1. årgang nr. 02 www.dn.dk Læs også om Sådan bruger amerikanske børnefamilier naturen. Hvordan børn vil bruge naturen i fremtiden. Hvorfor naturoplevelser er vigtige for børn. Bål og snobrød, overnatning i det fri, huler i haven, svampetur og sporjagt er ikke kun for sjov. Alt tyder på, at den tid, børn bruger i naturen, er rigtig godt givet ud. Naturoplevelser giver ikke kun glæde og udfordringer for barnet, mens det er i naturen. Ophold i naturen giver sunde og kloge børn, der vokser op som ansvarsfulde beskyttere og benyttere af naturen. Det viser en undersøgelse, Gallup har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening Børns brug af naturen oktober 2009
L E e D d ER e r L E e D d ER e r Det sidste barn i skoven i n d h ol s.12 forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings større kampagner 30 Abonner på DN tema wwww.dn.dk/dntema 20 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 / 2100 København Ø 10 ørns naturoplevelser forebygger livsstilssygdomme både hos naturen og hos børnene. Tlf: 3917 4000 / E: dn@dn.dk www.dn.dk 0 Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Ophold i naturen giver glade, sunde og kloge børn, der vokser op som ansvarsfulde beskyttere og benyttere af naturen.. Derfor er det alvorligt, når en ny undersøgelse af tre generationers oplevelser i den danske natur viser, at børn i dag tilbringer langt færre timer i naturen end deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Gallup spurgt børn, forældre og bedste- 3. g e n e r at i o n D a g e n s d o sis n at u r h o ld e r d o k t o r e n fo r dø r e n DN tema er et magasin, der udkommer i 40 2. g e n e r at i o n s.10 Layout: MediaMovers 50 n æ s t e g e n e r at i o n F r e m t id e n s e r mi n d r e g r ø n ud mmm@dn.dk hver dag børn s.8 B Redaktør: Mette Mørck Mortensen, 60 fo r æ l d r e Bø r n b r u g e r mi n d r e t id i n at u r e n s.4 Ansvarshavende: Claus Skovhus, csk@dn.dk 70 b e d st e fo r æ l d r e Bø r n e fa mili e r f j e r n e r si g f r a n at u r e n d Kolo f o n s.14 G r ø n n e b ø r n g iv e r g r ø n n e f o r æ ld r e s.16 N at u r e n e r v o r e s livs g r u n dl a g s.18 Den største barriere e r m a n g e l på t id s.20 N at u r e n e r e n g r ø n pill e s.22 ta g m e d n at u r k ata pult e n s.24 Fa k ta o m DN Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største organisation for beskyttelse af natur og miljø. Foreningen består af 140.000 medlemmer og 2.000 frivillige fordelt på 98 lokale afdelinger. forældre om deres forhold til naturen, og undersøgelsen viser entydigt, at børns dagligdag har Det daglige arbejde udføres af 60 medarbejdere i ændret sig dramatisk i løbet af de seneste tre generationer. Børnenes bedsteforældrene var J e g e r a lt id f o r b e r e d t Direktør: René la Cour Sell sekretariatet i København. ude i naturen mange gange om ugen og havde frihed og fritid til at opdage naturen på egen Kontaktpersoner i DN hånd. Men siden er der sket et voldsomt fald i den tid, børn opholder sig i naturen. De grønne Den negative udvikling skal vi vende med fokus og fællesskab. Fokus på børn, natur og bære- bedsteforældre har fået børnebørn med mange andre interesser og nuancer. dygtighed, og et fællesskab mellem fremsynede forældre, institutioner, myndigheder, medier, Ole Laursen Børn i dag kommer mindre end halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde foreninger og organisationer. ola@dn.dk tlf. 3917 4054 som børn. Hvis den tendens fortsætter, vil der ikke gå mange generationer, før vi ser det sidste I USA har en debat om amerikanske børns manglende forhold til naturen rejst sig med udgiv- barn i skoven. Det har konsekvenser, og derfor skal vi gøre noget nu både for børnenes og for elsen af bogen Last Child in the Woods - Saving Our Children from Nature-Deficit Disorder. Mette Mørck Mortensen naturens skyld. Debatten har spredt sig til hele landet gennem de største medier og har