Anti-korruptionsrapport 2009

Anti-korruptionsrapport 2009 1 Introduktion Denne rapport er et forsøg på at sammenfatte de handlinger og forholdsregler, som Folkekirkens Nødhjælp har taget for at bekæmpe og forebygge korruption med midler forvaltet af Folkekirkens Nødhjælp i 2009. Vi kalder den Antikorruptionsrapport 2009. Samtidig fremlægger vi en Korruptionsrapport 2009, som beskriver sager om korruption og bedrageri behandlet af Folkekirkens Nødhjælp i 2009. Initiativet til at udarbejde en sådan rapport blev taget i efteråret 2007, da Folkekirkens Nødhjælps Styrelse vedtog og lancerede et anti-korruptionsprojekt, som styrker Folkekirkens Nødhjælps indsats på dette meget vigtige område. Målet er åbent at informere om de problemer, vi står over for med korruption i de lande vi arbejder i og om hvordan vi forsøger at løse dem og undgå dem fremover. 2 Anti-korruptionspolitik Folkekirkens Nødhjælp har et stort ansvar over for donorer, partnere og målgrupper for at undgå korruption og sikre at finansielle midler forvaltes korrekt. Det er ordlyden i Folkekirkens Nødhjælps anti-korruptionspolitik, som blev godkendt af Folkekirkens Nødhjælps Styrelse i 2009. Korruption er en trussel mod god regeringsførelse, bæredygtig udvikling, demokratiske processer og fair forretningspraksis. Bekæmpelse af korruption medvirker således til at opbygge civilsamfundet og eliminere social uretfærdighed, hvilket er i tråd med Folkekirkens Nødhjælps vision: At hjælpe og være fortalere for undertrykte, tilsidesatte og marginaliserede grupper i fattige lande og at styrke deres muligheder for at leve et værdigt liv. Ifølge Transparency International s Corruption Perception Index er de lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, blandt verdens højrisikolande for korruption. Folkekirkens Nødhjælp må sikre sig, at de midler vi forvalter ikke ender i de forkerte lommer. Nedenfor ses hovedpunkterne i Folkekirkens Nødhjælps anti-korruptionspolitik: 1. Interessekonflikt 2. Misbrug af betroet myndighed og afpresning 3. Bedrageri og underslæb 4. Bestikkelse 5. Nepotisme og favorisering 6. Gaver Politikkens fulde ordlyd kan ses på www.noedhjaelp.dk/anti-korruption 1

Anti-korruptionspolitikken er ikke den eneste politik, Folkekiekens Nødhjælp har udviklet for at undgå korruption. Allerede eksisterende procedurer, manualer og politikker udgør fundamentet for politikken, fx.: - Alle partnere underskriver en samarbejdsaftale for det enkelte projekt, inklusiv en anti-korruptionsklausul - Projektregnskaber revideres årligt af internationalt anerkendte revisionsfirmaer - Indkøb over en vis grænse skal ske i henhold til vores indkøbsmanual. Ved alle indkøb underskrives en aftale, inklusiv en anti-korruptionsklausul. Derudover udgør vores ansættelsespolitik, regnskabs- og programstyringsmanual, evaluerings- og monitoreringsværktøjer samt politikken mod seksuel udnyttelse en del af det samlede grundlag for at skabe en troværdig og anti-korrupt organisation. 3 Anti-korruptionskurser Som led i implementeringen af anti-korruptionspolitikken gennemførtes der kurser i anti-korruption for ca. 100 deltagere i seks lande (se nedenfor). Hovedparten var Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere, men der var også et antal deltagere fra søster- og partnerorganisationer. Formålet med kurserne var: - At Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere og (nogle) partnere gøres fortrolige med anti-korruptionstrukturen, anti-korruptionspolitikken, klagemekanisme samt efterforskning, gennemsigtighed og kommunikation relateret til korruption - At lære hvordan man håndterer og forebygger korruption - At lave en plan for oplysning af relevante interessenter om anti-korruptionspolitikken - At relatere anti-korruptionsstrukturen til andre systemer, procedurer og politikker Følgende Regionalkontorer og Minerydningkontorer deltog i anti-korruptionskurser i 2009: Kirgizstan, Etiopien, Zambia, Malawi, DR Congo og Sudan. I 2010 afholdes anti-korruptionskurser i Indien, Honduras, Guatemala, Cambodja, Palæstina, Uganda og Hovedkontoret i København. 4 Klagemekanisme Korruption opdages typisk enten gennem vores procedurer, kontrolmekanismer, evalueringer og revision eller gennem tips fra medarbejdere, partnere eller søsterorganisationer. Mekanismer der ofte afdækker korruption omfatter: - Program- og projektevalueringer - Monitoreringsbesøg og rapporter - Finansiel afrapportering og revision af projekter Som ansatte i Folkekirkens Nødhjælp er vi forpligtet til at efterleve antikorruptionspolitikken og rapportere brud på denne. Alle korruptionssager i Folkekirkens Nødhjælp, partnerorganisationer eller andre sager relateret til Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter skal rapporteres via klagemekanismen. 2

