!"!# $ %&#'( ) " *! +,, - "! - # "+.# * - "+/!( (!0-0 0" " - " 0 "!#+!!!!!! 1 #!!-.2""2-1### -! 0"!.! #!# # * #!# ".##!#!!!!
1 34 32 0!. *,"3 3 # 5.! *# - 2" 5 6 #! "!" 0 - "!# 5 "!! 7 8" "!-! " # / 8' #.1 7,9 57 # " 2- " " 7 *8-: 4 " -!!!!
7## 33*;'!# <-! #" #! " #" 8)"!! " " 0 "!"! 1 " = - #8, 4 *>-?2" 5"##! ;# * # ##+!! "! " # #!! #!2 -!!!." * # "# $%# ### : ## % &." #"" $#&. -, ".# #!!
# * #! # # #& # @ " ##- 5" " " - $!#!?. " %*!- &
Borgersynspunkter om helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, indsamlet i perioden 15.06.07-21-09-07 Indhentet af Urbanprogrammets sekretariat i samarbejde med kommunikationsprojektet Idekiosken Beduinen i regi af Brabrand Boligforening 1 Omdannelse af kvarterer og bebyggelser Bemærkninger 1.1 Generelt er der behov for grønne arealer der har flere funktioner: hvor man kan mødes, hvor der er borde, bænke og grillfaciliter. Måske endda en speciel have der kan tiltrække folk udefra, ligesom Den Japanske Have. Vand i bevægelse samler altid folk. Mødesteder både inden- og udendørs som kan bruges til både store og små arrangementer. Mødestederne kan både være små cafeer, temabaseret restaurenter af høj kvalitet hvor serveringe måske er temabaseret, inspirationen kan f.eks. hentes i London. Ideer vedr. fysiske forandringer vil blive anvendt som inspiration i det videre arbejde med udviklingen af byplanen og efterfølgende gennemførelse. 1.2 kvarterdannelse Ændre gadenavene. 1.3 Del afdeling 5 op i 10 mindre enheder, giv navene til hver enhed i stedet for fællesbetegnelsen Gellerup. De nye navne vil skabe nærhed og et tilhørelsesforhold. 1.4 Mere lav bebyggelse. 1.5 Flere rækkehuse. 1.6 Giv beboerne lov til at købe lejlighederne. Et af formålene med helhedsplanen er at skabe nye kvarterer og opnå en mere alsidig beboersammensætning. Salg af almene boliger og opførelse af nye boliger er metoder til at blande ejerformerne i området. Da der endnu ikke er erfaringer med salg af almene boliger i større skala i Danmark, vil forholdene ved salg blive undersøgt nøje før iværksættelse. 1.7 Giv blokkene forskellige farver. 1.8 Lad en busvej køre igennem Gellerupparken, det vil især være med til at åbne området op. Turistbusser eller -tog til at vise området. frem, en tourbus. Byg en moske ved Ringvejen. 1.9 Fysisk omdannelse 1.10 Byg en kvindemoske. Der henvises til 1.9. Da der er en særskilt afklaring af lokaliseringsmuligheder for en moske i gang, vil dette spørgsmål ikke blive behandlet i denne sammenhæng
1.11 Byg et religionernes hus. Et hus hvor man kan komme og tilegne sig viden om alverdens religioner - (bilag) Der henvises til 1.9. 1.12 Nye køkkener i lejlighederne. Dette forslag er et indre anliggende for Brabrand Boligforening, og ligger således uden for Helhedsplanens fokus. Der er både mulighed for at man kollektivt kan renoverer lejlighederne indvendig og via råderettet mulighed for at den enkelte lejer selv kan iværksætte forbedringer i lejemålet. 1.13 Lav terrasser på toppen af blokkene, der er en fantastiske udsigt! (bilag) 1.14 Bevar de grønne områder, men gør dem mere funktionelle og lettere tilgængligt. 1.15 Byg et internationalt Kulturcenter. Det fremgår af helhedsplanen, at det kan overvejes af etablere et samlingshus, der kan være et "kulturelt anker" og danne rammen om dele af områdets foreningsliv. Boligforeningerne har bevilget midler til opstart af en højskole, som placeres i Århus Vest, hvilket kunne være i Gellerup. Højskolen får 4 hovedfunktioner: Åbne området/områderne op for udefrakommende, som kan bidrage til de mange sociale og kulturelle projekter, en daghøjskolefunktion, et videnscenter i samarbejde med Århus Universitet samt mulighed for kortere ferieophold for ressourcesvage familier. Der er planer om, at højskolen muligvis kan bidrage ifm. borgerinddragelse m.m. i relation til helhedsplanen. 