21. okt. 09 Velkommen til CSR og klimakompasset
21. okt. 09 Velkomst adm. direktør Claus Spiegelhauer Formand for DI Hovedstaden 2
CSR 21. okt 09 DI Hovedstaden - CSR Hvorfor og hvordan? Dorte Gram Nybroe Konsulent, DI
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Agenda 1. Hvad er CSR og hvorfor beskæftige sig med det? 2. Eksempler på CSR-aktiviteter 3. Hvad gør virksomhederne? 4
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Kært barn har mange navne Corporate Social Responsibility (CSR) Virksomheders samfundsengagement Forretningsdrevet samfundsansvar Bæredygtighed Sustainability Den tredobbelte bundlinje Et koncept, hvor virksomheder frivilligt integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med deres interessenter EU-Kommissionen 5
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Virksomhedernes samfundsengagement er frivilligt 6
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 De tre CSR niveauer "CSR skaber godt omdømme i nærmiljøet" "CSR kan begrænse risiko for dårlig omtale" "CSR skaber nye forretningsmuligheder" Filantropi Risikostyring Strategisk CSR 7
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Hvorfor beskæftige sig med CSR? 1) Øget pres fra myndigheder 2) Styrke omdømmet og herved rekrutteringsgrundlaget 3) Ansvarlig leverandørstyring styrker kvalitet 4) Besparelser (energi-/vandforbrug, miljøledelse) 5) Mulighed for innovation og nye pro - dukter der adresserer nye behov 6) Øgede krav/forventninger til virksomheder både på B2B og B2C markedet risikominimering 8
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Agenda 1. Hvad er CSR og hvorfor beskæftige sig med det? 2. Eksempler på CSR-aktiviteter 3. Hvad gør virksomhederne? 9
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Kender I sager på problemer med leverandørstyring? 10
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Global Compact - de 10 principper Menneskerettigheder 1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde. 2. Virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger. 4. Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde. 5. Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde. 6. Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. Miljø 7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. 8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. 9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Antikorruption 10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusiv økonomisk udnyttelse og afpresning. 11
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 csrkompasset.dk 12
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Medarbejderaktiviteter Forebyggelse Fastholdelse Integration 13
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Kundekrav: Kender I sager hvor produktet er i søgelys? 14
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Miljø- /Klimaaktiviteter Kilde: Overskud med omtanke 15
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Klimakompasset.dk 16
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Øvrig infomation DI s hjemmeside: di.dk Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: samfundsansvar.dk Brancheinitiativer Handel og Ansvar handel.di.dk Fødevarekompasset foedevarekompasset.dk
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Agenda 1. Hvad er CSR og hvorfor beskæftige sig med det? 2. Eksempler på CSR-aktiviteter 3. Hvad gør virksomhederne? 18
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Miljø topper som nyt CSR-tiltag Andel af virksomheder, der forventer at benytte det enkelte tiltag Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Tiltag, der adresserer medarbejderne Tiltag, der adresserer miljøet Tiltag, der adresserer leverandører Tiltag, der integrerer CSR i innovation Tiltag, der adresserer korruption Kilde: DI's virksomhedspanel. Survey blandt 557 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo april 2009. 19
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 Stigning i CSR-indsats trods krisen Andel virksomhederne der forventer hhv. stigende og faldende CSR-aktiviteter inden for de kommende par år Pct. 30 25 20 15 10 5 0 Stigende Faldende Kilde: DI's virksomhedspanel. Survey blandt 557 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo april 2009. 20
Dorte Gram Nybroe CSR 21. okt 09 CSR Konsulent Dorte Gram Nybroe dgny@di.dk 33 77 37 69 21
Nethe Veje Laursen DI Hovedstaden 21. okt. 09 Klimapolitik og erhvervslivet Medlemsmøde i DI Hovedstaden
Nethe Veje Laursen DI Hovedstaden 21. okt. 09 Udfordringen A No change B CO2 emission to limit temp. increase to 2,0-2,4 degrees
Nethe Veje Laursen DI Hovedstaden 21. okt. 09 3 niveauer i klimapolitikken FN, UNFCCC, COP15 5 pct. EU 8 pct. Danmark 21 pct. 24
DKK. pr. ton CO2 Nethe Veje Laursen DI Hovedstaden 21. okt. 09 CO2 kvote = et ton CO2 250 Prisudvikling for 2009-kvoter 200 150 100 50 0 Kilde: EEX, Point Carbon og Nationalbanken 25
