Titel: Evaluering af den ejendomsmæssige forundersøgelse Tema: Professionel og faglig udvikling Projektperiode: 5.9.25 16.1.26 Deltager: Tue Pelle Christiansen Vejleder: Esben Munk Sørensen Oplagstal: 4 Sideantal: 38 Bilagsantal og -art: 2 Bilag 1 bilags-cd Afsluttet den: 16.1.26 Forside: Billede fra den ejendomsmæssige forundersøgelse, vådområdeprojektet Føllebund, Århus Amt. Synopsis: Denne projektpraktikrapport omhandler en evaluering af den ejendomsmæssige forundersøgelse som udføres i forbindelse med genopretning af vådområder efter vandmiljøplan II. Problemformuleringen har følgende ordlyd: Hvad er den ejendomsmæssige forundersøgelses betydning ved genetablering af vådområder efter Vandmiljøplan II, og hvori ligger dens styrker/svagheder? Besvarelsen af problemformuleringen sker på baggrund af en kvantitativ og en kvalitativ analyse. I den kvantitative analyse foretages der en opdeling af de ejendomsmæssige forundersøgelser, som Direktoratet for FødevareErhverv har udarbejdet i hvilke der er positive og negative mht. projektgennemførlighed. Derudover bliver de enkelte vådområdeprojekters status pr. 6. okt. 25 også inddraget for at se om der er nogle sammenhænge, med den ejendomsmæssige forundersøgelses udfald. I den kvalitative analyse sammenlignes lodsejernes udmelding i den ejendomsmæssige forundersøgelse med jordfordelingsoverenskomsterne for vådområdeprojektet Nørre Å i Sønderjyllands Amt. Til sidst i rapporten findes en procesanalyse som behandler selve projektpraktikforløbet.
Forord Dette projekt er udarbejdet på Landinspektørstudiets 9. semester på specialiseringen Land Management. Semesterets tema er faglig og professionel udvikling Professional Development) Efter ændring af landinspektøruddannelsen er det muligt for de studerende, som ønsker det, at vælge at udføre et 9. semesters projektarbejde ved et praktikophold i landinspektørpraksis eller en anden relevant offentlig eller privat virksomhed i Danmark eller i udlandet. Formålet med det valgte praktikophold er at give den studerende erfaring med løsning af landinspektørfaglige opgaver i praksis. Det valgte praktikophold skal dermed have relevans for landinspektøruddannelsen og skal på forhånd godkendes af Landinspektørstudienævnet. Opgaverne, der varetages af den studerende, skal være på landinspektørfagligt niveau og indeholde selvstændige arbejdsprocesser og problemløsning under vejledning. Dvs. der er tale om et læringsforløb og ikke en ansættelse. Praktikforløbet vil normalt være centreret omkring et fagligt emne eller problemstilling, som undersøges og vurderes på baggrund af praktikstedets praksis på området. Problemstilling og læringsmål for den studerende fastlægges i en underskrevet aftale imellem praktikstedet og L-studienævnet. [L-studienævnet, 25] Praktikopholdet har været af 3 måneders varighed. Denne rapport er en afrapportering af undertegnedes projektpraktikophold i Direktoratet for FødevareErhverv DFFE) - Jordfordelingskontoret i Tønder. Projektrapporten er primært tiltænkt censor og vejleder, men kan også være interessant for personer med en interesse i den ejendomsmæssige forundersøgelse, samt jordfordeling i forbindelse med etablering af vådområder efter Vandmiljøplan II. Rapporten er opbygget med fortløbende kapitelnumre. Figurer nummereres fortløbende og angives med kilde. Figurer uden kildehenvisning er udarbejdet af undertegnede.
