Opfølgende ledelsestilsyn Faxe Kommune April 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31
Opfølgende ledelsestilsyn PwC har med baggrund i en analyse fra 2015 vedrørende opfølgende ledelsestilsyn i socialsager på det sociale børne- og familieområde i Faxe Kommune oprettet efter 1. april 2014, fulgt op på analysen med sammenlignelig opgaveudgangspunkt i 2016. Sagsgennemgangen er foretaget med fokus på kvalitet og lovmedholdelighed i de enkelte bevillingssager, og i nærværende analyse er der taget udgangspunkt i sager, oprettet efter april 2015. Faxe Kommune har anmodet om en gennemgang af 20 sager med særligt fokus på: 1. Kvalitet i børnefaglige undersøgelser og handleplaner mv., herunder: Overholdelse af lovkrav. Styrket kommunikation i mødet og samarbejdet med familierne. Brug af ensartede Signs of Safety relaterede skabeloner til børnefaglig undersøgelse og handleplan. Øget fokus på skriftlighed og dokumentation samt kvaliteten heraf. 2. Ensartet og fælles praksis, herunder: Kvalitet, kontinuitet, systematik og dokumentation i de enkelte sagsled. Brug af standarder og skabeloner mv. Øget brug af netværk. 3. Journalisering og dokumentation, herunder: Fælles, entydig praksis med hensyn til dokumentation og journalisering. Overholdelse af lovkrav og retningslinjer. Sagsgennemgangen Gennemgangen af sagsmaterialet er foretaget ved hjælp af fjernadgang til Faxe Kommunes elektroniske system, SB-sys. Der er alene gennemgået sager med foranstaltninger, oprettet efter den 1. april 2015. Beskrivelserne af sagsgennemgangen er opdelt under hovedpunkterne, Børnefaglige undersøgelser, Handleplaner, Journalisering, Øget brug af netværk for til sidst at konkludere generelt på praksis. Under punkterne Børnefaglige undersøgelser og Handleplaner beskrives lovmedholdeligheden, Signs of Safety, familieinddragelse og skriftlighed i processerne. Hovedpunktet Journalisering har fokus på lovmedholdelighed og afdelingens praksis, og Øget brug af netværk beskriver generelt brugen af netværket i undersøgelse og handleplansproces. Til sidst konkluderes på nuværende praksis sammenholdt med analysen fra 2015. Ved gennemgangen af de 20 sager er der taget udgangspunkt i 20 børnefaglige undersøgelser, 19 handleplaner og journaliseringen af samtlige sager. Når der alene er gennemgået 19 handleplaner og ikke 20, er det, fordi der i en sag ikke er udarbejdet en handleplan, trods det at den børnefaglige undersøgelse peger på behovet for særlig støtte. Den manglende handleplan betyder derfor, at der konstateres fejl vedrørende handleplansudarbejdelsen i PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31
denne sag. Ved sagsgennemgangen fandtes følgende: Børnefaglige undersøgelser Børnefaglige undersøgelser I orden Ikke i orden Lovmedholdelighed 19 1 Familieinddragelse 19 1 SOS-tilgang 20 0 Skriftlighed 12 8 Signs of Safety Samtlige gennemgåede børnefaglige undersøgelser er udarbejdet med udgangspunkt i Signs of Safety og de skabeloner, som Faxe Kommune stiller til rådighed for at støtte den enkelte sagsbehandler i processen. Med udgangspunkt i skabelonernes overskrifter bliver den enkelte rådgiver og familien ført praktisk igennem den teoretiske tilgang til, hvad Signs of Safety-teorierne belyser. Dog viser det sig, at der alene i 1 af de 20 undersøgelser var omtalt de 3 huse fra Signs of Safety teorierne ved en samtale med et barn, men umiddelbart synes den definitive brug af skabelonen at skabe et indtryk af, at sagsbehandlerens benytter sig af Signs og Safety i den samlede praksis. Teorien synes således at være bedre implementeret ved denne gennemgang,i forhold til sidste år, og det kan have betydning for, at praksis omkring Signs of Safety er blevet mere automatiseret, så teoriens skridt ikke altid dokumenteres i samme grad, som når en teori er ny i praksis. Lovmedholdelighed Undersøgelserne er generelt daterede med startdato og slutdato. Det fremgår også af journalen, at der er truffet afgørelse om at foretage en børnefaglig undersøgelse, og