I KØBENHAVN VOR FRUE KIRKE domkirken.dk 69. årgang nr. 2 marts - maj 2005 Lidelse og nærvær Hvordan kan Gud tillade, at sådan noget sker? Det spørgsmål stiller vi os, når flodbølgen dræber, sulten raser, eller vulkaner ødelægger. Når børn og unge får uhelbredelige sygdomme. Men Gud er ikke den eneste magt i verden, det onde eksisterer og udøver også sin magt. Det betyder dog ikke, at Gud er væk. Vi mærker Hans nærvær, når ulykken rammer. Det er Guds kærlighed og omsorg, der gør det muligt at komme gennem lidelsen. Det skriver Ane Hjerrild om. Mellem langfredag og påskemorgen var Gud ikke hos os. Der var tomhed, som Sten Kaalø beskriver det i sin salme»i den nat af stumme skrig«, som Johannes Værge fortolker. Også Steen Kaalø kalder det onde ved navn, Satan. Det onde, som er en del af verden. Lidelsen eksisterer, men med Jesu opstandelse har vi fået håb om og tro på, at Gud vil besejre det onde. I dette nummer begynder en serie om H. C. Andersen og Vor Frue Kirke, denne gang om Thorvaldsen og Andersen. Ikon af Mogens Leander, fra hans bog: Danske ikoner, 2002.
Lidelsens mysterium Når livet ødelægges af naturkatastrofer fristes vi til at spørge: Hvordan kan Gud tillade det? Her er det Vulkanen Saint Helens i udbrud, den 18. maj 1980, Staten Washington. Foto: USGS Gud er ikke skyld i lidelsen, men hvor den findes, findes Gud AF ANE HJERRILD I kirken er vi vant til at tale om mysterier. Mysterium betyder normalt hemmelighed, det som er skjult for menneskers almindelige fatteevne. Som regel opfatter vi mysterier på en meget positiv måde, både i kirken og i vores almindelige dagligliv. Det er et mysterium, et under, når et barn bliver til og når et menneske fødes og vokser op. Kærligheden mellem to mennesker, og mellem mennesker i det hele taget, er et mysterium. Guds kærlighed til verden og til mennesker er et mysterium, og af dette mysterium udspringer også både tro og det ufattelige fænomen, at Gud giver sig selv til os i sin søn Jesus Kristus. Og han giver sig selv til os hver gang, vi går til alters i brødet og vinen, som er Kristi legeme og blod. De positive vidundere som vi ikke kan fatte med menneskelig forstand, kender vi heldigvis til overmål, og vi lever dagligt af dem. Men de er stadig lige vidunderligt ufattelige, og lige vidunderlige. Når mennesker skaber lidelse Der er imidlertid også negative og ødelæggende forhold i vores liv, og også de kan være ufattelige. Lidelsen er det tydeligste eksempel på et negativt mysterium. Til alle tider har mennesker spurgt, hvor- 2
for der findes lidelse og ondskab og død og ødelæggelse. Kristne tror, at Gud har skabt alt og fortsat skaber den vidunderlige verden vi lever i, og at Gud omfatter hele verden med sin kærlighed. Det tror vi, og så bliver vi bange og usikre og spørgende, når vi møder det modsatte: ondskaben, ødelæggelsen og lidelsen. Måske forstår vi lidt om hvorfor, når det er mennesker, der er onde over for andre mennesker, når de berøver andre deres livsmuligheder, handler uretfærdigt eller måske ligefrem slår ihjel. Når det gælder menneskelig ondskab, har vi nok vænnet os til det, så vi normalt ikke spørger:»hvorfor«. Det burde vi egentlig, for mennesker er skabt i Guds billede, og så har vi alligevel så mange underlige og ødelæggende ting for. Når naturen skaber lidelse Men når livet ødelægges af naturkatastrofer, som vi netop har oplevet med tsunamien i Sydøstasien, eller når mennesker lider af sult som det sker uophørligt i Afrika, så forstår vi intet, og så er det vi fristes til at spørge: Hvordan kan Gud tillade det? Sådan fristes vi til at spørge, og sådan har mennesker altid været fristet til at spørge. Så er det, vi oplever, at også lidelsen er et mysterium. Men det er en fristelse at spørge sådan, for det betyder, at vi tvivler på Guds kærlighed. Vi får heller aldrig noget klart svar, hverken i eller uden for kirken. Vi kan kæmpe med spørgsmålet om ondskabens og lidelsens eksistens, men vi får aldrig noget klart svar på»hvorfor«. Det