Klagemekanismen blev introduceret i marts 2009 da Folkekirkens Nødhjælp blev certificeret af Humanitarian Accountability Partnership (HAP). Se også www.noedhjaelp.dk/klager. Er der en velbegrundet mistanke om korruption, oprettes en undersøgelseskomité til at lede undersøgelsen. Det er komitéens ansvar - Omgående at informere relevant donor (Udenrigsministeriet, EU, danske/udenlandske partnere eller andre) om begrundet mistanke om korruption (normalt i løbet af en eller to dage) - At udarbejde en skriftlig plan og tidsramme for undersøgelsen - At iværksætte en undersøgelse og i nogle tilfælde en omfattende revision - At interviewe den der ingiver klagen, offer,vidner og ansatte samt indsamle beviser - På basis af undersøgelserne udarbejde en rapport, som i henhold til bevismaterialet støtter eller afviser anklagerne samt beskriver metoderne og resultaterne - At informere den der indgiver klagen om undersøgelsen og følge op på afgørelsen - At tage skridt til at revidere og justere retningslinier og procedurer for at stoppe og forebygge yderligere korruption Hvis undersøgelsen bekræfter mistanken tages en række yderligere skridt: - Er der tale om Folkekirkens Nødhjælps egne ansatte, træffes der disciplinære foranstaltninger, og pengene kræves tilbagebetalt - Er der tale om en partnerorganisation, anmodes partneren om at tage de fornødne forholdsregner for at stoppe, afdække og udbedre de forhold, som førte til korruption. Pengene kræves tilbagebetalt. - Korruptionen meldes til politiet med mindre særlige forhold taler imod (sikkerhed, helbred/liv, afvejninger omkring retssystemets effektivitet, omkostninger ved en retssag) - Den relevante donor (Udenrigsministeriet, EU eller andre) tilsendes en samlet redegørelse for omfang, forløb og foranstaltninger derudover orienteres relevante søsterorganisationer - Sagen offentliggøres. En undtagelse fra denne regel er, hvis offentliggørelse er i konflikt med vores non-disclosure politik, der beskriver de særtilfælde, hvor Folkekirkens Nødhjælp, fx af hensyn til vores medarbejderes eller partneres sikkerhed, ikke ønsker at offentliggøre konkrete oplysninger. Sager i 2009 I 2009 blev der indgivet ni sager med begrundet mistanke om korruption eller bedrageri. Fire sager handlede om misligholdelse af anti-korruptionspolitikken inden for Folkekirkens Nødhjælp, og fem sager handlede om partnerorganisationer. Det viste sig, at en af sagerne intet havde at gøre med korruption, men skyldtes fejlposteringer i regnskabssystemet. En sag drejede sig om betaling af USD 300 i bestikkelse for personlig sikkerhed; sagen blev ikke yderligere forfulgt. I en sag blev USD 160 betalt tilbage som følge af undersøgelsen. I alt var der et tab på USD 3

10.300 i korruption in 2009. Folkekirkens Nødhjælps årlige omsætning i 2009 var ca. USD 90 millioner. Det skal bemærkes at tre sager stadig undersøges, og at der kan fremkomme yderligere tab. Hvad har vi lært Hvad har vi lært indtil nu fra undersøgelserne? Er det en intern sag, er den ofte konkret og kan følges tæt hver dag. Interne sager relateres ofte til en bestemt person og undersøgelsen kan afsluttes ret hurtigt. Undersøgelser hos partnerorganisationer tager ofte længere tid. De er ofte relateret til ledelsen eller organisationen. Undersøgelserne i disse sager har et element af kapacitetsopbygning, da samarbejdet mellem partnerorganisationen og evt. andre donorer er struktureret til at eliminere smuthuller for bedrageri, fx ved at støtte udviklingen af bedre regler for at balancere et regnskab. For at kunne bevise bedrageri i et sådant tilfælde, kræves der ofte en ekstern revision, som fører til en en længere proces med at udarbejde kommissorium for revisoren, gennemføre en udbudsrunde blandt potentielle revisorer, skrive rapport og anbefalinger. En detaljeret beskrivelse af de enkelte sager kan ses i Korruptionsrapport 2009 på vores hjemmeside www.noedhjaelp.dk/anti-korruption. 