Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Esbjerg Kommune /55

Transkript

1 Statusrapport Task Force på børne- og ungeområdet Esbjerg Kommune /55

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Task Forcens vurdering 4 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 10 Bilag 2: Esbjerg Kommunes afsluttende redegørelse 24 Bilag 3: Task Forcens ydelser til Esbjerg Kommune 53 2/55

3 1 Indledning Satspuljepartierne blev i 2012 enige om at etablere en Task Force på området udsatte børn og unge. Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling, med henblik på at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunen. Et tilbud fra Task Forcen spænder over enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema, til længerevarende analyse- og udviklingsforløb, hvor Task Forcen gennemfører en grundig analyse af kommunens håndtering af deres samlede myndighedsområde samt tilbyder en række sammenhængende ydelser i form af rådgivning og vejledning, kurser, sagsgennemgang med videre som opfølgning på analysen. Et længerevarende analyse- og udviklingsforløb i en kommune varer cirka to år, hvorefter Task Forcen afslutter sit samarbejde med kommunen og kommunen fortsætter det igangsatte udviklingsforløb uden Task Forcens medvirken. I forbindelse med at Task Forcens samarbejde med kommunen ophører, udarbejdes en redegørelse, hvor Task Forcen og kommunen sammen gør status på de gennemførte aktiviteter og på kommunens opnåede resultater og behov for fokus fremadrettet. Denne rapport er resultatet af Task Forcens og kommunens status på Esbjerg Kommunes udviklingsarbejde på området udsatte børn og unge i forbindelse med det længerevarende analyseog udviklingsforløb, som Task Forcen har været involveret i i Esbjerg Kommune i perioden Statusrapporten tager udgangspunkt i de anbefalinger, som Task Forcen gav i den analyserapport, som blev fremsendt til Esbjerg Kommune den 26. oktober Statusrapporten omfatter en beskrivelse af, på hvilke områder kommunen har forbedret indsatsen, og hvilke områder der med fordel kan arbejdes med fremadrettet. Statusrapportens fokus er på indsatser, der har betydning for kvaliteten af kommunens sagsbehandling. 1.1 Statusrapportens datagrundlag Statusrapporten er baseret på: En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Esbjerg Kommune. Sagerne er vurderet af Ankestyrelsen og anvendes til at afdække kommunens styrker og udfordringer i sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen tjener som en statusmåling til vurdering af, hvor langt kommunen er nået i arbejdet med forbedring af kvaliteten og lovmedholdigheden i sagsbehandlingen ved afslutningen af samarbejdet med Task Forcen. Af de 20 sager er udvalgt fem sager, som VISO har lavet en socialfaglig vurdering af. Resultaterne af sagsmålingen fremgår af bilag 1. 3/55

4 Kommunens egen redegørelse fremsendt af Esbjerg Kommune. Som afslutning på Task Forcens indsats i kommunen, har Task Forcen bedt kommunen om at udarbejde en samlet redegørelse, der beskriver de mål og delmål, kommunen havde sat sig, samt angiver, hvilke mål og delmål kommunen vurderer at have opnået, samt hvilke indsatsområder kommunen fortsat arbejder med. Kommunens redegørelse er et selvstændigt arbejdsdokument, der danner grundlag for kommunens fortsatte arbejde på området, og indgår samtidigt som en del af datagrundlaget for Task Forcens samlede vurdering. Kommunens redegørelse er vedlagt som bilag 2. 2 Task Forcens vurdering På baggrund af Esbjerg Kommunes afsluttende redegørelse jf. bilag 2, er det Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune har adresseret og arbejdet med de anbefalinger, som Task Forcen gav i sin analyserapport i oktober Esbjerg Kommune har iværksat en lang række initiativer i forhold til at håndtere de organisatoriske, processuelle samt ledelses- og medarbejdermæssige udfordringer kommunen stod overfor, da Task Forcen indledte sit samarbejde med kommunen. Ligeledes er der foretaget adskillige initiativer og påbegyndt en lang række udviklingsprocesser, med det formål at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. Task Forcens samarbejde med Esbjerg Kommune har været præget af åbenhed og engagement fra Esbjerg Kommunes side, og der har under hele udviklingsforløbet været ydet en betydelig og fokuseret indsats fra såvel ledelse som medarbejdere. Samlet set viser Ankestyrelsens sagsgennemgang af konkrete sager, at der findes mange gode eksempler på kvalitet og lovmedholdighed i kommunens sagsbehandling, ligesom de igangsatte initiativer ses afspejlet i sagsbehandlingskvaliteten. Her kan særligt fremhæves, at der i størstedelen af sagerne, hvor der er krav herom, er udarbejdet børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Sagsgennemgangen viser også, at der i Esbjerg Kommune fortsat er basis for udvikling af praksis i forhold til at opnå en god og lovmedholdelig sagsbehandling i alle sager. Her kan særligt fremhæves, at der sikres ensartethed og lovmedholdighed i alle sager, herunder at der afholdes børnesamtaler i alle sager. Der bør således fortsat være fokus på at overholde alle de lovgivningsmæssige krav, når der træffes afgørelse om foranstaltninger til børn og unge efter serviceloven. Der er ikke gennemført en sagsgennemgang som indledning til Task Forcens samarbejde med Esbjerg Kommune, men Ankestyrelsen gennemførte i 2012 en sagsgennemgang af 100 af kommunens sager. På grund af forskellighederne i udvælgelsen af sagerne, kan der ikke foretages en direkte sammenligning mellem de to sagsgennemgange. Men ses der på hovedtendenserne af de overordnede resultater, viser den aktuelle sagsgennemgang en forbedring på flere af de parametre, der er målt på i begge undersøgelser. Task Forcen er dermed enig i kommunens vurdering af, at lovmedholdigheden og kvaliteten i sagsbehandlingen samlet set er blevet bedre siden Task Forcen indledte sit samarbejde med kommunen i sommeren /55