eneste vi i kirken kan give som svar, det er, at Gud ikke er skyld i lidelsen, at Gud ikke ønsker det, og at Gud heller ikke tillader lidelse. Den kommer et andet sted fra, og det»andet sted«er det vi normalt kalder Guds modstander eller Satan. Det er Satan, som er ødelæggelsens og lidelsens ophav ikke Gud. Det er sikkert. Gud lider med os Men der er også en anden ting vi kan sige med sikkerhed, og det er, at dér hvor lidelsen findes, der findes Gud; dér er Gud til stede, som den der lider sammen med mennesker, og som den der bærer lidelsen sammen med mennesker. Det er det Jesu liv og lidelse og død på korset siger til os: Gud er nær, selv i lidelsen endda især i lidelsen - som den der bærer med, som den der er til stede hos mennesket. Gud har endnu ikke sejret fuldstændigt over lidelse og ødelæggelse og ondskab og død, men i Jesu opstandelse fra lidelsen og døden er sejren bragt til verden, og engang vil den blive fuldvoksen, så Gud bliver alt i alle. Det er lidelsens positive mysterium, at med Jesu lidelse og død og opstandelse er ondskaben og døden brudt, så de ikke mere får det sidste ord. Endnu er det ikke sket fuldstændigt. Det ser vi tydeligt i vores lidende verden. Men i vort hjertes tro ved vi, og er vi sikre på, at engang vil han»tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.«(åb 21,4) Lidelsen er et mysterium. 3
Præster bytter plads To af Domkirkens præster bytter plads: Johannes Værge har ønsket at gå på halv tid af helbredsmæssige årsager, og menighedsrådet har besluttet, at efterkomme hans ønske i håbet om at bevare hans indsats ved kirken i lang tid endnu. Jesper Stange, som indtil nu har været ansat på halv tid, vil overtage arbejdet som fuldtids sognepræst ved kirken. Der vil ikke blive adresseændringer af den grund, men nogle af træffetiderne vil blive ændret (se bladets bagside). De andre præster fortsætter som hidtil. Menighedsrådet ser frem til den nye ordning med store forventninger, og kirken vil desuden i nærmeste fremtid få tilført endnu en 50 procents udvidelse af kapaciteten. Vi håber at bringe nyt om dette i næste nummer af bladet. Påskenat i Domkirken Vor Frue kirke dag- og natkirke inviterer til et samlet forløb påskenat, som bevæger sig fra korsets fod til den opstandne. Forløbet starter med midnatsgudstjeneste kl. 23.30 og fortsætter natten igennem med andagter fra kl. 1 og derefter hver halve time forskellige steder i kirkerummet. Ved solopgang går vi i samlet flok op i tårnet, hvor solopgangen vil blive mødt med trompetsolo ud over byens tage. Fra tårnet går vi med påskelys og salmen Dejlig er jorden ned i kirken, hvor vi vil fejre påskemorgen nadvergudstjeneste kl. ca. 7.15. Alle er velkomne til at komme og gå som de har lyst igennem nattens gudstjeneste. Efter nadvergudstjenesten er der fælles morgenmad i kirkens rotunde. Vel mødt! Tomhed mellem død og opstandelse 1. I den nat af stumme skrig sattes Helveds-stenen som et djævelsk dementi efter fredagspinen. Under den forrevne sky døde Gud, i håbets by efter fredagspinen. 2. Vild fortabthed runged ud, verden var fordrejet, alt, hvad før var skønt fra Gud, var nu kun vort eget. Alt forladt, i angst og blod, al vor frelsers gode mod var nu kun vort eget. 3. Satans sorte troløshed spandt sig, tung, om graven, dræbt var livets lyst og glød, mørk var påskehaven. Had og latter, dyb foragt, stod ved stenen og holdt vagt, mørk var påskehaven. 4. Segl på stenen blev der sat, tomhed, syndflods-øde! Langsomt gik den lørdagsnat imod morgenrøde. Da kom Ordets englebud, døden brast og Krist stod ud imod morgenrøde. 