Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Transkript

1 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Kongebroen Frejasvej Dato: 6.nov Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan. At der foreligger en evaluering af fælles indsatsområder og målene for de 6 læreplanstemaer. Hvordan man kan se udmøntningen hvad er der sket konkret? Kongebroen er i den særlige situation i øjeblikket, at de er delt op i to separate enheder børnehuset på Kildedalsvej og børnehuset på Frejasvej. Pt. har de to huse hver deres daglige leder. Jeg var to timer i hvert hus, og til det afsluttende møde deltog begge daglige leder(helle Erfort Ambus og Connie Lindberg samt en pædagog fra hvert hus(gudrun Randløv Og Marianne Hansen). Efterfølgende er det blevet besluttet at skrive en tilsynsrapport for hvert hus, da de pt. fungerer som to uafhængige enheder. Pædagogik Er der i den pæd. praksisplan beskrevet, hvordan målene for læreplanstemaerne omsættes i praksis? Observationer af hvordan målene omsættes i praksis I den pædagogiske praksis og handleplan for 2012 er det meget fint beskrevet, hvordan de overordnede læreplansmål udmønter sig i praksis. Der skelnes mellem rutinerne, det planlagte og det spontane, samt hvilke tegn der kigges efter, når det skal vurderes om der har fundet læring sted. I den forbindelse bliver det bl.a. tydeliggjort, at det er meget individuelt, hvilken læring der vil finde sted. Som et eksempel på hvordan målene omsættes i praksis kan nævnes den beskrevne anerkendende tilgang til børnene. Her oplever jeg i vuggestuen følgende: En pige på ca. 2 år bliver meget vred, når nogen vil låne de puslespil hun er i gang med. Hun råber højt Nej til en lille dreng som sidder ved siden af, og som 1

2 forsøger at få fat i pigens puslespil. Pædagogen hjælper med at sætte ord på pigens frustration Jeg kan godt høre, du siger nej du kan ikke lide, når han tager dit puslespil Og til den lille dreng siger pædagogen Du tager hendes puslespil det kan hun ikke lide Tonefald og kropssprog er imødekommende og forstående ift. begge børn. Begge børn ser ud til at føle sig forstået, og de kommer ikke mere i konflikt. Ledelse Hvordan understøtter ledelsen i praksis det pædagogiske arbejde? Dialog mellem leder og medarbejder Helle er forholdsvis nyansat daglige leder i huset. Hun bliver af pædagogen beskrevet som god sparringspartner som er åben for nye ideer og samtidig god til at støtte op og hjælpe til i huset, hvis det er nødvendigt. Indretning Hvordan er der fokus på læringsmiljøer? Afspejler det sig i indretningen og hvordan ses det? Er det tydeligt for børnene hvad rummene kan anvendes til? Dialog med medarbejdere om tankerne bag indretning Vuggestuen er indettet med øje for at tilbyde børnene motoriske og kropslige udfordringer der er bl.a. god gulvplads, puderum og rytmikrum. I børnehaven er der tænkt i læringsmiljøer her er legezoner, og alle kasser er markeret med billeder af, hvad kassen indeholder. Den dag jeg er på besøg, oplever jeg, at legezonerne ikke er helt tydelige, og helhedsindtrykket er lidt rodet. Jeg anbefaler her en oprydning for at gøre det tydeligere for børnene, hvad der kan leges hvor. På opslagstavler hænger store skilte med tal og bogstaver på alle stuer. På en tavle hænger ugedagene i forskellige farver, og ved siden af i plastiklommer kan jeg se flag fra forskellige nationaliteter, smileys med forskellige ansigtsudtryk samt alle børnenes navne på tryk. Huset giver på den måde gennem indretning et billede af, at de har fokus på og værdsætter, at børnene også får et begyndende kendskab til bogstaver, tal mv. 2