Forord Kilder, der anvendes i denne rapport, angives i teksten på formen: [efternavn, udgivelsesårstal bogstav), side] eks: [Hansen, 24 A), s. 3] Når der er mere end én kilde af samme forfatter og fra samme årstal, tildeles kilderne et bogstav, som anvist i ovenstående eksempel. Internetsider citeres på tilsvarende måde, dog uden sidetal og kan i PDF-format forefindes på den vedlagte CD. Yderligere oplysninger om de anvendte kilder findes i litteraturlisten. Love forkortes anden gang de nævnes i et kapitel. Citater indrykkes i forhold til den øvrige tekst og angives med citationstegn, en mindre skriftstørrelse og kursiv skrift. Fodnoter benyttes i denne rapport til uddybende forklaringer og nummereres fortløbende gennem hele rapporten. Bilag er vedlagt bagerst i rapporten og nummereres med bogstaver. Derudover er der vedlagt en CD, som indeholder en elektronisk udgave af rapporten; Bilag, kilder i det omfang disse er retskilder, artikler, internetkilder mm., der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. Der ønskes at rette tak til medarbejderne på Jordfordelingskontoret hvor praktikopholdet har fundet sted. Aalborg den 16. januar 26 Tue Pelle Christiansen
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 6 2 Problemformulering... 8 3 Metode... 1 3.1 Kvantitativ analyse... 1 3.2 Kvalitativ analyse... 12 3.3 Projektstruktur... 13 4 Teori... 15 4.1 Etablering af vådområde efter VMP II... 15 4.1.1 Organisering... 16 4.1.2 Virkemidler... 16 4.2 Den ejendomsmæssige forundersøgelse... 2 5 Underspørgsmål I... 22 5.1 Status for vådområdeprojekter under VMP II... 22 5.2 Analyse Del 1... 23 5.3 Analyse Del 2... 25 5.4 Opsamling... 28 6 Underspørgsmål II... 3 6.1 Opsamling... 33 7 Konklusion... 34 7.1.1 Underspørgsmål I... 34 7.1.2 Underspørgsmål II... 35 7.1.3 Hovedspørgsmålet... 36 7.2 Vurdering... 37 7.2.1 Intern vurdering... 38 7.2.2 Ekstern vurdering... 38 Litteraturliste Bilag Bilags-cd Procesanalyse
Indledning 1 Indledning Det er ikke et ukendt faktum, at der er mange interesser i det åbne land. Landbruget benytter det åbne land som grundlag for deres eksistens, og naturforeningerne gør alt hvad de formår for at sikre deres interesser, og sådan kunne man blive ved. Én af statens interesser i det åbne land er grundvandet, som igennem flere år har været et aktuelt emne. En række tiltag er igennem 198 erne vedtaget for at nedbringe mængden af pesticider, fosfor og kvælstof i det danske grundvand. Det har dog vist sig, at ingen af de tidligere tiltag såsom Vandmiljøplan I, har været i stand til at bidrage til nedbringelsen af kvælstofudviklingen til de ønskede mængder. Samtidig er der blevet rejst tvivl om, hvorvidt Danmark kan opfylde Nitratdirektivets bestemmelser. [Skov- og Naturstyrelsen, 2 A), s. 4] Derfor blev Vandmiljøplan II indgået mellem et flertal af Folketingets partier i februar 1998. Vandmiljøplan II indeholder flere virkemidler og ét af disse virkemidler er genopretning af vådområder. Det oprindelige mål var, at der i udgangen af 23 skulle være etableret 16. hektar vådområder svarende til en kvælstoffjernelse på 5.6 tons N pr. år. Dette mål blev i 21 nedjusteret til 3.6 tons N pr. år, hvilket svarer til at der skal etableres 8 til 12.5 hektar vådområder. [Skov- og Naturstyrelsen A), 25] I forbindelse med opstart af vådområdeprojekter gennemføres to forundersøgelser, en teknisk biologisk forundersøgelse og en ejendomsmæssig forundersøgelse. Disse forundersøgelser har til formål at klarlægge, hvorvidt det undersøgte vådområdeprojekt har mulighed for at kunne gennemføres eller ej på baggrund af nogle opstillede kriterier, samt om der er lodsejertilslutning eller ej. Formålet med den ejendomsmæssige forundersøgelse er at afklare, om de berørte lodsejere er villige til at deltage frivilligt i vådområdeprojekterne. Samtidig har den ejendomsmæssige forundersøgelse også det formål at vurdere omkostningerne ved en eventuel forringelse af den landbrugsmæssige anvendelse af de berørte arealer, og dermed fastslå, om arealerne før har haft en landbrugsmæssig værdi, hvilket ikke altid er tilfældet. Udarbejdelsen af den ejendomsmæssige forundersøgelse sker hovedsageligt af Direktoratet for FødevareErhverv og nærmere bestemt af Jordfordelingskontoret i Tønder. I forbindelse med projektpraktikken har det overordnede læringsmål været: 6