blandt andet ført til Projektleder dannelse af bevægelsen Children & Nature Network. Bevægelsen arbejder for at genskabe Vores børn skal klædes på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring naturgrundlaget. Børnene skal ud i naturen både for deres egen og for naturens skyld. Verden forandrer sig hastigt, men naturen er stadig og vil altid være vores livsgrundlag. Et kontakten mellem børn og natur. I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi en lignende national opmærksomhed og debat om børnenes forhold til naturen i Danmark. Vi ønsker os institutioner, hvor børnene kommer mere ud i naturen, og som arbejder med tankerne om en bæredygtig udvikling. Vi hjælper Leder af DN Skoletjeneste Presse mmm@dn.dk tlf. 3917 4068 Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident i DN emb@dn.dk tlf. 3917 4050 Fa k ta o m u n d e r s ø g e l s e n gerne organisationer og institutionerne med konkrete materialer og aktiviteter. Natur i generationer, september 2009 Og så vil vi naturkatapultere de danske børn og børnefamilier ud i naturen med 400 forslag Udført af Gallup for Danmarks Naturfrednings- til spændende naturoplevelser, der skal inspirere og anspore forældre til at give deres børn en forening. Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson naturoplevelse hver dag. Vores børn skal klædes på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring naturgrundlaget. Børnene skal ud i naturen både for deres egen og for naturens skyld. Ole Laursen livsgrundlag, vi på få årtier er blevet mange flere om at dele. Verdens befolkning er mere end fordoblet fra 1960 til 2009, og i 2050 vil vi være næsten ni milliarder mennesker, der formodentlig skal deles om færre arter, mindre rent vand, mindre frisk luft og meget mindre natur. Vi skal leve mere bæredygtigt, og derfor skal de kommende generationer ikke fjernes fra naturen. De skal have et direkte og tæt forhold til naturen som menneskets livsgrundlag. De skal vide noget om naturen, naturressourcerne og naturens kredsløb. De skal møde og lære naturen at kende og engagere sig i spørgsmål om natur og miljø. De skal både bruge naturen og passe på den. 2 o k to b e r 2 0 0 9 N r. 2 N r. 2 o k to b e r 2 0 0 9 3
Børn fjerner sig fra naturen bedsteforældre, at børnene holdes inde af elektroniske medier som computer, tv og spilkonsoller. Andre grunde er, at børnene er meget i institutionerne, at forældrene mangler tid og nedprioriterer oplevelser i naturen. Desuden går nutidens børn til mange organiserede aktiviteter, og forældrene har en stigende trang til at overvåge børnene. Børn i dag kommer halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde. Til gengæld har nutidens børn flere fælles oplevelser med familien i naturen, som i dag danner ramme for picnic, strandture og spadsereture. Tidligere var naturen legeplads. Naturoplevelserne bliver både færre og kortere for hver generation, viser Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse af børns brug af naturen gennem generationer. Undersøgelsen strækker sig over tre generationer: børn på 5-8 år, deres forældre og bedsteforældregenerationen. Der er gennem generationerne sket et Top fem af vigtigste årsager til at børn kommer MINDRE ud i naturen nu end tidligere D e t e r b l e v e t svæ r e r e 3% at komme til naturen 9% T v, computer og elektro n i s k e spil holder børnene indendørs B ø r n e n e g å r t i l f l e r e 40% organiserede aktiviteter 27% Vi forældre tager os ikke tid 32% til at give børnene naturoplevelser 44% 67% 81% markant fald i den tid, børn bruger i naturen. Både når man ser på, hvor mange dage børnene har med naturoplevelser og hvor lang tid, de tilbringer i naturen. B ø r n e n e e r l æ n g e r e tid i institutioner 41% 52% Hyppigheden af børns besøg i naturen i sommerhalvåret ældre forældre 7% 25% 4% 4% 6% 5% 7% 12% 11% 26% 42% 59% 21% 34% 37% bedsteforældre forældre børn Hver dag flere gange om ugen ca. en