Fra Boligområde til. Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj
|
|
- Carl Alexander Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra Boligområde til bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj
2 Helhedsplanen er udarbejdet af Århus Kommune i samarbejde med brabrand Boligforening. Planen er vedtaget af Århus Byråd den 19. december Århus Kommune Brabrand Boligforening
3 Fra boligområde til bydel En ny vej frem for Gellerupparken og Toveshøj Brabrand Boligforening og Århus Kommune har de seneste måneder arbejdet på en ny vej frem for Gellerupparken og Toveshøj. En ny vej frem der gennem et langt sejt træk vil ændre Gellerupparken og Toveshøj fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel. Som det første sted i landet er visionen, at gennemføre en massiv fysisk omdannelse af et stort alment boligområde. Den fysiske omdannelse vil bl.a. omfatte etableringen af en bygade med kontor- og erhvervsfaciliteter fra City Vest til Bazar Vest, etablering af nye kvarterer og boligformer i området, udflytning af kommunale arbejdspladser osv. Helhedsplanen er i sit omfang og ambitionsniveau at sammenligne med planen for De Bynære Havnearealer og vil, som projektet på havnen, give bysamfundet Århus et nyt enestående byområde til gavn for hele byen. En plan af denne størrelse vil berøre områdets beboere, da gennemførelsen vil kræve tilpasning af enkelte blokke herunder nedlæggelse eller omdannelse af eksisterende lejligheder og eventuelt nedrivning i situationer, hvor dette vil være en naturlig følge af planens strategier. Implementering af planen forudsætter derfor interne omflytninger, men planen gennemføres med en tryghedsgaranti for, at ingen beboere vil skulle fraflytte området som følge af gennemførelsen af de fysiske omdannelser. Helhedsplanen tager udgangspunkt i de enestående muligheder, som områdets multikulturelle miljø og det store lokale engagement skaber. Planen baserer sig i høj grad på forslag fremkommet fra området selv. Der er derfor ikke tale om ukendte forslag, men forslag der har manglet en platform eller samlet ramme at blive præsenteret og realiseret i. Rammen foreligger nu i form af denne helhedsplan. Mange af de nævnte initiativer er blevet diskuteret enkeltstående i offentligheden, men helhedsplanen er blevet til på baggrund af den grundlæggende forudsætning, at de enkelte initiativer og tiltag ikke kan anskues adskilt hele indsatsen i området hænger sammen. Helhedsplanen er derfor ikke et katalog over mulige nye initiativer, men en samlet pakke af initiativer, der sammen med den eksisterende primært sociale og beskæftigelsesmæssige indsats kan omskabe området til en attraktiv bydel og løse de sociale problemer. At helhedsplanen skal betragtes som en samlet pakke betyder, at dens implementering afhænger af, at den kan tiltrædes i sin helhed af henholdsvis Brabrand Boligboligforening, beboerdemokratiske organer og af Århus Byråd.
4 Helhedsplanens fokus på en ny vej frem i form af fysiske omdannelser skal således ikke overskygge den store sociale og beskæftigelsesmæssige indsats, der udføres og vil blive udført i området. Denne eksisterende vej af tiltag vil blive udviklet. Af konkrete initiativer på disse områder, som ikke er nævnt i helhedsplanen, er bl.a. en fortsættelse af Vejledningscentret for Unge og Forældre med støtte fra Landsbyggefonden. Fra kommunalt hold er der en række nye tiltag i støbeskeen såsom en intensiveret indsats overfor frafald blandt områdets skolelever og fritidspas til områdets idræts- og kulturfaciliteter for kvarterets børn og unge samt meget andet. Det skal bemærkes, at helhedsplanen ikke indeholder gennemarbejdede enkeltprojekter med udførlige økonomiske beregninger eller anvisning af dertilhørende finansiering, men er en overordnet strategi. Der forestår derfor et stort arbejde for Brabrand Boligforening, Århus Kommune og andre parter med at konkretisere helhedsplanens elementer og skabe et overblik over de økonomiske konsekvenser. I denne sammenhæng vil områdets beboere og aktører blive involveret i konkretiseringen og senere implementeringen - af de nye projekter og initiativer, for at sikre en lokal forankring og et lokalt ejerskab. Borgerinddragelse vil være et fokuspunkt i den videre proces. Til trods for at økonomiske beregninger stadig er ufuldstændige, er det dog sikkert at gennemførelsen af helhedsplanen ikke kan løses ved at gøre regning med to værter. Århus Kommune og Brabrand Boligforening kan ikke løfte opgaven alene. Der er derfor brug for støtte fra eksterne parter såsom Landsbyggefonden, statslige puljemidler, EU-midler samt private fonde og investorer, hvis helhedsplanen skal realiseres og Gellerupparken og Toveshøj omdannes fra et alment boligområde til en attraktiv bydel. BRABRAND BOLIGFORENING: Jesper Pedersen René Skau Björnsson Morten Fich Hans Esmann Eriksen Herman Nielsen Keld Albrechtsen Lars Bro Lundsberg MAGISTRATEN: Nicolai Wammen Gert Bjerregaard Peter Thyssen Dorthe Laustsen Flemming Knudsen Bünyamin Simsek
5 1. Gellerupparken og Toveshøj hvad er udfordringen? Helhedsplanen er geografisk afgrænset til boligområderne Gellerupparken og Toveshøj. Dette område - svarende til Brabrand Boligforenings afdelinger 4 og 5 - består af i alt ca almene lejeboliger i 4- og 8-etagers boligblokke med et samlet boligareal på cirka m2. Gellerupparken er landets største almene boligafdeling og har alene knap 1800 boliger. Gellerupparken er opført i perioden og består af 4- og 8-etagers blokke. Gellerupparken er gennem årene blevet tilført væsentlige fysiske ændringer hvad angår bygningernes primære dele og udearealer. Lejlighedernes størrelser og disponering er fortsat i takt med tiden, men der er behov for et kvalitetsløft. Toveshøj er opført i 1971/1972, som 4-etagers betonbyggeri og har også været igennem en omfattende modernisering. Hele området dækker et areal på cirka 75 hektarer, hvilket svarer til hele det indre Århus fra banegården til Nørreport og fra havnen til Mølleparken. Bebyggelserne er tænkt og tegnet som et afsluttet samfund, hvor man kan leve sit liv inden for voldene. Der er meget lidt trafikal gennemstrømning og området fremstå i sin arkitektur lukket i forhold til den øvrige del af byen. Kendetegnende for hele området er desuden dets monofunktionelle karakter med hvilket menes, at der ikke eller kun i begrænset omfang findes eksempelvis erhverv, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner inde i selve området. De mange almene boliger gør beboelse til den altdominerende aktivitet i Gellerupparken og Toveshøj. Området er således stort og ensformigt og virker fremmedgørende for beboere og gæster, hvilket betyder at byens øvrige borgere sjældent kommer i området. Områdets monofunktionalitet og fysiske udtryk kombineret med beboernes ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og gennemgående lave indkomster, de mange børn uden støttende forbilleder, en nettotilflytning af folk udenfor arbejdsmarkedet og med lave indkomster samt et dårligt omdømme medfører en risiko for, at området udvikler sig til et afsondret parallel-samfund i forhold til det øvrige Århus. Det er udfordringen. Målet med denne helhedsplan, er at hindre, at dette sker.
