Allearter.dk Tanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste Lars Skipper

Allearter.dk Tanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste Lars Skipper Introduktion En gammel drøm blev vækket til live i sommeren 2009. Drømmen om en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v., et Allearter.dk. Initiativtageren til projektet var Dan- BIF Danish Biodiversity Information Facility (www.danbif.dk), under Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. DanBIF havde en pose penge Allearter.dk er et projekt under DanBIF, Statens Naturhistoriske Museum, der har til formål at udarbejde en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v. 9

til rådighed og ansatte undertegnede til at indsamle informationer om danske arter og få dem stykket sammen i en database. DanBIF har bl.a. til formål at formidle datasæt om den danske biodiversitet til Internettet museumssamlinger, registreringer af fugle via DOF-basen etc., og DanBIF er et oplagt hjemsted for et projekt som allearter.dk. Det primære formål med allearter.dk er at udarbejde lister over Danmarks dyr, planter, svampe m.v. samt deres systematiske tilhørsforhold samle dem på ét sted og gøre dem let og frit tilgængelige for alle interesserede læg såvel som lærd. Men som det vil fremgå af det følgende er det så langtfra nogen let opgave at udarbejde sådanne lister. Detektivarbejdet begynder Nu handlede det om at finde frem til tidligere publicerede lister etc. og få dem samlet og konverteret til kolonner i en database. Litteraturlister blev støvet igennem, og alt fra små artikler i obskure En samlet oversigt over Danmarks krebsdyr har ikke tidligere været udarbejdet. På billedet ses kommakrebsen, Diastylis rathkei. Foto: Steffen Lundsteen. tidsskrifter til store gedigne værker blev konsulteret. Også en jagt på eksperter begyndte, og det bredte sig som ringe i vandet. Såvel professionelle som engagerede amatører med ekspertise inden for alskens artsgrupper blev kontaktet. Og den positive respons og imødekommenhed var slående. Gamle afhandlinger blev fundet frem af og til med temmelig søgte titler, som f.eks. den præmievindende (!) Studier over Danmarks rhabdocøle og acøle Turbellarier fra 1905 - en grundig gennemgang af et udvalg af danske fladorme i tidsskriftet med det tunge navn Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening. De velkendte, de forsømte og de næsten ukendte Efterhånden blev det mere og mere klart, hvor uendelig lidt vi ved om den danske biodiversitet. For mange organismegruppers vedkommende findes ingen eller kun stærkt forældede publikationer og ingen eller kun stærkt aldrende eksperter. Og desværre må det konstateres, at fremtiden ikke ser lys ud, da der ikke er megen fokus på viden om forsømte grupper og ikke mange unge til at tage over. Blandt de bedre undersøgte grupper kan nævnes fugle, pattedyr, planter og en stor del af svampene, samt insekter der ser godt ud i en samling! - især biller og sommerfugle. Enkelte grupper er velundersøgte i Danmark primært takket være enkelte ildsjæle det gælder f.eks. bladlus (Ole Heie) og svirrefluer (Ernst Torp Petersen). I den anden ende af skalaen har vi en gruppe som lus, der p.t. er repræsenteret med 30 arter på listen. Et kig på vores nabolande giver imidlertid et fingerpeg om, at det reelle antal nok er flere hundrede arter. Helt galt er det for rundormenes vedkommende. Et par hundrede arter indgår foreløbig i udkastet til artslisten, men gruppen er meget dårlig undersøgt og det skønnes, at det reelle antal af danske arter kan være i størrelsesordenen 10.000! For en del grupper foreligger nye og grundige oversigter, men flere af disse gemmer sig i bøger og tidsskrifter, der kan være svære at finde frem til og som skal bestilles hjem fra specialbiblioteker. Og kun i ganske få af de tilfælde, hvor der findes nye og gennemarbejdede oversigter, findes de på Internettet i en let tilgængelig online-version. Artsgrupper et løst men praktisk begreb På allearter.dk inddeles arterne i artsgrupper en meget subjektiv inddeling, der kan bøjes efter smag, interesse og faglig forstand. Artsgrupperne er primært valgt ud fra praktiske og traditionelle synspunkter. Nogle artsgrupper er systematisk veladskilte og følger de primære niveauer, f.eks. snegle