1.16 Bygaden er en rigtig god ide, som kan give mange af de funktioner som området mangler. Bygaden kunne f.eks symbolisere en sammenkobling af forskellige kulturere, hvor der fra City Vest udgår en Vestlig kultur og fra Bazar Vest udgår en mellemøstlig kultur gradvis smelter kulturerne sammen midt på bygaden. På bygaden skal der være "citybytikker" seveneleven, McDonalds og andre "fine" butikker, det skal ikke være de samme slags butikker man finder i City Vest og Bazar Vest. En god ide er at huslejen på bygaden er lav så alle har en mulighed for at få en butik der. På den måde sikre man også at butikkerne bliver varieret. Man skal tænke i mange funktioner i bygaden således der er liv hele døgnet rundt. 1.17 Lav et paradis i stedet for Bazar Vest eller byg et fantasihus bag Bazar Vest. 1.18 Lav en BMX-bane foran kirken, på den jordiske fredsplads. 1.19 Erhvervsworkshop med repræsentanter fra forskellige dele af erhvervslivet afholdt den 28.06.07 med fokus på udviklingen af en bygade og hvordan man kan tiltrække både erhvervsliv og investorer. (bilag)
1.20 Gellerupscenen ønsker at blive inddraget i planlægningen af evt. flytning af teatersalen og tilhørende værksteder, kontorer og prøvefaciliteter således at nye lokaler bliver mest hensigtsmæssige for teaterdrift. (bilag) 1.21 Luk altanerne, det ser pænere ud. og 1.12. 1.22 Der er behov for et forsamlingshus - et sted hvor alle kulturer kan mødes Der henvises til 1.1 og tale sammen. 1.23 Legepladser, f.eks kunne man bygge en stor legeplads for foden af "bjerget" (det af Hasle bakker der hedder bjergkammen) 1.24 nye funktioner Alle berørte parter af kommende forandringer vil blive inddraget som led i konkretiseringen af helhedsplanen som led i udarbejdelse af en ny byplan for området. Turiststeder: hoteller, restauranter af høj kvalitet, cafeer, biograf. 1.25 Skatemusicpark med inden- og udendørs skate- og musikfaciliteter med fysisk placering ved Bazar Vest. (bilag) 1.26 Gellerupkilen bibeholdes til offentlige rekreative formål.(bilag) 1.27 Opfordring til at komme med mere konkrete bud på hvad den sociale indsats i helhedsplanen indeholder. Tale om at der skal fjernes blokke skaber utrygge borgere - derfor tal også om hvad der kommer i stedet for de blokke der skal væk. Spørgsmålstegn ved nedlæggelse af Nordgårdskolen. (bilag) Helhedsplanen har fokus på de fysiske forandringer som supplement til de sociale- og økonomise indsatser. De enkelte magistratsafdelinger har ansvaret for at fastholde og styrke disse indsats i samarbejde med Brabrand Boligforening, borgere og andre aktører. Ang. Nordgårdskolen: Byrådet behandler netop nu sagen vedrørende Nordgårdskolen ved en særskilt beslutningsproces. Spørgsmålet vil derfor ikke blive behandlet i denne sammenhæng. 1.28 Forslag om yderligere gadeforløb, oplysning om egetansvar, oplysningskampagne, borgerne er interesserede i Nordgårdsskolen og afklaring af moskemulighederne. Ønsker miljøhensyn inddraget med henvisning til de menneskeskabte klimatiske forandringer.(bilag) 1.29 Forslag om lav bebyggelse til ældre, mindre lejligheder som man som enlig (ældre) har råd til at sidde i, samt ønske om bedre vedligeholdelse. (bilag) Der henvises til henholdsvis 1.1, 1.9 samt 1.27. Der henvises til henholdsvis 1.1. 2 Styring af beboersammensætningen 2.1 Der skal ikke være mere end 20% i området med flygtninge/indvandrerbaggrund. Det er intentionen med helhedsplanen at fremme en alsidig beboersammensætning.