5. Tredjedagens lyse rum gennembryder sorgen. Paradisets Himmel-grund stråler påskemorgen. Gnistrer som et solneg, ungt, flammer hele jorden rundt, stråler påskemorgen. En af de nye salmer i salmebogen er Sten Kaaløs»I den nat af stumme skrig«af JOHANNES VÆRGE De fleste af vore påskesalmer er udtryk for ren fryd. Påskeglæde over livets sejr. Men sejr over hvad? Det forudsættes kendt og udførligt behandlet i fastetiden og langfredag: Her har menigheden dvælet ved mørkets magt, Jesu lidelse og død. Fra påskemorgen kan man så koncentrere sig om det lysfyldte. I forhold til det mønster har Sten Kaaløs påskesalme et andet udtryk ved at holde langfredag og påskemorgen sammen og lægge vægt på tomheden i tiden mellem Jesu død og hans opstandelse. Også i denne salme er der imidlertid noget, der er forudsat: At Jesus har vakt håb i dem, der tog hans budskab til sig. Langfredag blev et»djævelsk dementi«af det håb. Og så endda i»håbets by«, Jerusalem, byen med templet, som den jødiske forventning var så tæt forbundet med. 4
Så voldsomt er dementiet, at det indvirker på naturen: Skyen er forreven. Man kan komme til at tænke på, hvordan der i evangelierne fortælles om Jesu dåb: Der åbner himlen sig, ånden kommer over Jesus, anskueliggjort i billedet af en due, fredens og livsfornyelsens symbol, og Gud taler, udpeger Jesus som den, menneskene skal høre. Langfredag er skyen derimod forreven, og der lyder ingen himmelsk røst. Tværtimod, Gud er død, det er i enhver henseende blevet nat, og ikke engang angsten kan finde ord: skrigene er stumme. Verden er fordrejet, trods Jesu»gode mod«er vi nu overladt til os selv; det skønne er tomt. Salmen har fra begyndelsen haft opmærksomheden rettet mod stenen, der blev sat for graven i»påskehaven«, Getsemane have. Soldater holder vagt som personificering af langfredags had, onde latter, dybe foragt; haven er mørk. Men så brydes mørket og sorgen påske morgen:»døden brast, og Krist stod ud / imod morgenrøde.«der er nu paradisisk lys over den før så mørke påskehave, det»gnistrer som et solneg, ungt«. Indonesisk batik fra 1980 erne af den korsfæstede Kristus. Her spiller Kaalø på Jesu ord i Johannesevangeliet om sin død: At hvedekornet skal lægges i jorden for at skabe nyt liv. Og der er lysende flammer, Helligånds-flammer, forbundet med dette gennembrud af morgenrøde og ny vækst»hele jorden rundt«. Blikket er ikke længere fæstnet til stenen, det stivnede; en ny morgenrøde får os til at løfte blikket, for ung, ny livsnærig er brudt frem af det hvedekorn, der blev lagt i jorden, med betydning»hele jorden rundt«. 5
H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen I anledning af H.C. Andersen året bringer vi i dette og de næste tre numre artikler af Susanne Thorgard om Andersen og Vor Frue Kirke. Denne gang om Thorvaldsen Man spurgte Dig i Christendom. Og Du lod Stenen for Dig tale; See Christus i vort Tempel kom, Med Kraft og Mildhed at husvale. Sådan skrev H.C. Andersen bl.a. i hyldestdigtet til Bertel Thorvaldsen, der i 1838 vendte hjem til København for at blive. H.C. Andersen var med i digterbåden, der sejlede ud for at modtage den store kunstner, og han sluttede sig mere end helhjertet til jubelkoret. I dagene forud havde han siddet og underholdt Eckersbergs døtre, sikkert både med eventyr og erindringer fra Rom, medens de bandt guirlander og kranse til Thorvaldsens nye bolig. År tidligere, i 1819, var det blevet til en hurtig hilsen mellem den unge Andersen og den ældre Thorvaldsen tilfældigt på en gade i København. Andersen var da just kommet til København, og Thorvaldsen var hjemme på et kort ophold, der bl.a. afstedkom, at han fik den endelige bestilling på»nu har jeg først fået mig et privat Logis og boer i samme Gade som Thorvaldsen: Via Sistina«, skriver H. C. Andersen i sin dagbog. Fra sit værelse havde han udsigt til Thorvaldsens Casa Buti, som han tegnede. apostlene til den nye, genopførte Vor Frue Kirke. På det tidspunkt interesserede Andersen sig ikke for Vor Frue Kirke eller billedhuggerkunsten han VILLE teateret, og kun det. Langt senere, den 18. oktober 1833, mødtes de to igen, denne gang i Rom, hvor Andersen netop var ankommet, og Thorvaldsen havde boet i 35 år. De næste 4 måneder blev af største betydning for Andersen. Han skrev ofte om Thorvaldsen - om den erfarne kunstner, der støttede ham og opmuntrede ham til at udleve de digteriske drømme, om den erfarne kæmpe, der trøstede når de kritiske røster lød fra Danmark og om deres skæbnefællesskab, som Andersen udtrykker det i»børnesnak«(1859). Her hører den fattige dreng, hvordan kammerjunkerens datter selvbevidst pointerer, at»dem hvis navn ender på sen, dem kan der nu aldrig i verden blive noget af! Man skal sætte sine arme i siden og holde dem langt borte fra sig, disse sen!, -sen!«men historien slutter»nu gik der mange år, og i dem bliver børn til voksne mennesker. Der stod i byen et prægtigt hus, det var fuldt af herligheder, alle folk ville se det, 6