og biller, der udgør hhv. en klasse blandt bløddyrene og en orden blandt insekterne. Andre skiller sig ud på mere skæve niveauer, såsom sækdyr, en underrække blandt rygstrengsdyrene, og mellus, en overfamilie blandt de næbmundede insekter. Enkelte artsgrupper udgør ikke naturlige systematiske enheder, men er valgt, fordi arterne traditionelt er blevet behandlet og omtalt samlet. Det gælder f.eks. dagsommerfugle og i særdeleshed algerne, der indtil videre er repræsenteret ved marine makroalger, der dækker over arter fra såvel planteriget som riget Chromista. Nogle artsgrupper dækker blot over en enkelt familie, mens andre rummer én eller flere rækker. Ligeledes er antallet af arter uhyre variabelt og svinger fra blot en enkelt art (bl.a. armfødder en selvstændig række i dyreriget) til mere end 4.600 arter (tovinger = fluer og myg). Danske arter - et øjebliksbillede Antallet af arter ændrer sig konstant det har altid gjort det og vil gøre det til evig tid. Tidligere i historien var voldsomme naturkatastrofer og istider øverst på årsagslisten. I de seneste årtier er de primære årsager klimaforandringer, Allearter.dk byder også på artslister over mindre kendte grupper, f.eks. Entoprocta, små marine dyr der filtrerer småpartikler fra vandet vha. deres tentakler. Claus Nielsen, Statens Naturhistoriske Museum, er så godt som den eneste dansker der har beskæftiget sig med denne gruppe. Tegning: Kai Olsen. 10 11

ødelæggelse af habitater samt den øgede samhandel og transport, der flytter arter rundt på kryds og tværs af kloden og hvoraf nogle får så godt og grundigt fat, at de bliver invasive og truer andre arter. Men også vores øgede viden om arternes systematik og genetik ændrer konstant billedet arter splittes og samles, ikke mindst som følge af DNA-undersøgelser. Hvor mange arter i Danmark? Et præcist svar på ovennævnte spørgsmål er i sagens natur irrelevant uden at inddrage en række andre spørgsmål: Hvad med forhistoriske arter og hvor går Danmarks grænser ikke mindst de marine og skal Grønland og Færøerne tælles med? Og snakker vi om kendte, registrerede eller dokumenterede arter? hvilket bestemt ikke altid er det samme! Eller snakker vi om de forventelige arter - eller det faktiske antal, som ingen kender eller nogensinde vil komme til at kende? Og så er der hele spørgsmålet omkring artsdefinitioner, der kan variere markant alt efter om man tyr til ekspertise blandt splittere eller samlere. Splittere definerer arter mere snævert, altså på grundlag af mindre forskelle, end samlere og opererer derfor med flere arter. Trængt op i en krog og truet til et svar, vil et usikkert bud på, hvad en dansk artsliste vil kunne presses op på i løbet af nogle år være i størrelsesordenen 35-40.000 arter. I skrivende stund indeholder allearter. dk ca. 22.000 arter, hvilket dækker langt de fleste dyregrupper foruden mosser og marine makroalger. Ildpølser og pukkelhvalens blinde passager om kriterier for danske arter For overhovedet at lave en liste over danske arter er man naturligvis nødt til at opstille nogle kriterier og definitioner for, hvilke arter der skal med og hvilke der ikke skal med. Men disse regler er nødt til at være lavet af gummi og kan kun benyttes som vejledende. Hvad der virker for den ene artsgruppe vælter læsset for den anden, og hvad traditionen byder det ene sted er uhørt det andet. Der findes ikke noget endegyldigt svar, og det vil kunne diskuteres i det uendelige: - Hvad med en amerikansk fugleart, der har kuk i GPS en og forvilder sig over Atlanten? - Hvad med arter, der slæbes med hjem i kufferten fra en charterrejse i Syden eller indvortes i form af parasitter? - Hvad med haveplanter, der kravler gennem hækken og ud i vejkanten? - Hvad med ildpølser og tøndesalper bizarre dyr med bizarre navne (tilhørende de såkaldte sækdyr), der ikke findes i Danmark som sådan, men kan flyde hertil med havstrømme? - Hvad med den rur-art (krebsdyr), der i Danmark kun er fundet som gratist på en pukkelhval? De 4 store Fire ordener blandt insekterne udgør over halvdelen af Danmarks kendte dyrearter. Det drejer sig om årevinger (hvepse, bier og myrer), tovinger (fluer og myg), biller og sommerfugle, der i skrivende stund dækker over hhv. 4.646, 4.023, 3.792 og 2.517 arter i databasen i alt