gang om ugen et par gange om måneden mindre eller aldrig Flere naturoplevelser for familien Børnenes egen frie tid til leg og aktiviteter i den nære natur, hvor de bor, er i dag meget begrænset i forhold til tidligere generationer. For bedsteforældrene var naturen en legeplads. De ældre fortæller om, hvordan de legede frit ude i naturen på egen hånd. Der en helt anden tendens, når man ser på familiens fælles naturoplevelser. Strandture, skovture og andre familieudflugter er blevet mere almindelige for børn i dag, end det var for deres forældre og bedsteforældre. Børnene er indendørs Undersøgelsen giver nogle klare fingerpeg om, hvorfor børnene ikke er så meget udenfor i dag som tidligere, og hvad de bruger tiden på. Som den vigtigste årsag angiver både forældre og tekst ole Laursen Dykker vi lidt dybere ned i undersøgelsen, ser vi at faktorer som børnenes manglende lyst, dårligt vejr, mange lektier og mangel på kammerater, der vil med ud i naturen, også spiller en rolle. Mangel på spændende natur, vanskelig adgang til naturen, økonomi og forældrenes angst for at børnene kommer til skade opleves til gengæld ikke som de store barrierer. Forældrene er enige i, at deres børn skal have oplevelser i naturen, vide noget om natur, dyr og planter, blive glade for at bruge naturen som voksne og lære at passe på og værne om naturen. En travl hverdag Konklusionen er ikke til at tage fejl af: Børns hverdag er i dag mere travl, overvåget og skemalagt end tidligere, og børn vælger elektroniske medier og de organiserede aktiviteter frem for fritid til at lege i naturen. For eksempel går 77 procent af børnene i dag til sportsaktiviteter mindst en gang om ugen. Tallet var kun 50 procent for generationen af bedsteforældre. 4 oktober 2009 Nr. 2 Nr. 2 oktober 2009 5
Bø r n s b r u g fa k ta a f n at u r e n Bø r n s b r u g Samtidig oplever børnenes forældre i høj grad, at de mangler tid til at få hverdagen til at Bedsteforældrene vil gerne ud i naturen med deres børnebørn, men afstand, børnefamiliernes hænge sammen. Forældrene giver udtryk for, at hvis der var flere timer i døgnet, ville de tage ud travlhed, deres eget arbejde samt deres børns manglende opfordringer er store barrierer. De Last Child in the Woods i naturen med deres børn. De er enige i, at deres børn skal have oplevelser i naturen, vide noget efterspørger desuden flere ideer og tilbud til gode naturoplevelser. fra 2005 har haft en stor betydning om natur, dyr og planter, blive glade for at bruge naturen som voksne og lære at passe på og for børns brug af naturen i USA. værne om naturen. Og lidt over halvdelen af de adspurgte forældre synes faktisk også, at deres Bedsteforældrenes hyppigst angivne svar på, hvad der kunne børn kommer nok ud i naturen. Bedsteforældregenerationen er mere skeptisk. Her er det kun 11 få dem til at tilbringe mere tid i naturen med børnebørnene Den amerikanske bog Den satte også gang i nogle af de tanker, Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening havde gjort sig i a f n at u r e n procent, der mener, at børn i dag kommer nok ud i naturen. forhold til danske børns brug af naturen. Hvor ofte er børn ude i naturen i dag? At b ø r n e b ø r n e n e bo e d e tæ t t e r e på m i g Hvilke barrierer er de største for Citat fra bedsteforældre børnenes naturoplevelser, og hvad kan Da jeg var barn, blev børn mindre overvåget - vi skulle være hjemme til spisetid, men strejfede ellers meget frit om i aldersintegrerede børnegrupper. Danmarks Naturfredningsforening gøre for at hjælpe børn og børnefamilier til flere naturoplevelser og mere tid i naturen? I sensommeren 2009 har Danmarks Naturfredningsforening gennemført en undersøgelse, der giver nogle af de svar, foreningen har ledt efter. At b ø r n e b ø r n e n e i k k e g i k t i l så mange organisered e akt ivit et er 37% At j e g i k k e a r b e j d e d e så meget 25% At m i n e b ø r n op fo r d r e d e m i g t i l at ta g e