Indledning At lære hvad Jordfordelingskontorets rolle er i forbindelse med genopretning af vådområder efter Vandmiljøplan II. Dette vil nærmere koncentrere sig om den ejendomsmæssige forundersøgelse, som finder sted i forbindelse med etablering af vådområder. Projektet vil derfor konkret omhandle forhandlingerne med de berørte lodsejere og fremskaffelse af puljejord ved jordfordeling. Og de mere specifikke læringsmål, at: Have viden om Jordfordelingskontorets rolle i forbindelse med etablering af vådområder efter Vandmiljøplan II Kunne redegøre for metoder til løsning af ejendomsmæssige problemer/udfordringer i forbindelse med etablering af vådområder efter Vandmiljøplan II Kunne analysere ejendomsmæssige problemer/udfordringer, som opstår i forbindelse med etablering af vådområder efter Vandmiljøplan II Kunne anvende den indsamlede viden til opstilling af en syntese mellem identificerede interesser, virkemidler, problemer, teorier, samt mellem disse og resultaterne af eventuelle empiriske undersøgelser Kunne vurdere den ejendomsmæssige forundersøgelses funktion og rolle i forbindelse med etablering af vådområder efter Vandmiljøplan II Det, der gør den ejendomsmæssige forundersøgelse interessant, skyldes det faktum, at det er et unikt værktøj til undersøgelse af lodsejeres indstilling overfor projekter som ønskes realiseret i det åbne land på baggrund af frivillighed fra lodsejerne. Fremgangsmåden ved etablering af vådområder er derfor en stor kontrast til anden offentlig regulering i det åbne land som sjældent tager højde for lodsejernes mening og ønsker, hvilket netop er omdrejningspunktet i den ejendomsmæssige forundersøgelse. 7
2 Problemformulering Problemformulering På baggrund af det overordnede læringsmål og de mere detaljerede læringsmål er det valgt at belyse den ejendomsmæssige forundersøgelse, som udarbejdes i forbindelse med etablering af vådområder efter Vandmiljøplan II. Den valgte problemformulering er derfor som følger: Hvad er den ejendomsmæssige forundersøgelses betydning ved genetablering af vådområder efter Vandmiljøplan II, og hvori ligger dens styrker/svagheder? Foruden ovenstående problemformulering opstilles yderligere to underspørgsmål, som tilsammen danner grundlaget for besvarelse af hovedspørgsmålet. Underspørgsmål I Hvad er udfaldet af de udarbejdede ejendomsmæssige forundersøgelser, og hvad er status for projekterne? Underspørgsmål II Er der overensstemmelse imellem, hvad lodsejerne har af ønsker/krav i den ejendomsmæssige forundersøgelse og det endelige udfald? Underspørgsmål I ønskes besvaret, idet det giver et billede af, hvorledes de ejendomsmæssige forundersøgelser falder ud. Det vil sige, om de udarbejdede ejendomsmæssige forundersøgelser er positive eller negative med hensyn til det pågældende projekts gennemførlighed. Samtidig ønskes det at få belyst, hvorledes det er gået med de pågældende vådområdeprojekter, og om det har haft nogen betydning, hvorledes den ejendomsmæssige forundersøgelse faldt ud. Det er valgt at besvare underspørgsmål I ved kun at benytte ejendomsmæssige forundersøgelser udarbejdet af Direktoratet for FødevareErhverv, Jordfordelingskontoret. Årsagen til dette skyldes flere faktorer. For det første, så