næsten 15.000 arter. Sommerfugle og biller er der imponerende godt styr på, men hvad tovinger og årevinger angår, er der lang vej igen. Kun få familier er der taget hånd om og ofte er det kun i kraft af en enkelt person. F.eks. har P.N. Buhl specialiseret sig i en gruppe af årevinger kaldet sorthvepse, og i forbindelse med projekt allearter.dk er der udarbejdet en opdatering med 52 nye arter for Danmark, hvoraf ca. to tredjedele er navngivet af Buhl som nye for videnskaben! Familien Braconidae, en familie af snyltehvepse, er et af de største huller på allearter.dk. Familien er repræsenteret ved i størrelsesordenen 1.200 arter i samlingerne på de danske museer. Disse arter er imidlertid kun bestemt til slægt og indgår ikke på allearter.dk, der indtil videre kun rummer de ca. 200 arter angivet på Fauna Europaea (www.faunaeur.org). Fisk hvirveldyr fra overklassen For at kunne binde arter sammen i et projekt som allearter.dk kræves et skelet et taksonomisk backbone. De vigtigste knogler i skelettet er kategorierne rige, række, klasse, orden, familie og slægt. Trods de næsten 4.000 arter er billerne, her grøn sandspringer Cicindela campestris, en af de grupper vi har godt styr på i Danmark. Det skyldes ikke mindst en lang samlertradition. Foto: Lars Skipper. 12 13

Disse niveauer benyttes som udgangspunkt ved klassifikation af samtlige dyr, planter, svampe m.v., dog med enkelte undtagelser. De fleste af disse niveauer kan udbygges med over- eller under- f.eks. udgør hvirveldyrene en underrække blandt rygstrengsdyr og fisk en overklasse blandt hvirveldyrene. Også begrebet infra- benyttes af og til bl.a. inden for krebsdyrene, hvor f.eks. krabber udgør en infraorden blandt de tibenede krebsdyr. Hertil kommer enkelte andre niveauer, der benyttes mere eller mindre hyppigt, bl.a. tribus mellem familie og slægt. Hvor på det taksonomiske skelet en art skal placeres er der imidlertid tit meget forskellige meninger om. For nogle arter, f.eks. blandt algerne, går det grueligt galt, og ikke engang hvilket rige de tilhører er der enighed om. Myg og fluer, tilsammen tovinger, er den p.t. artsrigeste gruppe på ordensniveau på allearter.dk. Kun få af de over 100 familier er imidlertid godt undersøgt. En af disse er svirrefluerne, hvortil arten på billedet, tidlig silkesvirreflue, Sericomyia lappona hører. Foto: Søren Tolsgaard. Et fremtidsscenarie? Store internationale internetportaler, der beskæftiger sig med systematik og nomenklatur, bliver i disse tider bundet mere og mere sammen i et tætmasket net. Software, der kan få tingene til at snakke sammen og automatisere funktioner, popper op i alle afskygninger. Allerede i skrivende stund findes nogle imponerende værktøjer frit tilgængeligt på nettet. Nogle af disse kan findes på hjemmesiden www.ubio.org. Et eksempel: Man tager en rapport, bog el.lign. spækket med artsnavne, scanner den og kører OCR på den (Optical Character Recognition = optisk tegngenkendelse) en proces der gør at teksten kan læses af computeren. Herefter kører man teksten igennem funktionen FindIT, der genkender og plukker de videnskabelige navne ud af teksten. Listen over navne køres herefter igennem funktionen MapIT, hvor artslisten kan matches imod et udvalg af officielt godkendte referencer og vupti så har man f.eks. et regneark komplet med informationer om artsnavne og klassifikation (rige, række, klasse etc.). Med lignende værktøjer vil man i princippet automatisk kunne indhente information om de nyeste gældende navne, systematik, synonymer, referencer m.v. til allearter.dk. Men, men, men træerne vokser ikke ind i himlen. Mere herom i de næste afsnit. Konsensus, konvergens og konsekvens nej, nul og niks Det kunne være så let, hvis autoriteterne var enige. Hvis alle nikkede samtykkende til lister over navne, synonymer, takso- nomi etc. Men sådan er det så langt fra. Så godt som alt er i spil. Med DNA-analyser og andre avancerede metoder bliver store dele af biodiversiteten endevendt i disse år og stort set intet kan tages for givet. Og enigheden ser ikke ud til at blive større med tiden. Håbet kunne måske være, at der kunne opnås enighed om et fælles internationalt system, som alle arbejdede ud fra, men som man ikke nødvendigvis behøver være enig i, og hvortil man kan knytte alverdens