selv folk uden for byen kom ind for at se det, hvem monstro af de børn vi har fortalt om, kunne kalde det sit? Ja, det er da let at vide! Nej, det er da ikke så let endda. Det hus var den lille fattige drengs; ham blev der dog noget af, skønt hans navn endte på»-sen«thorvaldsen«. I»Billedbog uden Billeder«(1840) ser månen ind i den fattige stue i Grønnegade til en lille dreng i stumpeskjorte»det er jo Bertel!«og pludselig ser månen ind i Vatikanets sale, og den ser videre, at nye marmorguder springer af stenene og endelige lyder et råb fra bådene et»hurra for Bertel Thorvaldsen«. Thorvaldsen fik selvfølgelig et dedikeret eksemplar af bogen. Ved Thorvaldsens begravelse kredser Andersen om samme tema og indleder sit sørgedigt med:»træd hen til Kisten her! kom, fattig Mand i din Kreds fødtes han, og Du tør sige: Han blev en stolthed for vort folk og Land En Glands han kasted over Danmarks Rige!«samme eventyr, og Andersen læste højt af ufærdige værker, medens Thorvaldsen arbejdede. Andersen satte ord til det hårde marmor og digtede videre på beskuerens vegne, så relieffet med Amor hos Anakreon blev til»den uartige Dreng«(1835), hvor Amor lukkes ind til den gamle digter og som tak skyder ham i brystet. Psyke inspirerede til»psyken«(1861) og til digtet :»Hvis Thorvaldsen Dig Saae, o søde Lykke: Han Dig i Marmor gav, - og vi fik Psyche«Træk fra Thorvaldsens liv, fra museet og hans død i Det Kongelige Teater, gendigtes i f.eks. Improvisatoren (1835), Nabofamilierne (1847) og Lykke-Peer (1870). En direkte inspiration fra digter til billedhugger er mere usikkert, men en lille anekdotisk erindring fra Nysø i 1843 skal afslutte dette rids af trianglen: H.C. Andersen, Bertel Thorvaldsen og Vor Frue Kirke:»En Morgen, da han formede i Leret sit store Basrelief»Gangen til Golgatha«, som nu smykker Frue Kirke, traadte jeg ind i hans Atelier.»Siig mig«, sagde han,»finder De, at jeg har klædt Pilatus rigtig paa!de maa ikke sige Noget til ham!«raabte Baronesse Stampe, som stadig var hos ham.»det er rigtigt, det er fortræffeligt! gaae Deres Vej!«Thorvaldsen gjentog sit Spørgsmaal;»nu vel!«svarede jeg,»da De spørger mig, saa maa jeg sige Dem, at jeg rigtignok synes, at Pilatus der, mere er klædt som en Ægypter end som en Romer!Synes jeg det ikke selv!«sagde Thorvaldsen, og greb med haanden ind i Leret og sønderrev Figuren.»Nu er De Skyld i at han har ødelagt et udødeligt Værk!«raabte Baronessen.»Saa kan vi gjøre et nyt udødeligt Værk!«sagde han i muntert Lune og formede Pilatus, saaledes som han nu staaer på Basrelieffet i Frue Kirke.«I december 1844 udgav Andersen»Biografisk Skizze«om Thorvaldsen, og på 100 årsdagen skrev han i sin dagbog: «..jeg følte saa meget i mit Liv beslægtet med Thorvaldsen, vor fattige Fødsel, vor Kamp og vor store Verdens Erkjendelse..«Selvom Thorvaldsen ikke beretter om Andersen, var der uden tvivl tale om et gensidigt behag ved det fælles samvær både i Rom, i København og på Nysø i lyse sommerdage. Thorvaldsen sad ofte trofast ved oplæsningsaftener for at høre og atter høre de Oehlenschläger læser op, Thorvaldsen sover og H.C. Andersen ryger pibe. Tegnet af Wilhelm Marstrand 7