det fremgår, at forældrene er enige. Undersøgelserne ses ligeledes partshørt i langt de fleste sager. I de sager, hvor partshøringen er foregået ved personligt fremmøde i forvaltningen, er det dog ikke alle steder, at partshøringen er refereret, hvilket også har betydet, at man ikke kan se forældrenes og den unges mening om undersøgelsens indhold og konklusion. I 1 sag er undersøgelsen omtalt første gang i oktober 2014, men er først iværksat ½ år senere. Undersøgelsen var ligeledes forsinket i 2 måneder i forhold til regelsat tid, men den var dog færdiggjort før iværksættelsen af en foranstaltning. Familieinddragelse Generelt bliver familien inddraget i undersøgelserne. Dog ses fortsat en tendens til, at man ikke undersøger ressourcer i netværket uden om den nærmeste familie (mor og far), når undersøgelsen udarbejdes. Dette ses til dels sidenhen ved netværksmøder, som i nogle sager med fordel kunne afholdes før eller under undersøgelsesprocessen. 3 af 10
Det kan konstateres, at søskende i højere grad end ved sidste års analyse, inddrages i de enkelte undersøgelser, således en undersøgelse gælder hele familien og ikke kun det barn, som udviser umiddelbar behov for støtte. I 1 sag er der konstateret fejl ved familieinddragelsen. I sagen er der fælles forældremyndighed, men det ses alene, at moderen har været inddraget i undersøgelsen, og faderens deltagelse er konstateret ved referat og beskrivelser af faderens adfærd. Han synes ikke at have været deltagende ved møder, og det fremgår heller ikke af journalen, hvorfor han ikke er yderligere inddraget. Samtykke til undersøgelsen er alene givet af moderen. Faderen ses heller ikke inddraget ved senere partshøring af undersøgelsens indhold. Skriftlighed Skriftligheden i undersøgelserne er divergerende. Umiddelbart er det, der er beskrevet i undersøgelserne, generelt af fin kvalitet, men i flere undersøgelser er der ikke taget stilling til alle de i undersøgelsen påkrævede punkter, flere punkter er blot sprunget over. Særligt Andre relevante forhold er hverken udfyldt eller konstateret ikke relevant i flere af sagerne. I nærværende analyseoptælling er der dog, ved denne ene mangel alene, ikke defineret fejl. I de undersøgelser, hvor skriftligheden er fundet mangelfuld i optællingen, drejer det sig om 1 undersøgelse, som virker hastigt beskrevet, og hvor der hverken fremgår referat af børnesamtale i undersøgelsen eller i journalen. Der er ikke taget stilling til udvikling og adfærd, og der ikke er konkluderet, om der er behov for særlig støtte til barnet, eller om der skal udarbejdes en handleplan. Det fremgår alene i journalen i denne sag, at der iværksættes støtte, men dette uden samlet begrundelse hverken i journalen eller i undersøgelsen. I 5 andre sager, hvor der er konstateret fejl, ses umiddelbart samme mønster med manglende udfyldelse af flere punkter samt manglende endelig vurdering og konklusion. Dog er der taget stilling til udarbejdelse af handleplan i disse sager alligevel. I 2 sager er der indkaldt til partshøring, men partshøringen er ikke beskrevet, hverken i de i undersøgelsens tilpassede punkter eller i journalen sidenhen. Handleplaner Handleplaner I orden Ikke i orden Lovmedholdelighed 17 3 Familieinddragelse 17 3 SOS-tilgang 18 2 Skriftlighed 14 6 Handleplanerne fremgår af alle sager undtagen i 1 sag. Dog har det i flere tilfælde været tvivlsomt, om handleplanen er udarbejdet inden iværksættelse af en foranstaltning som påkrævet, men på grund af divergens mellem journalisering af planen, og de datoer, som fremgår af handleplanen, er det i sidste ende konstateret, at handleplanerne fremgår af sagen rettidigt. 4 af 10
