahrtmann i Sora den 29. september 1883. De to kunstnere var venner og rejsekammerater, men ikke altid helt enige om kunsten. Joakim Skovgaard skriver om Kok, der spiller violin. Kok var en belgisk kunstner, der egentlig hed Rémy Cogghe, som også opholdt sig i Sora. Han påvirkedede mange af kunstnerne til at blande meget hvidt i deres farver, så billederne blev lysere og mere solstrålende. Denne idé var Zahrtmann dog ikke meget for Joakim Skovgaard fodrer en tam fugl TRANSSKRIPTION Nu skær vi den på belgisk fransk, Kok spiller første violin, og vi andre holder trop efter bedste evne. Din kirke med drengene (et maleri, som Zahrtmann arbejdede på) er naturligvis sort ved siden af de solstrålende billeder vi idet mindste tænker på at male. Kristian Zahrtmann: Palazetto Farneses gård. Rom. 1883. Nivaagaards Malerisamling
TRANSSKRIPTION For øvrigt behøver jeg vel ikke at gentage hvor meget jeg har lært af Dig, kun vil jeg sige, at ingen behøver at være bange for at påvirke mig for meget, noget af det jeg aller inderligst har lært på denne rejse er, at lige så mange malere lige så mange måder og anskuelser, så jeg kan umuligt gjøre alle tilpas, og alle kan ikke på engang have ret i den samme ting, altså er der mulighed for at jeg engang imellem selv kan have ret, og knytter jeg nu hænderne i lommerne og hærder mig til at tro på min egen mening. Din ven Joakim Skovgaard. SPØRGSMÅL Hvad er brevets budskab? Hvad skriver Joakim Skovgaard til Zahrtmann i slutningen af brevet? Giver brevet os en vigtig information? Hvorfor? Prøv at sammenligne billederne malet af Zahrtmann og Skovgaard. Joakim Skovgaard: Søndag eftermiddag ved kirken i Civita d Antino. 1883. Skovgaard Museet
4. Maleriske italienske motiver Joakim Skovgaard skrev et brev hjem til sin onkel fra byen Sora den 21. november 1883. På sin rejse i Italien var det motiverne af det italienske folkeliv i deres farvestrålende dragter, som Skovgaard syntes bedst om at male. TRANSSKRIPTION At her er skönt, har jeg sagt så tit, og så for resten maler jeg og maler og maler, snart på billeder fra floden, snart på en gårdsplads, som jeg vil have fuld af heste med deres dejlige seletöj, vogne, folk og i det hele så meget broget som muligt. Desværre er det et gråvejrsmotiv, men jeg har andet at gjöre i solskin, i sollys havde de været meget bedre, alle de brogede dragter ser ud af ingenting i gråvejr. Aa, i sol, eller refleks, Du kan tro der så er humeur i farverne. Gloser: Broget: Forskelligfarvet, uensartet Humeur: humør Slige: sådanne
I dag har det været torvedag og strålende solskin, så morgenvandringen gennem byen ud til stedet ved floden, hvor jeg maler, var en ren fornöjelsestur, som det altid er slige dage. Ja hvis jeg hjemme fik valget mellem en udmærket aften i Theatret eller en ekstra concert i musikforeningen eller, om det kunde skaffes hjemme, en vandring gennem Sora en solskins torsdag, jeg tog uden betænkning vandringen gennem Sora. [ ]der er mange skuespillere ved sådan en lejlighed. For eksempel er hele den store plads fuld af folk fra forskellige byer og egne, hver i sine forskellige dragter, og af okser, köer, kalve, får geder og svin, æsler og heste ikke at forglemme. Joakim Skovgaard: Torvedag i Sora. Italien. 1884. Ordrupgaard SPØRGSMÅL Hvad fortæller brevet os? Hvad mener Skovgaard med, at der er mange skuespillere? Hvorfor er dette et vigtigt kildemateriale? Hvordan var det at læse kunstnerbrevene?