6 2. Nye stier for indsatsen hvad skal der til for at skabe en attraktiv bydel? Det er Brabrand Boligforenings og Århus Kommunes opfattelse, at den vigtigste langsigtede indsats i Gellerupparken og Toveshøj er omdannelsen af området fra et monofunktionelt boligområde til en attraktiv multifunktionel bydel med erhverv, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser osv., der åbner sig mod resten af Århus. Gennemførelsen af denne vision vil kræve et langt sejt træk af massive fysiske forandringer og et helt nyt fysisk udseende for boligområdet. Den grundlæggende forudsætning for at en sådan omdannelse kan gennemføres er, at der laves en ny byplan for området. En byplan der skitserer et helt nyt udseende for området og etableringen af nye funktioner.
7 2.1 Etableringen af funktionelle ankre i lokalområdet Centralt i den fysiske omdannelse af området står der en række ankre eller fixpunkter i området, der indeholder andre funktioner end beboelse. Ankrene skal være magneter, der tiltrækker folk fra hele byen og regionen og åbner området for omverdenen. Ankrene kan indeholde funktioner som handel, sport, kultur eller kontor og skal være udformet arkitektonisk ambitiøst. For at ankrene kan have effekt og virke som magneter er det vigtigt, at der tænkes visionært, da en halv løsning risikerer at bide sig selv i halen, ved at eksempelvis erhvervs- og kontorfaciliteterne hovedsageligt udlejes til småhandlende og små servicevirksomheder, og at kultur- og sportsfaciliteter kun anvendes af områdets beboere. Der er brug for, at byplanen indeholder en markant kvalitativ forandring, der giver genlyd Indgangsport ved Edwin Rahrs Vej For at markere indgangen til området og give kvarteret en ny profil kan det overvejes at indpasse et markant byggeri med kontor- og erhvervsfaciliteter på den sydlige side af Edwin Rahrs Vej ved Åby Ringvej. Et byggeri på dette sted skal i givet fald være et ikon for udviklingen af området. 2.2 Nye linjer og en bygade fra Bazar Vest til City Vest I byplanen, der udstikker de overordnede planmæssige og arkitektoniske rammer, skal ankrene beskrives og konkretiseres. Som en del af dette etableres nye offentlige linjer i form af veje, stier og promenader. Linjerne forbinder ankrene og vil medvirke til at åbne området, da områdets beboere og gæster vil benytte linjerne til bevægelse fra et anker til et andet. En såkaldt bygade fra City Vest til Bazar Vest er en sådan linje - og et anker i sig selv - og synes at være selve forudsætningen for en succesfuld omdannelse af kvarteret, da den skaber nye perspektiver for erhvervsudviklingen, etableringen af et mere aktivt liv i lokalområdet og åbner bydelen i forhold til resten af byen både visuelt, arkitektonisk, socialt og erhvervsmæssigt. Langs bygaden skal der frigøres lejligheder i stuen og eventuelt senere de øvrige etager til etableringen af erhvervs- og kontorfaciliteter. Som en del af bygadeprojektet kan en ombygning af de blokke, der skal huse erhvervs- og kontorfaciliteterne, 7
8 komme på tale, således blokkene og området som helhed radikalt ændrer udseende. Ombygningen kan eksempelvis bestå i udflytning af facaderne og tilbygninger af forskellig karakter. Ombygningen skal være en del af det samlede arkitektoniske udseende for bygaden. Det er kendt, at en ombygning af de eksisterende lejligheder til erhvervs- og kontorfaciliteter i lejlighederne kan vise sig omkostningstung. Kommunen har ikke mulighed for at understøtte det selskab, der ejes af Brabrand Boligforening og som skal udleje erhvervs- og kontorlejemålene, men kan garantere at placere arbejdspladser og institutioner i nogle af lejlighederne. Det er derfor nødvendigt, at kommunen går forrest og udflytter nogle af sine arbejdsplader til de kontorfaciliteter, der tilvejebringes langs den nyetablerede bygade. Som et første eksempel på kommunens intentioner om at flytte arbejdspladser til området er Århus Kommune indstillet på at flytte Jobcenter Vest fra Silkeborgvej til Gellerup, hvor det placeres i forbindelse med bygaden. Der er tale om udflytning af hele Jobcenteret samt ydelsescenteret svarende til i alt etagekvadratmeter og 86 arbejdspladser. Kommunens udflytning af arbejdspladser til bygaden kan tjene som eksempel for uddannelsesinstitutioner, der aktivt skal opfordres til at følge efter via kommunal kontakt til staten. Det kunne med fordel være ungdomsuddannelser eksempelvis en afdeling af Teknisk Skole der udflyttes til området, da særligt overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse erfaringsmæssigt er svær for områdets unge. Af andre muligheder er Social- og Sundhedsuddannelsen, da der er et stort rekrutteringspotentiale i området. Etableringen af uddannelsesinstitutioner vil desuden medvirke til at omdanne det daglige liv i området, skabe et andet omdømme og tiltrække nye borgere til området. Tilbygninger og ombygninger af de eksisterende blokke er en mulighed i forbindelse med etableringen af uddannelsesinstitutionerne. Frigivelsen af lejlighederne til andre formål end beboelse langs bygaden vil samtidig skabe fysiske rammer for gennemførelsen af eventuelle fremtidige projekter, der er fremkommet forslag om fra lokalsamfundet. Det kan som følge af etableringen af bygaden vise sig nødvendigt med tilpasning af en eller flere blokke samt omflytning og kvalitetsløft af de daginstitutioner, der ligger centralt i Gellerupparken. Daginstitutionerne kan eventuelt omplaceres i nogle af de eksisterende bygninger eller andre ledige lokaler eksempelvis Nordgårdsskolen hvis denne lukkes.
