Invitation til markvandring

Relaterede dokumenter
Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen i Aulum Fritidscenter

Vildtpleje i det åbne land er oaser for fugle, dyr og bier. Jeg har på det seneste været på to ekskursioner, som har været både spændende og lærerige.

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Insektvolde. Insektvolde

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Atter en flot lodsejerfest i det Midt-Vestjyske

HiBird Vildtafgrøder

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

De vilde bier i den bornholmske natur

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

-Og FJDs markvildtpris 2015 gik til Knud Overgaard, Vildbjerg!

Terræn: Billund Billund Tælling efterår 2014

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

Terræn: Bredsten Bredsten Tælling forår 2016

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.

PROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver,

Biotopplaner. Biotopplaner

Sølvpiskedrengene taler ud

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje

HABITATS ApS September Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Sådan hjælper du markvildtet

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Terræn: Billund Billund Tælling efterår 2012

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger

Bynatur og livskvalitet

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Protokol fra vejsyn på den private fællesvej Fuglsigvej i Årre, afholdt onsdag den 24. april 2013 kl

1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Indtryk fra en vellykket solskinshovedprøve

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Det Grønne Råd, Skive Kommune. Referat

Bedre vilkår for vildt

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Faktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006, Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

25. udgave Juni Rejsegilde drivhus se side 9.

Februar ÅRGANG

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Årsmøde i Jægerrådet Ikast-Brande kommune. Onsdag d. 1. februar 2017 kl. 19

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet

Tælleområde Bredsten Bredsten

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Denne lektion omhandler Terrænpleje

Program. Forår Vesthhuset Frederiksbergvej 22, 4180 Sorø To min. gang fra stationen, tog hver halve time

Referat fra bestyrelsesmøde

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

KvongPosten Februar 2019

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg


Holstebro Kommunes. Årsberetning. for

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Sommer I Hesselbækpark

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Forvaltning af agerlandets vilde fauna

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug.

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

2015 Fællesskabsprisen

Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser

Indholdsplan Landbrug og gartneri

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Transkript:

Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber m/forskellige frøsorter-barjordsstriber-insektvolde m.m. Sådan indledtes indbydelsen som jagtforeningerne og terrænlederne i et midtjyske uddelte til de mange lodsejere og også fik annonceret i Dagbladet i Holstebro og Herning Ugeavis Kraftig regn i løbet af torsdagen var afløst af solskin, da 39 interesserede troppede op ved Aulum, hvor 5-6 jagtlejere og landmænd er gået sammen og har lavet i alt 19 vildtstriber/naturstriber. Flemming Østergaard fortalte, at landmændene havde pløjet, og så var der et såhold som med små maskiner såede striberne i løbet af 3 timer. Man kan næsten ikke så tyndt nok i naturstriber til fuglevildt, som absolut ikke skal gødskes. Det ideelle såtidspunkt er samtidig,som man sår vårbyg, så er væksten passende, når agerhønsekyllin gerne er klækket. Det blev dog også nævnt, at på lerjord kunne man med fordel så lidt senere. Alfa og omega er, at der er redeskjul af fx hundegræs og timothe. Man kan også have permanente striber, som så skal fræses hvert forår.. I området er der en bæk og megen naturlig vegetation og træer. På sin vis en indbydende biotop. 1

Også i Aulum-området har den plagsomme dræbersnegl holdt sit indtog Herning Kommune har øje for naturen og støtter diverse tiltag for forbedring af biodiversiteten og mangfoldigheden med bl.a. anlæggelse af naturstriber med et beløb på 30.000,-, og det var glædeligt, at en biolog fra kommunen var med på ekskursionen og ved selvsyn kunne se de smukke striber i landskabet og anlæggelse af de oaser, de er for insekter og fugle. Knud Overgaard fortæller, at der på 25 steder/gårde er sået striber med frø, der er købt for de kommunale penge. Det drejer sig faktisk om 12 hektar, som er udlagt med hektartilskud, da gældende regler for samme naturligvis er overholdt. Herefter kørte vi til Vildbjerg og besøgte John og Svend Erik Kjærgaard. Her har DCE Nationalt Center for Miljø og Energi (Tidligere hed det DMU) under Aarhus Universitet et stort forsøgsprojekt i gang. Jørgen Pagh Bertelsen står for projektet, og han fortalte, at DCE har 7 forsøg af samme art i gang. 1 på Djursland, 1 i Låsby området, 1 i Vildbjerg, 2 på Fyn og 2 på Sjælland. 2

Jørgen Pagh fortalte, at det var det første forsøgsår. DCE ønsker at finde ud af insektlivet i de meget varierede naturstriber. Omkring eksempelvis insektvoldes betydning havde man gode referencer fra svenske og engelske undersøgelser. DCEs ærinde er ikke jægernes, men vilkårene for agerlandets fugle og pattedyr, da samme har været i rivende tilbagegang. At forbedringer så også vil komme til at smitte af på jægerne er en anden sag. Jørgen Pagh fremhævede, at et er meget vigtigt at få landmænd og deres rådgivningscenter læs Skejby med. Han var imponeret over, hvordan man med vejledning herfra havde optimeret produktionen ved en effektiv markstyring. Gennem ovennævnte forsøg er landmænd med til at udvikle projektet, hvis videre færd i høj grad vil være afhængig af de resultater, forsøgene viser. Herefter må man gøre sig klar, hvor gennemslagskraften vil være størst, hvis de skal indgå i støtteordninger. Man må kunne dokumentere effekten. John Kjærgaard har 2900X10 m udlagt i striber. John har udført det praktiske arbejde, DCE har leveret frø. Flere gange i løbet af aftenen blev det betonet, at høje træer i læhegn er uønskede, da de i alt for høj grad er effektive udsigtspladser for rovfugle. 3

For hver 100 m har man løftet såmaskinen nogle meter. Det er vigtigt med et godt såbed, man må ikke så for dybt, og man skal ikke følge frøfirmaers anbefaling for udsåning, så bliver der alt for mange planter. Som det kan ses på billedet er striberne opdelt i felter med numre. Man foretager løbende støvsugning af insekter. Vildtstriber må ikke gro sammen 4

I højre side er der en insektvold Når marken om føje tid er høstet, er der stadig god dækning for agerhøns m.m. 5

Aftenen sluttede i Johns maskinhus, hvor vi fik grillpølser øl og kaffe. Knud Overgaard sagde, at han og John havde haft en del spekulationer over antallet af deltagere og indkøb af proviant pølser, øl og kaffe de havde nok, vi var som nævnt 39.. En stor tak til arrangørerne og Jørgen Pagh for en udbytterig og inspirerende aften. Vi kunne tage FJD s folder med hjem. Den kan meget anbefales. Er rigtig god.. NMO 2012 6