Грамматика. Russisk grammatik

Relaterede dokumenter
gyldendal tysk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

50 Samfundstænkere. 1. e-udgave, 2009 ISBN Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

Fagplan. Fransk B Niveau. Biology B

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

substantiver/navneord

Substantiver. Adjektiver. Verber

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Dansk i Hjælpeskolen

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Hjælp til kommatering

Periodemål klasse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Ordliste over anvendt fagterminologi

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

DER GRAMMATIK AUF DER SPUR 1

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således:

Årsplan 2015/2016 Hold: 10.klasse Fag: Spansk 1. periode Lærer: Sarah Dalgaard

FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

andens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Indhold. Forord Særlige forkortelser og tegn Indledning Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2018/19

Almen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Almen sprogforståelse

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

Årsplan for tysk i klasse i skoleåret 2014/15

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

Undervisningsbeskrivelse

Test din viden om Pronominer

Grammatik Blandet - Opsamling

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

De grammatiske betegnelser og deres historie

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

guide til store skriftlige opgaver

Russisk Grammatik. Joel Nordborg Nielsen

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2

Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning

Almen sprogforståelse

Vi lærer grammatik Med. Selvtillids- loven

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK

Test din viden om Verber

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Dataprogrammerne i HELP Start. HELP Spell Start: SS

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1

Undervisningsbeskrivelse

Test din viden om Konjunktioner

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve

Ernst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992.

Årsplan for tysk 7.klasse 2015/2016

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

Redaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen

Periode Emne Mål, metode, grammatik og materialer Uge Du und ich

Test din viden om Adjektiver

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Latinsk minimorfologi FG-2012 ved St

Transkript:

GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER Грамматика Russisk grammatik

Erik Bach Nielsen Грамматика Russisk grammatik G Y L D E N D A L

Грамматика - Grammatika (Russisk grammatik) Gyldendals Gymnasiale Grammatikker 1. e-udgave, 2008 ISBN 978-87-625-0208-6 2003 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter. Forlagsredaktion: Per Frandsen Faglig konsulent: Galina Starikova Typografi og omslag: Kristin Wiborg Omslagsillustration: En gård i Moskva (1878), oliemaleri (64,5x80,1 cm) af V. D. Polenov (1844-1927), Tretjakovskaja Galereja, Moskva. Kort: John Fowlie Gartenrestaurant Oude Vinck, 1905. Kunsthaus Zürich. (Bogudgave: ISBN 978-87-02-01935-3, 1 udgave, 1 oplag) www.gyldendal-uddannelse.dk

Indhold Indhold Forord 11 Det russiske sprog 13 De slaviske sprog 13 Det russiske skriftsprogs oprindelse og udvikling 13 Det russiske sprog i dag 16 Alfabet, udtale, skriveregler 17 1 Alfabetet 17 2 Konsonanter 18 3 Vokaler 20 4 Skriveregler 21 Substantiver 22 Substantivernes k n 22 5 Substantivernes endelser i de tre k n 22 6 Ord, der enten er maskulinum eller femininum 24 7 Fremmedord 24 8 Udenlandske navne 25 Akkusativens form 26 9 Akkusativens form i maskulinum singularis 26 10 Akkusativens form i pluralis i alle tre k n 27 Substantivernes b jning 29 Maskulinernes b jning 29 11 Ord p h rd konsonant (undtagen hvislelydene) 30 12 Ord p hvislelyd (-Ê, -, -, - ) 30 13 Ord p - 31 14 Ord p -È 31 15 Flygtig vokal: e, fi eller o bortfalder i b jningen 32 16 Genitiv singularis p -Û/- 33 17 Lokativ singularis p -Ω/-Œ 34 18 Nominativ pluralis p - /- 35 19 UregelmΔssige former i pluralis 36 20 Betoningsm nstre hos maskulinerne 40 Femininernes b jning 42 21 Ord p - 42 22 Ord p -fl (undtagen -Ëfl) 43 23 Ord p -Ëfl 44 24 Indskudt vokal i genitiv pluralis 44 25 Betoningsm nstre hos femininerne p -a eller -fl 46 26 Femininer p - 48 27 B jningen af Ï Ú og Ó 50 Neutrumsordenes b jning 51 28 Ord p -o 51 29 Ord p -Ë 52 3

