Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre et mindre antal uanmeldte pædagogiske tilsyn. Tilsynene kan dels gennemføres som tilfældigt udvalgte stikprøver, eller på baggrund af behov for særlig tilsyn grundet eks. klager, sikkerhedsmæssige forhold m.v. Særligt fokus på baggrund af bekymring. På baggrund af klager, ulykke eller anden episode vil tilsynet fokusere særligt på forhold, der bekymrer eks. sikkerhed, personaledækning mv. På baggrund af flere forældreklager gennemføres et uanmeldt tilsyn. Der vil ved tilsynet være særligt fokus på følgende: - Tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde. Hvordan organiseres dagen og er der en tydelig rolleafklaring ift. hvem der gør hvad? - De ansattes samvær med børnene. Er de ansatte nærværende, anerkendende, følger børnenes initiativer, indgår i dialog, opmærksomme på konflikter og hjælper børnene med at løse dem? - Børnenes relationer til hinanden. Hvordan er børnenes kommunikation og samvær med hinanden? - Personalesamarbejdet. Hvordan er kommunikationen personalet imellem? - Læringsmiljøer. Hvordan kan det ses at der er tænkt i indretning af læringsmiljøer? Hvordan anvender børnene rummene? - Afleveringssituationen om morgenen. Hvordan tager personalet imod børn og forældre? - Lederen ledelse af de pædagogiske 1
processer. Er lederne synlig og deltager hun i planlægning af dagen? - Samarbejdet mellem leder og personale. Hvordan er kommunikationen mellem leder og personale? Organisering og Trivsel Hvordan er det relationelle samspil herunder sproget og det inkluderende fokus? Afleveringsrutine og organisering Jeg ankommer kl. 8 til Gøngehuset. Jeg præsenterer mig for personalet og får fortalt, at lederen er på ferie. Mit førstehåndsindtryk da jeg kommer ind i huset er, at der er en god og rolig stemning. Personalet er fint fordelt omkring i hele huset to i vuggestuen og to i børnehaven. I vuggestuen sidder en pædagog og en fast vikar. De sidder ved et bord hvor der spises morgenmad. Pædagogen er ved tage imod et barn der snakkes med faren og der er god kontakt mellem barn, far og pædagog. Kort efter sætter pædagogen sig på gulvet, hun har en god kontakt med børnene samtidig med, at hun modtager nyankomne forældre og børn. Vikaren går i dukkekrogen med et par af børnene. Jeg ser kun børn som er glade for at blive afleveret og personalet tager sig tid til at vinke med børnene, hvis forældre eller børn udtrykker behov for det. I børnehaven er der ligeledes en rolig og god stemning. Her sidder en PAU-uddannet ved et bord med 5-6 børn - de er i gang med at lave fødselsdagstegninger. I børnehaven er også en inklusionspædagog som pt. er tilknyttet huset. Hun spiller billedlotteri med 6-7 børn. I rummet ved siden af er børnene i grupper på to og tre i gang med klodser, dinosaurusser og vejbane. Børnene ankommer på stuen med deres 2
forældre, og både PAU og inklusionspædagogen er opmærksomme på at se forældre og børn og sige godmorgen til alle. Da pædagogmedhjælperen i vuggestuen kommer, går den faste vikar i børnehaven. Han sætter sig med en flok børn og læser bøger. Lidt senere kommer også en ung kvinde som er i arbejdstræning. Jeg oplever et hus med en god organisering af morgenrutinen, og der er en tydelig rollefordeling. Senere da 12 af børnehavebørnene skal på tur, fordeler personalet sig således, at en er på toilettet, en er i garderoben, og en går på legepladsen med de børn som har fået overtøj på. På trods af den gode organisering og rollefordeling, bliver der en del uro i garderoben, da der samtidig forsat ankommer forældre med børn. Uroen tilskriver jeg således ikke personalets indsats eller organisering, men den omstændighed at der kortvarig er mange voksne og børn i den forholdsvis lille garderobe. Jeg ser hvordan PAU, da han opdager en pige i garderoben som er ked af det og beder om sin sut, går med pigen for at finde en sut. Inden han går med pigen, beder han den unge kvinde i arbejdstræning om at blive i garderoben, mens han er væk. De voksnes tilgang til børnene Jeg oplever engagerede, imødekommende og anerkendende voksne som er opmærksomme på de enkelte børns behov, lytter, går i dialog med børnene og følger børnenes initiativer. Personalets samarbejde Jeg oplever et personale, som mens jeg er på tilsyn har en fin kommunikation med 3
