Denne sag, der er anlagt den 14. august 2014 og behandlet under medvirken

K0benhavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. marts 2015 i sag nr. BS 4B-1616/2014: Bibliotekarforbundet som mandatar for mod DIO I v/di - Dansk Industri som mandatar for Sagens baggrund eg parternes pastande Denne sag, der er anlagt den 14. august 2014 og behandlet under medvirken af tre juridiske dommere, angar sporgsmalet, om sags0ger som ansat og arbejdsmilj0repr«sentant hos sagsogte var saerligt beskyttet mod afskedigelse og i bekrseftende fald, om sags0ger er berettiget til fortenget opsigelsesvarsel og godtgorelse for usaglig afskedigelse. Bibliotekarforbundet har som mandatar for sagsoger, overfor DIO I v/ DI - Dansk Industri som mandatar for sags0gte,, nedlagt pastand om, at sagsogte til sags0ger skal betale 538.886,50 kr. med tiling af procesrente fra den den 14. august 2014, subsidi^rt et mindre beteb efter rettens skon. Pastanden er opgjort saledes: Opsigelsesvarsel pa 6 maneder inkl. pension og feriegodtgorelse kr. 393.241,50 Betalt a conto ( 4 maneders l0n) kr. -262.161,00 Godtg0relse, usaglig opsigelse 7 maneder a kr. 58.258 kr. 407.806.00 I alt kr. 538.886.50 Sags0gte har nedlagt pastand om friflndelse. Oplysningerne i sagen ~ ', der er uddannet som bibliotekar, blev med virkning fra den 1. januar 2011 ansat hos sags0gte som "service asset and configurati, to-m,.-- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D15

Side 2/19 on consultant". Sags0gtes er medlem af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, men sags0gte har ikke indgaet en overenskomst, der d^kker sagsogers arbejdsomrade. Den 1. februar 2013 blev flyttet til en ny afdeling og havde herefter titlen "consultant, Pa et tidspunkt i 2012 kontaktede Arbejdstilsynet, idet en r^kke medarbejdere var bekymret over det fysiske arbejdsmilj0. Arbejds tilsynet kom pa kontrolbes0g, hvilket resulterede i, at sags0gte fik nogle pabud vedr0rende blandt andet det psykiske arbejdsmilj0. Fra den 15. marts 2013 blev valgt som arbejdsmilj0repr^sentant for de ansatte hos sags0gte. Efter de foreliggende oplysninger var der 100-150 it-arbejdere, hvoraf hovedparten af medarbejderne havde en videregaende uddannelse. I august 2013 blev der afholdt den halvarlige "performance evaluering". Det var' der var.. n^rmeste leder, som havde samtalen med hende. Den 28. oktober 2013 blev ^ indkaldt til samtale med og /, der var HR-medarbejder. Under sam talen fik at vide, at hun var opsagt til fratr^den med udgangen af februar 2014. Det fremgar blandt andet af opsigelsen af 28. oktober 2013, at "You will at the expiry of the notice period receive a discretionary severance payment equivalent to 3 months basic salary plus pension." Sags0gte udbetalte saledes ogsa et beteb svarende til 3 maneders grundl0n plus pension, som ' imidlertid betalte tilbage, idet det ogsa af opsigelsen fremgik, at hun ikke var berettiget til den ssrlige godtgorelse, safremt hun efter opsigelsen rejste krav med en begrundelse om, at hendes opsigelse ikke var sagligt begrundet. Efter opsigelsen henvendte sig til Bibliotekarforbundet, der er hendes faglige organisation. Organisationen protesterede mod afskedigelsen under henvisning til, at der ikke var taget h0jde for, at ^ var udpeget til arbejdsmiljorepraesentant. Forklaringer Derer afgivetforklaringaf. og 1 har forklaret, at hun er uddannet bibliotekar, og de seneste 17 ar har beskasftiget sig med it-processer, herunder designprocesser STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D15

Side 3/19 og designv«rkt0jer, der skal underst0tte it-processer. Hun har tidligere vasret ansat hos, men blev headhuntet til. Hos var hun forst ansat som Configuration Manager, og havde til opgave at kortl^gge al it-software i virksomheden. For at kunne dette, har man brug for et saerligt softwarev^rktoj, og, som under hendes ans^ttelse i blev introduceret i virksomheden var et smant v^rkt0j. Hun blev endvidere under sit arbejde udlant til sakaldt intern audit i virksomheden. Herudover blev hun udlant til procesafdelingen, hvor hun gennemf0rte et LEAN-projekt. Det var i forbindelse med dette projekt, at hun modtog en del ros fra. 12012, mens hun sad i procesafdelingen, fik hun og de andre medarbejdere i afdelingen at vide, at de skulle flytte til en lokation pa kaldet. Der er ikke tale om en kselder men om en hel bygning. Hele bygningen lugtede imidlertid kraftigt af svamp, og det var en udbredt opfattelse hos medarbejdeme, at det ikke var sundt at opholde sig i bygningen. Flere medarbejdere havde saledes tidligere siddet i bygningen, og flere af disse medarbejdere mente, at de havde haft et hojere antal sygedage. Hun sad pa kontor med en kvinde, som blev syg ret kort tid efter, at de flyttede til Da flytningen til. blev annonceret, var hun ikke arbejdsmilj0- repr^sentant. Hun havde dog ftingeret som arbejdsmilj0repr«sentant hos, og havde i den forbindelse gennemfort den officielle arbejdsmilj0repr«sentantuddannelse. Hun kontaktede den ene arbejdsmilj0repr«sentant,, og spurgte denne, om der var lavet nogle undersogelser af arbejdsmilj0et i '. Dette vidste ikke, sa hun foreslog at sta for at rette henvendelse til Arbejdstilsynet for at forh0re sig n$rmere om, hvordan de skulle forholde sig, hvilket syntes var en god ide. Det var velkendt i hendes egen afdeling og i naboafdelingeme - ogsa i ledelsesteamet - at det var hende, der rettede henvendelse til Arbejdstilsynet. Medarbej dere fra Arbejdstilsynet kom ud til i efteraret 2012. De var i ad fle re omgange, og var rundt og snakke med flere medarbejdere. Det blev besluttet i forbindelse med de f0rste bes0g, at tilsynet skulle fokusere pa det psykiske arbejdsmilj0. Hun ved ikke, hvad der skete omkring sagen med det fysiske arbejdsmilj0 i, Afdelingen var endnu ikke flyttet dertil, da tilsynet var pa bes0g. Tilsynet indkaldte en raekke medarbejdere, herunder hende, til en samtale om det psykiske arbejdsmilj0. Hun udfsrdigede i den forbindelse og til eget brug notatet, som er gengivet i ekstraktens s. 67ff. Notatet blev udarbejdet pa baggrund af ra tilkendegivelser fra medarbejderne i afdelingen. Notatet afspejler meget godt den frustration og usikkerhed, der var i afdelingen. Hun udleverede ikke dokumentet til tilsynet, men teste op fra det under samtalen. Der var omkring 7 menige medarbejdere og ingen ledelsesreprassentanter med til m0det. Arbejdstilsynets bes0g mundede ud i, at tilsynet traf afgorelse om at meddele virksomheden en r^kke pabud vedr0rende forbedring af det psykiske arbejdsmilj0. I december 2012 blev det besluttet, at virksomheden skulle k0be v«rkt0jet til at handtere it-processeme. I foraret 2013 fl5ltede hun derfor i-iljls STD061446-S01 -ST0,1 -K194-T3 -LO1 -MOO-\D 15