Indhold 30 Ord p -e (undtagen -ËÂ) 52 31 Indskudt vokal i genitiv pluralis 53 32 UregelmΔssige former i pluralis 54 33 Betoningsm nstre hos neutrumsordene 54 34 B jningen af neutrumsord p -Ïfl 56 Substantiver, der kun findes i singularis eller i pluralis 56 35 Substantiver, der kun findes i singularis 56 36 Substantiver, der kun findes i pluralis 57 Kasusbrug 59 Nominativ 60 37 Subjektet 60 38 SΔrlige konstruktioner 61 39 SubjektsprΔdikatet efter verbet Ú (at vδre) i prδsens 62 40 Appositioner 63 Akkusativ 64 41 Objektet 64 42 Konstruktionen Í Í ÁÓ ΩÚ? (hvad hedder?) 64 43 Tidsudtryk 65 Genitiv 65 44 Ejendoms- og tilh rsforhold 65 45 Det benδgtede objekt 66 46 MΔngdebetegnelser 68 47 Det, der ikke findes, og det, man ikke har 69 48 Partitiv genitiv (delingsgenitiv) 70 49 Komparativ 71 50 Datoer og rstal 71 51 Verber og adjektiver, der styrer genitiv 72 Dativ 74 52 Dativobjektet 74 53 Upersonlige sδtninger 75 54 Angivelse af alder 77 55 Verber og adjektiver, der styrer dativ 77 Instrumentalis 79 56 Instrumentet 79 57 Den handlende person ved passivkonstruktioner 80 58 SubjektsprΔdikatet 80 59 ObjektsprΔdikatet 82 60 Tidsangivelser 82 61 Verber og adjektiver, der styrer instrumentalis 83 Adjektiver 86 Langformer og kortformer 86 62 Adjektivernes langformer: h rd b jning 86 63 Adjektivernes langformer: bl d b jning 87 64 Ordenstallet ÚappleØÚËÈ (tredje) 88 65 Langformernes anvendelse 89 66 Adjektivernes kortformer: dannelse og b jning 90 67 Kortformernes anvendelse 91 Possessivadjektiver og substantiverede adjektiver 94 68 Possessivadjektiver 94 69 Substantiverede adjektiver 95 Adjektivernes komparation (gradb jning) 96 70 Komparativ med ªÎ 96 4

71 Dannelsen af komparativ med endelsen -ÂÂ/-ÂÈ eller  97 72 Anvendelsen af komparativerne p -ÂÂ/-ÂÈ og - 100 73 Superlativ 101 88 çëí ÍªÈ (ingen, ikke nogen) 123 89 çøíó Ó (ingen, ikke nogen) og ÌØ Â Ó (intet, ikke noget) 124 Indhold Pronominer 105 Personlige pronominer 105 74 Det personlige pronomens b jning 105 75 Det personlige pronomens anvendelse 107 Possessive pronominer (ejestedord) 109 76 MoÈ (min) og Ì (vores): b jning og anvendelse 109 77 Anvendelsen af Ò ÓÈ 110 Demonstrative pronominer (p pegende stedord) 112 78 B jningen af ÃÚÓÚ (denne, den) og ÚÓÚ (den) 112 79 Anvendelsen af ÃÚÓÚ 113 80 Anvendelsen af ÚÓÚ 114 81 í ÍªÈ (en s dan) 115 Ubestemte pronominer 124 90 De ubestemte pronominer p -ÚÓ og -ÌË Û 125 91 Andre ubestemte pronominer 127 Pronominerne Ò og appleû appleω 128 92 Det refleksive pronomen Ò (sig) 128 93 Pronomenet appleû appleω (hinanden) 129 Andre pronominer 130 94 Pronominerne ÂÒ (hel, al) og ˆØÎ È (hel) 130 95 Pronominerne Í Ê È (hver, enhver), Ò ÍËÈ (enhver, al slags) og Î ªÈ (enhver, en hvilken som helst) 131 96 Pronominerne Ò Ï (selv) og Ò Ï È (selve) 132 Sp rgende pronominer 116 82 äúó (hvem) og ÚÓ (hvad) 116 83 ä ÍªÈ (hvilken, hvad for en ) 118 84 óâè (hvis) 119 Relative pronominer (henf rende stedord) 119 85 äóúªapple È (som, der) 119 86 äúó (som, der) og ÚÓ (som, der) 120 Negative pronominer 122 87 çëíúª (ingen, ikke nogen) og ÌË Úª (intet, ikke noget) 122 Talord 134 97 MΔngdetal og ordenstal 134 MΔngdetallenes b jning 135 98 Talordet Ó πì (en) 136 99 Talordene (to), ÚappleË (tre), ÂÚøapple (fire) 136 100 Talordene p - 136 101 Talordene ÒªappleÓÍ (40),  flìªòúó (90), ÒÚÓ (100) 137 102 Talordene (hundrederne) fra ØÒÚË (200) til  flú ÒªÚ (900) 138 5