2.2 Det er en god ide at give hjælp til de der gerne vil flytte væk. Synspunktet støtter helhedsplanens intention vedr. flyttehjælp. Århus Byråd har afsat et beløb til flyttehjælp i budgettet for 2008. 2.3 Tiltræk flere danskere til området. Der henvises til 2.1. 3 Skole, uddannelses samt daginstitutioner og sundhed 3.1. udd.-institutioner Der er et stærkt ønske om at området skal omfatte en række gode, anderledes uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet. Derfor er der fremsagt en række ønsker til skoler og anden uddannelsesinstitutioner: International skole, privatskoler, international gymnasium, ingeniørhøjskole, islamisk eller arabisk institut, en billedskole for børn og unge. 3.2 Sundhed Et andet behov i området er at fremme sundheden og en lang række forslag er fremkommet i den anledning: Et lægecenter med især læger af anden etnisk herkomst end dansk kan etablere deres praksis, et apotek, et sundhedscenter hvor gamle og unge kan lære om sundhed, et videncenter for børnesundhed (bilag). Der henvises til 1.1og 1.27. Der henvises til 1.1 og 1.27. 3.3 Et værested for psykiske syge som har døgnåbnet. Indenfor Socialpsykiatrien i Århus Kommune findes en bred vifte af tilbud til mennesker med sindslidelser. Herunder bl.a. væresteder der har åbent i eftermiddags- og aftentimerne. Værestederne er Socialforvaltningen i gang med at udvikle til egentlige kontaktsteder hvor sindslidende kan komme i kontakt med andre brugere og med socialfaglige medarbejdere, der kan afhjælpe behov for støtte og kontakt. I nattiden 22-07 er der i samarbejde med Region Midtjylland etableret lokalpsykiatriens udrykningstjeneste der besvarer opkald fra sindslidende, der har behov for akut hjælp udenfor de øvrige tilbuds åbningstid. Denne hjælp kan indsættes fleksibelt og sikre sammenhæng til de øvrige tilbud dagen efter. Det er vurderingen, at de nuværende tilbud på fagligt højt niveau i vid udstrækning er at foretrække frem for et døgnåbent værested. (SM spørgsmål: gør man noget for at sikre at de sindslidende bosat i Gellerup og Toveshøj har kendskab til dette tilbud? Er der en lokal vinkel?) 4 Beskæftigelse
4.1 Generelt flere arbejdspladser i området. Helhedsplanen rummer en intention om at skabe flere arbejdspladser i området. 4.2 styrkelse af lokal arbejdskraft Angående udbud af arbejdsopgaver i forbindelse med renoveringen har virksomhedskonsulenterne kommet med det forslag at 20% af arbejdskraften skal være lokal. På den måde vil man forminske arbejdsløsheden i området, skabe en bedre social balance, inddrage lokalbefolkningen og skabe et mere positivt syn på de ting de har været med til at skabe. (bilag) Det fremgår af Helhedsplanen, at det er intentionen at anvende sociale klausuler i forbindelse med gennemførelsen af planen. Det inebærer bl.a. at entreprenører og andre leverandører forpligter sig til et rummeligt arbejdsmarked, bl.a. med baggrund i erfaringerne fra bygningen af Globus1. 4.3 Behov for flere fritidsjob til børn og unge mellem 13 og 18 år Synspunktet vil indgå i overvejelserne om den fremtidige indsats og henvises i første omgang til social- og beskæftigelsesforvaltningen samt Socialforvaltningen har ikke mulighed for generelt at sikre flere job for unge mellem 13 og 18 år. Derimod anser forvaltningen fritidsjob i form af etablering af arbejdspraktik for en virkningsfuld foranstaltning for en særlig gruppe af udsatte børn og unge. Dette sker i så fald efter en individuel og konkret sagsbehandling og betragtes lovgivningsmæssigt som en foranstaltning. Der er ca 200 unge om året i arbejdspraktik i Socialcenter Vest og en stor del af forløbene føre til et ordinært ansættelsesforhold. Det er en fleksibel ordning, der kan udvides, hvis der vurderes at være et øget behov. Boligforeningerne i Århus har afsat midler til et vist antal fritidsjob i hvert boligområde til unge. De unge vil blive tilknyttet boligforeningernes gårdmænd. Et initiativ der også vil hænge sammen med boligforeningernes supplerende beskæftigelsesindsats, CUBI, Center for Uddannelse, Beskæftigelse og Iværksætteri - som vil være aktivt i alle udsatte boligområder. 5 Tryghed og naboskab 5.1 kriminalpræventiv indsats Mere politi i området. Især omkring Bazar Vest, hvor flere har ytret ønske om at der skal ligge en politistation. Mange ældre i området føler sig utrygge ved at gå ud, fordi de har oplevet at blive forulempet af børn og unge. Helhedsplanen rummer en kriminalpræventiv renovering, ligesom socialog beskæftigelsesforvaltningen sammen med børn og ungeforvaltningen har fået midler til at styrket indsats overfor børn og unge. Politiet har i 2007 styrket sin lokale tilstedeværelse. 5.2 fritidstilbud med kapacitet Et familiested med plads til mange familierelaterede aktiviteter som f.eks.: En legeplads, plads til de ældre, et kvindecenter og en cafe.