Side 4/19 til' afdeling som konsulent. Hun var systemansvarlig og dermed ogsa kvalitetsansvarlig og systemarkitekt pa projektbasis i forbindelse med overgangen fra den oprindelige leverander af det hidtidige systemva rkt0j,, til den nye leverand0r,' 1. Der var som projektleder ansat en ekstem konsulent,, og det var ham, der udnaevnte hende til kvalitetsansvarlig og systemarkitekt pa det pagaeldende projekt. Hun var, som n^vnt, ansat som konsulent og kvalitetsansvarlig og systemarkitekt indgik saledes ikke formelt i hendes titel. I begyndelsen var hun glad for, at skiftede leverandor fra til', da hun, som flere andre, sa en mulighed for at fa rettet de mangier, der havde v^ret ved' leverancer. har ikke haft noget at gore med '.En anden leverandor,!, indtog, mens ] havde leverandoropgaven, den opgave, som 1 senere overtog med ; Hun hav de et rigtig godt samarbejde med ^ i fra! Hun havde selv anfasgtet sin rolle som kvalitetsansvarlig pa projektet, da hun mente, at hun var for grundig og stillede for h0je kvalitetskrav. Hendes rolle som kvalitetsansvarlig var at sikre, at den kode, som leverede, levede op til kvalitetskravene, at den ikke 0delagde eksisterende strukturer og ikke stillede sig i vejen for fremtidige udnyttelsesmuligheder. Hun gennemforte et review pa stmkturen og koden og konstaterede at ikke leverede det, de skulle. I er et meget kompliceret it-v^rktoj, og det er ikke tilstraekkeligt at have indsigt i eksempelvis JavaScript for at kunne programmere. Hun efterspurgte l-programmorernes erfaringer med og det viste sig, at leverandorens medarbejdere var helt uerfame, og at med de forste leverancer havde odelagt allerede installerede dele af; '. Som det ses af sagens bilag 20 var det den generelle opfattelse hos, at' ikke levede op til det, de havde lovet. Vedrorende anvendelsen af udtryldcet "lukke op at skide i" vil hun ikke afvise at have brugt om dette om _ leverancer, der var leveret, og ikke om medarbejderne hos ', som hun havde et udmserket forhold til. Hun husker ikke, i hvilket forum saetningen faldt. Hun vedgar, at hun, nar hun bliver presset, har et "saftigt" sprog, men hun mener ikke, at hun var den eneste i, der havde en sadan sprogbrug. Der er ikke nogen, der pa noget tidspunkt har sagt til hende, at hun var besv^rlig at arbejde sammen med. Der var i august 2013 en performanceevaluering med hvor hun flk ros og fik at vide, at hun skulle fortsastte, som hun gjorde, og at han ikke rigtig kunne komme pa noget, hun kunne g0re bedre. Hun fortalte ham blandt andet under samtalen, at hun gerne ville involveres mere i plantegningen af projekterne med, da hun havde oplevet flere gange, at hun spildte arbejdstid, fordi hun ikke var blevet orienteret tilstr^kkeligt. I marts 2013 blev hun valgt som sikkerhedsrepr^sentant. Medarbejdergruppen i var en "blandet landhandel" af HK'ere, teknikum-ingeniorer og "rigtige" ingeniorer, samt personer med en blandt uddannelsesbaggrund. -1014119-^-13-1 ^ U'. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D15

Side 5/19 som var startet med at arbejde i'' er meget prseget af den blandede medarbejderbaggrund, og at der er medarbejdere fra udlandet. Det har ikke n0dvendigvis forudsat en videregaende uddannelse at arbejde hos, om end i hvert fald halvdelen af medarbejdeme havde en tengerevarende uddannelse. En del medarbejdere bestred selvlaerte arbejdsfunlctioner i < Herudover var der administrative kontorfunktion^rer og elektrikere. havde en arbejdsmilj0organisation, som daekl<ede alle medarbejdergruppeme, og hun var arbejdsmiljorepr^sentant for alle disse medarbejdere. Sikkerhedsorganisationen var ikke saerligt aktiv, da hun kom ind i den, og bar pr^g af, at de, der havde fungeret som arbejdsmiljoreprassentanter f0r hun blev valgt, ikke rigtig vidste, hvad opgaven gik ud pa, og at de ikke var uddannet som arbejdsmiljoreprssentanter. Hun konstaterede eksempelvis, at der ikke var udarbejdet arbejdspladsvurderinger. var medarbejdervalgt sikkerhedsrepraesentant ligesom hun, og var ledelsesrepr^sentant i arbejdsmilj0udvalget. Den e- mail, som er gengivet i ekstraktens s. 48, blev skrevet et par maneder efter, at hun blev valgt som arbejdsmiljoreprssentant. Der var pa dette tidspunkt ikke rigtig sket noget med de pabud, som Arbejdstilsynet havde givet virksomheden vedr0rende det psykiske arbejdsmiljo. Der blev holdt m0der, hvor de snakkede om, at noget skulle g0res, men der skete ikke noget. Samarbejdet i arbejdsmiljoudvalget var pa dette tidspunkt udm^rket, men der var stor udskiftning i gruppen., og kom ind i udvalget som ledelsesrepr^sentanter i begyndelsen af efteraret 2013. var ansat i en anden afdeling end, hvorfor hun anfaegtede at han kunne v^re ledelsesrepr^sentant i arbejdsmiljoudvalg. Efterfolgende kom ^ ind over. Hun og havde pa dette tidspunkt foretaget en rundering i bygningen og havde noteret mange overtrsedelser af arbejdsmiljelovgivningen, bade i forhold til indretning af arbejdspladseme og i forhold til indeklima. Blandt andet var en bygning lige ved siden af blevet vseltet, hvilket medf0rte store larm- og st0vgener for medarbejdeme. De fremlagde deres observationer for som virkede meget irriteret og vred. Han stod fast pa, at det var udelukket at g0re noget ved problememe. Hun husker ogsa, at han rabte af hende under et m0- de i arbejdsmiljeudvalget. Hun foreslog, at, gennemforte arbejdsmilj0repr$sentantuddannelsen, sa ligesom hun kunne blive opmasrksom pa, hvilke krav arbejdsmilj0loven stillede til arbejdspladsen. Disse sammenst0d med skete primo oktober. Hun havde som arbejdsmiljorepraesentant altid faet at vide, at man, hvis man som reprssentant taler pa vegne af medarbejdeme, har en s^rlig afskedigelsesbeskyttelse. Havde hun vist, at hun i folge ledelsen hos " ikke havde en sman beskyttelse, havde hun nok faret mere med lempe i forhold til de arbejdsmiljoforhold, hun patalte. Hun talte med j ; om denne be skyttelse, men har ikke talt med ledelsen herom, da hun tog det for givet, at det var kendt, at man havde en sadan beskyttelse. S>JUJ6!/ Kiv4-n-i '0: -i V STD06 r446-s01 -STO1 -K194-T3 -LO1 -MOO-\D 15