3 Organisering Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde? Arbejdes der i grupper, projekter, værksteder? Lader pædagogerne sig forstyrre? I vuggestuen har de ugentlige fastlagte aktiviteter som rytmik, motorik og ture ud af huset. De samarbejder meget med gruppen med de mindste børnehavebørn. I børnehaven deltager Kongebroen i øjeblikket i forskningsprojektet Fart på sproget. Pædagogen som deltager i den efterfølgende samtale fortæller at det er et spændende projekt som pt. fylder meget i dagligdagen. Hun fortæller, at det kræver meget tid at organisere, men at det giver en stor arbejdsmæssig tilfredsstillelse, at kunne arbejde meget målrettet med en mindre gruppe børn. Vi har en snak om, at personalet kunne overveje at tage nogen af de gode erfaringer fra projektet med til kommende pædagogiske tiltag bl.a. måden at organisere det pædagogiske arbejde. Mens jeg er på tilsyn, oplever jeg, at personalet af flere omgange må gå fra børnene for at tage telefonen. Da det er om morgenen, vedrører de fleste opkald, forældre som melder deres børn syge. Jeg spørger til det efterfølgende møde, om forældrene ikke melder sygdom og fri på Børneruden. Helle siger at det gør nogen forældre, men ikke alle. Helle fortæller samtidig, at det som oftest er hende der tager telefonen på kontoret, så personalet ikke bliver forstyrret. Jeg vil anbefale, at man forsat opfordrer forældrene til at melde sygdom på Børneruden. Udover dette ser jeg ikke personale der lader sig forstyrre - der er meget fokus på samværet med børnene. Trivsel (børn og ansatte) I vuggestuen er der en rolig og god stemning, da jeg kommer kl. 8. Børnene 3

4 Hvordan er det relationelle samspil herunder sproget og det inkluderende fokus? Hvordan er grundstemningen i huset? Er der en positiv og anerkendende kommunikation? Mellem voksne og børn - børnene imellem samt de voksne imellem. Viser børn og voksne glæde, engagement og optagethed? Ser de voksne børnenes initiativer og justerer sig efter det? Hvordan sikrer de voksne at alle børn er en del af fællesskabet? virker glade, når de kommer og vil gerne afleveres. Personalet er opmærksomt på, om der er børn der skal have hjælp til at sige farvel. Alle voksne er fordelt rundt på stuen de sidder sammen med børnene på gulvet eller ved et lille rundt bord. 4-5 børn er i gang med at lave puslespil sammen med en voksen. De voksne har en god snak med børnene om billederne på puslespillet bl.a. giver billeder af dyr anledning til snak om dyrelyde. Sproget er anerkendende og kropssproget imødekommende. I børnehaven iagttager jeg en samlingsstund for en stue, og senere et planlagt forløb med en gruppe på seks børn i forbindelse med projektet Fart på Sproget. Pædagogen som både står for samlingen og den efterfølgende sprogaktivitet, er opmærksom på, at alle er involveret i de aktiviteter, han sætter i gang. Han griber børnenes indfald og ideer og virker meget anerkendende og positiv. Der er stor engagement og optagethed hos børnene. Pædagogiske aktiviteter Hvad foregår der i børnehuset? Hvilke planlagte aktiviteter ser vi? Hvilke spontane aktiviteter ser vi? Hvordan tænkes læring ind i rutinerne? Særligt tema for det planlagte pæd. tilsyn i 2012 Hvad kan faktisk ses/konstateres i forhold til dokumentation og evaluering i børnehusene? (projektplanen) Konstatering af om det fremgår af husenes pæd. praksisplaner, hvilke evalueringsmetoder der anvendes. Som tidligere beskrevet oplever jeg i vuggestuen, hvordan børnene bliver modtaget om morgenen. I børnehaven overværer jeg en samling og en sprogaktivitet for en gruppe på seks børn. I Birkehaven og dermed også Kongebroen arbejdes der med aktionslæring både som dokumentations- og evalueringsmetode. Fortællinger, fotos og video er nogen af de metoder der anvendes til indsamling af dokumentation. Der er gennemført flere aktionslæringsforløb i begge huse og i læringsnetværkene. Alle er til det efterfølgende møde enige om, at det har været meget spændende og 4