hinanden. De aftaler dagens program og får bl.a. afstemt forventninger ift., hvad der skal ske til dagens samling. Ligeledes bliver der videregivet meddelelser om enkelte børns velbefindende(sovet for lidt, spist for lidt) Alt foregår i en god og anerkendende tone. Børnenes forhold til hinanden Generelt oplever jeg, at børnene har en god kommunikation med hinanden, og de virker glade for at se hinanden, efterhånden som de ankommer til børnehuset. Jeg ser børn der laver aktiviteter med voksne, og jeg ser børn der leger med hinanden eller er fordybet i at bygge med Lego. Mens jeg er på tilsyn, overværer jeg to konflikter mellem nogen af de store drenge. Den ene er om noget legetøj de to drenge finder selv ud af at løse det uden voksenindblanding. Den anden konflikt handler om, at et par drenge snakker til hinanden på en måde som gør særligt den ene dreng ked af det, bl.a. bliver ordet fuck brugt et par gange. Her går PAU en ind og hjælper dem med at få snakket om, at det ikke er rart, når der bliver brugt ord, som man ikke kan lide. Begge konflikter hører indenfor, hvad man kan kalde almindelige konflikter mellem børn, og de voksne hjælper dem efter behov. Pædagogiske aktiviteter Hvad foregår der i børnehuset under mit besøg? Pædagogiske aktiviteter 12 af børnene skal til fødselsdag. De andre børnehavebørn og vuggestuebørn holder morgensamling. Der bliver fortalt historier hvor forskellige dyr og dukker indgår, sunget sange(vuggestuen har kufferter, hvori der ligger legetøj som på forskellig vis, underbygger de sange der synges), spillet tromme, hoppet og danset. Alt er fint afstemt efter de forskellige børns behov. Eksempelvis mister to af de mindste vuggestuebørn ret hurtigt interessen for det der foregår til samlingen og de bevæger sig hen til dukkekrogen - 4
pædagogmedhjælperen går med dem, og de andre forsætter samlingen. Der er ligeledes en fin veksling mellem stillesiddende aktiviteter og mere kropslige aktiviteter personalet er opmærksomme på, hvornår børnene viser med ord eller kropssprog, at de har brug for at der skal ske noget andet. Læringsmiljøer Huset har siden sidste anmeldte tilsyn (25. oktober 2012) arbejdet med at indrette stuerne i såvel vuggestue som børnehave anderledes. Det viser sig i form af nogle gode og tydelige læringsmiljøer. Rummene er opdelt ved hjælp af tæpper, reoler mv., og det er tydeligt for børnene, hvad der kan leges med hvor. Mens jeg er på tilsyn, oplever jeg, hvordan børnene deler sig op og leger i de forskellige miljøer. Der er en god ro på alle stuer, og børn der er fordybet i leg. Som sagt er lederen på ferie da jeg er på tilsyn, og derfor ser jeg ikke hvordan lederen understøtter de pædagogiske processer eller kommunikerer med personalet. Generel konklusion: Jeg oplever et velfungerende hus med god organisering og en fin rollefordeling. De voksne er nærværende og anerkendende i deres kommunikation med såvel børn som forældre. Børnene ser ud til at trives jeg oplever børn som er glade for at blive afleveret, og de indgår i nogle gode relationer med hinanden. Der foregår gode og alderssvarende pædagogiske aktiviteter med børnene. Huset har siden sidste tilsyn fået indrettet sig med læringsmiljøer, som børnene tydeligvis har meget glæde af. Personalet virker engageret, og kommunikationen personalet imellem er konstruktiv. 5
Tidsramme Der afsættes gennemsnitligt 3 timer til det uanmeldte pæd. tilsyn, lidt afhængigt af børnehusets størrelse. I de større børnehuse fokuseres pædagogisk på en af vuggestuegrupperne og en af børnehavegrupperne - udvalgt af konsulenten som typiske eksempler. I den sidste 3/4 time af tilsynet holdes en afsluttende samtale. Her deltager den daglige leder først alene og efterfølgende deltager der nogle pædagoger, hvis det er muligt. Her tilkendegiver konsulenten det umiddelbare indtryk, tilsynet har givet, og konsulenten har mulighed at få besvaret uafklarede spørgsmål i forhold til det gennemførte tilsyn. Konklusion og opfølgning på tilsynsrapporten. Tilsynsrapporten fra det gennemførte tilsyn fremsendes til daglig leder og områdeleder eller institutionslederen i de selvejende institutioner for godkendelse af faktuelle oplysninger. Hvis områdelederen i et børnehus, ønsker det, kan hun/han bede om at der afholdes et møde, hvor konsulenten uddyber tilsynsrapporten. Hvis der er behov for opfølgende tilsyn aftales dato herfor. Offentliggørelse Den pædagogiske tilsynsrapport offentliggøres på institutionens hjemmeside (kommunens når den kommunale hjemmesideløsning er færdig hertil) Tilsynsrapporten skal udarbejdes, så den har et omfang på max. 3 sider. Den afsluttes med en konklusion, hvor der beskrives, hvad børnehuset er særlig god til, og hvor institutionens skal arbejde med forbedringer. 6