Handleplanerne har været udarbejdet i sagerne trods det, at der i flere undersøgelser ikke var konkluderet behov for handleplan og foranstaltning. Dvs., at der implicit var taget stilling til en foranstaltning ved afslutningen af undersøgelsen, selv om det ellers ikke fremgik af undersøgelsesteksten. I forhold til analysen fra 2015 kan det alligevel konkluderes, at handleplanerne for de fleste sagers vedkommende er en implementeret del af sagsarbejdet, og at de fremgår umiddelbart efter en undersøgelses afslutning. Lovmedholdelighed Lovmedholdeligheden er vurderet til ikke at være i orden i 3 af de 19 gennemgåede handleplaner i 20 sager. Når handleplanen ikke var lovmedholdelig skyldtes det, at der i 1 sag slet ikke var udarbejdet en handleplan trods iværksættelse af foranstaltninger. I 2 af sagerne var handleplanen først udarbejdet efter iværksættelse af støtte, den ene mere en 2 måneder efter iværksættelse af støtte, men dog lå handleplanen i sagen ved analysens gennemgang. Familieinddragelse Ud over den ene sag uden handleplan overhovedet, fandtes der, at det i 1 sag alene var moderen, som var inddraget i processen, og i 1 sag kunne familien og den unges inddragelse slet ikke godtgøres. Det så ud som om, at handleplanen blot var udfyldt på grund af, at den skulle ligge i sagen og var ikke brugt som et samarbejdsredskab mellem familien, forvaltningen og foranstaltningsleverandøren. I forhold til analysen fra 2015 kan det dog konkluderes, at der er markant fremgang i inddragelse af familier og de unge i målfastsættelsen omkring fremtidig støtte, og aktiv brug af handleplaner. Signs of safety Ved udarbejdelsen af handleplaner er der i samtlige udarbejdede planer benyttet Faxe Kommunes skabeloner med Signs of Safety-teoriens tilgang som udgangspunkt. Handleplanerne, som er udarbejdet, er som hovedregel fremstillet ud fra korrekt teoretisk tilgang, som synes at være godt implementeret i praksis. Det vurderes, at brugen af ens skabeloner hele vejen rundt gør teorien nem at tilgå i praksis. Skriftlighed I 14 af de gennemgåede sager er skriftligheden i handleplanerne fundet tilfredsstillende. De er velbeskrevne, og der fremgår relevante refleksioner i forhold til de i undersøgelsen fundne behov. Når der alligevel er 6 handleplaner, som ikke er fundet tilstrækkeligt gode i skriftligheden, er det fordi, at 1 handleplan slet ikke er udarbejdet trods foranstaltningsbeslutning, 5 er slet ikke underskrevne, og den ene af de resterende 5 synes ikke målsat i forhold til de behov, som undersøgelsen peger på, dvs., man får ikke fornemmelsen af, at der er sammenhæng mellem behov og bestilling. I forhold til underskriften på handleplanerne, så er indtrykket, at der i mange sager går flere måneder, før der afgives en underskrift, hvis underskriften overhovedet kommer i hus efter en partshøring. Det kan overvejes, hvor længe man maksimalt vil vente på et retursvar fra forældre og den unge, hvilke procedurer, der sættes i værk ved manglende svar, og om det er i orden i stedet at kunne skrive ind handleplanen og journalen, at handleplanen er godkendt af forældrene og den unge. 5 af 10
Journalisering Journalisering og dokumentation I orden Ikke i orden Overholdelse af lov og retningslinjer 10 10 Fælles entydig praksis 20 0 Lov og retsforskrifter Notatpligten i alle sociale sager bygger, dels på en lovfæstet pligt, dels på en ulovbestemt retsgrundsætning. Offentlighedslovens 13 beskriver, hvorledes der i afgørelsessager skal nedfældes sagsoplysninger vedrørende det faktiske grundlag og eksterne faglige vurderinger. Interne og eksterne faglige vurderinger, overvejelser og skøn, mundtlige oplysninger og andre relevante forhold i socialsager, der ikke er afgørelsessager, er ikke er dækket af Offentlighedslovens 13, og derfor følges denne bestemmelse af en ulovbestemt pligt til at tage notat. Notaterne tages af ordenshensyn, for dokumentation over for myndigheder og kontrolinstanser, og for sikring af borgerens ret til aktindsigt. Herudover er den generelle pligt om journalisering efter Offentlighedslovens 15 også gældende. Overholdelse af lov og retningslinjer På baggrund af lov og retsforskrifter er det fundet, at 10 ud af de 20 gennemgåede sager ikke er korrekt dokumenteret. Det er et spørgsmål om, at børnesamtalen er ikke er dokumenteret i 3 sager i henhold til Ankestyrelsens retningslinjer og