Om orgelmatinéerne Forårets orgelmatinéer er med både danske og udenlandske organister AF FLEMMING DREISIG De medvirkende solister ved lørdagsmatinéerne er i vid udstrækning Vor Frue Kirkes to organister Flemming Dreisig og Mads Høck. Andre organister optræder løbende, og det har været tradition gennem tiden at gøre brug af gode kræfter fra nabokirker, staden og dens nærområder. Fremover vil vi se denne praksis let ændret, så der også bliver lejlighed til at stifte et mere landsdækkende bekendtskab med de dygtigste solister af tiden under den populære korte form, som lørdagsmatinéerne kl. 12 giver mulighed for. Ved den første halvtimes koncert den 5. marts får vi endda besøg fra Stuttgart. Jürgen Schwab spiller værker fra dansk/tysk barok samt Mozart og Mendelssohn. Orgelmatinéer 2005 MARTS 5. Jürgen Schwab Buxtehude, Bach og Mendelssohn 12. Anna Eriksson (DKDM Solistklasse) Joh. Seb. Bach og Chr. Ritter 19. Jytte Lundbak Buxtehude, Franck og Elkjær Petersen APRIL 2. Flemming Dreisig Joh. Seb. Bach og W. A. Mozart I løbet af de følgende lørdage får vi besøg af bl.a. Jytte Lundbak fra Holbæk i et program med gammelkendte navne som Buxtehude og Bach samt, af vor tid, danskeren Peter Elkjær Petersen. Der bliver herudover lejlighed til at stifte bekendtskab med to talenter fra Musikkonservatoriets Solistklasse: nemlig Anna Eriksson, som spiller Bachs c-mol passacaglia og Marico Takei med Widor s 6. symfoni. Mads Høck afslutter forårsrækken af matinéer den 30. april med Hartmann s Sonate i g- mol og mindre stykker af Niels W. Gade. International kendt organist I et særligt samarbejde med Den kroatiske Ambassade indbydes den følgende lørdag den 7. maj ligeledes kl. 12.00 til en spændende koncert med den internationalt højt estimerede kroatiske organist, professor Mario Penzar fra Zagreb. Mario Penzar har, udover i - Lørdage kl. 12 - fri adgang 9. Mariko Takei (DKDM Solistklasse) Ch. M. Widor: Symphonie VI 16. Mads Høck Joh. Seb. Bach 23. Flemming Dreisig Marcel Dupré 30. Mads Høck I.P.E. Hartmann og N.W. Gade MAJ 7. Mario Penzar (orgel) Koncert arrangeret i samarbejde med Den kroatiske Ambassade Europa, tourneret som solist i USA og Rusland og har hyppigt optrådt i kroatisk TV og radio. Til daglig er Penzar organist ved Jesu Hjerte Kirke i Zagreb samt professor ved Musikakademiet, hvor han også er grundlægger af»the Croatian Baroque Ensemble«. Programmets sammensætning vil blive præget af såvel traditionelt kendte værker som nyere kroatisk tonekunst. Korsangen i påsketiden»en bedre Matthæus Passion skal man lede længe efter«var Berlingske Tidende så venlig at skrive efter sidste års opførelse i Domkirken. Igen i år indledes Påskeugen med Bachs fantastiske musikalske beretning om begivenhederne Skærtorsdag og Langfredag. Det bliver fredag d. 18.marts kl.19, hvor Københavns Drengekor sammen med medlemmer af Concerto Copenhagen over en hel aften opfører værket med den berømte tyske tenor Rufus Müller i fortællerrollen som evangelist. En række af Bachs mest berømte arier findes i altpartiet, der i år bliver sunget af den belgiske kontratenor Patrick van Goethem. Vor egen Johan Reuter synger Jesus og Pernille Bruun varetager sopranpartiet. To helt unge store talenter begge tidligere medlemmer af Københavns Drengekor synger henholdsvis tenor- og basarierne: Adam Riis og Jakob Bloch. Solister og kor akkompagneres af en række af Skandinaviens fineste barokspecialister, og der 8
spilles på originalinstrumenter i såkaldt»lav«stemning således som klanglejet var i 1700-tallet. Opførelsen dirigeres af Ebbe Munk. Billetter på Billetnet, tlf. 7015 6565. Resterende billetter ved indgangen fra kl.18. Vor Frue Kirkes Kantori giver Passionen et særligt musikalsk udtryk, når de Langfredag d. 25.marts kl.14 blandt andet opfører Heinrich Schütz Langfredagsmottetter fra samlingen Cantiones Sacrae et af 1600-tallets vokale hovedværker. Ebbe Munk dirigerer. Den»stille«uge inden Påskemorgen afsluttes med påskevesper med Københavns Drengekor lørdag d. 26.marts kl.19. Og så skal koncertrækken Nordiske Karedraler til at slutte. To romantiske komponister, der begge var tæt knyttet til det danske musikliv er derfor på programmet fredag d. 15.april kl.20 nemlig Hartmanns og Gades svenske kollega Johan August