5 Gråzoner: Dilemmaer i bekæmpelse af korruption Alle er enige om, at korruption ikke skal på Folkekirkens Nødhjælps eller andre NGOers budgetter; dette er vores udgangspunkt i korruptionsbekæmpelse. Når det er sagt, skal det understreges, at bekæmpelse af korruption ikke sker bare ved at sige Nej til korruption. Det er udfordrende at arbejde i lande med høj grad af og risiko for korruption, men det er oftest hvor NGO erne arbejder Smørelse Smørelse (eng. Facilitation Payments) er et af de komplicerede emner i korruptionsbekæmpelse. I Folkekirkens Nødhjælp defineres smørelse som betaling af mindre beløb til offentligt ansatte for at fremme eller sikre ekspedition af rutinemæssige sager. Rutinemæssige sager defineres som aktiviteter og handlinger der hører til vore medarbejderes daglige opgaver og funktioner. Folkekirkens Nødhjælp er stærkt imod brugen af bestikkelse. Samtidig må vi erkende, at vi arbejder i en del af verden, hvor det kan være ekstremt svært fuldstændig at undgå den slags transaktioner. I 2009 måtte Folkekirkens Nødhjælp i flere tilfælde betale smørelse. Generelt kan det siges, at problemet med bestikkelse varierer fra land til land. Det er svært at skønne hvor stort problemet er fra sted til sted, men generelt er problemet størst i lande med svag administrativ struktur og i lande, hvor de offentligt ansatte lønnes meget lavt eller slet ikke. I 2009 betalte vi fx bestikkelse for at få adgang til juridiske documenter fra de locale myndigheder i Cambodja; for at få rejsetilladelse i DR Congo, og for at kunne bevæge os langs grænsen mellem Thailand og Burma. I 2010 vil vi se nærmere på hvordan vi kan takle smørelsesproblemet. Typisk er der tale om betaling af ret små beløb, fx USD 2, 5 eller 10. Det er meget svært helt at undgå sådanne sager. Selv om alle medarbejdere i Folkekirkens Nødhjælp er blevet instrueret i at nægte at betale smørelse kan virkeligheden være meget udfordrende. Ledelsen anbefaler, at hvis det er umuligt at få en kvittering, bør det rapporteres til nærmeste overordnede og bagefter tages op med de lokale myndigheder (eller anden juridisk ansvarlig institution). 4

At undgå at betale smørelse er tæt knyttet til et andet område, som Folkekirkens Nødhjælp prøver at påvirke, nemlig udvikling fra bunden af institutioner og civilsamfund. Stærke, velfungerende og fair institutioner er centrale i bekæmpelsen af korruption og bestikkelse. Man kan hævde, at smørelse er et symptom på en svag statsstruktur. Set fra det synspunkt kan man ikke bekæmpe korruption bare ved at sige Nej til korruption og bestikkelse. For virkelig at gøre en forskel, må der ske en udvikling. Vores anti-korruptionsindsatser hænger derfor tæt sammen med vores generelle arbejde med at sikre folkelig deltagelse og politisk råderum gennem programarbejdet blandt befolkningen. Gaver og rekruttering Andre områder som mange finder udfordrende er rekruttering og det at modtage og give gaver. På anti-korruptionskurserne har der været livlig diskussion om, hvornår der er interessekonflikt ved at modtage en gave, eller hvornår det er acceptabelt at rekruttere slægtninge. Det er svært at definere en klar grænse for, hvornår ens egen integritet er i fare. Det står tydeligt i anti-korruptionspolitikken, at medarbejderen forventes at vise god dømmekraft; og er man i tvivl, kontakter man sin overordnede. Det er vigtigt at bruge sin egen dømmekraft og fornuft for at tage den rigtige beslutning. Gennemsigtighed er nøgleordet. Værdien af en acceptabel gave varierer i de lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder. Man bør aldrig modtage pengegaver. En tommelfingerregel er, at en gave aldrig bør påvirke ens uafhængige dømmekraft, og at man om muligt bør dele de små gaver man accepterer med sine kolleger. Vi accepterer små gaver for at respektere lokale traditioner og almindelig gæstfrihed. I nogle afrikanske lande er det almindeligt, at målgruppen giver gaver til Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere. Gaverne er små og symbolske og viser deres påskønnelse. Det ville være meget uhøfligt at afvise gaverne, men for mange medarbejdere føles det stadig forkert at modtage gaver fra målgruppen. 