er det Jordfordelingskontoret, der har udarbejdet hovedparten af de ejendomsmæssige forundersøgelser til vådområder under Vandmiljøplan II. Samtidig må det forventes, at de udarbejdede forundersøgelser er mere sammenlignelige, når de er udarbejdet af medarbejdere fra samme kontor, end hvis der benyttes forundersøgelser udarbejdet af individuelle amter/konsulentfirmaer. En anden faktor, som også har været med til at underbygge det ovenstående valg, har været den umiddelbare nemme tilgængelighed i og med, at projektpraktikopholdet har fundet sted på Jordfordelingskontoret. Underspørgsmål II ønskes besvaret, idet det vil belyse om lodsejernes umiddelbare tilkendegivelse i den ejendomsmæssige forundersøgelse kan genfindes, når projektet er 8
Problemformulering gennemført. Dette vil give en god indikation om, hvorvidt lodsejerne ændrer mening med hensyn til den erstatning, som de ønsker for deltagelse i et vådområdeprojekt. 9
Metode 3 Metode For at besvare den opstillede problemformulering er der valgt, at udføre to analyser, en til hvert underspørgsmål. Dette er: En kvantitativ analyse som ser på de udarbejdede ejendomsmæssige forundersøgelser og sammenholder disse med status for vådområdeprojekter pr. 6. oktober 25, og dermed giver grundlag for at besvare underspørgsmål I. En kvalitativ analyse af én ejendomsmæssig forundersøgelse for at se, om der er overensstemmelse imellem, hvad lodsejerne stiller af krav i den ejendomsmæssige forundersøgelse, og det de ender med at få. Dette danner grundlag for at besvare underspørgsmål II. Metoderne for de to analyser gennemgås herunder mere detaljeret. 3.1 Kvantitativ analyse Det er valgt at benytte kvantitativ metode til besvarelse af underspørgsmål I som lyder: Hvad er udfaldet af de udarbejdede ejendomsmæssige forundersøgelser, og hvad er status for projekterne? Som nævnt i kapitel 2 Problemformulering besvares underspørgsmål I ud fra de ejendomsmæssige forundersøgelser, Jordfordelingskontoret har udarbejdet, og som har været tilgængelige. Den kvantitative analyse baseres derfor på 73 ejendomsmæssige forundersøgelser som kan findes på bilags-cd en. Da de udarbejdede forundersøgelser ikke kommer med en hel afklaret vurdering af om projektet kan gennemføres eller ej, har det været nødvendigt, at foretage en fortolkning af foranalysernes konklusion. Dette er sket ud fra følgende kriterier: 1. Kan projektet gennemføres ved hjælp af frivillighed eller er der stor risiko for at mange lodsejere skal eksproprieres? 2. Mulighed for at skaffe erstatningsjord, hvis det er nødvendigt Det har været overvejet at inddrage Kriteriebekendtgørelsens 1 krav på 25. kr. pr. hektar til engangserstatning og anlægsudgifter. Dette er dog ikke sket, da hovedparten 1 Bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder. 1
Metode af de udarbejdede ejendomsmæssige forundersøgelser ikke har medregnet anlægsudgiften i udregningen af projektomkostningen pr. hektar. Herunder gives der to eksempler på ejendomsmæssige forundersøgelser, hvor den ene er vurderet positiv, og den anden er vurderet negativ, på baggrund af de opstillede kriterier nævnt herover. Eksempel på en positiv tilkendegivelse i vådområdeprojektet Sønderåen Sønderjyllands Amt: Konklusion Lodsejerne er positivt indstillede over for vådområdeprojektet, og projektet er vurderet til at kunne gennemføres ved at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Langt den overvejende del af lodsejerne ønsker en erstatning i form af en engangserstatning eller en MVJ-aftale, da arealerne i ådalen i forvejen udnyttes ekstensivt. De lodsejere der ønsker erstatningsjord vurderes at kunne tilgodeses gennem en jordfordeling i området. Den højeste erstatning bør gives til de lodsejere, der må opgive omdriftsarealer i projektområdet. Den