vejledning om særlig støtte til børn og unge (vejl. nr. 3 til Serviceloven) pkt. 288. Børnesamtalen påkræves kort refereret i den børnefaglige undersøgelse, men den bør ellers fremgå i journalen, hvis der blot henvises i samtalen i børnefaglige undersøgelse: Ankestyrelsen påpeger, at det følger af den almindelige notatpligt, at der skal udarbejdes et særskilt notat om en børnesamtale. Notatet skal bl.a. indeholde oplysninger om tidspunktet for og indholdet af samtalen. Ankestyrelsen lægger således vægt på, at der i sagen foreligger dokumentation for, at der er blevet afholdt en egentlig samtale med barnet eller den unge før afgørelsen, og at der ikke blot henvises til, at der løbende har været ført samtaler med barnet eller den unge. Uddrag fra vejl. nr. 3 til Serviceloven pkt. 288. I 8 sager er der ikke paragrafhenvist i journalen, selv om der er truffet beslutning om en foranstaltning, og det fremgår heller ikke af afgørelsesbreve til familien, hvis disse er udarbejdet overhovedet. I den ene sag fremgår heller ikke egentlig begrundelse for iværksættelse af støtte begrundelsen findes heller ikke i undersøgelsen, da undersøgelsen er én af de ikke konkluderede undersøgelser. I 1 sag fremgår det ikke, hvornår der er truffet afgørelse om en egentlig undersøgelse, og derfor er det også uklart, om familien er enige eller ved uenighed har fået en klagevejledning. Dog er undersøgelsen med dateringen, som fremgår af undersøgelsen, udarbejdet inden for normeret tid. 6 af 10
I 1 sag er barnets faster nævnt ved diagnose trods det, at det ikke har indflydelse på fasterens forhold til barnet og inddragelse ellers. I 2 sager var der tydeligvist indkaldt til partshøringsmøde, men referat fremgår ikke af sagen overhovedet, og det kan synes tvivlsomt, om mødet er afholdt. Generelt ses der manglende stillingtagen til, hvorfor noget IKKE er beskrevet, afholdt eller gjort. Dette kan blive bedre generelt, så begrundelserne for fravalg bliver tydelige i sagen, og det kan ses, at der er taget fagligt stilling til disse fravalg, og at fravalgene ikke blot er forglemmelser. I sagen, hvor man efter endt undersøgelse ikke har udarbejdet en handleplan, fremgår ingen begrundelser i sagen om, hvorfor handleplanen ikke skal udarbejdes/er blevet udarbejdet. Praksis Trods udarbejdelsen mangler i notatpligten i flere sager, ses der dog en generel ensartet tilgang til journaliseringen i afdelingen. Der benyttes fælles overskrifter, og det er tydeligt indarbejdet, at der dateres ens, og journalerne beskrives efter en overordnet ens tilgang. Dog er der personlige forskelle i journaliseringen. Der er forskel på, hvem der får journaliseret med det samme, og hvem der skriver mere eller mindre, samt hvem der får henvist korrekt og har alle væsentlige henseender med i en journal. Øget brug af netværk Der tages udgangspunkt i samme definition af netværk, som ved analysen fra 2015. I daværende oplæg var netværk ikke nærmere angivet, og derfor defineres netværk som: Det primære netværk Nære relationer som forældre, søskende, andet familie. Det sekundære netværk Professionelle institutioner som skole, daginstitution, fritidsklub og lignende. Det tertiære netværk Frivillige fritidsorganisationer som idrætsklubber, frivillig besøgsordning, naboer og lignende. Som ved analysen i 2015 giver også denne screening et billede af, at det primære fokus på inddragelse af netværk ved udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse og handleplanerne er inddragelse af forældre. Herefter inddrages skole eller daginstitution. Det fremgår dog i nogle sager, at man afholder netværksmøder efter udarbejdelsen af undersøgelsen. Dvs., at der i nogle tilfælde arbejdes med at se ud over forældredelen. Måske kunne man overveje at afholde netværksmøde under undersøgelsen og inddrage viden herfra, hvor det er muligt, og hvor det er relevant. Som ved analysen fra 2015 ses, at inddragelsen af skoler og daginstitutioner er et næsten automatiseret led i udarbejdelsen af undersøgelsen, dvs., institutionerne er med som det beskrivende led af barnets forhold. Skoler og daginstitutioner ses dog som hovedregel ikke inddraget som en del af den enkelte løsning i handleplanen senere hen. 7 af 10