Indhold 103 Talordene ÚøÒfl (tusind), ÏËÎÎËªÌ (million), ÏËÎÎË apple (milliard) 138 104 B jningen af flercifrede tal 139 MΔngdetallenes anvendelse 139 105 Talordet Ó πì 139 106 Talordene, ÚappleË, ÂÚøapple 140 107 Talordene 5-20, 25-30, 35-40 osv. 142 108 Oversigt over talord (i nominativ) + substantiver 143 109 Oversigt over talord (i nominativ) + substantiverne ÏËÎÎ˪Ì, ÚøÒfl, appleû Î, ÍappleªÌa 144 110 Talord + substantivet Ó ( r) 144 111 Talordene ª (begge) og ÔÓÎÚÓapple (halvanden) 145 112 Udtrykket en halv 146 113 Udtrykket cirka 147 114 Verbets tal i forbindelse med talord 148 Ordenstal 149 115 Ordenstallenes b jning og anvendelse 149 116 Br ker og decimaler 149 Kollektivtal 150 117 Kollektivtallene og deres anvendelse 150 Præpositioner 152 118 Oversigt over prδpositionerne 152 119 Regler for prδpositioners anvendelse 157 PrΔpositionerne (ind i, til; i) og Ì (hen p, til, p ) 158 120 PrΔpositionerne og Ì + akkusativ eller lokativ 158 121 Substantiver, der forbindes med prδpositionerne og Ì 159 122 Andre anvendelser af prδpositionen 159 123 Andre anvendelser af prδpositionen Ì 160 PrΔpositionerne Á (om bag; bag) og ÔÓ (ind under; under) 161 124 PrΔpositionerne Á og ÔÓ + akkusativ eller instrumentalis 161 125 Andre anvendelser af prδpositionen Á 163 126 Andre anvendelser af prδpositionen ÔÓ 165 PrΔpositionerne Í (til, hen til) + dativ og ËÁ (fra, ud af), Ò (fra, ned fra) og ÓÚ (fra, vδk fra) + genitiv 165 127 PrΔpositionen Í + dativ 165 128 PrΔpositionerne ËÁ, Ò, ÓÚ + genitiv 166 SammenhΔngen mellem prδpositioner med betydningen til, i/hos og fra 168 129 Oversigt over brugen af prδpositionerne - ËÁ og Ì - Ò 168 130 Oversigt over brugen af prδpositionerne Í, Û og ÓÚ 169 131 Oversigt over brugen af prδpositionerne Á - ËÁ-Á og ÔÓ - ËÁ-ÔÓ 171 6