5 Det omfattende udviklingsarbejde, der er igangsat i Esbjerg Kommune, er langt fra afsluttet, og dermed kan resultaterne heraf endnu ikke ses fuldt ud. Det er Task Forcens overordnede vurdering, at med det igangsatte udviklingsarbejde og de konkrete udviklingsinitiativer, er Esbjerg Kommune langt i udviklingen af kvaliteten og lovmedholdigheden i sagsbehandlingen. Det er derfor Task Forcens overordnede anbefaling til Esbjerg Kommune at fortsætte den igangsatte udviklingsproces med fokus på implementering og forankring. 2.1 Task Forcens bemærkninger til Esbjerg Kommunes redegørelse Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune har imødekommet Task Forcens anbefalinger ved løbende at iværksætte tiltag, der har til formål at understøtte god sagsbehandlingskvalitet på området udsatte børn og unge. I det følgende beskrives Task Forcens bemærkninger til Esbjerg Kommunes egen redegørelse. Politik og Strategi Task Forcen anbefalede Esbjerg Kommune at prioritere implementeringen af de eksisterende politikker og retningslinjer og løbende følge op på, om intentionerne i disse følges. Esbjerg Kommune har haft fokus på implementering af de mange forandringstiltag, herunder de otte udviklingsplaner der er udarbejdet samt den sammenhængende børne- og ungepolitik Børn & Ungepolitik sammenhæng og helhed. Kommunen har i den forbindelse udarbejdet en implementeringshåndbog til at understøtte implementeringen og den løbende opfølgning. Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune har arbejdet målrettet og systematisk med at sikre, at intentionerne i politikker og retningslinjer implementeres på tværs af forvaltningen, og Task Forcen finder det positivt, at der er fokus på løbende at følge op på, om målene i politikkerne nås. Task Forcen vurderer det også positivt, at Esbjerg Kommune har fokus på, at de overordnede retningslinjer og politikker afspejler sig i kommunes øvrige materiale og arbejde. Task Forcen vurderer samtidigt, at Esbjerg Kommune fortsat bør have fokus på opfølgningen af implementeringstiltagene og på, at ny lovgivning som for eksempel Overgrebspakken løbende indarbejdes i kommunens procedurer og systematik, som der også ses eksempel på i Forvisitationens procedurer for modtagelse af underretninger. Tidlig indsats og underretninger Task Forcen anbefalede, at Esbjerg Kommune har fokus på implementering af TVÆRS samarbejdet. Samtidigt anbefalede Task Forcen, at kommunen sikrer hensigtsmæssige arbejdsgange omkring overlevering mellem Forvisitation, Bagland og KRIM-team. Task Forcen understregede endvidere, at Esbjerg Kommune med fordel kunne foretage en opgaveog kompetenceafklaring i Forvisitationen. I den forbindelse blev det også anbefalet, at der var fokus på brug af DUBU til videndeling i forbindelse med overlevering fra Forvisitation til Bagland. 5/55

6 Esbjerg Kommune har iværksat en lang række initiativer for at imødekomme Task Forcens anbefalinger, herunder justering af proceduren for modtagelse af underretninger og opgave- og kompetencefordeling mellem Forvisitation, Bagland, KRIM team og specialrådgivningen. Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune har iværksat relevante initiativer, og Task Forcen finder det særligt positivt, at kommunen har haft fokus på at forbedre modtagelsen af og arbejdet med underretninger, samt at sikre smidige sagsgange og et hensigtsmæssigt samarbejde mellem Forvisitationen, Bagland og KRIM-teamet. I forhold til kommunens egne succeskriterier på området kan Task Forcen konstatere, at sagsbehandlingen i langt højere grad bærer præg af rettidig og faglig korrekt behandling af underretninger, end det var tilfældet i Ankestyrelsens undersøgelse fra Men som det også bemærkes i forbindelse med den aktuelle sagsgennemgang, er det Task Forcens vurdering, at der fortsat er behov for, at Esbjerg Kommune skærper opmærksomheden på modtagelsen af underretninger og på risikoen for passivitet i sagsbehandlingen. Børnefaglige undersøgelser og handleplaner Task Forcen anbefalede, at Esbjerg Kommune øgede fokus på, hvornår der skal iværksættes undersøgelser, og opkvalificerer sagsbehandlerne i arbejdet med handleplaner. Derudover blev det anbefalet, at Esbjerg Kommune i højere grad inddrager børnene i sagsbehandlingen. Derudover anbefalede Task Forcen, at Esbjerg Kommune udviklede et ledelsestilsyn, hvor der er fokus på kvalitet i sagsbehandlingen, og samtidigt gav medarbejderne bedre mulighed for ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring. Endelig anbefalede Task Forcen, at der løbende var fokus på implementeringen af ICS og DUBU. Esbjerg Kommune har igangsat og planlagt en lang række initiativer, for at imødekomme disse anbefalinger jf. kommunens redegørelse. Som eksempler kan nævnes, at der har været gennemført uddannelsesprogrammer for alle rådgivere, fagkonsulenter og ledere om systematik i sagsbehandlingen og arbejdet med børnefaglige undersøgelser, og der er udarbejdet kvalitetskriterier for børnefaglige undersøgelser. Der er ligeledes udarbejdet en model for ledelsestilsyn med fokus på kvalitet i sagsbehandlingen. Derudover har kommunen iværksat en række initiativer, der har til formål at sikre implementeringen af ICS. Det er Task Forcens vurdering, at det er positivt, at Esbjerg Kommune har iværksat disse initiativer, og det er Task Forcens vurdering, at disse og de kommende initiativer, som er beskrevet i redegørelsen, vil bidrage til udvikling af kvaliteten i sagsbehandlingen. Esbjerg Kommune gør dog i redegørelsen opmærksom på, at der primært har været fokus på arbejdet med de børnefaglige undersøgelser, og at arbejdet med handleplaner er et fokuspunkt i anden halvdel af /55