9
10 Ydermere skal det overvejes, om centerbygningen ved den sydlige indgang til Gellerupparken skal nedrives. Dette vil give en åbenhed og en lige linje gennem Gellerupparken fra Bazar Vest til City Vest. Biblioteket, Socialcenteret og de øvrige institutioner, der har til huse i bygningen, kunne eventuelt flyttes til en nærliggende blok langs bygaden. Da etableringen af bygaden muligvis vil ramme de eksisterende idrætsfaciliteter skal de omflyttes og kan eventuelt placeres længere mod øst, hvilket kan medføre tilpasningen af en boligblok. Som en konsekvens af etableringen af bygaden er det derfor nødvendigt, at kommunens aktuelle renoverings- og udbygningsplaner for de bygninger, der kan komme i spil som følge af etableringen af en bygade, sættes i bero, indtil der er en afklaring på bygadens fysiske fremtoning. Dette omfatter bl.a. aktuelle planer om at ombygge de beskyttede boliger i centerbygningen til plejeboliger, ombygning af biblioteket og renoveringen af enkelte af institutionerne centralt i Gellerupparken. Det kan desuden overvejes at etablere et samlingshus, der kan være et kulturelt anker og danne rammen om dele af områdets foreningsliv. 10
11 2.3 Etableringen af nye kvarterer og ejerformer i Gellerup og/eller Toveshøj. Etableringen af en bygade vil give området et kvalitativt løft og tilføre nye funktioner, men vil ikke bryde afgørende med Gellerupparken eller Toveshøjs overordnede fysiske fremtoning. Der vil stadig være det grundlæggende planmæssige og arkitektoniske problem, at området er for stort og ensformigt i bebyggelse og udearealer, hvilket virker fremmedgørende for såvel områdets beboere som gæster. Det er derfor vigtigt at opbryde området i flere særskilte kvarterer. Bygaden og de nye linjer mellem ankrene vil give en naturlig opdeling af boligområdet, men det er vigtigt, at denne opbrydning understøttes af etableringen af andre boligformer end 4- og 8-etagers boligblokke. For at opnå en varieret bebyggelse skal der laves en byplan, der indeholder blandede ejerformer og forskellige boligtyper, der kan understøtte kvarterdannelsestanken. Byplanen skal også indeholde elementer som adgangsveje og andre fysiske forhold, der kan understøtte en identitetsdannelse i de enkelte kvarterer. For at gennemføre udviklingen af nye kvarterer er det nødvendigt at tilpasse den eksisterende boligmasse og enten udstykke eventuelt frigivne arealer som parcelhusgrunde, der sælges til private, eller opføre tæt-lav bebyggelse som ejerboliger, andelsboliger eller medejerboliger. Nybyggeriet kan også gennemføres på de ubebyggede arealer, der er i området. 11
12 Erfaringer fra Gellerupparken og Herredsvang viser, at det er muligt at have almene boligområder, parcelhuskvareter og tæt-lav bebyggelse umiddelbart op til hinanden, uden det gør parcelhuskvarterene eller den tæt-lave bebyggelse mindre attraktive eller afspejler sig i nævneværdig grad i markedsprisen. Brabrand Boligforening og Århus Kommune er enige om, at det er nødvendigt at blande ejerformerne i Gellerupparken og Toveshøj. Formålet er at skabe nye kvarterer og opnå en mere alsidig beboersammensætning. Salg af almene boliger og opførelsen af nye boliger er metoder til at blande ejerformerne i området. Brabrand Boligforenings bestyrelse vil forelægge repræsentantskabet indstilling om bemyndigelse til salg af boliger i afdeling 4, Gellerup Parken og afdeling 5, Toveshøj. Inden et salg af almene boliger igangsættes, skal forholdene ved gennemførelsen af et salg undersøges nøje, da der endnu ikke foreligger erfaringer med salg af almene boliger i stor skala i Danmark Som en naturlig afslutning på de fysiske omdannelser og kvarterdannelser indgår det i overvejelserne at omdøbe hele området og dele vejene med mange adresser op i flere. Signalet i dette vil være, at der er sket noget nyt og at der er et tættere lokalmiljø. En sådan navngivning vil også kunne understøtte identitetsdannelsen i de naturlige kvarterer, der opstår ved bygadens placering, etableringen af nye boligtyper og ejerformer. 2.4 Andre fysiske omdannelser i Gellerupparken og Toveshøj Udover den konkrete fysiske omdannelse er det vigtigt, at området gøres mere trygt, og at der ryddes op således området forskønnes. 24 pct. af de fastboende i Gellerupparken med flytteønsker samt allerede fraflyttede nævner således bedre vedligeholdelse/mindre nedslidning og 46 pct. mindre kriminalitet, vold og hærværk, som faktorer, der kunne få dem til at overveje at blive boende. Det såkaldte Meyer-projekt, som Brabrand Boligforening har taget initiativ til, og hvis fokus er bedre vedligeholdelse og renholdelse af området, er det første skridt på vejen. Det næste er en kriminalpræventiv renovering af udenomsområderne i Gellerupparken og Toveshøj på baggrund af en vurdering fra Det Kriminalpræventive Råd. En kriminalpræventiv renovering kan bl.a. indeholde en udtynding af bevoksningen, bedre belysning, etablering af en vej fra Janesvej bagom Bazar Vest til Holmstrupgårdsvej, kortlåse på kældre og opgange osv. 12 For at ændre på boligmassen kan der også etableres plejeboliger i området. Nye plejeboliger vil tilvejebringe boliger til særligt ældre fra etniske minoriteter, der forventes at ville efterspørge plejeboliger i øget omfang i de kommende år.