u d i n at u r e n s a m m e n m e d b ø r n e b ø r n e n e At d e r va r f l e r e n at u r l e g e pl a d s e r o g b e s ø g s c e n t r e m e d n at u r At j e g k u n n e få g o d e o g g r at i s i d é e r t i l n at u r opl e v e l s e r s a m m e n m e d b ø r n e n e At d e r va r f l e r e s pæ n d e n d e pl a n l a g t e aktiviteter og arrangementer 61% 22% 16% 16% 13% b e d st e fo r æ l d r e Grønt lys forude Der er også positive konklusioner at hente i undersøgelsen. Mange danske familier gør en indsats og prioriterer naturoplevelserne sammen med deres børn. 13 procent af forældrene i undersøgelsen siger, at deres børn kommer mere ud i naturen, end de selv gjorde som børn. Som hovedårsager angiver de institutionernes indsats og deres egen bevidsthed om, at det er sundt for børnene. Forældrenes hyppigst angivne svar på, hvad der kunne hjælpe familien Citat fra forældre Der er også andet, vi skal, som er vigtigt for vores barns udvikling, men det er ikke en decideret barriere, det er et bevidst valg. til at komme mere ud i naturen At fa m i l i e n f i k m i n d r e t r avlt og m ere tid sa m m en At v i fo r æ l d r e i k k e a r b e j d e d e s å m eg e t At d e r va r f l e r e n at u r l e g e pl a d s e r o g b e s ø g s c e n t r e m e d n at u r At j eg k u n n e få g o d e o g g r at i s i d e e r t i l n at u r opl e v e l s e r fo r fa m i l i e n At b ø r n e n e i k k e g i k t i l s å m a n g e organiserede aktiviteter 65% 52% 22% 19% 14% At n at u r e n va r tæ t t e r e på m i t h j e m 13% At j e g k e n dt e n at u r e n i mit nærområde bedre 13% fo r æ l d r e 6 o k to b e r 2 0 0 9 N r. 2 N r. 2 o k to b e r 2 0 0 9 7
I vores tid bliver børn ofte stimuleret udefra. Der er faste rammer for, hvad de skal, der er for lidt tid til fordybelse, og pladsen i institutionerne bliver mere og mere trang. I naturen kommer de derimod i berøring med den virkelige verden og får stimuleret deres sanser på deres egne præmisser. Det vil derfor have store konsekvenser for børnene, at de kommer mindre ud i naturen, mener Jeanne Erichsen. For det er netop her, de kommer tæt på liv, død, nænsomhed, følelser og nuancer. Vi frarøver dem mulighed for at lære sig selv at kende, for at lære livet at kende og til selv at få lyst til at være nysgerrige. I naturen kommer børn ofte derud, hvor det er lidt farligt, og det er netop, når man er ude på kanten, at man lærer sig selv at kende. Erik Sigsgaard har med selvsyn set, at den lund, hvor han legede som barn, i dag er tilgroet, fordi her ikke har været et barn i årevis. Og han er trist over synet. Børnene må undvære den helt fri, uovervågede tilværelse. Det går ud over glæden ved tilværelsen, venskaberne, legen og læringen, kort sagt næsten alt. Hvis vi kalder børnene ind fra naturen og skemalægger deres tid, så går det ud over deres kreativitet. Fortsætter udviklingen i samme retning, vil vi snart se det sidste barn i skoven. Hvad børn bruger tiden på Travle forældre og computerspil er de største forhindringer for, at børn kommer ud i naturen. Færre besøg i naturen kan gå ud over børns trivsel, advarer eksperter. D er bliver længere mellem vilde børneskrig ved stranden og unger, der leger røver og soldater i skoven. Danske børn bruger nemlig markant mindre tid i naturen sammenlignet med tidligere generationer. I stedet bliver børns tid fyldt op med computerspil, tv og skemalagte fritidsaktiviter. Desuden vokser mange børn op i hjem, hvor forældrene har ringe tid til at tage deres børn med ud i naturen. Det er de væsentligste barrierer for, at børn ikke kommer ud i naturen, viser Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelsen, af børns brug af naturen gennem tre generationer. Men den manglende tid i naturen kan være katastrofal for børns udvikling og trivsel. Det siger Erik Sigsgaard, der er en af landets mest anerkendte forskere inden for pædagogik. Han mener, at børn lærer 85 procent af