7 Task Forcen finder det særdeles positivt, at Esbjerg Kommune har udviklet en model for et omfattende ledelsestilsyn, med fokus både på den kvantitative sagsgennemgang af alle sager samt stikprøver af kvaliteten i enkeltsager. Task Forcen konstaterede i sin analyse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling i 2012, at der var behov for forbedrede muligheder for faglig sparring for både medarbejdere og den faglige ledelse. Task Forcen finder det derfor positivt, at kommunen har fulgt anbefalingen op, med at iværksætte en række initiativer, der ifølge kommunen giver bedre muligheder for faglig sparring, både sagsbehandlerne imellem såvel som mulighed for ledelsesmæssig sparring og adgang til tværfaglig sparring. Det konstateres i Ankestyrelsens sagsgennemgang, at der fortsat er behov for fokus på at forbedre flere af de centrale elementer i sagsbehandlingen, herunder at udarbejde den børnefaglige undersøgelse til tiden, afholde børnesamtalen og sikre handleplaner inden der træffes afgørelse om en foranstaltning. Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune med et fortsat ledelsestilsyn og fokus på kvalitet og lovmedholdighed i sagsbehandlingen og opkvalificering af medarbejderne, kan imødekomme dette. Efterværn, personrettet tilsyn og afslutning af sager Task Forcen anbefalede, at Esbjerg Kommune udarbejdede vejledende kriterier for tildeling af efterværn, at kommunen sikrer, at der er sammenhæng mellem målene i handleplanerne og det personrettede tilsyn og endeligt, at der udarbejdes retningslinjer for, hvornår en sag afsluttes. Esbjerg Kommune giver udtryk for, at der arbejdes tværfagligt med en sammenhængende overgang fra barn til voksen, og at der er fokus på lovmedholdigheden i behandlingen af efterværnssagerne. For så vidt angår det personrettede tilsyn, fremgår det af kommunens redegørelse, at lovmedholdigheden af de personrettede tilsyn indgår i det kvartalsmæssige ledelsestilsyn, og at tilsynene udføres som en del af den systematiske opfølgning på handleplanernes SMART mål, som dermed skulle imødekomme Task Forcens anbefaling om sammenhæng mellem handleplaner og tilsyn. I forlængelse af kommunens arbejde med at forbedre handleplanerne med SMART mål, kan Task Forcen konstatere, at det er kommunens hensigt at skabe bedre sammenhæng mellem handleplanerne, opfølgning, tilsyn og afslutningen af sager. Afslutningen af sager har været i fokus ved flere af kommunens sagsgennemgange. Kommunen har endnu ikke udarbejdet konkrete retningslinjer for lukning af sager, men forventer at udarbejde disse i efteråret Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune har iværksat en række relevante tiltag, og finder det særligt positivt, at sammenhængen mellem det personrettede tilsyn og handleplanerne er i fokus i ledelsestilsynet. Det er samtidig Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune med fordel kan udarbejde retningslinjer for lukning af sager. 7/55

8 Ankestyrelsens sagsgennemgang har ikke omfattet vurdering af efterværnssager samt det personrettede tilsyn med børn og unge anbragt uden for hjemmet. Task Forcen kan derfor ikke vurdere betydningen af de iværksatte tiltag og initiativer på sagsbehandlingskvaliteten på disse områder i Esbjerg Kommune. 2.2 Task Forcens vurdering af sagsbehandlingskvalitet Ankestyrelsens sagsgennemgang af 20 sager og den socialfaglige vurdering af fem sager giver en pejling på, hvorvidt de iværksatte tiltag og initiativer i denne fase af udviklingsforløbet har afspejlet sig i kvaliteten af sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen er en pejling på den aktuelle sagsbehandlingskvalitet, samt om der er områder i sagsbehandlingen, hvor Esbjerg Kommune fortsat skal have særlig opmærksomhed. Resultaterne fra sagsmålingen fremgår af bilag 1. Samlet set viser Ankestyrelsens sagsgennemgang, at de igangsatte initiativer ses afspejlet i sagsbehandlingskvaliteten, men at der i Esbjerg Kommune fortsat er basis for udvikling af praksis i forhold til at opnå en god og lovmedholdelig sagsbehandling i alle sager. Der bør således fortsat være fokus på at overholde alle de lovgivningsmæssige krav, når der træffes afgørelse om foranstaltninger til børn og unge efter serviceloven. Sagsgennemgangen viser, at der er behov for forbedringer på følgende områder: - Kommunen skal have fokus på, at der afholdes børnesamtale inden afgørelsen, der sikrer, at barnets holdning til foranstaltningen er tilvejebragt. - Det skal sikres, at tidsfristen på fire måneder for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser overholdes. Det bemærkes af Ankestyrelsen, at det i flere sager fremgår, at der i kommunen er forskellige opfattelser af, hvornår fire måneders fristen regnes fra. Det skal derfor præciseres, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Fristen regnes således ikke fra det tidspunkt, hvor kommunen rent faktisk påbegynder undersøgelsen eller træffer afgørelse om, at der skal udarbejdes en undersøgelse. - Kommunen skal sikre, at der bliver udarbejdet handleplaner i alle sager, og at handleplanerne udarbejdes inden foranstaltningen besluttes. - Kommunen skal være opmærksom på at udarbejde et supplement til den eksisterende børnefaglige undersøgelse, når der træffes afgørelse om at iværksætte en anden foranstaltning, end den oprindeligt påtænkte. Ankestyrelsen bemærker, at de to sager, hvor der er registreret sagsbehandlingsmangler i forbindelse med manglende børnefaglig undersøgelse, begge omhandler sager, hvor den eksisterende børnefaglige undersøgelse ikke vedrører den aktuelle foranstaltning. Der bør generelt være fokus på at indhente oplysninger til brug for den børnefaglige undersøgelse. Oplysningsgrundlaget i den børnefaglige undersøgelse i de indhentede sager, bygger primært på udtalelser fra forældremyndighed og barnet eller den unge. Kommunen bør i højere grad også indhente udtalelser fra for eksempel skole, SFO, PPR, læge med flere. 8/55

9 En socialfaglig vurdering af fem sager viser eksempler på sager, hvor Esbjerg Kommune er nået langt i forhold til at sikre en systematisk og socialfaglig tilgang i sagerne. Det fremhæves således også, at sagerne er præget af god orden og journalisering. Den socialfaglige gennemgang understøtter i høj grad, at kommunen bør have fokus på børnesamtalerne. Det bemærkes i den socialfaglige vurdering, at der ikke konsekvent afholdes børnesamtaler under udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, og at der ikke ses refleksioner hos sagsbehandleren i forhold til rammer og indhold i de børnesamtaler, der gennemføres. Task Forcen bemærker, at Esbjerg Kommune i Udviklingsplan 4 beskriver initiativer i forhold til fokus på inddragelsen af barnet og den unge i sagsbehandlingen, herunder planlagt kursus i børnesamtale for sagsbehandlerne. Task Forcen er enig i, at børnesamtalen fremadrettet bør være et opmærksomhedspunkt, idet sagsgennemgangen giver eksempler på sager, hvor reglerne vedrørende børnesamtalen ikke er overholdt. 2.3 Task Forcens anbefalinger Task Forcen anbefaler, at Esbjerg Kommune fortsat har fokus og bevågenhed på de områder, som kommunen selv fremhæver som udviklingsområder samt de områder, som statusmålingen af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet har afdækket. Herunder blandt andet sikrer, at: - have fortsat fokus på modtagelsen af underretninger. - have fokus på overholdelse af fire måneders fristen for udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Herunder at sikre, at den praktiske igangsættelse af undersøgelsen sker så hurtigt, at sagsbehandleren har mulighed for at udarbejde undersøgelsen rettidigt. - fortsætte med at kvalitetssikre og forbedre handleplanerne, så de lever op til kommunens målsætninger om at indeholde SMART mål og være et godt grundlag for opfølgning, tilsyn og afslutning af sager. - I højere grad at inddrage barnet og den unge i sagsbehandlingen, herunder ikke mindst i forbindelse med at afholde børnesamtalen og sikre, at barnets holdning til den påtænkte foranstaltning er tilvejebragt. Da der løbende sker ændringer på børne- og ungeområdet, påpeger Task Forcen vigtigheden af, at Esbjerg Kommune har procedurer for, hvordan implementering af fremtidige lovinitiativer håndteres og afspejles i det strategiske grundlag, politikker, ledelsestilsyn og ikke mindst i den konkrete sagsbehandling. Task Forcens analyse af Esbjerg Kommune blev udarbejdet før for eksempel lovændringer i Overgrebspakken trådte i kraft, hvorfor anbefalingerne og denne evaluering ikke forholder sig til initiativerne heri. 9/55