vrige prδpositioner 172 132 PrΔpositionen ÔÓ + dativ, akkusativ eller lokativ 172 133 PrΔpositionen Ò + genitiv, instrumentalis eller akkusativ 174 134 PrΔpositionerne Ó + lokativ eller akkusativ og ÔappleÓ + akkusativ 175 135 PrΔpositionerne ØappleÂÁ, ÒÍ ÓÁ og ÒÔÛÒÚ + akkusativ, Ó og ÔªÒΠ+ genitiv og ÔØapple + instrumentalis 175 136 PrΔpositionerne ËÁ-Á + genitiv og Î Ó apple + dativ 178 137 PrΔpositionen ÔappleË + lokativ 178 138 Sammensatte prδpositioner + genitiv 179 139 Verber + prδpositioner 180 Tidsangivelser 181 140 Klokken 181 141 Ugedage og m neder 185 142 Datoer og rstal 187 143 vrige tidsangivelser 189 Verber 193 144 PrΔsentation af det russiske verbalsystem 193 Infinitiv 194 145 Infinitiv: endelser og sammenhδng med prδsensb jningen 195 PrΔsens 146 Verber efter e-b jningen med prδsensstamme p vokal 197 147 Verber efter e-b jningen med prδsensstamme p konsonant (uden konsonantδndring) 202 148 Verber efter e-b jningen med konsonantδndring 206 149 Verber efter i-b jningen 209 150 Verber efter i-b jningen med konsonantδndring 210 151 Betoningsm nstre i verbernes prδsensb jning 213 152 Verber med uregelmδssig prδsensb jning 215 PrΔteritum 218 153 Dannelsen af prδteritum 218 154 Betoningsm nstre i prδteritum 222 Futurum 224 155 Dannelsen af futurum 224 Imperativ 225 156 Dannelsen af imperativ 225 Aspekt 228 157 Introduktion til aspektbegrebet 228 158 Dannelsen af aspektpar 230 159 Verber, der ikke danner aspektpar 237 160 Anvendelse af imperfektiv aspekt i fortid 238 161 Anvendelse af perfektiv aspekt i fortid 240 162 SΔrlige anvendelser af imperfektiv og perfektiv aspekt i fortid 243 163 Anvendelse af imperfektiv aspekt i nutid 245 164 Anvendelse af imperfektiv og perfektiv aspekt i fremtid 247 165 Anvendelse af imperfektiv og perfektiv aspekt i infinitiv 248 Indhold 7

Indhold 166 Anvendelse af imperfektiv og perfektiv aspekt i imperativ 251 BevΔgelsesverber 254 167 BevΔgelsesverber uden prδfiks (uprδfigerede bevδgelsesverber) 254 168 Flerretningsverbernes anvendelse 258 169 Enretningsverbernes anvendelse 261 170 BevΔgelsesverbernes betydning 262 171 BevΔgelsesverber med prδfikset ÔÓ- 264 172 BevΔgelsesverber med retningsangivende prδfikser 267 173 Oversigt over prδfikser og prδpositioner 270 174 SΔrlige betydninger af de prδfigerede bevδgelsesverber 275 175 Aspektbrug af de prδfigerede bevδgelsesverber 276 176 Oversigt over bevδgelsesverberne og deres anvendelse 278 Refleksive verber 279 177 De refleksive verbers b jning 280 178 Refleksive verber, der er dannet ved at tilf je -Òfl til transitive verber 282 179 Refleksive verber, der kun findes i refleksiv udgave 285 Verberne at vδre og at have 286 180 Verbet at vδre 286 181 Verbet at have 290 Modalverber og modaludtryk 293 182 Verber med betydningen vil 294 183 Verber med betydningen kan 295 184 Modaludtryk med betydningen kan og m 296 185 Modaludtryk med betydningen skal, m og b r 298 186 Oversigt over de vigtigste modalverber og modaludtryk 301 Konjunktiv 301 187 Konjunktiv om nsker og opfordringer 302 188 Konjunktiv i betingelsesbisδtninger 303 189 Konjunktiv i bisδtninger efter viljesverber 305 190 Konjunktiv i hensigtsbisδtninger 305 Passiv 306 191 Passiv af imperfektive verber 306 192 Passiv af perfektive verber 308 193 Dannelsen af kortformerne af prδteritum participium passiv 309 194 Anvendelsen af passiv af de perfektive verber 313 Participier 315 195 Generelt om participier 315 196 PrΔteritum participium passiv (langformen) 316 197 PrΔsens participium passiv 318 198 PrΔsens participium aktiv 319 199 PrΔteritum participium aktiv 321 8

Transgressiver 323 200 Imperfektiv transgressiv 324 201 Perfektiv transgressiv 326 218 Fadersnavne 358 219 Efternavne 359 220 Tiltale og omtale 361 Indhold Adverbier 329 202 Adverbier afledt af adjektiver 329 203 Tidsadverbier 333 204 Grads- og mδngdeadverbier 335 205 Steds- og retningsadverbier 336 206 Negative adverbier 337 207 Ubestemte adverbier 338 208 Andre adverbier 339 Orddannelse 363 221 Dannelse af substantiver med suffikser 363 222 Dannelse af adjektiver med suffikser 370 223 PrΔfikser 373 224 BeslΔgtede ordstammer 382 Grammatiske betegnelser 385 Konjunktioner 340 209 Sideordnende konjunktioner 340 210 Underordnende konjunktioner 343 Direkte og indirekte tale 348 211 Verbets tid i direkte og indirekte tale 348 212 Sp rgsm l 350 Forkortelser 387 Litteraturliste 389 Stikordsregister russisk 390 Stikordsregister dansk 396 Ordstilling 352 213 Normal ordstilling 352 214 Omvendt ordstilling 353 215 Objektets og dativobjektets stilling 354 216 Adverbielle leds stilling 355 Personnavne 357 217 Fornavne 357 9