det, de skal, uden for skolen, og netop naturen er et afgørende sted for børnelæring. Når børn leger i naturen, eksperimenterer de. De opstiller hypoteser og øver sig i at gøre sig forestillinger om verdenen. Her stiller man sig opgaver i modsætning til skolen, hvor man bliver stillet opgaver. Børn lærer at træffe beslutninger og at være deres egen herre. Natur stimulerer indlæring Undersøgelser viser, at når børn er ude i naturen, bliver deres indlæringsevne og deres evne til at fordybe sig stimuleret. For eksempel når de opdager en bille og får lov at røre ved den. Derfor er familieterapeut Jeanne Erichsen, der er projektkoordinator ved Familielaboratoriet, ikke i tvivl om, hvor vigtige naturoplevelser er for børn. tekst Mette Mølbak Foto Peter Sørensen I naturen kommer børn ofte derud, hvor det er lidt farligt, og det er netop, når man er ude på kanten, at man lærer sig selv at kende. Jeanne Erichsen Vi mister vores familie De skove, hvor der stadig er liv, er der, hvor Martin Spang Olsen holder kurser og laver øvelser, og han har i mange debatindlæg gjort opmærksom på sammenhængen mellem naturoplevelser og børns trivsel. I årevis har jeg talt imod computerspillene og det hjernedøde fjernsyn. I dag er vi så efterladt med en ungdom, der ikke orker at bevæge sig, og som intet forhold har til den virkelige natur. Men vi er jo for katten natur, og ved at adskille os fra dyrene og planterne omkring os mister vi vores familie med alle de sørgelige afsavn, som den slags medfører. Derfor er opfordringen fra eksperterne klar: Sørg for, at børnene kommer ud i naturen og får nogle oplevelser. Plant træer på de kedelige flade græsplæner. Tag i skoven eller til stranden hver eftermiddag om sommeren, rejs til uberørte naturområder i ferierne og lær jeres børn om zoologi, biologi og økologi. At forstå og kunne nyde naturen er et evigt projekt, som kan forfines hele livet, siger Martin Spang Olsen. Et barns hverdag anno 2009. Ud over skoletid, sove og spise, så bruger børn over tredje klasse i gennemsnit hverdagen på: TV radio musik dvd/video fritidslæsning 49 min. 46 min. 1 t. 16 min. 1 t. 36 min. 1 t. 49 min. Endvidere er der 89 procent, der bruger computeren i deres fritid af dem er der 84 procent, der bruger den til spil. Af den gruppe er der lidt over halvdelen (53 procent), der spiller en halv til en hel time om dagen. 88 procent af børnene dyrker motion de bruger i gennemsnit tre timer om ugen på det. 83 procent går til faste fritidsaktiviteter de gør det i gennemsnit tre dage om ugen. Kilde: Kulturministeriet 8 oktober 2009 Nr. 2 Nr. 2 oktober 2009 9
Fakta 91 procent af forældrene svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres børn får naturoplevelser. Fremtiden ser mindre grøn ud Børn i dag kommer halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde. Hvis udviklingen fortsætter i samme retning, ser det sort ud for de kommende generationer og for naturen. N æsten 60 procent af bedsteforældre-generationen kom ud i naturen hver dag i sommerhalvåret, da de var børn. Det gælder for kun 26 procent af nutidens børn, viser undersøgelsen, Børns brug af naturen gennem tre generationer. Udviklingen kommer ikke bag på Carsten Beck, der er forskningschef ved Instituttet for Fremtidsforskning. Han mener, at det er en konsekvens af, at der de sidste mange hundrede år har været en konstant bevægelse fra land til by. Landkommuner bliver mere og mere affolket, og koncentrationen af byerne bliver større. I dag bor mere end 50 procent af jordens befolkning i byer, og Carsten Beck ser ikke nogen tegn på, at bevægelsen stopper. Alt andet lige så betyder det, at vi kommer mindre ud i naturen. Selv om mange familier godt kunne bo på landet eller på en ø og arbejde hjemmefra, så vælger vi de bynære områder, fordi det er her, vi har vores sociale relationer. Man kunne godt revitalisere små landkommuner og øsamfund. Det sker bare ikke. weekenden eller bruger naturen, når den