10 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 1 Baggrund og konklusioner Som led i Task Forcens afslutning af samarbejdet med Esbjerg Kommune, har Ankestyrelsen gennemført en sagsmåling af 20 verserende sager om børn og unge med behov for særlig støtte. Målingen er en del af Task Forcens afslutning på det længerevarende forløb, som Task Forcen har leveret. Målingen giver en pejling af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet og bidrager til at kvalificere Task Forcens status på Esbjerg Kommunes indsats og igangsatte initiativer på området. Udover Ankestyrelsens gennemgang har VISO den nationale Videns og Rådgivningsorganisation, som er en del af Socialstyrelsen gennemgået 5 af de 20 sager. Sagerne har været anonymiserede. VISO s gennemgang bidrager med en socialfaglig vurdering af sagerne. Det bemærkes, at Ankestyrelsen er en selvstændig myndighed i forhold til sagsgennemgangen, mens VISO s rolle er af mere rådgivende karakter i forhold til Task Forcens samlede analyse. Ankestyrelsens gennemgang viser, at: Esbjerg Kommune har udarbejdet opdaterede børnefaglige undersøgelser i 8 ud af 10 sager, hvor der var lovkrav om at udarbejde en undersøgelse. Halvdelen af de udarbejdede børnefaglige undersøgelser er færdiggjort inden for 4- måneders fristen. Esbjerg Kommune har udarbejdet handleplaner i de fleste af sagerne. I tre sager burde handleplanen have foreligget. Esbjerg Kommune i hovedparten af sagerne har overholdt reglerne for afholdelse af børnesamtale. Det vil sige, at der enten er afholdt børnesamtale eller den er udeladt på grund af særlige omstændigheder, som Ankestyrelsen er enig i. Esbjerg Kommune har indhentet samtykke i næsten alle sager. I en sag er der ikke indhentet det lovpligtige samtykke. Ankestyrelsen samlet set vurderer, at 10 af de 20 indsendte sager lever op til de lovgivningsmæssige krav. Årsagerne til Ankestyrelsens kritik i de øvrige ti sager skyldes enten, at afgørelsen om foranstaltning ikke opfylder alle de lovgivningsmæssige sagsbehandlingskrav og/eller at der har været særligt kritisable forhold i sagsbehandlingsforløbet. 10/55

11 Det skal bemærkes, at stikprøvens størrelse på 20 sager betyder, at der vil være en vis usikkerhed omkring resultaterne i forhold til, om de er gældende for hele sagsstammen i Esbjerg Kommune. På trods af usikkerheden vil sagsgennemgangen give en indikation på, hvor sagsbehandlingen lever op til lovkravene, og hvor der kan konstateres udfordringer. Ankestyrelsen gennemførte i 2012 en sagsgennemgang af 100 komplekse sager fra Esbjerg Kommune. I 77 sager fandt Ankestyrelsen, at de lovgivningsmæssige krav og intentioner ikke var opfyldt. Med forbehold for de to stikprøvers størrelse og udvælgelse viser resultatet af denne sagsgennemgang af 20 sager en positiv udvikling i sagsbehandlingskvaliteten. 1.1 Baggrund og metode Ankestyrelsen har bedt Esbjerg Kommune om at udvælge og indsende 20 verserende sager, hvor Esbjerg senest har truffet afgørelse om anbringelse, aflastning, familiebehandling og kontaktperson samt sager, hvor der er givet tilbud og råd og vejledning efter servicelovens 11, stk. 3. Ankestyrelsen har også bedt om et mindre antal sager, hvor Esbjerg Kommune har modtaget underretninger, men endnu ikke besluttet, om der skal iværksættes en foranstaltning. Esbjerg Kommune er blevet bedt om at udvælge sagerne efter en række konkrete kriterier. Den metodiske fremgangsmåde er den samme, som anvendes ved en indledende sagsgennemgang ved opstart af et samarbejde med Task Forcen om et længere udviklingsforløb. Ved gennemgangen af de indsendte sager har Ankestyrelsen konstateret, at flere sager ikke har opfyldt de ønskede kriterier: 1 sag er indsendt som en afgørelse om familiebehandling, men afgørelsen drejer sig om kontaktperson. Ankestyrelsen har dog valgt at lade sagen indgå i målingen. 3 sager opfyldte heller ikke umiddelbart de opstillede kriterier, men Ankestyrelsen har valgt at måle på dem 1 I 2 sager har Ankestyrelsen måtte bede om nye sager. Afgørelserne i begge sager er truffet inden måleperiodens begyndelse, og sagerne egnede sig derfor ikke til statusmålingen. Esbjerg Kommune har efterfølgende sendt 2 nye sager, der begge opfylder kriterierne. 1 I den ene sag er afgørelsen truffet efter den 1. marts 2014, men der er valgt at måle på alligevel. Den anden sag var sendt ind som en sag uden afgørelse. Der var truffet afgørelse om foranstaltning i december 2013, men denne var aldrig iværksat og moderen havde klart tilkendegivet, at hun ikke ønskede hjælp. Der er valgt at måle på sagen, som en sag uden afgørelse. Den tredje sag er oprettet af Esbjerg Kommune i november 2013 på baggrund af en mellemkommunal underretning. Der er valgt at måle på sagen. 11/55