Forord Forord Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) er beregnet til undervisningen i gymnasiet, men henvender sig i vrigt til alle, der nsker en mere omfattende indf ring i den russiske grammatik end den, der findes i Russisk Grundgrammatik (2. udgave 1978). De to stikordsregistre p dansk og russisk g r Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) velegnet som opslagsvδrk. Der er i Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) skelnet mellem et grundlδggende niveau og et videreg ende niveau. Det, der er beregnet til grundlδggende niveau, er trykt p hvid baggrund, mens det, der er tiltδnkt videreg ende niveau, st r p en lysebl baggrund. Det grundlδggende niveau svarer nogenlunde til gymnasiets obligatoriske niveau (C-niveau), og det videreg ende niveau svarer i store trδk til gymnasiets h jniveau (B-niveau) samt til det A-niveau, der findes som fors g p nogle gymnasiale uddannelser. Den foretagne skelnen mellem de to niveauer er tilnδrmelsesvis og bygger p et sk n. Noget af det, der har markering til grundlδggende niveau (hvid baggrund), ligger ud over, hvad der krδves p C-niveau. Det skyldes, at emnerne er behandlet i deres naturlige sammenhδng, og at en typografisk markering af enkelte ord og sδtninger ville kunne virke forvirrende. Det gδlder bl.a. for prδpositionerne ( 117), verbernes prδsensb jning ( 146-152) og kapitlet om orddannelse ( 221-224). Der er ikke skelnet mellem B-niveau og A-niveau. Det betyder, at meget af det, der er trykt p lysebl baggrund, ligger ud over, hvad der krδves p B-niveau. LΔrere p B-niveauhold m ved brug af grammatikken fravδlge det stof, der sk nnes at vδre beregnet til A- niveau. Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) indeholder et stort antal russiske sδtninger, der alle er oversat til dansk. Det er fortrinsvis korte og enkle sδtninger, der er typiske for talesproget. Inden for hver paragraf har sδtningerne numre, s at det er let at henvise til dem. Nogle af de vigtigste b jningsformer og grammatiske regler er samlet i bokse, der er markeret med en m rkebl ramme. Ligesom skemaerne og oversigterne p omslagets indersider drejer det sig om det centrale stof i den russiske grammatik. 11

Forord Alle russiske ord er forsynet med trykstreger. I de f ord, hvor der er to mulige betoninger, er begge angivet med en trykstreg, fx ªÎÓ Ìø, der er kortformen i pluralis af ÓΪ Ì È (sulten). I et par tilfδlde er det samme grammatiske fδnomen behandlet forskellige steder i Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik). Det ene sted prδsenteres fδnomenet kort, det andet sted beskrives det nδrmere. Det gδlder fx tidsudtryk i akkusativ ( 43 og 143), datoer og rstal ( 50 og 142) og konstruktionen med bisδtninger efter prδpositioner ( 80, 119 og 210). Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) afviger p et enkelt punkt fra den traditionelle opbygning af en russisk grammatik. Kortformen af prδteritum participium passiv (p.p.p.) behandles normalt under participierne sammen med langformen. Da kortformen af p.p.p. er uhyre almindelig b de i tale- og skriftsprog, mens de vrige participier er typiske skriftsprogsformer, har jeg valgt at behandle den for sig i kapitlet om passiv. Jeg vil gerne takke mine elever p Frederiksberg Studenterkursus, der har afpr vet forskellige udkast til Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik). Jeg retter ogs en tak til de kolleger, der har gennemlδst manuskriptet og foresl et Δndringer, samt til lektor Galina Starikova, der som konsulent har leveret konstruktive bidrag b de til forklaringerne og eksempelmaterialet. En sδrlig tak til fagkonsulent i russisk, lektor Henrik LΔrkes, der med sine Δndringsforslag i h j grad har bidraget til at give bogen dens nuvδrende form. Februar 2003 Erik Bach Nielsen 12