er på ferie. Personligt mener jeg, at børn går glip af nogle værdier, hvis man fjerner sig fra naturen. Det behøver dog ikke at betyde, at børn slet ikke vil se noget grønt i deres hverdag. Carsten Beck mener, at der måske vil blive mere grønt i byerne, men kontakten med den uspolerede natur vil være kraftigt reduceret. Det er svært at forestille sig, at Århus midtby skulle blive helt grøn, men man kan argumentere for, at der kommer nogle mellemløsninger, hvor byområder bliver mere grønne, for eksempel i form af parker. Men det kræver, at der er nogle politikere, der tager tèten, hvis udviklingen skal vendes. Modreaktion på vej Men selv om udviklingen viser, at nutidens børn bruger naturen mindre end før, så viser undersøgelsen paradoksalt nok også, at mange forældre gerne ville have, at deres børn var mere ude i naturen. Og det er ikke overraskende, mener Carsten Beck. Når det gælder naturen, så siger vi ofte et og gør noget andet. Det moderne liv består af en masse tilvalg, men vi glemmer, at når vi vælger ting til, så vælger vi også nogle ting fra. Sender vi børnene til en fritidsaktivitet, så kommer ungerne ikke ud i skoven, fordi der er så meget andet, siger forskningschefen ved Instituttet for Fremtidsforskning. 99 procent af menneskets liv kommer til at foregå uden for naturen. Derfor bliver forholdet til naturen mere som en del af en begivenhed. Carsten Beck Går glip af værdier Fortsætter udviklingen som i dag, hvor vi fjerner os mere og mere fra naturen, vil der ikke være meget natur i børns dagligdag, når vi kigger frem til år 2025 og 2050. 99 procent af menneskets liv kommer til at foregå uden for naturen. Derfor bliver forholdet til naturen mere som en del af en begivenhed. For eksempel hvis familien tager på en picnic i Top fem over forældrenes grunde til, at deres børn har glæde af at være i naturen At k u n n e b r u g e k ro p p e n / 50% at røre sig: 50 procent At væ r e sa m m e n m e d fa m i l i e n 47% på e n a k t i v m å d e : 4 7 p ro c e n t at d e t e r 39% s j ov t: 3 9 p ro c e n t at samle 34% t i n g : 3 4 p ro c e n t at lege med 34% k a m m e r at e r / v e n n e r : 3 4 p ro c e n t forældre tekst Mette Mølbak Men selv om fremtiden ser ud til at blive mindre grøn, så kan der også være en modreaktion på vej. Sådan ser det i hvert fald ud, når fremtidsforsker og leder af Center for fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, giver sit bud på udviklingen. Især i de kommende år efter finanskrisen vil familierne bruge mere tid udendørs, mener han. Der kommer meget fokus på sundhed og bevægelse og en forbrugsforskrækkelse, som gør, at vi kommer mere og mere udendørs. Men vi kommer ikke uden om, at naturen ændrer rolle i samfundet. Naturen går fra at være et sted, hvor vores bedsteforældre gravede kartofler op i efterårsferien til at være et sted, vi bruger på aktiviteter. Derfor kan man diskutere, hvor meget natur, der er tilbage. For efterhånden er det meste kunstigt skabt. 10 oktober 2009 Nr. 2 Nr. 2 oktober 2009 11
kontakten mellem børn og natur. Da DN TEMA fanger Cheryl Charles, er hun på vej til C&NN s årlige træf i Colorado for netværkets græsrødder. I år kommer 130 for at dele inspiration, strategier og tilgange. Jeg er meget tilfreds med udviklingen. Vi lægger stor vægt på, at der ikke er én rigtig måde at gøre det på. Hver stat, hver by, hver familie finder sin måde. Det vigtige er, at vi får spredt budskabet om, hvor vigtigt og nemt det er at gøre leg i naturen til en prioritet. Netværket er vokset direkte i forlængelse af bogen Last Child in the Woods fra 2005. Forfatteren Richard Louv lægger ikke fingrene imellem; bogens undertitel er: At redde vores børn fra Nature-Deficit Disorder. I 2006 lancerede Cheryl Charles og Richard Louv kampagnen Leave No Child Inside, åbnede websitet www.childrenandnature.org, og siden er bevægelsen kun vokset. Den største udfordring ser jeg helt klart i vores livsstil. Børnene