noter, henvise til alternative synspunkter etc. Men dette er nok en utopisk tanke. Match eller mismatch Især for de grupper på allearter.dk hvor der ikke findes dansk ekspertise tilstræbes det at matche arterne på artslisterne mod nogle af de store online-spillere på banen inden for systematik og nomenklatur. Det drejer sig bl.a. om Fauna Europaea, WoRMS (World Register of Marine Species) samt CoL (Catalog of Life). En bonus ved at matche arterne er, at stavefejl bliver opdaget. Desværre er uenigheden ofte stor og en artsliste kan sjældent matches 100%. Et af de mere grelle eksempler er miderne. I 1978 blev den hidtil eneste samlede oversigt over danske arter publiceret i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser. Listen rummer ca. 800 arter, men kun 15-20 % af arterne kan matches via ovennævnte referencer. De øvrige er sandsynligvis ugyldige navne eller dækker over synonymer for andre arter! Synonymer Mange arter lever en omtumlet tilværelse - de flytter slægt, skifter navn, bliver splittet op i flere arter osv. Da jeg rendte rundt og fangede frøer, salamandre og tudser i min barndom, var verden simpel de ægte frøer hørte til slægten Rana, salamandrene hørte til slægten Salamandra, og tudserne til slægten Bufo. I dag har de grønne frøer fået deres egen slægt, de tre danske salamander-arter placeres i hver deres slægt, og det samme gælder ifølge nogle de tre danske arter af tudser. Lignende eksempler finder vi mange steder også blandt fuglene, hvor f.eks. flere terner og måger har skiftet slægt. For visse arter er listen over synonymer lang eller endog meget lang. På hjemmesiden AlgaeBase, en database over alverdens alger, findes et imponerende udvalg af synonymer. For enkelte arter er der så mange, at det er nødvendigt at Skovflåten Ixodes ricinus hører til miderne (ikke tægerne!), der udgør et af de største sorte huller blandt Danmarks dyr. Foto: Lars Skipper. 14 15

bruge scrollfunktionen over flere skærmbilleder på computeren for at se dem alle! Hvilke navne, der bør benyttes på allearter.dk, vil ofte være en smagssag og der kan være gode argumenter for såvel at vælge traditionelle navne som at vælge nye navne. Det vigtigste er, at de benyttede navne kan genkendes af de store spillere. Kun de vigtigste synonymer medtages i databasen på allearter.dk. Fuzzy matching Mange videnskabelige navne er næsten ens og afviger kun fra hinanden ved små forskelle. Typiske forskelle er endelserne -a eller -us, som f.eks. zebracikaden Planaphrodes bifasciata / P. bifasciatus og i øvrigt en lang række andre cikader. En anden forskel er endelserne -i og -ii endelser der f.eks. ofte benyttes, når arter er navngivet efter personer, såsom nielseni eller schmidtii. Visse databaser tager højde for dette, så der kan findes frem til arterne på trods af disse forskelle. Dette kaldes ofte for fuzzy matching. Linné i flere udgaver Et komplet videnskabeligt navn rummer, ud over slægts- og artsnavn, information om hvem, der navngav den og hvornår det såkaldte autornavn. Og også her er der tit uenighed såvel i navn som årstal. I nyere navngivning tilstræbes det at angive det fulde autornavn, (i hvert fald inden for dyreriget), men især tidligere blev der ofte benyttet forkortelser, f.eks. L. for Linné eller Linnaeus, den latiniserede form af navnet. En parentes rundt om autornavnet, f.eks. (Linnaeus, 1758), angiver at arten er flyttet til en anden slægt siden arten oprindeligt blev beskrevet. I zoologisk navngivning angives som regel kun det gældende autornavn, men i bl.a. botanisk navngivning er der tradition for at angive både det oprindelige navn (basionym) og det gældende autornavn. For nogle arter kan det føre til nogle mildest talt besværlige artsangivelser. Et eksempel er havalgen almindelig rødplet, hvis fulde videnskabelige navn er: Rhodophysema elegans (P.L. Crouan & H.M. Crouan ex J. Agardh) P.S.Dixon, 1964. Og det er langt fra den værste! Taxa på afveje Begrebet taxon (taxa i flertal) benyttes hyppigt inden for zoologi og botanik og dækker over en systematisk enhed, f.eks. en art, en underart, en familie eller en orden. En artsliste udvidet med yderligere informationer om systematiske forhold kaldes således ofte en taxonliste. Arbejdet med at matche danske artslister mod Fauna