5.3 Flere faciliteter for kreative. Bl.a et lydstudio, atalier for kunstnere - man kunne omdanne nogle af de mindste lejligheder til atalier, måske etablere atalie-fællesskaber, samt etablere keramikerværksted. Kunstnerværkstederne skal have ustillingslokaler tilknyttet, f.eks ud til bygaden. Der mangler udstillingslokaler i Gellerup. 5.4 Flyt HUSET til området, da det vil tiltrække mennesker udefra med ressourcer. 5.5 Steder kun for piger, f.eks. Klubber, svømmebad, fitnesscenter. 5.6 foreningsliv Etablere et community center, som skal huse mangeartede aktiviteter og funktioner, et stede der vil blive et omdrejningspunkt for hele området, følgende funktioner centeret skal indeholde: Bibliotek, folkeinformation, sundhedshus/center, kontaktstedet, familierådgivning, vejledning for børn og unge, boligsocial kontor, aktivitetssted for unge, lokaler til foredrag, møder, foreninger m.m., retshjælp, borgerservice og m.a. funktioner. Der henvises til 1.1 og til inspiration for de enkelte magistratsafdelingers overvejelser vedr. indretningen af indsatsen i bydelen fremover. 5.7 Et multietnisk forsamlingshus. (Se også 1.20) 5.8 Et somalisk kvindecenter Som led i Århus Kommunes nye integrationspolitik, er det opgaven at sikre at alle borgere der har gavn af én af kommunen tilbudt service, i praksis for gavn af den. Det er erfaringen, bl.a. fra Urbanprogrammet at fokus med fordel kan rettes mod de konkrete vanskeligheder og ikke primært på den enkeltes etniske baggrund. 5.9 Udbyg/ombyg Gellerupbadet med dampbad, fitnesscenter, hamam. 5.10 Et ønske der meget ofte er kommet frem er ønsket om at skabe flere aktiviteter til børn og unge, herunder flere fritidsaktiviteter, "aftentilbud", gode sportsfaciliteter hvor man kan dyrke sport uden at skulle betale medlemskontigent. Ønske om mere målrettet opdragelse af de "vilde" børn og unge. Der henvises til 1.1 og som inspiration for Kultur- og borgerservice vedr. indretningen af den fremtidige indsats i bydelen. 5.11 Værksteder til biler, scootere og cykler. Der henvises til 1.1 5.12 Ungdomsklub med klatrevæg, studievejledning og erhvervsvejledning Unge- og forældrerådgivningen om uddannelse og arbejde, der er et projekt med støtte fra Urbanprogrammet videreføres foreløbig frem til 2010 af Brabrand Boligforening med støtte fra Landsbyggefonden. Forslagene henvises i øvrigt til inspiration for Børn og ungeforvaltningen vedr. indretningen af den fremtidige indsats. 5.13 En fast scene til musik og andre store arrangementer. Man skal bevare festpladsen som den er, den fungere godt og det tager mange år at bygge en plads som den op.