Nethe Veje Laursen DI Hovedstaden 21. okt. 09 EU's kvotesystem 2008-12 Reduktion 8 pct. Kvoteomfattet sektor Ikke kvoteomfattet sektor 122,5 mio. ton CO2 26
Nethe Veje Laursen DI Hovedstaden 21. okt. 09 EU's kvotesystem 2013-20 Reduktion 20/30 pct. Kvoteomfattet sektor Ikke kvoteomfattet sektor 10% i EU 20% i DK 27
Mio. tons per år Nethe Veje Laursen DI Hovedstaden 21. okt. 09 Danmarks CO2 udslip 40 35 30 25 20 15 Danmarks udslip af drivhusgasser i 2005 37,5 3,6 7,9 26,4 8,2 12,2 30 10 5 18,2 13,8 0 Kvote Ikke-kvote 2020-mål Energisektor Industri Transport Landbrug Mindre erhverv og affald Opvarmning bolig Kilde: Dansk Energi 28
www.klimakompasset.dk Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Lidt historik Udviklet på opfordring fra virksomhederne Etableret i 2008 Udbygget oktober 2009 Samarbejde mellem DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 30
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Formål Brugbart og lettilgængeligt værktøj Guide virksomheder til at lave en klimastrategi Øge vidensniveauet Bringe budskabet: Sænk dine omkostninger - og få et bedre image! 31
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Indhold på Klimakompasset www.klimakompasset.dk Hvorfor udarbejde en klimastrategi? Drejebog for udarbejdelsen af en klimastrategi CO2- Beregner Hvordan nedbringer jeg min CO2- udledning? Samling af cases 32
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Hvorfor en klimastrategi? Reducerer energiforbrug Omdømme og brand. Interessenter Fremtidig miljølovgivning. 33
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Udarbejd en Klimastrategi Trin 1: Få ledelsens opbakning Trin 2: Udpeg en klimaansvarlig Trin 3: Analyser virksomhedens klimapåvirkning Trin 4: Opstil målsætninger for CO2-reduktioner Trin 5: Udarbejd en handlingsplan Trin 6: Implementer klimastrategien Trin 7: Evaluer implementeringen 34
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Beregn virksomhedens CO2 aftryk 35
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Hvordan fungerer CO 2 -beregneren 36
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Videreudviklingen af Klimakompasset 37
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Produktion af indkøbte materialer 38
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Bortskaffelse af affald 39
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Ny mulighed for rapportering Stemmer overens med kravene i Carbon Disclosure Project 40
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Opnå reduktioner Energieffektivisering i bygninger, produktion og kontorhold Transport Indkøb af råvarer og materialer Stil krav til leverandører Produktudvikling Bortskaffelse og genanvendelse Køb af CO2-kvoter CO2-neutral el og varme 41
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Klimakommunikation Kommuniker om det gode arbejde! Åbenhed kan forebygge kritik Identificer målgruppe Tal sandt og være åben og ærlig Fokuser på konkrete resultater Få andre til at støtte dit budskab Deltage i relevante klimainitiativer 42
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 De seks synder indenfor Green washing 1. At fremhæve en bæredygtig detalje og se bort fra helheden 2. At mangle bevis for sin påstand om miljømæssige fordele 3. At formulere sig upræcist 4. At fremhæve en bæredygtighedsfordel som er irrelevant for produktet (og forbrugeren) 5. At give et miljøbelastende produkt et grønt skær 6. At snyde! 1. "Naturlig hårpleje" 2. "Uden kemikalier" 3. "Grønt produkt" 4. "Uden CFC" - det er forbudt 5. "Økologiske cigaretter" 6. Husk markedsføringsloven 43
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Eksempel på kommunikationsfælde Globalt Virksomhed 44
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 EU's kvotesystem 2008-12 Reduktion 8 pct. Kvoteomfattet sektor Ikke kvoteomfattet sektor 122,5 mio. ton CO2 45
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Grøn strøm - vær at vide! Vigtige overvejelser ved grøn strøm En virksomhed, der køber grøn strøm neutraliserer CO2- udledningen i virksomhedens eget forbrug af strøm. Men det ændrer ikke i sig selv den samlede CO2 udledning i Danmark eller EU. Når man køber grøn strøm, er man ikke sikker på at tilføre verden mere vedvarende energi Endelig skal virksomheder være opmærksomme på, at de formentligt allerede har betalt for den grønne strøm over den nationale støtteordning, kaldet PSO-midlerne, der opkræves som en afgift oven i elprisen 46
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Hvad gør andre virksomheder? Eksempler fra flere typer af virksomheder Industri og produktion Services Transport Detail Videnrådgivere 47
Christina Busk Klimakompasset 21. okt. 09 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Christina Busk Konsulent E-mail: cbk@di.dk Tlf.: 3377 3636 Mob. : 2949 4564 48
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. okt 09 Få finansieret virksomhedens energitiltag - uden ekstra omkostninger Hvad er ESCO og hvordan kan det hjælpe virksomheden?