laveste erstatning bør gives til de lodsejere, der ikke udnytter arealerne i projektområdet landbrugsmæssigt. De samlede omkostninger til erstatning er vurderet til 2.145.5 kr., der svarer til et gennemsnit på ca. 1. kr. pr. ha. Dette er inden for rammerne af kriteriebekendtgørelsen, men omkostninger til anlægsarbejde er ikke medregnet. [DFFE, 1999 A), s. 8] Eksempel på en negativ tilkendegivelse i vådområdeprojektet Slivsø i Sønderjyllands Amt: Konklusion Forundersøgelsen har vist, at der er 3 ud af 26 bedrifter, som er modstandere af projektet. Disse 3 bedrifter har ca. 22 % af arealerne i projektområdet. De resterende 23 bedrifter er, under forudsætning af at deres krav og ønsker opfyldes, indforstået med at projektet gennemføres. Generelt vurderes det, at der er gode muligheder for at tilbyde lodsejerne tilfredsstillende kompensationer, enten i form af velbeliggende erstatningsjord eller penge. Det bliver dog meget vanskelige at tilbyde nogle af modstanderne en arronderingsmæssig forbedring. Derfor vurderes det også, at det umiddelbart er usandsynligt, at alle modstanderne frivilligt vil deltage i projektet. Forundersøgelsen viser, at projektet ikke umiddelbart kan gennemføres indenfor de økonomiske rammer i kriteriebekendtgørelsen, da projektet i arealerhvervelse vurderes at koste ca. 7-9.. kr., for ca. 161,5 ha, svarende til ca. 45-55. kr/ha. Det er meget vanskeligt at fastsætte en værdi af projektarealerne efter en projektgennemførelse, da det afhænger meget af restriktionerne i anvendelsen, men et godt bud er ca. 1. kr/ha. Trækkes den skønnede værdi af arealerne efter en projektgennemførelse fra erhvervelsesomkostningerne giver dette en udgift på ca. 35-45. kr/ha. [DFFE, 1999 B), s. 9] 11
Metode For at kunne finde ud af hvilken indflydelse udfaldet af den ejendomsmæssige foranalyse har på de enkelte vådområdeprojekter holdes de op imod statusopgørelsen fra Skov og Naturstyrelsen. Figur 1 viser noget af første side fra denne statusopgørelse, som i sin fulde længde kan findes på bilag B. Figur 1: Udsnit af statusopgørelse for vådområdeprojekter under Vandmiljøplan II pr. 6. oktober 25. Den fulde version kan ses på bilag B. [Skov- og Naturstyrelsen, 25 B)] Statusopgørelse, figur 1, indeholder en beskrivelse af, hvor langt de enkelte vådområdeprojekter er kommet, dvs. om der er blevet tildelt økonomiske midler til den biologiske/tekniske forundersøgelse og den ejendomsmæssige forundersøgelse, om der er bevilliget midler til gennemførelse, om der er bevilliget puljejord og om projektet er gennemført. Ved at benytte ovenstående statusopgørelse er det vigtigt at være bevidst om, at status for de enkelte vådområdeprojekter kan skyldes andre faktorer end udfaldet af den ejendomsmæssige forundersøgelse. Dette skyldes at statusopgørelsen fra Skov og Naturstyrelsen ikke i alle tilfælde skelner imellem, om projekterne er stoppet pga. forhold nævnt i den ejendomsmæssige forundersøgelse eller f.eks. tekniske problemer såsom, at der ikke fjernes minimum 2 kg kvælstof om året pr. hektar. 3.2 Kvalitativ analyse Det er valgt at benytte kvalitativ metode til besvarelse af underspørgsmål II som lyder: Er der overensstemmelse imellem, hvad lodsejerne har af ønsker/krav i den ejendomsmæssige forundersøgelse og det endelige udfald? 12