13 Etablering af plejeboliger forudsætter nedrivning af en eller flere boligblokke. Plejeboligerne vil alternativt kunne etableres i Nordgårdskolens lokaler, hvis denne lukkes som følge af Vestbyanalysen. Der arbejdes desuden med at etablere et sundhedscenter sammen med lokalcenteret i forskellige lokaliteter i området med særlig fokus på de sundhedsfaglige problemstilliner, herunder en forebyggende indsats der gør sig gældende for denne del af byen. 2.5 Styring af beboersammensætningen. Det vil muligvis kunne lykkes, at omdanne så godt som alle de lejligheder, der bliver ledige de næste år, til andre formål end beboelse, eller tilpasse boligmassen som følge af ønsket om at danne nye kvarterer. Der er imidlertid ikke et ønske om at lukke for tilflytningen til området, da det stadig skal være muligt at få en lejlighed i området. Det er derfor nødvendigt at tage stilling til, hvorledes det er muligt at fremme en mere alsidig beboersammen-sætning ved at anvende de anvisningsregler, der er blevet tilgængelige over de seneste år, når lejlighederne genudlejes. Anvisningsreglerne kan anvendes til dels at give definerede personkredse fortrinsret til lejlighederne og dels hindre borgere på overførelsesindkomst i at bosætte sig i området Hvem skal have fortrinsret til lejlighederne i Gellerupparken og Toveshøj? Det er muligt at give klart definerede persongrupper fortrinsret til boliger i enkelte boligafdelinger via indgåelse af en frivillig udlejningsaftale mellem boligforeningen og kommunen. Allerede nu er der udfærdiget en udlejningsaftale for Gellerupparken, der medfører at studerende/unge får fortrinsret til rums boliger, og der er fortrinsret for studerende/unge til bofællesskaber i i alt og 5 rums boliger. Aftalen er gældende frem til april Aftalen vil dog administrativt blive forlænget indtil en områdeplan er vedtaget, eller der er indført kombineret udlejning. Aftalen har eksisteret i en længere årrække, men har kun haft begrænset effekt, hvilket givet skyldes, at området ikke har virket tilstrækkeligt attraktivt på målgruppen. Denne udlejningsaftale skal udvides til en større personkreds, så flere grupper får fortrinsret til boligerne. Udlejningsaftalen skal i samarbejde med Brabrand Boligforening skrues således sammen, at der bl.a. gives fortrinsret til personer i beskæftigelse og par/enlige uden børn, samt ved at der åbnes op for færre beboere pr. rum end hidtil. 13
14 Såfremt de kan betale, skal enlige også have adgang til 3, 4 og 5 værelseslejligheder. Effekten af udlejningsaftalen - og muligheden for brug af den kommunale anvisningsret - er dog helt afhængig af, at der er en efterspørgsel efter lejligheder i området blandt mere ressourcestærke grupper. Dette betyder, at udlejningsaftalerne skal ses i sammenhæng med alle de tiltag, der gøres for at forbedre områdets image og fysiske fremtoning. Området skal med andre ord gøres attraktivt, før aftalerne og anvisningen vil have den fulde effekt Begrænsning på tilflytningen kombineret udlejning Udover at fremme tilflytningen af bestemte befolkningsgrupper er det muligt at stoppe tilflytningen af borgere på overførelsesindkomst ved at indføre kombineret udlejning. Ved kombineret udlejning forstås muligheden for afvisning af modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med en høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet mod anvisning af anden passende bolig. Gellerupparken og Toveshøj er de to eneste tilbageværende afdelinger i Århus Kommune, hvor det er muligt at indføre kombineret udlejning, og dette ikke er sket. I efteråret 2006 blev der således indført kombineret udlejning i Bispehaven og syv boligafdelinger i Herredsvang. Gellerupparken og Toveshøj risikerer derfor på sigt at få en øget tilgang af borgere på overførelsesindkomst, hvis muligheden for indførelse af kombineret udlejning ikke benyttes. Kombineret udlejning skal derfor indføres i Gellerupparken og Toveshøj, da der allerede er en stor søgning af borgere uden for arbejdsmarkedet til disse to afdelinger. Kombineret udlejning vil blive indført, så det ikke berører beboernes mulighed for at flytte internt i afdelingen. Ligeledes vil effekten af kombineret udlejning løbende blive fulgt af Brabrand Boligforening og Århus Kommune med henblik på en evaluering og eventuel tilpasning af reglerne i lyset af de indhentede erfaringer og flyttemønstret i området. Brabrand Boligforening tager vilkårene forbundet med indførelsen af kombineret udlejning til efterretning. Effekten af kombineret udlejning er som udlejningsaftalerne afhængig af, at der er en efterspørgsel efter lejligheder i området blandt de ønskede persongrupper. Kan lejlighederne ikke udlejes, skal tomme lejligheder, der ikke anvendes til andet formål, i sidste ende tilbageføres til ventelisten. De vil derefter blive tildelt ansøgere, der i første omgang blev afvist, hvis ingen andre ønsker at leje lejlighederne. Det er derfor nødvendigt at anvende lejlighederne til andre formål end beboelse, hvis der ikke er efterspørgsel blandt de ønskede persongrupper, for at kombineret udlejning kan have fuld effekt. Effekten hænger igen sammen med de fysiske omdannelser. 14