12 Samlet set fordeler de indsendte sager sig som vist i tabel 2.1. Tabel 2.1: Fordeling på sagstyper Anbringelse - 52, stk. 3 nr. 7 5 Familiebehandling Aflastning Kontaktperson Råd og vejledning efter 11, stk. 3 3 Ingen afgørelse om foranstaltning eller intet tilbud om rådgivning 3 Antal sager i alt 20 Antal Ankestyrelsen har foretaget en juridisk og materiel vurdering af de skriftlige akter i sagerne. For så vidt angår afgørelsessagerne er der i forhold til den aktuelle afgørelse vurderet på centrale lovgivningsmæssige krav. Herunder: Den børnefaglige undersøgelse efter 50 (om den foreligger, om tidsfrister er overholdt samt de indholdsmæssige krav). Handleplanen efter 140 (om den foreligger, om tidsfrister er overholdt samt de indholdsmæssige krav). Børnesamtale efter servicelovens 48. Samtykke til foranstaltningen. Herudover har Ankestyrelsen vurderet, om der i sagsbehandlingsforløbet har været særligt problematiske forhold, som giver anledning til kritik. Herunder om sagen har været præget af: Gentagne overtrædelser af lovgivningen. Manglende og /eller langsomme reaktioner på underretninger. Passivitet i sagsbehandlingen. Forkert fokus i forhold til barnets egentlige problemstillinger. For meget fokus på forældresamarbejde i forhold til fokus på barnets trivsel. Manglende konfliktfyldt samarbejde internt og/eller eksternt. Manglende inddragelse af børnefaglig ekspertise. Manglende/forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen. Manglende stillingtagen til eventuelle søskende. 12/55

13 2 Karakteristik af sagerne 16 af de fremsendte sager har været verserende i Esbjerg Kommune i mellem 0 og 2 år. 4 sager har verseret i 3-4 år. Ingen sager har været aktive i mellem 5 og 6 år. Tabel 3.1. Sagernes fordeling på, hvor længe de har været oprettet Antal år sagen har verseret i Esbjerg Kommune Antal sager Under 1 år år år år 0 I alt 20 I nogle sager har kommunen haft et flerårigt forudgående kendskab til børnene inden det aktuelle sagsforløb. I andre sager har der været et forløb i en tidligere kommune, og den aktuelle sag er påbegyndt på baggrund af en mellemkommunal underretning fra den tidligere bopælskommune. Sagerne omhandler børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. De fleste børn er i aldersgruppen 8-17 år, mens et mindre antal sager vedrører børn i aldersgruppen 0-7 år. Tabel 3.2. Barnets alder 2 0 til 3 år 3 4 til 7 år 3 8 til 14 år 8 15 til 17 år 6 I alt 20 Antal 3 Ankestyrelsens samlede vurdering 3.1 Sager med afgørelse Der er samlet truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52 i 14 sager. Heraf vurderer Ankestyrelsen, at den seneste afgørelse ikke opfylder de lovgivningsmæssige krav i 8 ud af 14 sager. 2 I sager med afgørelse er alderen opgjort pr. afgørelsestidspunktet. I de øvrige sager, er alderen opgjort pr. 1. marts /55

14 Ankestyrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at der i 4 af de 14 sager er tale om afgørelser, der havde akut karakter. I 2 af 8 sager med ikke-korrekte afgørelser blev der fundet en enkelt fejl, mens der i de øvrige sager var 2 eller op til 4 fejl i samme sag. De hyppigste fejl er, at der ikke er afholdt børnesamtale inden afgørelsen (5 sager), at den børnefaglige undersøgelse ikke er afsluttet inden for 4 måneder (4 sager) og at handleplanen mangler (3 sager). Se tabel 4.1. Tabel 4.2. Årsager til ikke-korrekte afgørelser Antal sager Antal sager, hvor eneste årsag Supplement til tidligere undersøgelser, der vedrører aktuelle foranstaltninger, mangler 2 1 Børnefaglig undersøgelse ikke afsluttet inden for 4 måneder 4 Børnefaglig undersøgelse er ikke afsluttet inden foranstaltningen 1 Handleplan mangler 3 1 Handleplan er ikke udarbejdet inden afgørelse 3 Børnesamtale er ikke afholdt inden afgørelse 5 Samtykke fra alle relevante parter mangler 1 Antal afgørelser med sagsbehandlingsmangler 8 Antal sagsbehandlingsmangler i alt 19 2 Generelle forhold Generelt bemærkes, at den børnefaglige undersøgelse og handleplanen i en del sager ikke er daterede, især mangler der afslutningsdato på flere børnefaglige undersøgelser. Endvidere mangler der i flere sager dokumentation for, at der er truffet afgørelse og hvornår den i givet fald er truffet. Vurdering af den børnefaglige undersøgelse Ankestyrelsens sagsgennemgang har vist, at Esbjerg Kommune i høj grad har udarbejdet børnefaglige undersøgelser i de fremsendte sager. Således er der i otte af de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning, udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. I fire andre sager var der tale om en akut foranstaltning, og der har derfor ikke været krav om en børnefaglig undersøgelse på afgørelsestidspunktet. I to sager har Ankestyrelsen vurderet, at der burde være udarbejdet et supplement til en allerede eksisterende undersøgelse. 14/55

15 Af de otte afgørelsessager, hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, er undersøgelsen i fire tilfælde ikke afsluttet inden for fire måneders fristen, hvilket den burde have været. Halvdelen af de børnefaglige undersøgelser er således færdiggjort inden for fire måneders fristen. Det bemærkes, at det i flere sager fremgår, at der i kommunen er forskellige opfattelser af, hvornår fire måneders fristen regnes fra. Det skal derfor præciseres, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Fristen regnes således ikke fra det tidspunkt, hvor kommunen rent faktisk påbegynder undersøgelsen eller træffer afgørelse om, at der skal udarbejdes en undersøgelse. Af de 8 sager hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, er denne i hovedparten af sagerne udarbejdet, før kommunen har truffet afgørelse om foranstaltningen. I et enkelt tilfælde, er undersøgelsen ikke færdiggjort inden foranstaltningen, hvilket den burde have været. Vurdering af handleplaner Sagsgennemgangen har vist, at Esbjerg kommunen har udarbejdet handleplaner i de fleste af de fremsendte sager. Der er således udarbejdet handleplan i syv ud af de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om foranstaltninger. Der er ikke udarbejdet handleplan i tre sager, hvor den burde foreligge. I fire sager, hvor der ikke foreligger en handleplan på tidspunktet for afgørelsen, er dette ikke et krav, idet det er vurderet, at der var tale om en akut foranstaltning. I tre af sagerne var handleplanen endnu ikke udarbejdet på tidspunktet for sagsgennemgangen, men fire måneders fristen var på den anden side ikke overskredet, da sagerne blev gennemgået. Vurdering af børnesamtale Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der i 7 ud af de 14 sager med afgørelse om en foranstaltning er afholdt børnesamtaler. I 2 øvrige sager gjorde særlige omstændigheder sig gældende, hvorfor samtalen ikke blev afholdt. I hovedparten af sagerne har Esbjerg Kommune således enten afholdt samtale eller særlig omstændigheder har gjort sig gældende. I 5 sager er der ikke afholdt en børnesamtale, hvor barnets holdning til foranstaltningen er tilvejebragt. Barnets holdning er ikke tilvejebragt på anden vis og sagsbehandleren har heller ikke vurderet, om samtale kunne afholdes. 15/55