Side 6/19 Hun mener, at det kan ses ud af e-mailen fra den 3. oktober 2013 fra ', at hun fortsat havde fuld opbakning fra ham. Efter sammenst0dene med var det imidlertid som om tone over for hende blev skarpere. Deres forhold havde under hendes arbejde vasret udm^rket, uden at de som sadan var tastte. Hun har iklce diskuteret de sammenst0d, hun havde med med" men hendes gaet er, at de har talt sammen. ' har ikke, som hun husker det, pa noget tidpunkt dr0ftet hendes arbejde som sikkerhedsrepraesentant med hende. I oktober 2013 havde hun en rigtig stor arbejdsbyrde, da der var forventning om, at en del afprojektet skulle afleveres i slutningen af oktober. Torsdag formiddag i efterarsferieugen, hvor j havde ferie, kontaktede han hende over telefonen, og spurgte, hvordan hun havde det. Hun sagde, at hun kunne m^rke begyndende stress-symptomer. De aftalte derfor, at hun skulle ga hjem, og at de skulle snakkes ved senere pa dagen. Hun blev dog pa arbejdet torsdag og talte med " senere pa eftermiddagen. De af talte da, at hun skulle ga hjem og blive hjemme fredag. Hun t^nkte de skulle snakke sammen igen, nar kom tilbage fra efterarsferie mandag. Hun modte derfor op om mandagen, men ville ikke tale med hende, hvorfor hun fortsatte sit arbejde som normalt. Hun kan godt se pa e-mailen af 18. oktober 2013 til hende fra ',atforventningen hos de andre medarbejdere nok havde v^ret, at hun ville blive hjemme i lasngere tid. Adspurgt hvordan hun opfatter de sidste to s^tninger i e-mailen: "Du er vcerdsat. I hvertfald af mig." har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad der ligger i den sidste af de to s^tninger. Hun talte med ' senere pa ugen, og han S0rgede for, at hun blev aflastet og fik flere meaarbejdere pa opgaven. Den 28. oktober 2013 kl. 14 var der m0de om overlevering af projektet. Herefter var hun indkaldt til et "status"-m0de med.da hun modte op til dette m0de var eneste tilstedevserende en kvinde fra HR-afdelingen, som fortalte hende, at hun var afskediget pa grund af samarbejdsvanskeligheder, men at man ikke ville skrive dette i opsigelsen, da man mente at hun i sa fald kunne fa problemer med sin arbejdsloshedskasse. Hun var helt i chok og fik ikke spurgt om noget ud over, om der ikke var nogle bestemte regler, nar hun var sikkehedsreprsesentant. Hun fik hertil det svar, at det var der ikke. Hun mener ikke, at hun har haft attitudeproblemer, eller at det er sandsynligt, at en medarbejder i Indien skulle have klaget over hen de. Hun erindrer ikke, at eller andre nogensinde har patalt samarbejdsvanskeligheder. Hun har ikke under sin ansxttelse hos - v^ret sygemeldt eller haft symptomer pa fysisk eller psykisk sygdom. Hun har, efter at hun blev afskediget, faet at vide af en tidligere kollega, at en ledelsesrepr^sentant hos havde sagt til den tidligere kollega, at arsagen til, at hun blev afskediget, var, at hun som sikkerhedsrepraesentant havde STl>^hi4 STI])061446-S01 -STO1 -K194-T3 -LO1 -MOO-\D 15

Side 7/19 lavet ballade. Hun 0nsker ikke at oplyse navnet pa den tidligere kollega eller oplyse navnet pa ledelsesreprssentanten, da de begge fortsat er ansat hos og kunne havne i problemer som f0lge af disse udtalelser. Hun er nu an sat hos ~, hvor hun har vasret siden marts 2014. Hun har gjort brug af det outplacement tilbud, som hun fik i forbindelse med sin afskedigelse fra _ har forklaret, at han har v^ret i, nu i 7 ar. Han fungerer som leder i afdelingen, og havde blandt andet ansvaret for udviklingen af yder it-supporter til egne virksomheder. Der er i ' ca. 150 medarbejdere i Kobenhavn, mens der sidder yderligere 150 i resten af Europa. Medarbejdeme i besk^ftiger sig med en bred vifte af it-relaterede opgaver, men det vil typisk krseve en l^ngere, videregaende uddannelse at arbejde i '. Der var ikke elektrikere ansat i er den bygning, hvor i Lokalerne er minimum i stueniveau, og der er saledes ikke egentlig tale om en kaslder. Han har siddet i bygningen i 2'/4 ar og har il<ke haft gener af dette. Han er ikke bekendt med, at der skulle v«re problemer med. fysiske arbejdsmilj0, eller at der ikke skulle v«re interesse i at forbedre arbejdsmilj0et generelt. Han var ikke involveret i arbejdet i arbejdsmilj0organisationen, og han har ikke droftet arbejdsmilj0sp0rgsmal med ^ ^. Han mener ikke, at han pa noget tidspunkt ndrede adf^rd eller holdning over for Han blev leder for foraret 2013. Der var antaget en ekstem projektleder til at drive ; projektet og indtog forskellige roller i dette projekt, herunder som administrator/ systemansvarlig efter delegation fra ham. I sidste ende var det slutbrugeren og ikke medarbejdeme i' der kvalitetssikrede systemet. Han var glad for leverand0rskiftet fra ' til, og det tror han ogsa at J var til at begynde med. En stor del af i ansvar blev med overgangen til rykket hertil. Der var ikke en plet at s^tte pa faglige kunnen. 1 var meget perfektionistisk i sin tilgang til arbejdet. Hun var ogsa meget f0lelsesladet, og b0lgerne gik ofte h0jt, hvis folk ikke var enige i hendes prioriteringer. Han fik en del mundtlige henvendelser savel intemt fra medarbejdere i ' som ekstemt fra leverandorer om hendes adf^rd. Han mener, at s^tningen "til at lukke op at skide i" faldt pa et intemt m0de uden deltage af. Han ville nok have valgt at udtrykke sig anderledes. En Performance-evaluering drejer sig om, hvorvidt medarbejderen teser de opgaver, der stilles, men indeholder ogsa en vurdering af, om medarbejderen "br^nder alt ned omkring sig" i jagten pa at l0se opgaven. Han var helt enig i, at l0ste sine opgavemal. For sa vidt angar hvordan opgaverne blev l0st, har han et par gange haft samtaler med om, at hun skulle tr^kke sig mere tilbage fra konfrontationeme. Han valgte, efter konsultation med sin chef, ikke at g0re noget ud af dette sp0rgsmal under il-..std061446-s01-st01-k194-t3-l01-m00-\d15