15 2.5.3 Hvad så med de borgere der afvises pga. kombineret udlejning? Ved indførelsen af kombineret udlejning i Gellerupparken og Toveshøj vil afviste ansøgere skulle søge eller anvises bolig af kommunen andetsteds, hvis de fortsat ønsker at flytte fra deres nuværende bolig. Anvisningspligten gælder dog kun for personer, der er opskrevet på boligforenings venteliste på det tidspunkt, beslutningen om at indføre kombineret udlejning bliver truffet. Socialministeriet udsender hvert år en liste over de boligafdelinger i landet, hvor der kan indføres kombineret udlejning. Indførelsen af kombineret udlejning kan derfor muligvis medføre, at nærvedliggende boligområder såsom Skovgårdsparken vil opleve en forøget søgning fra borgere på kontanthjælp. Århus Kommune vil i naboafdelingerne medvirke positivt til indførelsen af fleksibel udlejning og tiltrængte fysiske løft. Udviklingen i beboersammensætning vil derfor løbende blive fulgt ikke kun i Gellerupparken og Toveshøj, men generelt i de socialt udsatte boligområder og naboområderne. 15
16 2.6 Tryghedsgaranti Implementeringen af helhedsplanen vil sandsynligvis medføre tilpasning af boligmassen. Dette vil naturligvis berøre beboerne, der skal flytte fra de blokke, der tilpasses. Ingen vil dog skulle fraflytte området, hvilket skyldes at der er en forholdsvis stor beboergennemstrømning i både Gellerupparken og Toveshøj. I 2006 blev 23 pct. af lejlighederne i Gellerupparken og 22 pct. af lejlighederne i Toveshøj ledige, hvilket dog dækker over forskelle mellem lejlighedstyperne. Den største fraflytning sker fra de mindste lejligheder, mens færre af de store lejligheder fraflyttes. Fraflytningen muliggør både omdannelse af lejligheder til andre formål end beboelse og at beboerne, der skal flyttes fra de boligblokke, der skal omdannes eller nedrives, vil kunne få anvist en lejlighed andetsteds i bebyggelserne. Samtidig vil Århus Kommune yde flyttehjælp til definerede persongrupper i Gellerupparken og Toveshøj, der ønsker at fraflytte området. I den forbindelse skal der laves en række nye udlejningsaftaler med de attraktive boligafdelinger med en alsidig beboersammensætning andetsteds i kommunen, således at disse åbnes for beboerne fra Gellerupparken og Toveshøj. Udlejningsaftalerne kunne eksempelvis udformes, så borgere får fortrinsret til udvalgte boligforeninger med en alsidig beboersammensætning, hvis deres børn går på en skole i lokalområdet eksempelvis som en konsekvens af sprogscreening. En anden mulighed er at give borgere fra Århus Kommune på overførelsesindkomst fortrinsret til boligerne. Den fysiske omdannelse af Gellerupparken og Toveshøj fra et boligområde til et byområde vil derfor gennemføres med en tryghedsgaranti for områdets beboere. Ingen beboere vil skulle fraflytte området, men intern omflytning vil komme på tale for at frigøre hele blokke, etager eller opgange. Ligeledes vil definerede persongrupper kunne få tilskud til flytteudgifterne, hvis de ønsker at fraflytte området. 16
17 2.7 Opsamling på hovedpunkterne Målet med den massive omdannelse af kvarteret er først og fremmest at give området et kvalitativt løft og omdanne det fra boligområde til byområde. Dette vil medvirke til at give Gellerup og Toveshøj et bedre omdømme. Forventningen er, at dette vil reducere de sociale problemer i området og således smitte af på beboersammensætningen. Tabel 1: Opsamling på helhedsplanens hovedpunkter INITIATIV BESKRIVELSE HVORFOR? Nye ankre Etablering af funktionelle og arkitektoniske ankre i bydelen. Det nordlige varetegn. Nye linjer Nye forbindelseslinjer mellem de funktionelle ankre. Etablering af bygade mellem Bazar vest og City Vest. Skabe en række ankre eller fixpunkter i området, der indeholder andre funktioner end beboelse, såsom handel, sport, kultur eller kontor. Ankrene skal være magneter, der tiltrækker folk fra hele byen og regionen og åbner området for omverdenen. Nyt markant ikon ved den nordlige indgang til området. Åbner området og forbinder de funktionelle ankre. Er selve forudsætningen for at kvarterets monofunktionelle præg kan ændres. Bygadeprojektet kan indeholde elementer som åbne pladser, nedrivninger af bygninger, ombygning af blokke langs bygaden etc. Der omflyttes internt i boligforeningen, således at stuen gøres ledig. På sigt kan de øvrige etager omdannes til kontor eller erhvervslejemål. Kommunen går forrest og udflytter arbejdspladser til de kontorfaciliteter, der etableres. Kommunen søger aktivt at skabe grundlag for udflytning af uddannelsesinstitutioner. Muliggør erhvervsudviklingen i området, etableringen af et mere aktivt liv i lokalområdet og åbner bydelen i forhold til resten af byen både visuelt, arkitektonisk, socialt og erhvervsmæssigt. Etableringen af flere funktioner i området herunder arbejdspladser. Åbner området for gæster og beboere. Muliggør erhvervsudviklingen i området, etableringen af et mere aktivt liv i lokalområdet og åbner bydelen i forhold til resten af byen både visuelt, arkitektonisk, socialt og erhvervsmæssigt. Etableringen af flere funktioner i området, herunder arbejdspladser. 17