16 Manglende samtykke I 1 sag ud af de 14 sager med afgørelse om foranstaltning, har Esbjerg Kommune ikke indhentet samtykke fra alle relevante parter. I sagen forelå der ikke samtykke fra forældrene forud for en afgørelse om frivillig anbringelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at samtykket indhentes efter afgørelsen er truffet, men før foranstaltningen iværksættes. Det er vigtigt, at kommunen i tilrettelæggelsen af arbejdsgange er sig bevidst, at det er et krav, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, udarbejdet en handleplan, afholdt en børnesamtale og indhentet samtykke til den påtænkte foranstaltning før der træffes en afgørelse. 3.2 Sager med beslutning om tilbud i form af rådgivning I 3 ud af 20 sager er det besluttet at yde rådgivning efter servicelovens 11, stk. 3. Der er tale om 3 sager, der er påbegyndt i henholdsvis januar 2014 og februar Ankestyrelsen har i forbindelse med sin sagsgennemgang ikke fundet særlig problematiske forhold i disse tre sager. 3.3 Sager med flest underretninger, hvor der (endnu) ikke er truffet afgørelse efter 52 I 3 af de 20 fremsendte sager er der ikke truffet afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens 52. Der er derimod tale om sager, hvor Esbjerg Kommune har modtaget flere underretninger. Ankestyrelsen har vurderet, at der i 1 ud af 3 sager er særligt problematiske forhold i sagsbehandlingen. Kommunen har i denne sag udvist passivitet i sagsbehandlingen. Der er ikke fundet særlig problematiske forhold i de 2 øvrige sager. Det bemærkes, at sagerne har verseret i kommunen siden henholdsvis februar 2013 og november I den ældste af sagerne er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, men moderen har ikke ønsket at modtage den tilbudte hjælp. 16/55

17 4 Særligt problematiske forhold Samlet set har Ankestyrelsen vurderet, at de lovgivningsmæssige og/eller sagsbehandlingsmæssige krav ikke er opfyldt i 10 ud af de 20 fremsendte sager. Den primære årsag til Ankestyrelsens kritik er, at den seneste afgørelse ikke er truffet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Afsnit 4.1. uddyber årsagerne til, at afgørelserne ikke er lovmedholdelige. Ud af de 8 sager, hvor den seneste afgørelse ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, er det i 3 sager yderligere vurderet, at der er særlig problematiske forhold. I alle disse 3 sager er det vurderet, at der er en manglende eller forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen. I en enkelt sag, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning, har Ankestyrelsen vurderet, at der er manglende eller forkert vurdering i sagsbehandlingen. Herudover har Ankestyrelsen i en enkelt sag, hvor der ikke er truffet afgørelse om en foranstaltning vurderet, at der er problematiske forhold. I denne sag, vurderer Ankestyrelsen, at Esbjerg Kommune har udvist passivitet i sagsbehandlingen. Tabel 5.1. Antal sager med kritik og årsager Seneste afgørelse er ikke i overensstemmelse med regler og praksis 8 Passivitet i sagsbehandlingen herunder manglende effektuering af besluttede afgørelser 1 Manglende/ forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen (f.eks. der burde have været udarbejdet en børnefaglig undersøgelse) Samlet antal sagsbehandlingsmangler 13 Samlet antal sager 10 Antal 4 17/55

18 5 Socialfaglig vurdering af 5 sager VISO har gennemgået fem af de 20 sager. Sagerne er ikke tilfældigt udvalgt, og konklusionerne er derfor ikke generelle for de 20 sager. I tre sager er der truffet afgørelse om en foranstaltning, og i to sager er der ikke truffet afgørelse om en foranstaltning. 5.1 Styrker og udfordringer i sagsbehandlingen Esbjerg Kommune har igennem de seneste 2 år været igennem en genopretningsproces i forhold til udarbejdelse af et meget massivt antal manglende eller ikke opdaterede Børnefaglige undersøgelser og handleplaner. På grund af fokusering på denne genopretningsproces blev sagsbehandlerne i Esbjerg Kommune først ultimo 2013 og primo 2014 tilbudt opkvalificeringskursus. Den opkvalificering der herigennem er sket kan ikke forventes afspejlet i denne konkrete statusmåling. 5.2 Styrker i sagsbehandlingen I den socialfaglige gennemgang af 5 sager, ses generelt kontinuerlig journalisering af alle relevante handlinger, møde referater, sagsoplysninger fra andre involverede i sagen og kontakt med forældre. Dette bevirker at der skabes overblik over aktuel status og handlinger i sagsforløbet. Herigennem kvalificeres sagsovergange og personaleskift i sagsbehandlingen. Der er mange eksempler på afgørelsesbreve, med relevant ankevejledning samt indkaldelsesbreve til møder, hvor formålet med møde er beskrevet. Der ses endvidere i journalerne kvitteringer på henvendelser i sagerne, både på telefoniske forespørgsler fra forældre og øvrigt netværk, samt fra professionelle der ønsker at underrette om nye hændelser eller forespørgsler på aktiviteter i sagerne. Socialrågiverne har i alle tilfælde jævnlig kontakt til forældremyndighedsindehavere og oftest også med barn/ung. Af sagsmaterialet fremgår det i nogle tilfælde, hvornår og med hvilket indhold, der er afholdt børnesamtale, samt referater af samtalerne. I alle sagerne fremgår der referater efter hjemmebesøg, telefonsamtaler, netværksmøder osv. Referaterne gengives for en dels vedkommende i de børnefaglige undersøgelser. Børnenes udsagn fra møder i hjemmet eller konkrete børnesamtaler anvendes i sagsarbejdet generelt, og i de børnefaglige undersøgelser i varieret grad. Der er udarbejdet børnefaglige undersøgelser i alle 5 sager. Der er forskel på tyngden i de enkelte undersøgelser og på, hvor mange kilder, der inddrages i undersøgelserne. 18/55