Side 8/19 performanceevalueringen, ogsa da lige havde mistet sin mor. Han har ogsa haft dialog med flere af hendes projektledere om konfrontative adfasrd. Der var ogsa samtaler om hendes arbejdsbyrde, og at det ikke var meningen, at skulle arbejde til langt ud pa aftenen, sasrligt da mange af opgaverne la hos ' gik alt for meget i detaljen og var ikke i stand til at administrere sin arbejdsbyrde pa en hensigtsm^ssig made. Det er ikke set i, at der er givet advarsler i forbindelse med et performancereview. Han gav under samtalen ; en "3'er" pa performanceskalaen, men kunne egentlig godt have givet en "2'er". insisterende tilgang til kvalitetsniveauet gav gnidninger i projektgruppen og med leverandorerne. Han mener, at han ringede til hende under sin efterarsferie, da han havde indtryk af, at hun havde en stigende arbejdsbyrde og for at hore status vedrorende aflevering af projektet. fortalte ham, at det ikke gik sa godt. Han kontrollerede med baglandet, hvad der kunne g0res, herunder med projektlederen, og de blev enige om, at skulle tage hjem, ligesom de blev enige om, at de skulle "snakkes ved mandag". Han havde ikke regnet med, at. ville mode pa arbejde om mandagen, sa han blev lidt paf. i sagde, at hun ikke havde tid til at sidde derhjemme, da der var alt for mange opgaver. Han S0rgede i de efterfolgende dage for at give hende noget inddsekning. Han mener, at de talte sammen om tirsdagen. Beslutningen om at afskedige blev endegyldigt truffet af ham. Han havde inden afskedigelsen jaevnligt samtaler med ^ om hendes attitude, dvs. ca. et par gange hver 14. dag. Det er ikke et sporgsmal om, at det var blevet "v^rre" i oktober, men derimod et stadigt eskalerende problem efter leverand0rskiftet. Arsagen til afskedigelsen var saledes' uhensigtsm^ssige tilgang til den stigende arbejds byrde, og risikoen i forbindelse med leverandorskiftet til var ikke inde over afskedigelsen. Det var pa tale blot at give en skrifllig advarsel, men der var enighed i ledelsesgruppen om, at det var bedre at effektuere afskedigelsen med det samme. De talte med HRafdelingen i den forbindelse. De tre maneders Ion, som blev udbetalt til i _ blev betalt efter radgivning fra HR. har forklaret, at hun er formand for Bibliotikarforbundet. Sagen er rejst, fordi det er forbundets opfattelse, at det ikke kan vasre rigtigt, at man ikke som arbejdsmiljorepraesentant er beskyttet mod afskedigelse, hvis man er repraesentant pa en privat virksomhed med mange akademikere, som ikke er underlagt nogen overenskomst. Udfaldet af sagen har betydning for forbundets vejledning af deres medlemmer om, hvordan de er sikret, hvis de er valgt som arbejdsmiljorepr^sentanter i en virksomhed. Parternes synspunkter STD061446-S01-ST01vK194-T3-L0l-M00-\D15

Side 9/19 Sags0ger har i pastandsdokument af 22. januar 2015 anfort f0lgende: Til st0tte for den nedlagte pastand g0res det g^ldende, at sags0gte ikke har l0ftet bevisbyrden, for at afskedigelsen af arbejdsniilj0reprassentant " ; var sagligt begrundet, og at hun derfor har krav pa en godtgorelse for usaglig afskedigelse., har udf0rt sit arbejde upmdageligt og har aldrig modtaget advarsler eller pataler for sin arbejdsindsats eller sin adf^rd overfor kolleger eller samarbejdspartnere. - der ogsa pa sin tidligere arbejdsplads var valgt som arbejdsmiljoreprassentant - har bme f0r og efter hun blev valgt som arbejdsmilj0repr$sentant hos sags0gte taget initiativ til forbedringer af det darlige psykiske og fysiske arbejdsmilj0 hos sags0gte, herunder taget initiativ til at Arbejdstilsynet kom pa kontrolbes0g og pa denne baggrund konstaterede, at der var betydelige arbejdsmiljomaessige problemer hos sags0gte. Det er opfattelse, at hendes indsats for at forbedre arbejdsmilj0et har pavirket ledelsens syn pa hende, og at ledelsen betragtede hende som et besv^rligt og kv^rulerende medlem af sikkerhedsgruppen. Hemdover har j som arbejdsmilj0reprassentant haft He re alvorlige uoverensstemmelser af arbejdsmilj0m«ssig karakter med sags0gtes ledelsesrepr^sentant i sikkerhedsgruppen Det gores pa denne baggrund g^ldende, at afskedigelsen af der ikke fomd for afskedigelsen har modtaget advarsler eller pata ler vedrorende de postulerede samarbejdsvanskeligheder - reelt var begrun det i hendes arbejde som arbejdsmilj0repr^sentant. Det bemasrkes i den forbindelse, at under anssettelsesforholdets bestaen har modtaget ros for sin arbejdsindsats, og at hun ikke forud for afskedigelsen har modtaget en advarsel om de postulerede samarbejdsproblemer. Disse forhold skaber en formodning om, at afskedigelsen reelt er begrundet i arbejde som arbejdsmiljorepraesentant. Arbejdsmilj0lovens 10, stk. 2 har folgende indhold: "Arbejdsmiljoreprassentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold pa samme made som tillidsm^nd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige omrade." Bestemmelsen blev indfort i lov nr. 681 af 23. december 1975 (Arbejdsmiljoloven). Med loven blev der indfort en samlet regulering af arbejdsmiljoet, og de hidtidige arbejdsmilj0love, herunder lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse, blev ophaevede. Indtil vedtagelsen af lov nr. 681 af 23. december 1975 nod arbejdsmiljoreprssentanter ikke en s^rlig afskedigelsesbeskyttelse, idet det i 59 i lov om almindelig 3rr>M44:.-I,I-L(J1-IvjO'PD II STDQ6il-446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D15