Europaea, WoRMS m.fl. fører af og til nogle uventede resultater med sig. F.eks. dukkede der i listen over mosser pludselig såvel krebsdyr som mosdyr op og trods navnet på sidstnævnte er de så absolut ikke beslægtede med mosser. Forklaringen på dette er begrebet homonymer. Homonymer er betegnelsen for navne, der dækker over to eller flere forskellige taxa. Der er strenge regler for, at homonymer ikke må findes inden for planteriget eller dyreriget, men det tillades på tværs af rigerne. Det undgås dog i forbindelse med navngivning af nye arter. Sp.indet.cf.etc. Uafklarede placeringer og usikre bestemmelser kan angives vha. forskellige latinske begreber. Det mest velkendte er sp. (forkortelse for species), der benyttes, når en art ikke kan bestemmes sikkert til art inden for en slægt f.eks. Aeschna sp. (ubestemt art af guldsmedeslægten Aeschna). Er slægten også uvis, skrives i stedet f.eks. Odonata indet. (ubestemt guldsmed). Ubestemte underarter angives som ssp. (subspecies). I visse tilfælde, hvor man f.eks. har en art, der minder om en kendt art, men tilsyneladende er noget andet, benyttes forkortelsen cf. en forkortelse for det latinske ord confer, der hentyder til noget lignende, men ikke identisk. Der kan som tidligere nævnt være stor uenighed mellem de forskellige autoriteter om, hvor en gruppe af arter skal placeres. Kan de heller ikke blive enige med sig selv findes der et videnskabeligt begreb, der dækker over organismer, hvis taksonomiske placering er uafklaret Incertae sedis. Kradser, langebarn, ligrøver og flaskerenser Kun en brøkdel af danske organismer har etablerede danske navne. Blandt dyrene gælder det først og fremmest hvirveldyrene og enkelte insektordener, blandt planterne karplanter og mosser Skovfirben er en af de mange arter, der har skiftet navn i de senere år. Tidligere hed den Lacerta vivipara nu er den flyttet til slægten Zootoca. Foto: Lars Skipper. 16 17

og blandt svampene basidiesvampe og sæksporesvampe. For de fleste øvrige grupper er kun få eller ingen arter navngivet på dansk. For enkelte artsgrupper er der oprettet særlige navneudvalg, for andre grupper har omfattende bogværker sat sig på de danske navne, men for mange grupper bruges danske navne i flæng og opfindes og ændres efter forgodtbefindende i forbindelse med udgivelse af håndbøger m.v. Allearter.dk og fremtiden Blandt de vigtigste opgaver for fremtiden er naturligvis at fortsætte arbejdet med at udbygge artslisterne ikke mindst at få koblet de store grupper planter og svampe på. Det er også en mulighed at gå et skridt videre og udarbejde lister over protozoer og evt. bakterier eller mere realistisk blot enkelte grupper blandt disse, da vores viden stadig er meget mangelfuld og uenighederne store. Udbyggelse af synonymer, danske navne, artskommentarer etc. bør også prioriteres. Naturen er dynamisk og har altid været det. Nye arter vælter ind over landets grænser og gør krav på en plads på listen. Nogle kommer ved egen hjælp andre er hjulpet på vej af os mennesker. Ny viden og ændrede opfattelser omkring systematik, nomenklatur m.v. ændrer billedet. Artslisterne bliver med andre ord hurtigt forældede. En løbende opdatering af artslisterne er derfor en vigtig opgave og flere aktuelle og potentielle bidragsydere har ytret et meget klart ønske (krav) om, at listerne bliver opdateret og vedligeholdt. Øget samarbejde er en anden vigtig opgave såvel med bl.a. de naturhistoriske museer, DMU, kommunerne, fugleognatur. dk og de grønne foreninger, som i form af udbygning af netværket af folk der vil bidrage til at holde listerne ajour. Referencer: AlgaeBASE. http://www.algaebase.org/ Allearter.dk. http://www.allearter.dk/ CoL (Catalog of Life). http://www.catalogueoflife.org/ DanBIF. http://www.danbif.dk/ Fauna Europaea. http://www.faunaeur. org/ ubio (Universal Biological Indexer and Organizer). http://www.ubio.org/ WoRMS (World Register of Marine Species. http://www.marinespecies.org/ Følg med! Hvor godt kendskab har vi til den danske artsdiversitet? Hvilke grupper mangler, og hvor er de huller, som vi må erkende, at vi først om mange år - og måske aldrig - kommer til at fylde? Disse og flere spørgsmål er, eller vil blive besvaret på allearter.dk. Kontakt forfatteren Lars Skipper lars.skipper@get2net.dk 18