Söderman med sine Andeliga Sånger og Mendelssohn med et af hans sidste store værker Drei Psalmen op.78. Ved denne koncert vil også Hartmanns 200-årsdag blive mindet med domorganist Flemming Dreisig ved orglet. Der er gratis adgang til denne koncert. Det er der også når Helsinki Domkirkes drenge- og mandskor Cantores Minores slutter det nordiske tema endeligt af med et program i Domkirken med finsk kormusik fra flere århundreder. Det sker ved en koncert lørdag d. 11.juni kl.16. Denne koncert dirigeres af korets nye chef Hannu Narjanen. Menighedsrejse til Polen Hermed indbydes til deltagelse i en menighedsrejse til Krakow i Polen, 30. maj til 3. juni 2005. Vi skal stifte bekendtskab med en af Europas mest spændende byer og kirkens historie i dette område, hvor katolicismen har en af sine absolutte højborge. Men samtidig er det sydlige Polen det sted i landet, hvor der er flest protestanter. Krakows store torv og domkirker, det prægtige kongepalads, et vidunderligt kunstmuseum og ikke mindst et af Europas ældste bevarede universiteter er sammen med byens rolige rytme og varme stemning det, der gør Krakow til den største rejseoplevelse i det moderne Polen. Rejsen ledes af præster fra ved Helligaands, Trinitatis og Vor Frue kirker sammen med menighedsrådsformand Karsten Fledelius. Møder som optakt til turen til Polen Der holdes en række forberedelsesmøder til turen, men tilmelding er ikke afhængig af deltagelse i alle forberedelsesmøderne. - Torsdag den 31. marts kl. 19.30 i Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67:»En introduktion til det sydlige Polens historie.«kaffebord. - Torsdag den 28. april kl. 19.30 i Trinitatis Sognehus:»Krakows kirke, kultur- og arkitekturhistorie.«kaffebord. - Torsdag den 19. maj kl. 18.30 med spisning i Trinitatis Sognehus. Alle spørgsmål af praktisk art vil blive besvaret denne aften. Pris og praktiske oplysninger Pris: 4.600 kr. Heri er inkluderet: Fly Kastrup-Warszawa t/r, bus Warszawa Krakow t/r samt heldags udflugt med bus, hotel med 4 overnatninger i delt dobbeltværelse, halvpension, alle entreer og guider. Tillæg for enkeltværelse på hotellet udgør 900 kr. Afrejse 30.5. med SAS, SK 751, fra Københavns lufthavn kl. 8.15. Mødetid i terminal 3 kl. 7.00. Hjemkomst 3.6. til Københavns lufthavn kl. 20.55. Vi modtager maksimalt 44 tilmeldinger. Det sker efter»først til mølle«-princippet. Program samt tilmeldingsblanket kan fås ved henvendelse til Kirkekontoret, Pilestræde 67, 1112 København K. Tilmeldingsfrist 29. april 2005. Skt. Maria kirken på det gamle bytorv i Krakow 9
Det sker i Domkirken PÅ SPORET AF GUD Foredragsrækken fortsætter med to møder i samarbejde med Trinitatis Kirke i Trinitatis Sognehus Pilestræde 67. Det er gratis og alle er velkomne. Ugudelige svenskeres guddommelige værker Sognepræst Gudmund Rask Pedersen har som foredragsholder og som skribent beskæftiget sig indgående med samspillet mellem kristendom og litteratur. Foredraget vil forløbe som en litterær lystrejse på sporet af Gud med neddykning i romaner af nyere svenske forfattere som Kerstin Ekman, Sven Delblanc, Torgny Lindgren, P. O. Enquist m.fl. Torsdag 10. marts kl. 14.30. Karen Blixen og kristendommen v. sognepræst Johannes H. Christensen. Hos Karen Blixen er kristendommen til stadighed en anfægtelse og en modsigelse. Det vil blive belyst med vægt på»den udødelige historie«og»babettes gæstebud«. Foruden at være sognepræst i Skovshoved er Johannes H. Christensen også film- og litteraturkritiker ved Jyllands-Posten og debattør. Torsdag 14. april kl. 14.30. FREDAGSTRÆF Hver anden fredag i lige uger er der mulighed for at mødes over et let måltid, lidt sang og hyggeligt samvær. Det foregår i Rotunden lige efter fredagsaltergang. I foråret bliver det den 11. marts, 8. april og 6. og 20. maj. Måltidet koster 10 kr. og alle er velkomne præsten og menighedsrådet, eller blot at få endnu en stille stund før byens puls tager over. MUSEET I VOR FRUE KIRKE Kirkens lange og dramatiske historie