er tykkere og tykkere, de bruger mere og mere tid med teknologi, skolerne har mere og mere fokus på at teste børn og ikke på at holde frikvarter udenfor. Og når de kommer hjem, så har børnene praktisk taget husarrest. De kommer ikke ud og leger. Folk glemmer, at udendørs leg skaber gladere, sundere og klogere børn. I Last Child in the Woods taler Richard Louv om, at leg i naturen er ligeså vigtig som søvn og næringsrigtig kost for børns udvikling. Han peger på, at stigningen af fedme blandt børn og børns brug af depressiv medicin kommer samtidig med eskaleringen af organiseret sport for børn. At røre sig fysisk er ikke det eneste, der skal til for at vende udviklingen. Louv lægger stor vægt på betydningen af at lege uorganiseret og ustruktureret i naturen. Cheryl Charles fortæller: Det er så vigtigt, at børn selv får lov til at vende hver sten, at vi ikke planlægger det hele for dem. Når de leger sammen ude, må de tage risici, de må forhandle med hinanden, de lærer selv at løse problemer og tage beslutninger. Og det stimulerer deres kreativitet, deres selvstændighed og deres evne til at fokusere. De lærer så utrolig meget af eventyr alene i vild natur. Richard Louv nævner en lang række undersøgelser, der peger på, at natur er terapeutisk og har samme effekt som medicin på symptomer på ADHD. Mange studier har slået fast, at natur virker afstressende, og at natur i nærheden af hjemmet spiller en betydelig rolle for børns psykiske velbefindende. Forskere har kortlagt, at børn, der bor tæt på natur har færre adfærdsproblemer og er mindre angste og deprimerede. Natur har en effekt på alle børns psyke og især på de mest skrøbelige. Så for Louv er tid i naturen ikke fritid, men en helt essentiel investering i vores børns sundhed. Fakta Children&Nature Network har udgivet pamfletten Nature Clubs for Families Tool Kit, der opfordrer familier til at gå sammen om at starte naturklubber. Netværket har også en mere ambitiøs Cheryl Charles, direktør for Children & Nature Network. Dagens dosis natur holder doktoren fra døren Bevægelsen Leave No Child Inside har vokset sig stor i USA. Bevægelsen vil have børnene tilbage til naturen og lege, som deres bedsteforældre gjorde det i 50 erne. For natur giver ikke bare gladere børn, det giver også mere koncentrerede, mere selvsikre og både fysisk og psykisk sundere børn. D N TEMA har talt med Cheryl Charles, direktøren for Children & Nature Network. Og meldingen fra direktøren er helt klar: Hvis bare forældre forstod, hvor vigtigt det er at få børnene udenfor, hvis de vidste, hvor stor betydning det har for børnenes fysiske, mentale og kognitive udvikling, så er jeg sikker på, at flere ville gå eller cykle til skolen om morgenen med sine børn. Det amerikanske netværk opfordrer og støtter forældre og organisationer, der vil genskabe tekst sara alfort foto Pressefoto Børnene har praktisk taget husarrest. De kommer ikke ud og leger. Folk glemmer, at udendørs leg skaber gladere, sundere og klogere børn. Cheryl Charles Vi har stor succes med at opmuntre familier til at tage mere ud. Familier mødes en gang om ugen og tager ud sammen. Der er en familie, der startede en naturklub, og nu har de 400 familier skrevet op. Det er en måde at vende udviklingen på. Men vi skal have skolerne med og lederne i byerne, så de kan mindske mængden af asfalt og undervise mere udenfor. Action Guide, der skridt for skridt lægger en plan for, hvordan den enkelte kan starte en kampagne i sit lokalsamfund. Netværket har skubbet på en række større byer og stater, der har iværksat regionale initiativer ofte under navnet Leave No Child Inside. 12 oktober 2009 Nr. 2 Nr. 2 oktober 2009 13