18 INITIATIV BESKRIVELSE HVORFOR? Etablering af nye kvarterer og ejerformer Etablering af nye kvarterer i Toveshøj og Gellerupparken nye ejerformer og boligtyper i området. Salg af de almene boliger. Andre fysiske omdannelser Bedre vedligeholdelse og renholdelse af udenomsområderne ( Meyer-projektet ). Kriminalpræventiv renovering af udenomsarealerne i Gellerup-parken og Toveshøj. Der bygges plejeboliger i Gellerupparken og/eller Toveshøj. Styring af beboersammensætningen Kombineret udlejning i Gellerupparken og Toveshøj. Der skal skabes nye kvarterer i området ved nybyggeri af andre boligformer. Der gøres plads til nybyggeri gennem nedrivning af flere blokke eller der bygges på ledige arealer. Et salg af de almene boliger undersøges med hensyn til de økonomiske og praktiske implikationer osv., inden det igangsættes. Vedligeholdelse af udenomsområderne i Gellerupparken og Toveshøj gennem ansættelse af et antal viceværter blandt beboerne. På baggrund af en vurdering fra Det Kriminal Præventive Råd gennemføres eksempelvis en forbedring af belysningen, udtynding af bevoksning etc. Eksisterende boligblokke nedrives for at give plads til plejeboliger, eller eventuelt ledige lokaler på Nordgårdsskolen anvendes til plejeboliger. Modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse igennem de sidste seks sammenhængende måneder kan ikke bosætte sig i Gellerupparken og Toveshøj. Mulighed for intern omflytning. Skabe nye bolig- og ejerformer og tiltrække nye beboere og fastholde borgere, der ellers ville fraflytte. Fastholde beboere og tiltrække nye beboere. Gør området mere attraktivt og præsentabelt. Fastholde beboere og tiltrække nye. Øger trygheden og åbner bydelen for resten af byen. Fastholde beboere og tiltrække nye beboere. Tilvejebringer boliger til ældre og skaber arbejdspladser i nærmiljøet. Begrænse tilgangen af beboere på overførelsesindkomst Udlejningsaftaler for Gellerupparken og Toveshøj. Regler implementeres som udgangspunkt fuldt ud, men effekten følges nøje og evalueres. Der laves udlejningsaftaler for Gellerupparken og Toveshøj, hvor enlige, par uden børn, borgere i beskæftigelse etc. får fortrinsret, og der åbnes for at enlige kan bebo store lejligheder. Tiltrække nye ressourcestærke beboere. 18
19 INITIATIV BESKRIVELSE HVORFOR? Tryghedsgaranti Intern omflytning af beboere. Flyttehjælp. Udlejningsaftaler for boligafdelingerne med en alsidig beboersammensætning. Ingen beboere flyttes fra området som følge af de fysiske omdannelser. Intern omflytning bliver relevant for at frigøre sammenhængende lejligheder til omdannelse til andre formål eller evt. nedrivning som følge af den fysiske forandring af Gellerupparken og Toveshøj. Der ydes flyttehjælp til nøje definerede beboergrupper, der ønsker at fraflytte området. Der laves aftaler, hvor der er fortrinsret til personer, der eksempelvis er udenfor arbejdsmarkedet, har en lav indkomst eller har skolesøgende børn i lokalområdet til afdelinger med en alsidig beboersammensætning. Tryghed for områdets beboere. Tryghed for områdets beboere. Tryghed for områdets beboere. 19
20 3. Den videre proces Helhedsplanen bliver ikke realiseret over natten, men vil kræve en langvarig indsats fra både Brabrand Boligforening og Århus Kommune. Det første skridt i realiseringen af visionen om omdannelse af området fra social udsat boligområde til en attraktiv bydel er udarbejdelsen af en byplan. Byplanen vil blive udarbejdet gennem et parallelopdrag med Brabrand Boligforening og Århus Kommune som opdragsgivere. I parallelopdraget kan eksempelvis tre indbudte parter på lige fod deltage og udarbejde hver sit dispositionsforslag for gennemførelsen af de fysiske elementer, der er nævnt i foregående afsnit. De indbudte parters sideløbende arbejde er således med til at påvirke hinandens projekter frem mod de endelige forslag. I denne proces er det vigtigt, at der gøres en stor indsats for at inddrage borgerne, så borgernes ideer og holdninger kan komme til udtryk. Der har været gode erfaringer med borgerinddragelse i Gellerupparken og Toveshøj i andre sammenhænge hvilket ikke mindst skyldes URBAN-programmets fokus på netop borgerinddragelse. Alle dispositionsforslag forelægges en gruppe med repræsentanter fra Brabrand Boligforening, Århus Kommune og eventuelt tredjeparter, som viderebearbejder forslagene og forelægger dem for de besluttende organer. Herefter etableres der en samarbejdsform mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune med den nødvendige robusthed, kapacitet og styrke til at implementere planen. Den samlede pris for gennemførelsen af helhedsplanen er endnu ikke kendt, men sikkert er det, at Brabrand Boligforening og Århus Kommune ikke alene kan tilvejebringe den fornødne finansiering. Der venter derfor et stort arbejde med at sikre ekstern finansiering. 20
Shop 2: Århus Kommune
Århus Kommune Shop 2: Århus Kommune Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj: Indhold, status og det videre forløb. Afdelingschef Per Jensen, Borgmesterens Afdeling, Århus Kommune Hvordan arbejder en konkret
Læs mereDen 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
Læs mereIndstilling. Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. august 2007.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 2. august 2007 Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume I integrationspolitikkens
Læs mereAftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj
Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om
Læs mereUdvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Læs mereKommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden til gennemførelse af renoveringsarbejder i Brabrand Boligforenings afdeling 4 og 5.