19 Der foreligger i én sag handleplan, med SMART mål, hvor aktiviteter og ansvaret for handlinger i sagen er adresseret forskellige aktører (professionelle og forældre, netværk og barnet). I 3 andre er der udarbejdet hele eller delvise handleplaner, der beskriver foranstaltningen, men som ikke vurderes at være fyldestgørende eller konkrete på, hvilke mål, der skal opnås med foranstaltningen. Der ses flere eksempler på, at socialrådgiverne er vedholdende i forhold til at gennemføre planlagte foranstaltninger. Der ageres i forhold til akutprægede handlinger i familierne, og der ageres i de sager, hvor der er svigt fra forældre, og hvor der derfor er risiko for, at barnet eller den unge efterlades uden nødvendig voksenstøtte. Der ses ligeledes relevant opfølgning i sagsarbejdet i forhold til kontakter med foranstaltningssteder, og en god tilgængelighed fra alle aktører der har brug for afklaring eller støtte. 5.3 Udfordringer i sagsbehandlingen Der er i alle 5 sager for lang tidsproces fra afgørelse om iværksættelse af børnefaglig undersøgelse, til gennemførelse. Sagerne ender dermed ofte med at have et vist akutpræg. Der ses ikke nedskrevne planer for de aktiviteter der skal gøres i forbindelse med gennemførelse af undersøgelser, og dermed er der risiko for, at der ikke er overblik over forløbet, både for socialrådgiver, men også for familien, barnet eller andre aktører. Forældrene, barnet eller den unge ses ikke tilstrækkelig orienteret om eller inddraget i undersøgelsesforløbet samt processen i forbindelse hermed. Der ses en tendens til, at afgørelserne om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser trækker i langdrag, og at akutsituationer i familierne i uhensigtsmæssig grad kommer til at definere sagsforløb. Da socialrådgiveren derfor i høj grad kommer til at reagere, frem for at være proaktiv, bliver det vanskeligt at opnå systematik i sagsarbejdet. Der afholdes ikke konsekvent børnesamtaler under udarbejdelse af Børnefaglige undersøgelser, og der ses ikke refleksioner hos socialrådgiver i forhold til rammerne og indhold i de børnesamtaler der gennemføres. Dette medfører at de gennemførte børnesamtaler i høj grad styres af, hvad børnene har lyst til at fortælle og i mindre grad af, hvilke informationer socialrådgiver har brug for til afdækning af barnets ressourcer, udfordringer og udækkede behov. Det fremgår ikke i alle undersøgelserne, hvorledes forældrene eller barnet/den unge forholder sig til de påtænkte foranstaltninger, eller hvad de eventuelt selv har af løsningsforslag, og der ses ikke en systematisk partshøring, hverken af forældre eller børn. 19/55

20 Der kan gå meget lang tid fra afgørelsen om at der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse til at denne bliver effektueret, uden at det er beskrevet, hvad der er årsag til dette. De børnefaglige undersøgelser er generelt meget lange og præget af gentagelser. Der ses børnefaglige undersøgelser, hvor vidensopsamling alene sker ved samtaler med forældrene og eventuelt barnet. Relevante oplysninger om barnet og forældrene bør indhentes bredere, både i forhold til barnets aktuelle liv (institution/skole med flere) og fra andre kilder, for eksempel psykiatrien, PPR og læge. Der fremkommer i flere af de børnefaglige undersøgelser oplysninger om netværkspersoner der har eller tidligere har haft stor betydning i barnets/ den unges liv. Der sker imidlertid ingen systematisk inddragelse af barnets/familiens netværk i de børnefaglige undersøgelser. Dermed kommer de bidrag de relevante netværkspersoner måtte have, både i forhold til beskrivelser af barnet og i forhold til mulige løsningsforslag, slet ikke i spil. De børnefaglige undersøgelser udtyndes i processen, og blandt andet de socioøkonomiske oplysninger er meget sparsomt beskrevet eller slet ikke. I forbindelse af med udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelse, ses der ikke en systematisk inddragelse af f.eks. psykologisk, pædagogisk og sundhedsfaglig ekspertise, til hjælp med at kvalificere undersøgelsens analyser, vurderinger og konklusioner. Der er i udstrakt grad mangel på brugbare handleplaner i 4 af sagerne. I en af sagerne er handleplanen ikke udarbejdet. I flere tilfælde er det kun kontaktoplysninger og oplysninger om foranstaltningen der er beskrevet. 5.4 Samlet socialfaglig vurdering Den samlede vurdering viser, at Esbjerg Kommune på de områder, der omhandler journalisering og afgørelser, samt til dels handlinger i sagerne er kommet langt i det socialfaglige sagsarbejde. Gennemgangen af sagerne viser, at genopretningen af sagerne fortsat er i gang, og at nyere oprettede sager er mere systematisk håndteret end gamle sager. 20/55

21 Der ses imidlertid endnu ikke en fælles stringens i forhold til systematik, herunder: Planlægning af undersøgelsesproces. Inddragelse af børn, forældre og netværk. Forberedelse og afholdelse af børnesamtaler. Indhentelse af relevant viden om familien/barnet. Faglig og tværfaglig sparring til undersøgelserne. Den manglende planlægning kan betyde, at undersøgelsesprocessen vanskeliggøres, og muligheden for at nå undersøgelserne indenfor fire måneders fristen svækkes. Planlægning af hele processen fra start vil give tydelighed i opgaverne forbundet med undersøgelsen, og ligeledes give overblik til at ændre planerne, når en aftale eller andet ikke går som forventet. De manglende eller ikke-forberedte børnesamtaler svækker barnets perspektiv i undersøgelsesfasen/ sagsbehandlingen, og gør at forældres eller andres perspektiv i forhold til barnets samlede situation, forstærkes. I Task Force analysen af Esbjerg Kommune blev det anbefalet at socialrådgiverne fik bedre adgang til tværfaglig sparring. Det ses ikke i undersøgelserne, at der inddrages andre fagligheder til støtte i forbindelse med forståelse af børnenes livskompleksitet og dermed til konklusionerne i undersøgelserne. Det er således ikke tydeligt i sagsarbejdet, at de tværfaglige fora der er beskrevet oprettet, fungerer i forhold til sparring undervejs i et undersøgelsesforløb. Handleplanerne vurderes, med en undtagelse, ikke at være fyldestgørende det er tydeligt i sagsgennemgangen, at der ikke endnu har været fokuseret på opkvalificering af disse, men været et mere entydigt fokus på undersøgelsesarbejdet. De foranstaltninger der bevilliges til barnet/ den unge er tilsyneladende relevante, men for en dels vedkommende iværksættes foranstaltningerne meget sent i forhold til barnets/den unges problematikker over relativt mange år. 21/55