5 Se eksempler på, hvordan der arbejdes systematisk dermed. (Eks. hvor mange praksisfortællinger udarbejdes som grundlag for evaluering af et forløb) Om den faglige refleksion italesættes i dagligdagen? Kan det ses/høres? (ophæng, informationsskrivelser, hjemmesiden, PR og måden at tale med hinanden på) Hvordan omtaler personalet dokumentation og evaluering? (Som et meningsgivende arbejdsredskab, noget forældrene kan have glæde af osv., et politisk krav) meningsgivende forløb, men også meget tidskrævende. Det kræver god planlægning at finde tid særligt til refleksionsdelen. I øjeblikket bliver stuemøderne brugt som refleksionsrum. Børneruden bliver anvendt af alle grupper, og der bliver skrevet regelmæssigt. Både leder og pædagog fortæller til den afsluttende samtale, at det stadig er en udfordring at få forældrene til at bruge Børneruden. Helle fortæller, at personalet til tider oplever det frustrerende, at det der bliver skrevet ikke bliver læst af særlig mange både i forbindelse med arrangementer og hvis personalet har brugt lang tid på at beskrive et pædagogisk forløb. Børneproduceret dokumentation: På alle stuer er Halloween og Efterår gennemgående temaer for de mange fine ting som børnene har lavet f.eks. græskar, spøgelser og tørrede blade som er brugt på forskellig vis til udsmykning. Konklusion: Mit indtryk af Kongebroen Frejasvej er, at det er et velfungerende hus. Børnene ser ud til at trives, og de voksne virker meget engagerede, anerkendende og aktive. Hvad er børnehuset særlig god til: Jeg oplever en god atmosfære i huset med voksne der er opmærksomme i deres samspil med børnene. Også gode ledelsesmæssige overvejelser omkring at få styrket forældresamarbejdet. Hvor skal børnehuset arbejde med forbedringer: Forsat fokus på læringsmiljøer og oprydning, så de allerede eksisterende læringsmiljøer fremstår tydeligere for børnene. 5

6 Tidsramme Der afsættes gennemsnitligt 3 timer til det planlagte pæd. tilsyn, lidt afhængigt af børnehusets størrelse. I de større børnehuse fokuseres pædagogisk på en af vuggestuegrupperne og en af børnehavegrupperne - udvalgt af konsulenten. I den sidste ½ time af tilsynet holdes en afsluttende samtale med daglig leder og en pædagog. Her tilkendegiver konsulenten det umiddelbare indtryk tilsynet har givet, og der er mulighed for konsulenten for at få besvaret uafklarede spørgsmål i forhold til det gennemførte tilsyn. Konklusion og opfølgning på tilsynsrapporten. Tilsynsrapporten fra det gennemførte tilsyn fremsendes til daglig leder og områdeleder eller institutionslederen i de selvejende institutioner for godkendelse af faktuelle oplysninger. Hvis områdelederen og den daglige leder i et børnehus, ønsker det, kan der afholdes et møde, hvor konsulenten uddyber tilsynsrapporten. Tilsynsrapporten indgår i Børneområdets udviklingssamtale med ledelsesteamet. I de selvejende institutioner afholdes udviklingssamtale med bestyrelsesformand og leder. Offentliggørelse Det pædagogiske tilsyn offentliggøres på institutionens hjemmeside (kommunens når den kommunale hjemmesideløsning er færdig hertil) Tilsynsrapporten skal udarbejdes, så den har et omfang på max. 3 sider. Den afsluttes med en konklusion, hvor der beskrives hvad institutionen er særlig god til, og hvor institutionens skal arbejde med forbedringer. 6