fortælles i tekst og billeder i kirkens museum, der er indrettet på 1. etage langs korets runding. Museet er åbent tirsdage og onsdage mellem kl. 10 og 14 fra 5. april. I det samme tidsrum er der også åbent ned til ruinerne af den gotiske kirkebygning. TURISTBODEN Turistboden, med postkort, musik cd er og bøger om kirken, er så vidt mulig åben på hverdage kl. 10 til 15 fra 1. april. SOGNEINDSAMLING OG INTERNATIONALT BESØG Søndag d. 6. marts får vi besøg af Kirkernes Verdensråds generalsekretær, Dr. Sam Kobia. Han og Anders Gadegaard vil begge medvirke i højmessen, hvor der også bliver deltagelse af medlemmer af andre kirkesamfund i Danmark. Efter højmessen er der sogneindsamling. Vi samler ind sammen med Trinitatis og Helligånds sogne. Knudepunkt for indsamlingen er Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67. Start 11.30. Der er en let buffet at styrke sig på, når man kommer tilbage. Tilmelding til kordegnekontoret på tlf. 33 37 65 40. KIRKEFROKOST OG ÅRSMØDE. På kirkens fødselsdag Mariæ Bebudelsesdag den 13. marts vil vi gerne indbyde til kirkefrokost i Rotunden efter højmessen. I forbindelse med frokosten afholder Menighedsplejen sit årsmøde, med orientering om året det gik. Alle er velkomne. KIRKEKAFFE Søndag efter højmessen indbydes alle til at nyde en kop kaffe eller te i kirkens forhal. Her gives mulighed for at hilse på andre kirkegængere, Åbningstider: Torsdag og fredag kl. 20-00.30, søndag kl. 19-23. Andagt med nadver hver torsdag kl. 22 Poetisk andagt hver fredag kl. 23 Andagt med bibelmeditation hver søndag kl. 20 Midnatsbøn hver torsdag og fredag kl. 00.00 Aftenbøn hver søndag kl. 22.30 www.natkirken.dk 10
Gudstjenester marts-maj 2005 MARTS: Torsdag d. 3. kl. 22: Signe M. Berg, Nadvergudstjeneste i Natkirken kl. 11: Johannes Langhoff kl. 10: Anders Gadegaard, Fredag d. 4. Søndag d. 6. Midfaste besøg af WCC Gen. Sekr. Sam Kobia kl. 14: Konfirmandgudstjeneste, Anders Gadegaard kl. 17: Prof. Martin Schwarz Lausten Torsdag d. 10. kl. 22: Signe M. Berg, Natkirken Fredag d. 11. kl. 11: Jesper Stange Søndag d. 13. kl. 10: Anders Gadegaard - Kirke Mariæ Bebudelse frokost: Menighedsplejens Årsmøde kl. 14: Taizéandagt, Signe M. Berg kl. 17: Ane Hjerrild Fredag d. 18. kl. 11: Johannes Værge Søndag d. 20. kl. 10: Jesper Stange Palmesøndag kl. 14: Johannes Værge kl. 17: Eskil Dickmeiss Torsdag d. 24. kl. 10: Anders Gadegaard Skærtorsdag kl. 17: Mia Lund Rao kl. 22: Signe M. Berg, Natkirken Fredag d. 25. Langfredag Lørdag d. 26. kl. 10: Johannes Værge kl. 17: Arne Bugge kl. 23: Signe M. Berg kl. 19: Anders Gadegaard, Vesper kl. 23.30: Signe M. Berg og Anders Gadegaard kl. 7.15 Signe M. Berg Søndag d. 27. Påskedag kl. 10: Anders Gadegaard kl. 17: Ole Jensen Mandag d. 28. kl. 10: Jesper Stange 2. Påskedag kl. 17: Johannes Værge Torsdag d. 31. kl. 22: Signe M. Berg, Natkirken APRIL: Fredag d. 1. kl. 11: Mads-Bjørn Jørgensen Søndag d. 3. kl. 10: Johannes Værge 1. søndag e. påske kl. 14: Ane Hjerrild: Økumenisk gudstjeneste kl. 17: Harald Nielsen Torsdag d. 7. kl. 22: Rebecca Rudd, Natkirken Fredag d. 8. kl. 11: Anders Gadegaard Søndag d. 10. kl. 10: Jesper Stange / Anders 2. søndag e. påske Gadegaard, konfirmation kl. 14: Taizéandagt, Anders Gadegaard kl. 17: Anders Gadegaard Torsdag d. 14. kl. 22: Rebecca Rudd, Natkirken Fredag d. 15. kl. 11: Jesper Stange Søndag d. 17. kl. 10: Johannes Værge 3. s. e. påske kl. 17: Jesper Stange Torsdag d. 21. kl. 22: Signe M. Berg, Natkirken Fredag d. 22. kl. 10: Jesper Stange / Mads-Bjørn Store Bededag Jørgensen, konfirmation kl. 12: Anders Gadegaard / Mia Lund Rao, konfirmation kl. 17: Detlef von Holst Søndag d. 24. kl. 10: Anders Gadegaard 4. s. e. påske kl. 17: Niels Jørgen Cappelørn Torsdag d. 28. kl. 22: Signe M. Berg, Natkirken Fredag d. 29. kl. 11: Johannes Værge MAJ: Søndag d. 1. kl. 10: Johannes Værge 5. s. e. påske kl. 17: Kathrine Lilleør Torsdag d. 5. kl. 10: Jesper Stange Kr. Himmelfart kl. 17: Ole Jensen kl. 22: Signe M. Berg, Natkirken Fredag d. 