6 Gennemsigtighed som anti-korruption Som en del af arbejdet med anti-korruption har Folkekirkens Nødhjælp valgt en ret progressiv tilgang til at kommunikere åbent om korruptionssager, da vi offentliggør alle disse sager på vores hjemmeside (www.noedhjaelp.dk/anti-korruption). Vi fortæller åbent om korruptionssagerne, fordi gennemsigtighed og ansvarlighed er nogle af Folkekirkens Nødhjælps kerneværdier, og fordi vi må erkende at ved at vælge at arbejde i lande som rangerer lavt i Transparency International s Corruption Perception Index, risikerer vi at stå over for korruption. Åbenhed om korruption betyder, at vi erkender korruption som et problem et problem som vi ønsker at takle, håndtere og ændre. I vores kommunikation om korruption lægger vi vægt på hvad vi har lært af sagerne, hvilke forholdsregler vi har taget for at undgå tilsvarende situationer i fremtiden, samt hvilke konsekvenser sagerne har haft. På den måde kommunikerer vi ikke kun om korruption, men også, og vigtigere, om anti-korruption. Det giver os naturligvis en lejlighed til at berette om vores succes i relation til vores sager. Vi introducerer et konstruktivt syn på de ellers dårlige sager og benytter lejligheden til at fortælle vores egen ærlige version af historien. Interessenters reaktion på åbenhed om korruption Folkekirkens Nødhjælp ønsker at være åben over for alle interessenter. Folkekirkens Nødhjælps interessenter udgør dog en bred vifte: fra den danske befolkning og 5

regering til den congolesiske bonde der nyder godt af vore projekter; fra store hjælpeinstitutioner til frivillige seniorer der sælger genbrugstøj i små butikker rundt om i Danmark. Hvordan ville disse meget forskellige interessenter reagere på en historie som den fra DR Congo? Lad os se nærmere på vore erfaringer og overvejelser om de forskellige interessenter. Donorer (institutioner) Alle vore donorer kræver, at vi infomerer dem omgående og åbent om begrundet mistanke om korruption. Vores hoveddonor, Danida, siger specifikt, at en orientering skal finde sted inden 48 timer. For Danida er åbenhed om korruption ikke et spørgsmål, men slet og ret et krav. Donorer (private) Vi spurgte os selv, om vore private givere ville miste tilliden til at vi kan hjælpe mennesker i nød rundt om i verden og måske standse deres bridrag til os, hvis fortalte dem om de korruptionssager vi har? Det er naturligvis et følsomt spørgsmål og svært at måle. Men tilbagemeldingerne beviser, at åbenhed om korruption sender et stærkt og positivt signal. En privat giver sagde: Korruption er udbredt i de lande I arbejder i, så hvorfor skulle I være den ENESTE organisation, der undgår korruption? Ved at tale åbent om korruption erkender I problemet og viser at I tager det alvorligt. Medier Proaktiv kommunikation har indtil videre tilfredsstillet medierne, som leder efter skandaler og forsidenyt. Et kritisk medie anerkender vores proaktive initiativ med ordene imponerende arbejde. Søsterorganisationer Mange NGO er arbejder med anti-korruption og betragter Folkekirkens Nødhjælps initiativ som modigt og et godt eksempel på kommunikation. En kollega i en søsterorganisation skrev Endnu en gang tak for jeres åbenhed om dette emne (korruption) og den måde I deler det på jeres hjemmeside. Jeg synes det er langt det bedste eksempel på en anti-korruptionspolitik for vores type organisation. Andre initiativer Ud over de ovenfor nævnte aktiviteter har Folkekirkens Nødhjælp i 2009 også været involveret i nedenstående initiativer relateret til anti-korruption: - Bidraget til udvikling af Transparency International s håndbog Preventing Corruption in Humanitarian Operations, som kan ses på http://www.transparency.org/news_room/in_focus/2010/hum_handbook - Medlemskab af Transparency International Danmark - Oplæg på NGO rundbordsmøde i Schweiz om Folkekirkens Nødhjælps åbne og gennemsigtige kommunikation om korruption - Dialog og netværk med andre NGO er IBIS Danmark, Projektrådgivningen (PATC), Kirkens Nødhjelp Norge, Den Svenske Kirke, Det lutherske Verdensforbund Uganda, Action by Churches Together (ACT), Transparency International Germany. 6