Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S T E K N O L O G I, L I N I E N I I T O G O R G A N I S A T I O N E R.

Relaterede dokumenter
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I. September 1996

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

Studieordning for IT-VEST MASTERUDDANNELSE I INFORMATIONSTEKNOLOGI, LINIEN I IT, KOMMUNIKATION OG ORGANISATION. September 2002

BACHELORUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI. Interim-studieordning for DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1996

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSTEKNOLOGI, LINJEN I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S T E K N O L O G I, L I N I E N I I T O G O R G A N I S A T I O N E R September 2003 Senest revideret august 2007 1

KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi, linien i IT og Organisationer' ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 788 af 21. august 2000 om uddannelser under IT-Vest. Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Informations- og Medievidenskab og Studienævnet for Informationsvidenskab. 2. Formålet med uddannelsen er at give studerende en videregående uddannelse inden for udvikling og anvendelse af IT i organisationer. Uddannelsen vil kvalificere den studerende til at identificere og løse organisatoriske og kommunikative opgaver, der involverer udvikling og anvendelse af IT. Kandidater skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne udføre akademiske erhvervsfunktioner samt formidle faget og dets problemstillinger. Samtidig kvalificerer uddannelsen til en 3-årig forskeruddannelse. 3. Gennem uddannelsen skal den studerende opnå kvalifikationer, kundskaber og færdigheder inden for centrale områder i forhold til IT og Organisationer: IT-systemer som tekniske systemer, udvikling af IT-systemer, organisationsudvikling og IT, organisationers samspil med omverdenen, organisationsteori, organisationsanalyse, kommunikationsteori, specielt med henblik på organisationer. Stk. 2. Uddannelsen skal give den studerende en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem IT og organisationer og samtidig give den studerende mulighed for at fordybe sig i et centralt emne i forhold til IT og organisationer. Stk. 3. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig analytiske, metodiske og praktiske kvalifikationer, så vedkommende kvalificerer sig til: at analysere og vurdere en organisations behov og anvendelse af IT, dvs. agere på det strategiske niveau at tilrettelægge og gennemføre organisatoriske forandringsprocesser med anvendelse af IT, herunder ændringer af arbejdsgange mv. at vurdere anvendeligheden af IT-systemer i en virksomhed at kommunikere med såvel IT-medarbejdere som ikke-tekniske medarbejdere om anvendelse af IT i organisationen. KAPITEL 2: UDDANNELSESSTRUKTUR OG ADGANGSKRAV 4. Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi, linien i 'IT og Organisationer' er normeret til 2 år. Stk. 2. Uddannelsen er tværfaglig (humanistisk-samfundsvidenskabelige traditioner og datalogi) med fundament i humaniora. Stk. 3. Uddannelsens består af et antal discipliner, som introducerer til uddannelsens faglige problemstillinger, samt et antal valgfrie discipliner og et speciale. 2

Stk. 4. Uddannelsens struktur ser i helhed således ud: 1. semester 2. semester Virksomhed, samfund og teknologi ( 25) Kommunikation i organisationer ( 28) IT teori og praksis ( 26) Systemudvikling ( 27) Organisationsanalyse ( 29) 3. semester 2 eller 3 valgfrie emner (C) ( 30) 4. semester Speciale ( 31) 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i Informationsteknologi, linien i 'IT og Organisationer' er en bestået universitær bacheloruddannelse. Stk. 2. Studerende med BA-uddannelse, hvor Informationsvidenskab eller tilsvarende fagområder indgår enten som grundfag eller som suppleringsuddannelse kan ikke optages. Stk. 3. Studerende med BA-uddannelse i Datalogi eller andre tilsvarende uddannelser kan optages på særlige vilkår. KAPITEL 3: ALMENE EKSAMENSBESTEMMELSER 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Informationsvidenskab kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten internt eller eksternt bedømte. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved bedømmelsen af prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke-bestået. 10. Prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 3