De børnefaglige undersøgelser, som er gennemgået i analysen, beskriver alle sammen sociale problemer, som kræver en indsats. I samtlige sager indstilles til en professionel indsats. Indstillingen vurderes absolut relevant i de gennemgåede sager, men alene i 1 sag er indstillingen sket efter andre eksplicitte refleksioner om, hvordan andet netværk end det professionelle kunne støtte op i situationen. Umiddelbart kunne der med baggrund i denne analyse stilles skarpt på, om der i Faxe Kommunes sagsbehandling i højere grad skulle involveres andre netværk end forældrene og det professionelle netværk. Dog bemærkes flere netværksmøder end ved analysen for 2015, men refleksionen over inddragelse kunne fremgå tydeligere i de enkelte sager. Konkluderende på praksis generelt sammenholdt med analysen fra 2015 Praksis i behandlingen af børnesager siden april 2014 i Faxe Kommune er baseret på en fælles tilgang i form af benyttelse af ens skabeloner og teori og på enkelte rådgivers tid, viden og arbejdsmetoder. De børnefaglige undersøgelser og handleplaner er garantiforskrifter i foranstaltningssagerne, og såfremt disse ikke er til stede ved en foranstaltnings iværksættelse, kan afgørelserne om yderligere foranstaltninger kendes ulovlige. Undersøgelserne I analysen er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse i samtlige sager, og trods mangelende konklusion i undersøgelserne er der også iværksat foranstaltninger efter udarbejdelsen af undersøgelsen. Som ved screeningen i 2015 ses generelt, at der benyttes ensartede skabeloner og en ensartet tilgang til arbejdet i forhold til, hvem der bidrager med viden og indkaldes til møder. Skabelonerne synes at være godt implementeret i det daglige sagsarbejde, og det vurderes, at den enkelte sagsbehandler ikke er i tvivl om, hvornår en børnefaglig undersøgelse skal udarbejdes. Det springende punkt kan være, om medarbejderne har fået så godt et kendskab til skabelonerne og til den teoretiske tilgang, at mere af den indsamlede viden bliver en selvfølge, og at man f.eks. ved teorien om de 3 huse ikke skriver ned, hvad man går, men blot går ud fra, at det er almen viden for alle. De ting, som er beskrevet i undersøgelserne, synes dog at være af generelt god kvalitet. Det bærer fortsat præg af et godt kendskab til metoden, og metoden bliver benyttet med en vis sikkerhed i arbejdet, hvor der træffes afgørelse om en iværksættelse af en undersøgelse. Handleplanerne Handleplanerne synes i forhold til analysen fra 2015 at være mere sikkert implementeret i sagsarbejdet. Ser man bort fra 1 sag, så foreligger der handleplaner i samtlige sager med foranstaltninger. Dog ses fortsat, at målene enkelte handleplaner ikke er sammenhængende med undersøgelsens konklusion på særlige behov. Handleplanerne skal være med til at skabe et grundlag for den videre foranstaltning og skal definere de mål, der skal opfyldes, før en foranstaltning kan afsluttes igen, efter den er sat i værk. Handleplanen skal sikre, at alle involverede parter kender mål og formålet med den iværksatte støtte, og at de ved, hvilken retning myndigheden vurderer, sagen skal gå. 8 af 10
Umiddelbart er der fortsat en antydning af, at nogle af de udarbejdede handleplaner i de gennemgåede sager bærer præg af at være blevet udfyldt af pligt, og ikke som et samarbejdsdokument. Dog ses en mere sikker implementering af arbejdet med handleplanen i sagerne i forhold til analysen i 2015. Der synes fortsat at være stor forskel på, om eller hvornår en handleplan er underskrevet. Der kan med fordel sættes opmærksomhed på partshøringsprocessen, og det kan eventuelt defineres, hvor lang tid der må gå fra familien partshøres, til handleplanen er underskrevet. Der bør også fortsat være opmærksomhed på, hvordan man får gjort handleplanen til et aktivt samarbejdsdokument