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Hvad er en ESCO? ESCO (energy service company) er en energiservicevirksomhed En virksomhed, der leverer energitjenester og/eller andre energieffektiviseringsforanstaltninger hos en kunde og herunder påtager sig en økonomisk risiko Betalingen til ESCO'en fra kunden for de leverede tjenester afhænger af, om der opnås en aftalt energieffektivisering, og om de øvrige aftalte kriterier for ydeevne opfyldes 50
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Hvordan adskiller ESCO-modellen sig fra anden energirådgivning? Besparelsesgaranti. ESCO'en påtager sig en økonomisk risiko Finansiering som en del af pakken 51
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 ESCO konceptet 52
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Hvorfor ESCO? Målbare resultater Stor erfaring med energibesparelser Manglende viden om potentiale hos kunden Teknisk komplekst God risikostyring med besparelsesgaranti Begrænset ledelsesmæssig kapacitet hos kunden Projektøkonomi og rentabilitet er kendt i forvejen
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Hvem kan levere varen? Net- og distributionsselskaberne Udstyrsleverandører Rådgivende virksomheder.
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 ESCO modeller Finansiering Udførelse Drift Rådgivning X X X X X X X X X X 55
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Fokusområder for energitjenester i industrien Bygninger Forsyning Produktion
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Indsatsområder i virksomheden Ansatte: Udnævnelse af "energi-ambassadører" træning og coaching (1-1 og i grupper) Løbende inputs fra de ansatte om potentialer i oversete områder i virksomheden Fokus på, at både produktion OG administration skal spare energi Systemer: Udbredt brug af målere og målesoftware Styringssoftware til forsyningen udefra af el, gas, varme og vand Teknologi: Forbedret kontrol af tekniske og mekaniske anlæg (kedler, pumper, osv.) Optimeret konfiguration af den eksterne vand- og energiforsyning Isolering af energibrugende anlæg samt i bygningen generelt Udskiftning og bedre styring af ventilations- og lysanlæg Genbrug af varme, køling, luft, etc. 57
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Forløbet 58
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Praktisk gennemførelse Screening Bygningsdata Nøgletal Screening Besparelsespotentiale Forbedringsforslag Analyse Dataindsamling Energianalyse Besparelsespotentiale Finansiering Projektforslag Udførelse Projektering Implementering af projekter Idriftsættelse Trimning af anlæg Træning af personale Drift Energiteknisk drift Måling Rapportering Verifikation Træning af personale 59
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Tidsperiode baseret på case Oktober 2007 August 2008 November 2008 April 2009 Indledende analyse af energiforbrug - identifikation af potentielle besparelser. Verifikation og planlægning (3 måneder) Implementerings-fase (6 måneder) Fokus på ansatte, systemer og teknologi Rekord måned; Besparelse i elforbruget (kwh): 35% Maj 2009 Juli 2009 April 2010 Endnu en rekord måned; Reduktion i CO2-emissioner: 123 tons. 9 måneder tidligere end forventet nås den samlede spare-målsætning: 14 % reduktion i utility costs Afslutning af projektet: Nyt mål om 23 % utility costs besparelse forventes opnået. 60
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Rollefordeling 61
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 RISIKOFORDELING
Casper Andersen DI Hovedstaden 21. Okt. 09 Danske ESCO-virksomheder Bl.a. Danfoss solutions Siemens Schneider Electric (tidl. TAC) DONG og andre energiselskaber Store virksomheder satser seriøst på energiservices Tak for opmærksomheden 63