5.14 MAGMA - udkast til en multietnisk producerende kulturinstitution i Vestbyen med stationær og turnérnde profil i to faser. (bilag) 5.14 affaldshåndtering Hold området pænere end det bliver i dag. Folk skal lære at man ikke bare smider affald ud over altanerne og de skal lære ikke at smide skrald i opgange og andre offentlige steder - behov for at lave et projekt om hvordan man håndtere affald. Der skal ryddes op, beskær træerne og slå græsset. 5.15 Ting der går i stykker skal ordnes hurtigere, f.eks fodboldmål, gynger ol. Der henvises til 5.14. 5.16 Bycykler, så man nemmere kan komme rundt, f.eks fra City Vest til Bazar Vest. 5.17 naboskab Mødesteder og natteliv, diskotek, levende musik og barsteder. Brabrand Boligforeninger iværksætter i efteråret 2007 og foreløbig frem til 2010 et såkaldt "Meyer-projekt", der bl.a. sigter på at fremme beboernes egnenindsats for at sikre en bedre renholdelse af området. Som led i helhedsplanen gennemføres en kriminalpræventiv renovering, der bl.a. indebærer beskæring af de grønne områder, bedre belysning af stier og veje etc. 5.18 Lav en Gellerup Triatlon for at binde området sammen og vise området frem: svømme i Gellerup badet, løb i bakkerne og cykle omkring søen. Henvises til inspiration for Kultur- og borgerservice/sport og Fritid.
5.19 Sammenkædning af kulturpolitisk satsning jf udkast til kulturpolitik 2008-2001 med helhedsplanen inden for børn og unge området i form af et markant møde- og udvekslingssted kan bidrage til integration.(bilag) I udkast til Kulturpolitik for 2008-2011 er mangfoldighed et nyt og vigtigt satsningsområde. I kulturpolitikken 1. Århus Kommune har en stor andel af borgere med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk. Denne del af byens borgere udgør imidlertid kun en lille del af det samlede publikum til byens kulturtilbud, og samtidig er der blandt byens udøvende kunstnere kun få med anden etnisk baggrund end dansk, som er synlige for et større publikum. I den kommende fireårige periode vil Århus Kommune via en række forskelligartede initiativer arbejde for at styrke den kulturelle mangfoldighed. Fokus vil være særligt rettet mod publikum med anden etnisk baggrund end dansk, talenter og kunstnere med anden etnisk baggrund end dansk samt kulturelle aktiviteter eller kunst, der har tilknytning til anden etnicitet. I udkast til kulturpolitik er der nævnt en række konkrete initiativer, men flere af disse kræver dog budgettilførsel før de kan realiseres. For de to kommunale kulturinstitutioner; Musikhuset Aarhus og Aarhus Symfoniorkester fremgår dog, at de i den kommende fireårige periode sætte særlig fokus på mangfoldighed. Indsatsen vil blandt andet omfatte tiltag i forhold til publikum m.h.p. at tiltrække nye og bredere publikumsgrupper, herunder publikum med anden etnisk baggrund end dansk samt tiltag der har til hensigt at styrke mangfoldigheden og kvaliteten i det udbud af kulturaktiviteter og forestillinger, der finder sted i Musikhuset. 6 Organisering 7 Kommunikation 7.1 Kommunikationsstrategi Lav en hjemmside hvor man kan komme med sine synspunkter, ideer og holdninger til forandringerne af Gellerup og samtidig se andres. Der vil blive udarbejdet en kommunikationsstrategi for gennemførelsen af helhedsplanen for bydelen. Desuden skal det nævnes, at der netop er iværksat et nyt projekt med etablering af en borgerportal for de udsatte bydele, hvor Vestbyen er først med www.aarhusvest.dk. I tilknytning til projektet uddannes borgersynspunkter.
7.2 Billigt, helst gratis internetforbindelse, det vil gøre det attraktivt for mange at bo i Gellerup. 7.3 Imageworkshop med repræsentanter fra forskellige dele af kommunikations- og mediebrancen afholdt den 18.09.07 med fokus på et skabe et bedre image for Gellerup. (bilag) Der henvises til 1.1 og til inspiration for Brabrand Boligforening. Der henvises til 1.1 og til 7.1. 8 Andet 8.1 Postkort fra idekioskens besøg på Lille Torv i Århus C den 12.09.07. (bilag) Det bemærkes, at de fleste forslag modtaget fra Århus borgere generelt svarer til forslag modtaget fra borgere, der bor i Gellerup og Toveshøj.