11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende ud fra rammer fastsat af eksaminator. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 4 studerende (speciale 5 studerende). 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal, ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed, som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Pensum varierer fra disciplin til disciplin, men udgør for aktiviteter på 10 point ca. 1.000 sider, aktiviteter på 15 point ca. 1.500 sider og aktiviteter på 20 point ca. 2.000 sider. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2.400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for Informationsvidenskab kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet. 4

KAPITEL 4: GENERELLE FAGLIGE MÅL 20. Det kræves, at eksaminanden har bred indsigt i områdets teoridannelser og metoder og kan bruge disse i forhold til problemstillinger i relation til informationsteknologiens organisatoriske og individuelle forandringsprocesser, har et bredt kendskab til forhold vedrørende informationsteknologiens udvikling og anvendelse i en organisatorisk og kulturel kontekst, er i stand til selvstændigt at behandle faglige problemstillinger inden for centrale forskningsområder, såvel analytisk og metodisk som teoretisk og praktisk. Stk. 2. Ved bedømmelsen af skriftlige opgaver herunder specialet skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. KAPITEL 5: UNDERVISNINGSFORMER 21. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forelæsninger for hele årgangen og øvelser i mindre hold eller som holdundervisning. Endvidere indgår mundtlige oplæg og skriftlige opgaver, ligesom der i nogle discipliner vil være en semesteropgave af mindre omfang. Stk. 2. Den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af studiet uden tilknyttet undervisning. KAPITEL 6: SAMLET OVERSIGT OVER UDDANNELSENS PRØVER 22. Uddannelsen består af et antal prøver svarende til 2 årsværk (120 ETCS-point), aflagt i relation til undervisning eller selvstudier. Stk. 2. Det første år af uddannelsen er der 6 obligatoriske discipliner, 3. semester består af enten af 2 valgfrie discipliner, som hver vægter 15 point, eller af 3 valgfrie discipliner, som hver vægter 10 point. I 4. semester gennemføres specialestudiet. Stk. 3. Uddannelsen er tilrettelagt således, at den studerende på andet år selv kan profilere uddannelsen. 23. Der indgår følgende prøver i uddannelsen normal Prøvens navn censur vægtning bedømmelse eksamensplan Virksomhed, samfund og teknologi intern 10 7-trinsskala 1. semester IT teori og praksis intern 10 best./ikke-best. 1. semester Systemudvikling ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Kommunikation i organisationer intern 10 7-trinsskala 2. semester 5

Organisationsanalyse ekstern 20 7-trinsskala 2. semester Enten 2 valgfrie emner Valgfrit emne (C) intern 15 best./ikke-best. 3. semester Valgfrit emne (C) intern 15 best./ikke-best. 3. semester Eller 3 valgfrie emner Valgfrit emne (C) intern 10 best./ikke-best. 3. semester Valgfrit emne (C) intern 10 best./ikke-best. 3. semester Valgfrit emne (C) intern 10 best./ikke-best. 3. semester Speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester Stk. 2. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: Prøven i "IT teori og praksis" skal aflægges senest samtidig med prøven i "Systemudvikling". Prøverne i de obligatoriske discipliner skal afsluttes senest samtidig med de(t) første valgfrie fag. De valgfrie fag skal afsluttes senest samtidig med aflevering af specialet. KAPITEL 7: BESKRIVELSE AF DE ENKELTE DISCIPLINER OG PRØVER 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelserne (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 25. Virksomhed, samfund og teknologi Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at analyse teknologiske problemstillinger i et moderne historisk perspektiv i forhold til samfund, organisationer og hverdagsliv. Der tages udgangspunkt i den 2. industrielle revolution og det diskuteres hvorledes industrialiseringens gennembrud skaber grundlaget for moderne industrivirksomheder. Hovedvægten vil være på den moderne udvikling og de krav som stilles til virksomhederne i forbindelse med globaliseringen og fremkomsten af Informations- og kommunikationsteknologier fra 1970erne og fremefter. IT ændrer betingelserne for virksomhederne og gennem kurset skal de studerende lære at analysere betingelserne for forandringerne i spændingsfeltet mellem markedsmuligheder, samt samfunds- og økonomibetingelser. Endvidere vil udvikling af nye analysemetoder blive tematiseret. Der arbejdes på kurset med historisk og ikke mindst samfundsvidenskabelig og makro-økonomisk teori og metode, samt litteratur- og empirisøgning. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal kunne foretage en historisk analyse i form af at redegøre for de grundlæggende analyseværktøjer og metoder i forhold til teorien og ved hjælp af begrebsdannelsen kunne demonstrere analytisk evne i forhold til en konkret problemstilling. 6

Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af følgende to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen er prøven en fri skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes indenfor et af eksaminator godkendt emneområde og omfanget er max. 15 sider pr. studerende. Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 10 point Censur og bedømmelse: Intern censur og 7-trinsskala. b) Prøven er en bunden skriftlig opgave. Eksaminator udarbejder opgaveformuleringen og dens omfang er 25 30 sider. Individuel. Der gives 1 måned til besvarelsen. 10 point Censur og bedømmelse: Intern censur og 7-trinsskala. 26. IT teori og praksis Disciplinbeskrivelse Disciplinen indeholder en bred introduktion til IT, både på et teoretisk og et praktisk plan. Teoretisk vil emner som den historiske udvikling af computere og netværk blive behandlet (i et teknisk perspektiv), herunder udviklingen af computeren fra mainframe over desk-top teknologi til netværksteknologi, internettets opståen og udbredelse samt udviklingen af operativsystemer. Computeren vil blive behandlet som et abstrakt fænomen, herunder lagdelingen i computerens opbygningen og forskellen mellem hardware og software. Begrebet beregnelighed vil blive tematiseret i forhold til emner som kunstig intelligens og Turing-maskinen. Forskellige typer af IT-systemer i organisationer vil blive gjort til genstand for nærmere analyse, herunder integrationssystemer (f.eks. SAP/R3) og databaser. Specielt databaser vil blive nærmere behandlet, herunder indføring i teori om databaseopbygning og konstruktion. Der vil også være en indføring i basale programmeringsteknikker og problemstillinger. Der vil indgå små praktiske øvelser som et væsentligt element i kurset, som metode til refleksioner over de teoretiske emner. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere viden om centrale begreber i forhold til IT, samt basale færdigheder (programmering og databaser) i forhold konstruktion af IT-systemer. 7

Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på en af to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, samt tilfredsstillende besvarelse af et mindre antal obligatoriske opgaver, består prøven i en mundtlig eksamen, hvori der indgår en praktisk køreprøve i forståelsen af programmer. Individuel. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. 20 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. 10 point. b) Prøven består af en skriftlig opgave, samt en mundtlig eksamen, hvori der indgår en praktisk køreprøve i forståelsen af programmer. Omfanget af den skriftlige opgave er 10 15 sider. Individuel. Der gives 1 måned til besvarelse af den skriftlige opgave. Der er 20 min. til den mundtlige eksamen. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. Hver delprøve skal bestås for at kurset samlet er bestået. 27. Systemudvikling 10 point. Disciplinbeskrivelse Disciplinen skal introducere de studerende til systemudvikling med fokus på iterative udviklingsmetoder, design som proces, brugerinddragelse i udviklingsprocessen (herunder brugen af mock-ups og prototyper), samt grundlæggende overvejelser vedr. brugergrænsefladen. Undervejs vil systemudvikling og systemudviklingsmetoder blive relateret til projektstyring af IT-udviklingsprojekter. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere viden om og praktisk færdigheder i forhold til udvikling af IT-systemer, herunder kendskab til forskellige udviklingsmetoder og sammenhæng til programmering, samt basale principper i forbindelse med brugerinddragelse, grænsefladedesign og projektledelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på en af to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, samt tilfredsstillende besvarelse af et mindre antal obligatoriske opgaver, består prøven i udarbejdelse af en skriftlig opgave. Emnet for de obligatoriske opgaver er udvikling af et informationssystem. Den skriftlige 8