Side 10/19 arbejderbeskyttelse var forudsat, at arbejdsmilj0repr«sentanterne som udgangspunkt skulle v^lges blandt tillidsreprssentanteme, der i forvejen n0d afskedigelsesbeskyttelse i henhold til overenskomsten pa omradet. Det g0res g^ldende, at det af lovgivningsmagten var forudsat, at arbejdsmilj0repr^sentanter skulle nyde samme afskedigelsesbeslcyttelse som tillidsrepr^sentanter pa samme eller tilsvarende faglige omrade. Det g0res i den forbindelse gsldende, at langt de fleste overenskomster i Danmark foreskriver, at en tillidsrepr^sentant kun kan afskediges, safremt afskedigelsen er begrundet i "tvingende arsager", og at baggrunden for denne sasrlige afskedi gelsesbeskyttelse er, at tillidsrepr^sentanter skal have mulighed for at varetage medarbejdemes faglige og 0konomiske interesser uden at frygte, at de nne interessevaretagelse vil kunne fa ans^ttelsesretlige konsekvenser for den pagaeldende tillidsrepraesentant. Kravet om "tvingende arsager" indeb^rer ikke blot, at det er arbejdsgiveren, der b^rer bevisbyrden, for at der foreligger en saglig afskedigelsesgrund, men ogsa at det er arbejdsgiveren, der baerer bevisbyrden, for at s^rligt tungtvejende hensyn til virksomheden g0r en afskedigelse palcr^vet. Afskedigelsesbeskyttelsen for tillidsreprassentanter er derfor markant bedre end afskedigelsesbeskyttelsen efter eks. funktion^rlovens 2b. Danmarks international forpligtelser understotter sags0gers synspunkt om, at arbejdsmilj0repr3esentanter - uanset om deres arbejde er overenskomstd^kket eller ej - nyder en saerlig afskedigelsesbeskyttelse. Det gores pa denne baggrund gaeldende, at ' som arbejdsmiljorepraesentant nod samme afskedigelsesbeskyttelse som tillidsrepraesentanter pa samme eller tilsvarende faglige omrme. Det bemserkes endvidere, at har ladet sig v^lge som arbejdsmiljorepr^sentant under foruds^tning af, at hun havde tillidsmandsbeskyttelse. Safremt sagsogte ikke mente, at arbejdsmiljorepr^sentanterne hos sagsogte havde tillidsmandsbeskyttelse, burde sagsogte havde informeret ' herom, forinden valget blev gennemfort. Det afgorende er derfor ikke, om som arbejdsmiljorepr^sentant nyder samme beskyttelse som en tillidsrepraesentant, men derimod alene hvilken overenskomst, der skal laegges til grund. Sagsogte - der er organiseret i D1 - har ikke indgaet en overenskomst, der d^kker ITmedarbejdernes arbejde, og som folge heraf skal overenskomsten pa det tilsvarende, faglige omrade anvendes. Det er efter sagsogers opfattelse ingen betingelse, at overenskomsten skal vasre landsd^kkende. Det er sagsogers opfattelse, at it-overenskomsten mellem TDC A/S og en r^kke AC-organisationer finder anvendelse (bilag 6), idet overenskomsten d^kker AC-betonet it-arbejde af forskelligartet karakter. STD061'446-SO l^to 1-K194-T3-L01-M00-\D15

Side 11/19 Af den som bilag 6 fremlagte IT-overenskomsts 21, stk. 9, 1. afsnit fremgar det, at en afskedigelse af en tillidsreprasentant skal v«re begrundet i tvingende, specifikke arsager. Subsidi^rt paberaber sags0ger sig de som bilag 21-26 fremlagte it-overenskomster, herunder saerligt Industriens Funktionseroverenskomst. Det g0res pa denne baggrund g^ldende, at sags0gte ikke har teftet bevisbyrden, for at afskedigelsen af. var begrundet i tvingende arsager. Sags0gte har smedes ikke teftet bevisbyrden for, at der foreligger en saglig afskedigelsesgrund, ligesom sags0gte ikke har l0ftet bevisbyrden for, at ssrligt tungtvejende hensyn til virksomhedens drift gjorde en afskedigelse n0dvendig. Det g0res endvidere gseldende, at sags0gte ikke har iagttaget afskedigelsesproceduren i overenskomstens 21, stk. 9, 2. afsnit, og at afskedigelsen ogsa af denne grund ikke er begrundet i tvingende arsager. Som f0lge af det ovenfor anf0rte har krav pa en godtgorelse pa 7 maneders l0n, ligesom hun har krav pa et opsigelsesvarsel pa 6 maneder, jf. overenskomstens 21, stk. 9, 3. afsnit (bilag 6). Sags0gte g0r under henvisning til blandt andet faglig voldgiftskendelse af 5. december 1998 (bilag A) gasldende, at sags0gte ikke har indgaet en overenskomst, der daekker. arbejde, og at som arbejdsmilj0repraesentant derfor ikke har nogen s^rlig afskedigelsesbeskyttelse. Det g0res i den forbindelse g^ldende, at de af sags0gte paberabte afg0relser er begrundet i, at overenskomstparteme udtrykkeligt i disse sager har taget stilung til omfanget af afskedigelsesbesl<yttelsen. Det gores subsidi^rt g^ldende, at afskedigelsen ikke er rimeligt begrundet i sags0gers eller sagsogtes forhold, og at sags0ger derfor har krav pa en godtgorelse der passende kan fasts^ttes til et beteb svarende til 3 maneders Ion, jf. funktionsrlovens 2 b. Sags0gte har i pastandsdokument af 21. januar 2015 anf0rt f0lgende: Det gores til stotte for sagsogtes pastand om frifindelse for den principale pastand gaeldende, at udgangspunktet efter dansk ret er, at man alene er omfattet af rettigheder og pligter efter en kollektiv overenskomst, hvis man falder inden for den konkrete overenskomsts daekningsomrade, at arbejdsmiljolovens 10, stk. 2 er en undtagelse til det ovenfor omtalte udgangspunkt og saledes ma fortolkes indskr$nkende. I ' I Ml- STD061446!-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D15