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. september 2016 Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden til gennemførelse af renoveringsarbejder i Brabrand Boligforenings afdeling
Læs mere26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel
26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Gellerupparken og Toveshøj blev bygget sidst i 1960 erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden med lys og luft,
Læs mereDen 16. august 2006 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens
Læs mereFælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt.
Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 26. november 2017 Udbud af kommunalt areal i Toveshøj Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening
Læs mereHelhedsplan for. Viby Syd. Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn
Helhedsplan for Viby Syd Århus Kommune Viby Andelsboligforening Boligforeningen Århus Omegn Helhedsplan for Viby Syd De fire almene boligafdelinger i Viby Syd (Kjærslund, Rosenhøj og Gl. og Ny Søndervangen)
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereIndstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken
Læs mereAarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.
Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd Den 14. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013 Forespørgslen handler om vilkårene
Læs mereIndsatsområde angiver hvilket emnefelt effektmål og indikator bevæger sig inden for.
Notat Emne: Til: Kopi til: Endelige effektmål Den politiske styregruppe Den 23. juni, 2009 Århus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Endelige effektmål for helhedsplan Gellerup/Toveshøj Nærværende
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereUdvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger og erhverv principbeslutning vedr. områdets udvikling
Indstilling Til Den Politiske Styregruppe for Helhedsplan Gellerup/Toveshøj Fra Teknik og Miljø & Borgmesterens Afdeling Dato 6. november 2014 Udvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger
Læs mereIndstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for
Læs mereFremtidens Gellerup og Toveshøj
Forår 2010 Fremtidens Gellerup og Toveshøj en attraktiv bydel i Århus Århus Kommune En plan for fremtidens Gellerup og Toveshøj er i høring nu 2 Kære læser Indtil 7. maj er en dispositionsplan for fremtidens
Læs mereIndstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. november 2013 Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden
Læs mereTil: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven
Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle
Læs mere26 nyopførte, utraditionelle rækkehuse i Aarhus nye bydel
26 nyopførte, utraditionelle rækkehuse i Aarhus nye bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Gellerupparken og Toveshøj blev bygget sidst i 1960 erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden
Læs mereFra boligområde til bydel
En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens
Læs mereBoligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger
Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereUdsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Læs mereNotat Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 15. august 2016
Emne: Afslutning af vejprojektet i Gellerup og Toveshøj besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde den 22. juni Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Teknisk Udvalgs møde den 15. august 2016 Afslutning af vejprojektet
Læs mereGellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel
Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel EN BY I SOCIAL BALANCE EN SAMMENHÆNGENDE BY FOR ALLE Nøgletal Beboerne: Antal beboere: 6200 Antal boliger: ca. 2000 Børn og unge under 18
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereGellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel
Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Disposition Baggrund om området Hvad siger forskningen om hvad der virker Hvad er de konkrete fysiske planer Hvor ligger Gellerup i Aarhus?
Læs mereUdviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan
Læs mereTingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.
Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereDen 12. juni 2009 Århus Kommune
Notat Til: Til: Den politiske styregruppe Orientering/Drøftelse Den 12. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forslag til fase 1 initiativer Fase 1 initiativer skal understøtte helhedsplanens
Læs mereDisposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål
Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført
Læs mereAgervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag
Agervang et område i positiv udvikling Agervang har været på ghettolisten, siden den første liste udkom i 2010. Agervang har dog i perioden siden 2010 gennemgået en positiv udvikling, som bl.a. skyldes
Læs mereFREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd
PROGRAM 20190513 Baggrund ift. Vollsmose Vision og mission Den sidste Vollsmoseplan Den fysiske transformation Investorperspektiv Samlede tiltag Spørgsmål FREMTIDENS VOLLSMOSE Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen
Læs mereForandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Læs mereBudget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:
Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690
Læs mereByfornyelsesprogram for områdefornyelse i Gellerupparken delområde Vest og Øst
Byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Gellerupparken delområde Vest og Øst januar 2011 Aarhus Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af Gellerupparken Vest og Øst... 4 3. Kommunale
Læs mereAlmenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Læs mereOMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING
OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..
Læs mereBoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens
Læs mereAlmene boliger i Aarhus
13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mereHelhedsplan Gellerup, politisk styregruppe
Råd og Nævn Bydelsudvikling Referat Helhedsplan Gellerup, politisk styregruppe 17-11-2014 14:00 17-11-2014 16:00 Dato: Tid: Sted: Deltagere: 17. november 2014 14:00-16:00 Rådhuset, mødeværelse 390 Jacob
Læs mereBoligplan Bilag 1
Boligplan 2016 Bilag 1 1 Indledning Boligplan 2016 er udarbejdet på baggrund af analyser, som afdækker hvilke faktorer, der vil påvirke fremtidens efterspørgsel af ældre- og plejeboliger. Analysen bag
Læs mereSagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr.
02-05-2007 Notat om administration af flyttetilskud 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud I forbindelse med indstilling om frivillig aftale med den almene sektor om nye udlejningsmodeller og ændrede
Læs mereSvar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder.
Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder. Side 1 af 5 I det følgende besvares de spørgsmål, der er rejst på byrådsmødets den 16. januar 2019
Læs mereEndelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2016 Lokalplan 1014, Blandet byområde i Gellerup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde
Læs mereFra arbejderidyl til ghetto
Fra arbejderidyl til ghetto Hvordan skabes igen velfungerende byområder? Byplanmødet Malmø, 5. oktober 2016 Tom Nielsen Professor By- og Landskabsplanlægning Arkitektskolen Aarhus Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens
Læs mereIndkomsterstattende Ydelser/pension
Fællessekretariat Viborg Et samarbejde mellem Boligselskabet Viborg, Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Viborg Kjellerup & Viborg Kommune Ansøgning til Landsbyggefonden September 2011 Udarbejdet
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mere21 nyopførte, attraktive rækkehuse i Aarhus
21 nyopførte, attraktive rækkehuse i Aarhus Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Gellerupparken og Toveshøj blev bygget sidst i 1960 erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden med lys og
Læs mereDansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015
Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis
Læs mereFælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset.
Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset. I henhold til 59 og 60 i lov om almene boliger samt støttede boliger m.v.
Læs mereNotat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Aarhus Kommune. Den 11.
Notat Emne: Til: Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd Den 11. juni 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013 Ungdomsboliggaranti 2012 Ungdomsboliggarantien
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereAnvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder
Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen
Læs mereÅrsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?
Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier
Læs mereFra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008
Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling
Læs mereMed udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. marts 2019 Udlejningsaftalen 2019-2023 - kort fortalt Københavns Kommune og de almene boligorganisationer, organiseret
Læs mereLokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. september 2017 Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1059, Boliger og erhverv
Læs mereOversigt over indsatser i Strategiaftalen
Bilag 3: Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Indsatsområde Indsatstitel Kort beskrivelse af indsatsen Finansiering Ansvarlige parter Ejendomsdrift Målet
Læs mereStyrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber
Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god
Læs mereNotat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Ringparken, Slagelse Kommune
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Ringparken,
Læs mere11. marts Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning
Læs mereBorgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:
6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereNærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat BO401-0123 01-10-2018 Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder Fraflytningen
Læs mereAnsøgning om særlig dispensation
Ansøgning om særlig dispensation Områdenavn: Agervang Kommune: Holbæk Forudsætninger for særlig dispensation er at Boligområdet opfylder nedenstående kiterier: Området bebos af færre end 2.100 beboere
Læs mereDe skiftende opfattelser af Gellerup og deres relation til skiftende grupper af indbyggere. Tom Nielsen
De skiftende opfattelser af Gellerup og deres relation til skiftende grupper af indbyggere Tom Nielsen Fra fattigdomsghettoer til en bedre verden Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens billedarkiv 1945
Læs mereTak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende
Læs mereRenovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og
Læs mereSTYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP Danske FunktionæresBoligafdelings afdelinger i Høje-Taastrup Charlottegården Gadehavegård Sportorno Charlottegården Opførelsesår: 1975 405
Læs mereFra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune
Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Program 11.00-11.05: Introduktion til workshoppen 11.05-11.40: Tour de force gennem Københavns s mangesidede indsats 11.40-11.55: Drøftelse af
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereDatadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereAlmen Boligforum 5. oktober 2017
Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%
Læs mereTil orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.
Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen
Læs mereGadehavegård - Fysisk helhedsplan Beboerinformationsmøde Velkommen til beboerinformationsmøde!
Velkommen til beboerinformationsmøde! Aftenens program 19.00 Velkomst v/ afdelingsbestyrelsen 19.10 Høje Tåstrup Kommune orienterer om status på Kvartersparken + spørgsmål 19.40 Præsentation af Arkitema
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereNotat. Strategi for udlejningsredskaber i udsatte bydele Fællesmøde for Styregrupperne for Fællessekretariatet og Udsatte Bydele
Notat Emne: Til: Strategi for udlejningsredskaber i udsatte bydele Fællesmøde for Styregrupperne for Fællessekretariatet og Udsatte Bydele Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 3. december
Læs mereANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 28. februar 2017 Udviklingsudvalget vedrørende fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
Læs mereom Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj Onsdag 24.10.2012 Gellerup gentænkt Bliv klogere på Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj
om Helhedsplanen for og Toveshøj Onsdag 24.0.202 gentænkt Bliv klogere på Helhedsplanen for og Toveshøj Hvad sker hvor, hvornår og hvorfor At leve og arbejde i Arbejdspladserne kommer! Når støvet har lagt
Læs mereNetværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk
Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på
Læs mereBilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015)
Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015) RENTEMESTERVEJKVARTERET KULBANEKVARTERET Dette bilag beskriver udfordringerne i Rentemestervej- og Kulbanekvarteret, der indgår i
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?
UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE
Læs mereNotat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Finlandsparken, Vejle Kommune
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 4178 0400 Fax 7262 6790 thad@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Finlandsparken,
Læs mereIndstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse
Læs mereBilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for
Bilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for 2015 2018 Sammenligning af udlejningsaftalen i perioden 2011-14 og den nye udlejningsaftale 2015-19 Tema 2011-14 2015-18 Fordeling af udlejningstyper
Læs mereBILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER
BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE
Læs mereBRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 19. januar 2017 Baggrund Udviklingsudvalget har til opgave at komme
Læs mereInspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer
November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til
Læs mereERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser
ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk
Læs mere3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereIndstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns
Læs mereJyderup Handleplan. PULO Temamøder
Jyderup Handleplan PULO Temamøder Hvorfor Temamøder om Jyderup Handleplan PULO samarbejder med borgerne i Jyderup og administrationen om den handleplan, som Byrådet i efteråret 2017 besluttede at sætte
Læs mere