Richard Louv ser en del af forklaringen på den voksende afstand mellem amerikanske børn og naturen i skolernes undervisning i globale trusler. Børn ved mere om de forsvindende regnskove og ozonlaget end om marken bag skolen, og det gør, at børn forbinder natur med dommedag og trusler, i stedet for undren og leg. Forældres frygt for at sende børnene ud alene i skoven langer han også ud efter når børn leger i naturen, vokser deres opmærksomhed, deres sanser vågner, og de får en mere balanceret fornemmelse for, hvad der kan være farligt. Forældres frygt er virkelig eskaleret de sidste 30 år, og de sidste ti år har vi fået helikopterforældre, der er så bekymrede, at de må vide, hvor deres børn er konstant. De er bange for fremmede, for bakterier, for trafik, og de er helt skrækslagne for, hvad der kan være ude i skovene. Der er så meget misinformation. Vi prøver at gå den frygt i møde ved at fortælle om, hvor sjældent der rent faktisk sker overgreb, og hvor vigtigt det er, at børn har frihed til at bevæge sig i natur. På USA-kortet på www.childrenandnature.org flokkes nåle i de fleste stater og byer. Hver nål fortæller om naturklubber, programmer og initiativer, der sender børn ud at lege i naturen. Sidste år samlede C&NN desuden førende forskere, der fra forskellige vinkler forsker i betydningen af natur for børns sundhed og udvikling. Så bevægelsen vokser stadig både i lovgivningen, blandt græsrødderne og ude i lokalmiljøerne. Og flere og flere børn klatrer i træer, bygger huler og undrer sig over regnormene. Jeg er altid forberedt Gina Wileman har startet en vandreklub for familier i Santa Clarita i Californien. Hendes søn elsker at lege udenfor, og Gina Wileman er også glad for at vandre i naturen. Hun er bare ikke så meget for at gå derud alene. P røv at se, der er myrer på min spade! To drenge i kasket og lyseblå t-shirt med Cub Scout Pack 40 på ryggen bøjer sig ned over spaden. De er ved at dække en vandresti med savsmuld med resten af spejdertruppen. Bjergene i naturparken Placerita Canyon nordvest for Los Angeles tårner sig op bag dem med solbrunt græs. En krydret duft fra bjergfodens lave buske fylder næseborene, mens morgenheden sætter ind. Støvskyer flyver højt mellem børnene, når de kaster spadens læs hen over stien. Conner har altid været så glad, når vi har været udenfor. Da vi gik med vandretruppen var Conner altid forrest. Han var vild med det! Conners mor, Gina Wileman, taler hurtigt og ivrigt. Hun startede gruppen Hiking Adventure Club for børn og deres forældre for et par år siden. Nu har hun startet en ny, og hun har allerede 45 familier skrevet op. De mødes jævnligt for at tage på ture i naturen. Han har det så meget bedre, når han har været ude. Folk siger, det er fordi, børnene får bevæget sig, men jeg tror, det er meget mere. Han lærer, mens han har det sjovt, hans humør tekst sara alfort foto Pressefoto og temperament ændrer sig. Jeg startede udelukkende klubben, fordi Conner elsker at være i naturen. Conner på ni år får lov til det meste, når han er ude i naturen. Han kravler på stenene, leger med pinde og smider sten i vandet. Der er kun få regler, som Gina holder fast i: Man skal altid blive på stien, undgå græsområder og altid gå i grupper. For Gina er bange for pumaerne, der lever i bjergene her. Conner på 9 år har været på rigtig mange vandreture, flere af dem på næsten 10 kilometer. Men der er en af dem, der var helt særlig. Han lærer, mens han har det sjovt, hans humør og temperament ændrer sig. Gina Wileman Vi var ude om natten engang, og damen, der skulle vise os vej, fór vild. Det var sejt. Så gik vi rundt ude i skoven i mørke, og vi måtte ikke have lommelygter med, fordi det var en måneskinstur. Men det havde min far alligevel, så vi gik alle sammen efter min fars lygte. Det var sjovt. Han tager fat i sin rive igen og fortsætter med at rive savsmuld ud over stien. Han er skuffet over ikke at skulle rigtig ud at vandre i dag. Kom, vi graver et hul, siger en lille pige, der har søgt ind i skyggen og væk fra arbejdet med spaderne. Hvis vi graver dybt nok, så kommer vi ned til vandet. Gina Wileman tager ofte sin søn Connor på 9 år med på vandretur i naturen. 14 oktober 2009 Nr. 2 Nr. 2 oktober 2009 15