Side 12/19 at det f0lger af Arbejdsmarkedets Anken^vns afgerelse af 20. november 2002, der er fremlagt som sagens bilag D, at en virksomhedsoverenskomst som den af sags0ger fremlagte overenskomst mellem TDC A/S og Akademikerorganisationeme alene finder anvendelse for de medarbejdere, der er ansat pa den pagasldende virksomhed, at de 0vrige af sags0ger fremlagte overenskomster enten ikke gilder for akademikere, alene finder anvendelse inden for et s^rligt omrade af arbejdsmarkedet eller alene finder anvendelse pa en konkret virksom hed, at de af sags0ger fremlagte overenskomster saledes ikke kan tages til udtryk for, hvad der er gasldende for "vedkommende eller tilsvarende faglige omrade" pa det private arbejdsmarked, at der under Dansk Arbejdsgiverforening ikke findes landsdaekkende overenskomster, der regulerer IT-arbejde, der typisk udf0res af akade mikere, at der saledes inden for det - i forhold til stilling i sags0gtes virksomhed - "tilsvarende faglige omrade" ilcke fmdes en saerlig beskyttelse af tillidsrepr^sentanter, at der med henvisning til Vestre Landsrets dom af 17. januar 2011 samt EU-domstolens besvarelse i sag C405/08, der er fremlagt som henholdsvis sagens bilag B og C, ikke gilder en skaerpet beskyttelse af arbejdstagerrepraesentanter, hvis blot repr^sentanten nyder beskyttelse mod urimelig afskedigelse, at i kraft af sin status som funktionsr er sikret den tilstraekkelige beskyttelse mod urimelig afskedigelse, og at saledes i forbindelse med opsigelsen hverken nod en sk^rpet besl<yttelse mod opsigelse, var omfattet af en saerlig afskedigelsesprocedure eller havde krav pa en s^rlig fratraedelsesgodtgorelse i kraft af hendes hverv som arbejdsmiljoreprassentant. Det gores til stotte for sags0gtes pastand om frifindelse for den subsidi^re pastand gasldende, at de omtalte samarbejdsproblemer, herunder. ne gative indstilling overfor sags0gtes samarbejdspartner og i egen leder og kollegaer, var af en sadan karakter, at der ikke laengere var grundlag for et konstruktivt samarbejde mellem parterne, at opsigelsen af er sagligt begrundet i STD06-1446^801-STO 1-Kl 94-T3-L01-M00-\D 15

Side 13/19 samarbejdsproblemer, som selv har givet anledning til, at opsigelsen af. smedes intet havde med hendes hverv som arbejdsmilj0repraesentant at g0re, at der ved opsigelsen af j, med henvisning til Vestre Landsrets dom af 17. januar 2011 samt EU-domstolens besvarelse i sag C405/08, der er fremlagt som henholdsvis sagens bilag B og C, alene skal foretages en vurdering i forhold til funktion^rlovens 2b og, at det ved denne vurdering ikke skal tillaegges v^gt, at var arbejdsmiljorepraesentant i sags0gtes virksomhed. Vedr0rende sagens omkostninger skal sagsogte bem^rke, at retten ved udmaling af sagens omkostninger bor tiltegge det betydning, at sags0gte i forbindelse med opsigelsen pr. kulance betalte sags0ger et bel0b svarende til 3 maneders l0n, hvilket er det maksimale beteb i henhold til funktionaerlovens 2b. Ved anl^ggelsen af nsrvaerende sag valgte sags0ger at tilbagebetale bel0bet. Det er saledes sags0gtes opfattelse, at sags0ger ved anteggelse af n^rvaerende sag har fort un0dig retsproces. Parterne har i det vaesentlige procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgerelse 1 var pa afskedigelsestidspunktet valgt som arbejdsmilj0repraesentant pa arbejdspladsen. Hun ma efter sin uddannelsesmaessige baggrund karakteriseres som akademiker. Efter 10, stk. 2, i arbejdsmiljoloven er arbejdsmiljorepraesentanten beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold pa samme made som tillidsm^nd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige omrade. Efter en sproglig fortolkning af denne bestemmelse gaelder der ikke en generel beskyttelse af en arbejdsmilj0repr^sentant mod afskedigelse, men saerlig beskyttelse kan folge af en overenskomst pa omradet eller et tilsvarende omrme. Af forslag til lov om arbejderbeskyttelse, fremsat den 3. oktober 1951 (FT 1951/52, tiling A, spalte 2654ff), fremgar af 61, stk. 1 (spalte 2710) f0lgende: "I virksomheder, hvor der besk^ftiges 10 arbejdere eller derover, skal arbejderne vslge en eller - efter arbejdstilsynets nasrmere anvisning - flere sikkerhedsrepr^sentanter til at reprassentere sig i sp0rgsmal om arbejdernes sikkerhed og sundhed. For sa vidt arbejderne i vedkom mende virksomhed har valgt tillidsmsend i henhold til en overensk- STD061446-SO1-STO1-K194-T3-L01-M00-\D 15