22 6 Kriterier for udvælgelse af sager Ankestyrelsen anmodede i april 2014 Esbjerg Kommune om at udvælge og indsende 20 sager af følgende type: 5 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 (frivillige anbringelser). 3 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om familiebehandling efter servicelovens 52, stk. 3, nr sager, hvor der senest er truffet afgørelse om fast kontaktperson til barnet efter servicelovens 52, stk. 3, nr sager, hvor der senest er truffet afgørelse om aflastning efter servicelovens 52, stk. 3, nr sager, hvor der senest er besluttet at yde rådgivning efter servicelovens 11, stk. 3 3 sager, hvor der på tidspunktet for sagens fremsendelse endnu ikke er truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52, men hvor der inden for det seneste år er flest underretninger. Ankestyrelsens opstillede endvidere følgende kriterier for udvælgelsen af de 20 sager: Sagerne skal være verserende og omhandle børn og unge mellem 0 og 17 år med særlige behov dog ikke alene med fysiske handicaps. Hvis der er truffet afgørelse/modtaget underretninger om flere søskende i en familie, skal der alene fremsendes sagsakter om det ældste af børnene, da sagen vil tælle som én sag i sagsmålingen. Esbjerg Kommune skal have været handlekommune for barnet/den unge det seneste år. De 17 sager med afgørelser efter 52 / tilbud efter 11 skulle endvidere opfylde følgende kriterier: Afgørelsen eller tilbuddet skal være så ny som muligt og besluttet inden for det seneste år. Dog ikke senere end 1. marts 2014, således at klagefristen er udløbet ved Ankestyrelsens modtagelse. Sagerne skal udvælges baglæns, så den første sag om for eksempel anbringelse er den første, der er truffet lige før 1. marts Således er sagerne udvalgt så tilfældigt som muligt. Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må heller ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens /55

23 De 3 sager med flest underretninger skulle endvidere opfylde følgende kriterier: Underretningerne skal være modtaget inden for det seneste år, og der må ikke i denne periode være iværksat en foranstaltning eller givet tilbud efter 11 (der kan tidligere have været iværksat foranstaltninger i sagen). Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens /55

24 Bilag 2: Esbjerg Kommunes afsluttende redegørelse Som afslutning på Task Forcens indsats i kommunen, er kommunen blevet bedt om at udarbejde en samlet redegørelse, der beskriver de mål og delmål kommunen havde sat sig, samt angiver, hvilke mål og delmål kommunen vurderer at have opnået og hvilke indsatsområder kommunen fortsat arbejder med. Task Forcen har bedt kommunen udfylde sin redegørelse i de følgende 8 skemaer, der er opbygget med udgangspunkt i analyserapportens temaer og anbefalinger. 1. Politik og strategi Task Forcen har i analyserapporten d. 26. okt anbefalet, at Esbjerg Kommune prioriterer implementeringen af den sammenhængende børnepolitik og eksisterende retningslinjer løbende følger op på, om intentionerne i den sammenhængende børnepolitik og retningslinjerne følges. Kommunen bedes i punktform opridse, hvilke konkrete udviklingstiltag og aktiviteter kommunen har iværksat for at imødekomme anbefalingerne Sammenhængende Børnepolitik: i 2012 reviderede Esbjerg Kommune den sammenhængende børn og ungepolitik for hele børn- og ungeområdet (0-18 år) i kommunen i den såkaldte Børn & Ungepolitik sammenhæng og helhed. Børn og Ungepolitikken indeholder følgende temaer: a) inklusion af børn i almensystemet, b) udsatte børn og unge i sociale fællesskaber, c) forældresamarbejde, d) samspillet mellem Esbjerg Kommune og frivillige organisation, e) læring og science. Børn og Ungepolitikken og det menneskesyn og værdier som er indeholdt heri, har været rammesættende for flere af tiltagene som er gennemført i Udviklingsplanerne for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune (herefter betegnet Udviklingsplanerne). Fx i forbindelse med kurset i systematik i sagsbehandlingen (jf. beskrivelse i punkt 3 nedenfor), hvor Børn og Ungepolitikken var led i introduktionen af kurset. I forlængelse af Børn og Ungepolitikken, og særligt temaerne heri som vedrører udsatte børn og unge i sociale fællesskaber, men også temaerne vedr. inklusion af børn i almensystemet og forældresamarbejde, er rammerne for en ny udviklingsplan det såkaldte Paradigmeskifte. Version 2.0 aktuelt under politisk behandling Paradigmeskifte version 2.0 er inspireret af den såkaldte svenske model, som bl.a. Borås Kommune i Sverige har succes med. Modellen forpligter bl.a. Familierådgivningen, skoler og dagtilbud i indsatsen over for udsatte børn og unge, og der arbejdes systematisk med forældresamarbejde og netværk. Endelig skal det nævne s at er aktuelt pågår arbejde i form af udarbejdelse et tillæg til den samlede Børn og Ungepolitik, som falder i tråd med paradigmeskiftet. 24/55

25 Visitationsprocedurer: Der er pr. 1. september 2013 indført nye procedurer for visitation til tilbud på børne-, unge- og specialområdet. Visitationsudvalget er et fagligt sparringsfora, hvor der ud over rådgiver, er faglige og ledelsesrepræsentanter fra såvel Myndighed som Tilbud. Et af formålene med visitationsproceduren er at sikre systematik samt et ensartet og fagligt kvalificeret grundlag for at foranstaltninger besluttes med afsæt i politisk besluttede strategier, herunder Børn og Ungepolitikken samt Paradigmeskifte version 2.0. Implementeringshåndbog i Familie & Forebyggelse: Med henblik på at sikre implementering af alle forandringstiltag, herunder de otte udviklingsplaner, er der udarbejdet en implementeringshåndbog indeholdende en model for implementering samt arbejdsgangsbeskrivelser for planlægning, igangsættelse og opfølgning af implementeringsprocesser. Håndbogen indarbejder aktuel forskning og erfaring. Se nærmere beskrivelse heraf i afsnit 8 nedenfor. Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Politik og strategi. Hvilke mål og delmål er opnået og hvilket arbejde resterer? Jf. samlet besvarelse under punkt 8 Kommunen bedes redegøre for, i hvilken grad og hvordan udviklingstiltagene har medført en styrkelse af kvaliteten af kommunens sagsbehandling på børne- og ungeområdet. Jf. samlet besvarelse under punkt 8 Eventuelle kommentarer og uddybende bemærkninger 25/55