6. kl. 11: Johannes Langhoff Søndag d. 8. kl. 10: Anders Gadegaard 6. s. e. påske kl. 17: Jesper Stange Torsdag d. 12. kl. 22: Signe M. Berg, Natkirken Fredag d. 13. kl. 11: Anders Gadegaard Lørdag d. 14. kl. 19: Johannes Værge, Vesper Søndag d. 15. kl. 10: Jesper Stange Pinsedag kl. 17: Anders Gadegaard Mandag d. 16. kl. 10: Johannes Værge 2. Pinsedag kl. 17: Camilla Sløk Fredag d. 20. kl. 11: Signe M. Berg Søndag d. 22. kl. 10: Jesper Stange Trinitatis kl. 17: Ane Hjerrild Torsdag d. 26. kl. 22: Signe M. Berg, Natkirken Fredag d. 27. kl. 11: Mads-Bjørn Jørgensen Søndag d. 29. kl. 10: Anders Gadegaard 1. s. e. trinitatis kl. 17: Harald Nielsen 11
Hvorfor dåb? - hvad er kristen tro? Dåben er et vidunderligt øjeblik, det lyser ud af alle forældre, som bærer deres barn til dåben. Gud tager i kærlighed imod barnet og lover at være med det i evighed. Men til dåben hører også alt det, der følger efter: Forpligtelsen til at oplære barnet i den kristne tro. Og det kan ikke begynde tidligt nok med både bibelfortælling og salmesang. Mange forældre og faddere føler sig ikke udrustede til det, slet og ret fordi de ikke synes, de véd nok om kristendommen. Derfor tilbyder vi nu i samarbejde med fire andre kirker i Indre By et undervisningsforløb over tre søndage. Emnet er indholdet i den kristne tro og en vejledning i, hvordan man formidler kristendom til de mindste. Der vil også blive sat fokus på etiske spørgsmål og ligheder og forskelle til andre religioner, især Islam. Kurset afholdes i hver kirke én gang om året. Man kan frit tilmelde sig både forud for og efter sit (fadder)barns dåb og kombinere de dage, der passer bedst. I foråret ser planen således ud: Lektion I, i Trinitatis kirke søndag den 13. marts kl. 14-16, eller i Vor Frue kirke søndag den 8. maj kl. 14-16. Lektion II, i Trinitatis kirke søndag den 3. april kl. 14-16, eller i Vor Frue kirke søndag den 22. maj kl. 14-16. Lektion III, i Trinitatis kirke søndag den 17. april kl. 14-16, eller i Vor Frue kirke søndag den 12. juni kl. 14-16 Der fortsættes i Sct. Andreas kirke og Sct. Petri kirke til efteråret. Tilmelding samt nærmere oplysninger på kirkekontoret, Pilestræde 67, tlf. 33 37 65 40, email: kontor@domkirken.dk Adresser Vor Frue Kirkes kontor Pilestræde 67 1112 Kbh. K., 33 37 65 40 man.- fre. 9-13, tors. til 18, lør. efter aftale kontor@domkirken.dk Domprovst Anders Gadegaard Fiolstræde 8, 1171 København K 33 14 74 32, hjemme: 33 14 85 65 Fax: 33 14 74 37, abg@km.dk Træffes kl. 10-11 undt. man., tors. tillige kl. 18-19 Stiftspræst Jesper Stange Lyngby Kirkestr. 12, 2800 Kgs. Lyngby 45 88 24 60, jst@km.dk Træffes i kirkens præstekontor man.-tors. 33 47 65 31 Sognepræst Johannes Værge Fiolstræde 8, 1171 København K. 33 14 10 91, johs.v@mail.dk Træffes bedst ons. tors. og fre. kl. 10-11. Natkirkepræst Signe M. Berg 33 18 64 27, pastorberg@domkirken.dk Træffes i Natkirkens kontor tirs. kl. 15-17 samt i Natkirkens åbningstid tors. og fre. Ulønnet hjælpepræst Ane Hjerrild Sekretariatschef i Det Mellemkirkelige Råd ane@interchurch.dk Domorganist Flemming Dreisig 45 87 41 14 dreisig@domkirken.dk Organist Mads Høck 44 24 68 00, hoeck@domkirken.dk Kirketjenere 33 15 10 78 bedst kl. 9-9.30 og 12-12.30 ktj@domkirken.dk Sognemedhj. Susanne Torgard Træffes i kirken tirs.-tors. og lør. kl. 10-12 fre. kl. 15-17, søn. kl. 12-14 eller efter aftale tlf. 33 18 64 22 sognemhj@domkirken.dk Natkirkens Sognemedhj. Christina Mertz Fundrup christina@natkirken.dk Menighedsrådsformand Karsten Fledelius 40 13 40 60, karsten@hum.ku.dk DOMKIRKENS ÅBNINGSTIDER Morgenandagt alle Gironummer: 2 05 54 14, eller - hvis du ikke bor i sognet - mandag-lørdag 8.00-17.00 hverdage 8.10-8.30 Kirkekontoret tegn abonnement 50 kr./år. torsdag-fredag tillige 20.00-0.30, DOMKIRKEN udgives af Pilestræde 67 Ansv. red.: Ane Hjerrild søndag 8.30-19.00 Vor Frue sogns menighedsråd. 1112 København K. Layout: Space Monkey herefter Natkirke til 23.00 domkirken.dk STØT BLADET med en gave, Tryk: Monsun