Side 14/19 omstmaessig ret hertil, skal sikkerhedsreprasentanterae v^lges blandt disse " Af bem^rkningerne til bestemmelsen fremgar blandt andet f0lgende (spalte 2869): "De mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationeme her i landet afsluttede kollektive overenskomster giver i vidt omfang arbejderne ret til at v^lge tillidsm^nd til at repr«sentere sig i forholdet til virksomhedens indehaver eller dennes reprsesentanter pa arbejdspladsen. Det er naturligt, at disse tillidsm^nd i praksis ogsa fungerer som arbejdernes repr^sentanter i forholdet til tilsynet, saledes at de giver udtryk for arbejdernes standpunkt til de arbejderbeskyttelsesproblemer, som fra tid til anden dukker op pa en virksomhed, medens tilsynet pa sin side, nar det finder det pakr^vet eller formalstjenligt at henvende sig til en virksomheds arbejderstab om et eller andet forhold som f.eks, lader derme henvendelse ga gennem tillidsmsendene, hvorved det ofte vil v^re lettere at skaffe en foranstaltning gennemfort af arbejderne, end hvis tilsynet direkte henvender sig til disse...." Lovforslaget blev efter udvalgsbehandling genfremsat den 14. oktober 1953 (FT 1952/53, spalte 53ff), og bestemmelsen blev gennemfort som 59 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse. Af forslag til lov om ^ndring af forskellige lovbestemmelser om arbejder beskyttelse, fremsat den 9. december 1970 (FT 1970-71, tillaeg A, spalte 2149 ff) fremgar f0lgende: "5. 7 affattes saledes: " 7.1 virksomheder, hvor der beskasftiges 10 arbejdere eller derover, skal arbejderne vaslge en sikkerhedsrepraesentant for hver afdeling el ler hvert arbejdsomrade i virksomheden til at reprassentere sig i sporgsmal om arbejdernes sudcerhed og sundhed. Stk. 6. Arbejdsministeren fasts^tter efter forhandling med direktoren for arbejdstilsynet og arbejdsrmet n^rmere regler for opbygning og fiinktion af det interne arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder reg ler om sikkerhedsrepraesentanternes rettigheder og pligter og om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver. 55 Af bem^rkningerne til bestemmelsen fremgar blandt andet folgende (spalte 2158-2159): "... og det er ogsa tanken, at valg af sikkerhedsrepr^sentanter efter de nye regler skal ske pa samme made som hidtil, saledes at sikkerhedsrepr^sentanteme fortsat skal vaslges af virksomhedens arbejdere og ib- 14 STD06-1446-IS0 t-sto 1 -K194-13 -LO1 -MOO-\D 15

Side 15/19 landt disse. Man mener derimod ikke fortsat at burde stille krav om, at sikkerhedsrepraesentanteme vslges blandt tillidsmsndene, jf. g^ldende lov 59, stlc. 1, 2. pkt., idet tillidsmandsordningen og sikkerhedsreprassentantordningen ikke her ksdes sa n0je sammen, at der ikke er mulighed for at v^lge sikkerhedsreprsesentanter uden for tillidsm^ndenes kreds. Bestemmelsen blev gennemf0rt som 7 i lov nr. 216 af 19. maj 1971 om «ndring af forskellige lovbestemmelser om arbejderbeskyttelse (FT 1970-71, tiling C, spalte 764). Af forslag til lov om ^ndring af forskellige lovbestemmelser om arbejder beskyttelse, fremsat den 15. december 1972 (FT 1972-73, tiling A, spalte 3409) fremgar f0lgende: "1.1 7 indsaettes efter stk. 1 som nyt stykke: "Stk. 2. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved udf0relsen af hvervet og godtgor sikkerhedsrepraesentanten tab af indt^gt. Sikkerhedsrepr sentanten er i 0vrigt beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold pa samme made som tillidsmsnd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige omrme. Uoverensstemmelser vedrorende denne beskyttelse, herunder sp0rgsmal om, hvilke regler der fin der anvendelse, og om brud pa eller fortolkning af regleme afg0res ved fagretslig behandling, jfr. 17, stk. 4, i lov om arbejdsretten." Af de almindelige bemaerkninger til lovforslaget fremgar blandt andet f0lgende (spalte 3412): "Lovforslaget indeholder forslag om en sikring af sikkerhedsrepraesentanter saledes at disse opnar beskyttelse imod afskedigelse, indt^gtstab og anden forringelse af deres forhold." Af bemasrkningeme til forslagets nr. 1 fremgar blandt andet f0lgende (spalte 3413-3414): "De nye regler om sikkerhedsrepr^sentanter, der blev indsat i lovens 7 ved lovasndringen af 19. maj 1971 med virkning fra den 1. april 1972, havde bl.a. til formal at skille siklcerhedsarbejdet ud fra hvervet som tillidsmand i henhold til overenskomst. Herved er sikkerhedsrepr^sentanten ber0vet den specielle sikkerhed i ansaettelsen, som overenskomstmaessigt tilkommer tillidsmand. I forbindelse med de nye bestemmelsers ikrafttraeden er det af LO gjort gasldende, at denne situation har medf0rt problemer i retning af v«gring fra lonmodtageres side imod at patage sig opgaven som sikkerhedsrepr^sentant. STD061446-SO l^sto 1 -K194-T3 -LO 1 -MOO-\D 15

Side 16/19 Regeringen tegger v^gt pa, at sikkerhedsrepr^sentanteme kommer til at spille en afg0rende rolle i det fremtidige arbejde for forbedring af sikkerhed i arbejdsmilj0et. Derfor ma de kimne handle frit og uden frygt for afskedigelser eller anden form for repressalier. Det ma ogsa sikres, at ingen ma afsta fra at deltage i siklcerhedsarbejdet, fordi de derved risikerer at miste indtaegtsmuligheder. Det har v^ret overvejet, om man kunne fa tilvejebragt den fom0dne tryghed direkte gennem de kollektive overenskomster, men i betragtning af at sikkerhedsordningen i ovrigt er lovf^stet, finder regeringen det rigtigst, at regler om sikkerhedsrepr^sentantemes tryghed indarbejdes i loven i tillaiytning til bestemmelsen om valg af sadanne repraesentanter. Det b0r saledes i lovteksten pategges arbejdsgiveren at afholde udgifteme ved udforelsen af hvervet, f.eks. i forbindelse med n0dvendig deltagelse i kurser og anden oplysningsvirksomhed. Arbejdsgiveren ma endvidere have pligt til at godtgore sikkerhedsrepr^sentanten tab af indtaegt, som varetagelsen af hvervet medforer. For sa vidt angar beskyttelse imod afskedigelse og anden forringelse af sikkerhedsrepr^sentantens forhold, har man v^ret opm^rksom pa den naturlige sammenh^ng, der fortsat er mellem sikkerhedsorganisationen og tillidsmandsordningen. Regeringen har derfor fundet det rig tigst og mest hensigtsm^ssigt her at overf0re tillidsmandsbeskyttelsen fiildt ud pa sikkerhedsrepr^sentanterne. Herved er det blevet naturligt at indf0je bestemmelse om, at uoverensstemmelse om denne beskyttelse afgores ad fagretslig vej. Gennem henvisning til arbejdsretslovens 17, stk. 4, og dermed til hovedorganisationernes norm for regler for behandling af faglig strid, skabes der grundlag for sadan behandling ogsa i det begraensede antal tilf^lde, hvor der ikke i overenskomst er de fomodne bestemmelser." Lovforslaget blev gennemfort ved lov nr. 153 af af 31. marts 1973 (FT 1972-73 tillaeg C, spalte.1223-1224). Bestemmelsen blev ikke asndret ved arbejdsmiljolovens 10 (lov nr. 681 af23. december 1975). Ved forslag af 30. januar 1997 til lov om ^ndring af lov om arbejdsmilj0 blev bestemmelsen viderefort (FT 1996-97, tilteg A, spalte 3370). F0lgende fremgar af de almindelige bem^rkninger (spalte 3372): "Der er med lov^ndringen ikke tilsigtet nogen sendring i reglerne om beskyttelse af sikkerhedsrepraesentanter mod afskedigelse eller anden X, ^ \Di> ' ' Ol-; ISIDQ61446-S01-ST01-K194-T3-L0I-M00-\DI5