opgave skal indeholde refleksioner i forhold til udviklingsprocessen. Opgavens omfang er 5 8 sider pr. studerende. De obligatoriske opgaver vedlægges som bilag til opgaven og indgår i den samlede bedømmelse. Individuel. Den skriftlige opgave og de obligatoriske opgaver kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaverne, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der er min. 3 uger til udarbejdelse af den skriftlige opgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskala. 10 point. b) Prøven er en bunden skriftlig opgave i form af udvikling af et informationssystem, samt refleksioner over dette i relation til pensum. Omfanget af opgaven er 15 20 sider, excl. udviklingsdiagrammer. Individuel. Der gives 6 uger til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskala. 10 point. 28. Kommunikation i organisationer Disciplinbeskrivelse Disciplinen giver en grundlæggende introduktion til kommunikationsteori med fokus på hvilke betingelser (muligheder og begrænsninger) IT-medier stiller til rådighed for den interne og eksterne kommunikation. Ved IT-medier forstås her IT-værktøjer som kan facilitere kommunikative handlinger. Omdrejningspunktet i kurset er forskellige kommunikative situationer i en organisation og IT's betydning for de kommunikative handlinger i disse situationer. Der indgår kommunikationsteori samt teori om IT-mediers kommunikative potentialer. Med udgangspunkt i ovenstående og med kobling til organisationsteori ses der på kommunikation i organisationer forstået som dynamiske samspilssystemer og i videre forstand kulturelle systemer. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal kunne redegøre for de grundlæggende begreber i forhold til teorien og ved hjælp af begrebsdannelsen kunne analysere og tilrettelægge konkrete kommunikationssituationer som involverer anvendelse af IT. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen samt besvarelse af et mindre antal obligatoriske opgaver består prøven af en fri skriftlig opgave. Opgaven skal afrunde overvejelserne i de obligatoriske opgaver, samt indeholde refleksioner i forhold til disse. 9

Opgavens omfang er ca. 5 sider pr. studerende. De obligatoriske opgaver vedlægges som bilag til opgaven og indgår i den samlede bedømmelse. Individuel. Den skriftlige opgave og de obligatoriske opgaver kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaverne, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der gives 2 uger til besvarelse af den skriftlige opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur efter 7-trinsskala. 10 point. b) Prøven er en bunden skriftlig opgave. Opgaven skal diskutere og reflektere over en kommunikativ problemstilling vedr. anvendelse af IT i en organisation, og det teoretiske grundlag skal eksemplificeres. Opgavens omfang er 15 20 sider. Individuel. Der gives 1 måned til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Intern censur efter 7-trinsskala. 10 point. 29. Organisationsanalyse Disciplinbeskrivelse Disciplinen skal sætte de studerende i stand til at forstå og analysere de strategiske, sociale og kommunikative dimensioner i organisationers udvikling og relationer til omverdenen med vægt på samspillet mellem ledelse, arbejdsprocesser og informationsteknologi. Der arbejdes med organisationers bestræbelser på at tilpasse sig og præge en stadig mere foranderlig og globalt orienteret omverden med vægt på informationsteknologiens særlige betydning herfor. Organisationen anskues som en helhed og en historisk størrelse, hvor etablerede strukturer, erfaringer og normer udfordres af radikale ændringer i omverdenen, som organisationen søger at finde relevante svar på. Informationsteknologi anskues ud fra anvendelsessituationen og dens samfundsmæssige kontekst. Der indgår historisk og samfundsvidenskabelig teori og metode. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal på grundlag af det relevante kildemateriale kunne gennemføre en organisationsanalyse, der demonstrerer fortrolighed med centrale teoretiske og metodiske problemstillinger. 10

Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af følgende to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen består prøven af en fri skriftlig opgave. Opgaven skal rumme en konkret organisationsanalyse, samt relevante teoretiske og metodiske overvejelser og udarbejdes inden for et af eksaminator godkendt emneområde. Omfanget af opgaven er 15 20 sider pr. studerende. Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der gives 3 uger til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskala. 20 point. b) Prøven er en bunden skriftlig opgave. Opgaven skal rumme en konkret organisationsanalyse, samt relevante teoretiske og metodiske overvejelser og udarbejdes inden for et af eksaminator godkendt emneområde. Omfanget af opgaven er 25 30 sider. Individuel. Der gives 1 måned til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskala. 30. Valgfrie emner 20 point. Disciplinbeskrivelse Formålet med de valgfrie emner er at give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en individuel profil under vejledning af en fastansat lærer. De skal give den studerende mulighed for fordybelse i centrale fagområder, jf. 3, samt på tværs af disse områder. Valgfrie emner kan afvikles på følgende måder: 1) Ved at følge et relevant undervisningstilbud på Informationsvidenskab. 2) Ved at følge et undervisningstilbud på et andet dansk eller udenlandsk universitetsinstitut (herunder på Aarhus Universitet) efter godkendelse af Studienævnet. Eksamen kan meritoverføres efter ansøgning til Studienævnet. 3) Ved at gennemføre et selvstuderet emne efter aftale med en vejleder. 4) Ved at gennemføre et praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Eksamen aflægges på Informationsvidenskab. 5) Ved at gennemføre uddannelsestilbud inden for rammerne af NORDPLUS, SOCRATES-/ERASMUS-programmerne eller andre tilsvarende programmer. Eksamen meritoverføres efter ansøgning til Studienævnet. 11

Stk. 2. Faglige mål Emnet skal være en fordybelse i det organisatoriske, i det IT-mæssige eller i forhold til relationen/sammenhængen mellem IT og organisationer. Den studerende skal demonstrere overblik over og selvstændig behandling af emnet samt kunne relatere det til uddannelsens titel "IT og Organisationer". Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på en af følgende tre måder: a) Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb samt besvarelse af en fri skriftlig opgave, hvor emnet aftales med eksaminator. Omfanget af opgaven er: Emner der vægter 15 point: 15 20 sider pr. studerende. Emner der vægter 10 point: 10 15 sider pr. studerende. Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Valgfrit emne C: Intern censur og bestået/ikke-bestået. 10 point eller 15 point b) Prøven aflægges ved tilfredsstillende besvarelse af en fri skriftlig opgave, hvor emnet aftales med eksaminator. Omfanget af opgaven er Emner der vægter 15 point: 25 40 sider pr. studerende. Emner der vægter 10 point: 20 30 sider pr. studerende. Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Valgfrit emne C: Intern censur og bestået/ikke-bestået.. 10 point eller 15 point c) Prøven aflægges ved et af en praktikvært godkendt praktikophold samt besvarelse af en fri skriftlig opgave, hvori der indgår refleksioner over praktikopholdet. Omfanget af opgaven er: Emner der vægter 15 point: 12 15 sider pr. studerende. Emner der vægter 10 point: 10 12 sider pr. studerende. Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 12

Censur og bedømmelse: Valgfrit emne C: Intern censur og bestået/ikke-bestået. 10 point eller 15 point 31. Speciale Disciplinbeskrivelse Ved udarbejdelsen af specialet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for det området "IT og organisationer". Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal kunne analysere og beskrive en faglig problemstilling, reflektere og konkludere/vurdere ud fra det gennemførte specialearbejde og reflektere over specialeprocessen. Som en del af dette skal den studerende demonstrere beherskelse af teorier og metoder inden for området "IT og organisationer". Specialet skal indeholde et resumé på max. 5 sider på engelsk. Resumeet vil indgå i den samlede bedømmelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig opgave med et vejledende omfang på 60-100 sider. Specialeområdet aftales med specialevejlederen, som i samråd med den studerende udformer opgavens titel senest 1 måned før aflevering. Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgaven kan udarbejdes af op til 5 studerende. Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskala. Ud over fastsættelse af karakter udarbejder eksaminator og censor senest to måneder efter aflevering en udtalelse, som indeholder en argumentation for karakteren. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. 30 point. KAPITEL 8: IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER 32. Studieordningen træder i kraft den 1. september 2003. Stk. 2. Studerende, der allerede er indskrevet på uddannelsen, kan overflyttes til den nye studieordning efter individuel vurdering. Godkendt af Dekanen august 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Ændring af 31 stk. 3 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ophævelse af 5, stk. 4 godkendt af Dekanen januar 2005. Ikrafttræden 1. februar 13

2005. Ændring af 9, 12, 23 stk. 1, 24, 25 stk. 2 og 3, 26 stk. 2, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3 og 31 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 14