og ikke blot en obligatorisk pligt for sagsbehandleren at udfylde. Skriftlighed I forhold til analysen i 2015 synes der at være en større travlhed i dokumentationen ved denne analyse. Konstateringen af at der i flere sager egentlig ikke er paragraf-henvist i journalen, når der er indstillet til støtte, giver et billede af, at det er almen viden, hvad f.eks. Familiehuset leverer af ydelser, og at den enkelte sagsbehandler derfor glemmer egentlig afgørelse med den endelige vurdering, tydelig begrundelse og konkret henvisning til loven. Det skal tydeligt dokumenteres i sagen, hvad der sættes i værk og hvorfor. Hvor det er konkluderet i en handleplan eller i en undersøgelse, kan der henvises til dette. I de sager, hvor der end ikke er konkluderet i handleplanen og undersøgelsen, skal der særligt underbygges i journalen, hvad der sættes i værk. Dette sikrer både familier og Familieafdelingen i processen. Det vil være god praksis at have flere henvisninger i journalen, end der ses for nuværende samt ikke mindst at få begrundet iværksættelse af en ydelse. Herudover bør det overvejes, hvor lang tid der skal gå, fra man sender en handleplan i partshøring, til hvornår den skal ligge underskrevet/hvornår der skal ligge svar til journalisering. Fælles praksis Denne analyse har med baggrund i opgavebeskrivelsen fra analysen i 2015 haft fokus på sagsbehandlingen af børne- og familiesager i Faxe Kommune i forhold til brugen af Signs of Safety i sagsbehandlerarbejdet og på fælles praksis. Analysen viser, at de skabeloner, som benyttes i den børnefaglige undersøgelse og som handleplan, er de skabeloner, som kommunen stiller til rådighed, og som tager udgangspunkt i Signs of Safetyteorierne. Praksis viser, at teorien er implementeret i det daglige sagsarbejde. Dette ser man ikke kun generelt, fordi skabelonerne benyttes i praksis, men også fordi der fornemmes en sikker hånd i det arbejde, der er udført. Fortsat bør der dog være fokus på, hvordan handleplanen bliver implementeret som et aktivt arbejdsredskab og ikke alene som en obligatorisk administrativ sagsgang, som skal være på plads, før der iværksættes støtte. På handleplansniveau kan der forsat arbejdes på aktiv inddragelsen af familien, som dermed også bliver en del af hele grundlaget. Herudover vil der, ved en større opmærksomhed på konklusionen i undersøgelsen, kunne skabes en naturlig overgang til handleplanen, og samarbejdet med familien i undersøgelsesfasen automatiseres over i handleplanen. 9 af 10
I forhold til analysen fra 2015 ses der en større bevidsthed om, at der træffes afgørelse om en børnefaglig undersøgelse, og at denne noteres i sagen. Fremadrettet bør det sikres, at det fremgår tydeligere i journalen, på hvilket grundlag en foranstaltning sættes i værk. Journaliseringen skal også fungere som et aktivt dokument i sagen, så familien, Ankestyrelsen eller til den, der skal overtage sagen ved sagsbehandlerens ophør, kender grundlaget og kan sikre kontinuiteten ved eventuelt sagsbehandlerskift. Der skal fortsat være bevidsthed om inddragelse af netværk i sagsbehandlingen ud over de primære og sekundære netværk. Inddragelsen skal ske, hvor det er relevant og ikke nødvendigvis i hver sag, men i hver sag bør man kunne læse, hvilke overvejelser der ligger bag inddragelse eller udeladelse. Samme overvejelser om inddragelse og udeladelse af f.eks. enkelte af undersøgelsens punkter bør også fremgå af sagen og gerne direkte i undersøgelsen. Som beskrevet, synes teori at være implementeret i praksis og hjælpes også godt på vej af de skabeloner, som stilles til rådighed af Faxe Kommune. Dog bør der fortsat lægges et arbejde i at få handleplanen gjort til et aktivt arbejdsredskab hele vejen rundt og få gjort journaliseringen mere skarp i forbindelse med bevillinger i den enkelte sag. København, den 28. april 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret revisionspartnerselskab Jesper Randall Petersen statsautoriseret revisor Jane Skovbjerg Olesen senior associate 10 af 10