Side 17/19 forringelse af deres vilkar Bestemmelsen er fortsat 10 i lovbekendtg0relse nr. 1072 af 7. September 2010. Der er saledes i forarbejderne til 10, stk. 2, i arbejdsmiljeloven ikke holdepunkter for, at der gilder en almindelig regel om, at en arbejdsmilj0repraesentant nyder en saerlig afskedigelsesbeskyttelse, idet beskyttelsen fortsat knytter sig til, at der inden for samme eller tilsvarende faglige omrade findes regler om tillidsmandsbeskyttelse. er ikke konkret omfattet af nogen overenskomst. Sporgsmalet er herefter, om sagsoger har pavist en overenskomst, som efter virksomhedens branchemsessige karakter og hendes arbejdsopgaver er rele vant. Sagsoger har saerligt peget pa overenskomsten af 3. marts 2012 mellem TDC A/S og Akademikerorganisationerne, hvorefter en tillidsrepr^sentants afskedigelse skal begrundes i tvingende, specifikke arsager, jf. 21, stk. 9, og afskedigelse skal ske med mindst 6 maneders varsel, ligesom der gives en ekstraordinaer godtg0relse pa 7 maneders ten, safremt afskedigelsen ikke er begrundet i tvingende, specifikke arsager. Sags0ger har ogsa henvist til overenskomst for akademikere i CSC Danmark A/S m.fl. og CSC Consulting Group A/S, overenskomst mellem Kommuneinformation A/S og Dj0f og Dansk Magisterforening, Industriens funlction^roverenskomst, der blandt andet omfatter tekniske funktion^rer, funktionasrer med handels- og kontorarbejde, laboranter m.v., Finansforbundets standardoverenskomst, IT-overenskomsten, overenskomsten mellem CGI og HK Prosa m.fl. Sags0gte har hertil anfort, at TDC-overenskomsten er en virksomhedsoverenskomst, som alene finder anvendelse pa de medarbejdere, der er ansat pa den pagseldende virksomhed, og at de ovrige fremlagte overenskomster enten ikke gaslder for akademikere, eller alene finder anvendelse inden for et s^rligt omrade af arbejdsmarkedet eller alene fmder anvendelse pa en kon kret virksomhed, hvorfor overenskomsteme ikke kan tages til udtryk for, hvad der gilder for "vedkommende eller tilsvarende faglige omrade" pa det private arbejdsmarked. Akademikere pa det private arbejdsmarked er tj^pisk ikke d^kket af nogen overenskomst. Sags0ger ikke har sandsjtiliggjort, at hendes kolleger ikke i det v^sentlige var akademikere. Pa denne baggrund har efter rettens opfattelse ikke godtgjort, at der findes en "tilsvarende" overenskomst, som skal fmde an vendelse ved vurderingen af hendes beskyttelse som arbejdsmilj0repr2esentant. Det bemaerkes herunder, at der i de fremh^vede overenskomster nok er regler om, at der skal vsre tvingende grunde til at afskedige en arbejdsmilj0- > >101-11-.- ' '! J-Is(rii)061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D15

Side 18/19 repr^sentant, men reglerne om retsvirkningen af, at en arbejdsmilj0repraesentant uberettiget afskediges, er ikke ensartede. Det fremgar af Domstolens dom af 11. februar 2010, sag C-405/08, mellem lngeni0rforeningen i Danmark som mandatar for Bertram Hoist mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Babcock & Wilcox V0lund ApS, at artikel 7 i Radets direktiv af 11. marts 2002 om indf0relse af en general ramme for information og horing af arbejdstagerne i Det Europ^iske F^llesskab, hvorefter "Medlemsstateme sikrer, at arbejdstagerrepraesentanterne i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver nyder en sadan beskyttelse og bar sadanne garantier, at de kan udf0re de opgaver, de bar faet, pa en hensigtsmaessig made", skal fortolkes saledes, at "der ikke skal g^lde en skaerpet standard for beskyttelse mod afskedigelse for arbejdstagerrepr^sentanter. Dog skal en gennemforelsesforanstaltning, det v^re sig en lov eller en kollektiv overenskomst, respektere den i n^vnte artikel 7 forudsatte minimumsbeskyttelse Da. ubestridt er omfattet af fiinktion^rloven og saledes beskyttet mod en usaglig afskedigelse, jf. funktionsrlovens 2 b, kan det n^vnte direktiv ikke fore til et andet resultat. Efter bevisf0relsen har sags0gte ikke godtgjort, at afskedigelsen af. var rimeligt begrundet i bendes eller virksomhedens forhold. har saledes krav pa en godtgorelse i medfor af funktion^rlovens 2 b. Derme godtgorelse fasts^ttes efter omst^ndighederne til et belob pa 174.774 kr. svarende til 3 maneders Ion, jf. 2 b, stk. 1, sidste pkt. Under hensyn til sagens karakter og resultat skal hver part baere egne omkostninger. Thi kendes for ret: DIO I v/ DI - Dansk Industri som mandatar for A/S skal inden 14 dage til Bibliotekarforbundet som mandatar for betale 174.774 kr. med tilteg af proeesrente fra den 14. august 2014 til betaling sker. Hver part skal b^re egne omkostninger. Helle Hastrup Peter Lind Larsen Stine Fink Hansen Udskriftens rigtighed bekr^ftes. ' STD061446-S01-STO 1-Kl 94-T3-L01-M00-\D15

Side 19/19 K0benliavns Byret, den 27. marts 2015. Eja Nielsen, souschef STD061446-SO1 -STDliK 194-T3 -LO1 -MOO-\D 15