Metode Underspørgsmål II ønskes besvaret, jævnfør kapitel 2, Problemformulering, idet det vil belyse om lodsejernes umiddelbare tilkendegivelse i den ejendomsmæssige forundersøgelse kan genfindes, når projektet er gennemført. For at kunne besvare underspørgsmål II er det valgt ét vådområdeprojekt, hvilket er vådområdeprojektet Nørre Å i Sønderjylland. Årsagen til netop dette projekt er valgt skyldes hovedsageligt det faktum, at der ikke er gået lang tid imellem det tidspunkt, hvor de involverede lodsejere er blevet interviewet i forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse og indgåelse af overenskomsterne angående jordfordelingen. Dette er med til at begrænse den eksterne påvirkning af lodsejerne såsom dødsfald, skilsmisser osv. Analysen går derfor ud på at sammenligne lodsejernes umiddelbare svar i den ejendomsmæssige forundersøgelse med jordfordelingsoverenskomsterne. Ved benyttelse af denne metode, sammenligning af den ejendomsmæssige forundersøgelse med jordfordelingsoverenskomsterne, medfører dette nogle ulemper. Dette er at lodsejere, som ender med kun at få en engangserstatning eller kun indgår en MVJ-aftale ikke fremgår af jordfordelingsoverenskomsterne. Det som fremgår af jordfordelingsoverenskomsterne er hvorvidt den pågældende lodsejer har købt eller solgt jord i jordfordelingen. De lodsejere, som indgår i jordfordelingen og samtidig får engangserstatning, vil dog også fremgå af jordfordelingsoverenskomsterne. Årsagen til at metoden alligevel benyttes skyldes det faktum, at det er mest relevant at behandle problemstillingen omkring erstatningsjorden, da denne er en knap ressource i modsætning til MVJ-aftaler og engangserstatning. 3.3 Projektstruktur Strukturen for rapporten er som følger: Kapitel 4 Teori Kapitel 5 Underspørgsmål 1 Kapitel 6 Underspørgsmål 2 Kapitel 7 Konklusion Figur 2: Struktur for rapporten, med henvisning til de respektive kapitler. 13
Metode I kapitel 4 Teori gennemgås kort teorien bag etablering af vådområder og den ejendomsmæssige forundersøgelse. Efter kapitel 4 behandles de to analyser, hvor den kvantitative analyse og dermed grundlaget for besvarelse af underspørgsmål I behandles i kapitel 5 og den kvalitative analyse og dermed grundlaget for besvarelse af underspørgsmål II behandles i kapitel 6. De to analysekapitler indeholder begge en opsamling som afrunding på kapitlerne. Den samlede vurdering og konklusion udføres i kapitel 7, hvor begge underspørgsmål besvares, hovedspørgsmålet besvares og der foretages en vurdering ud fra interne og eksterne kriterier. 14
Teori 4 Teori I dette kapitel gennemgås kort hvorledes etablering af vådområder sker efter Vandmiljøplan II og specielt hvilke virkemidler, der er mulighed for at tilbyde de berørte lodsejere. Som afslutning beskrives kort den ejendomsmæssige forundersøgelses formål og indhold. 4.1 Etablering af vådområde efter VMP II Som nævnt i indledningen blev Vandmiljøplan II indgået mellem et flertal af Folketingets partier i februar 1998. Som opfølgning og understøttelse af denne plan blev Lov nr. 478 af 1. juli 1998 vedtaget. Denne lov ændrer en lang række love for at skabe grundlag for at kunne gennemføre Vandmiljøplan II. Der blev blandt andet ændret i: - Planloven - Naturbeskyttelsesloven - Vandløbsloven I Planloven blev det fastslået, at der skal udpeges lavbundsarealer hvilket pt. fremgår af regionplanen. På landsplan er der udpeget ca. 12. hektar lavbundsarealer hvilket udgør en vigtig brik. Årsagen til dette ligger i, at vådområder skal ligge i de udpegede lavbundsarealer. Naturbeskyttelsesloven blev ændret således, at virkemidlerne i denne lov kan benyttes til genopretning af de nye vådområder. Samtidig blev det også bestemt, at ekspropriationsbestemmelserne i 2 og 6 stk. 1 også kan finde anvendelse i forbindelse med genopretning af de nye vådområder. Naturbeskyttelseslovens 2 og 6 stk. 1. har følgende ordlyd: Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. [NBL 2] Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. [NBL 6 stk. 1] I Vandløbsloven blev det specificeret, at en yderligere sænkning af grundvandet i udpumpningsområder i landzone eller sommerhusområder kun kan godkendes med ministerens samtykke. Hensigten er formentlig, at genopretning af vådområder med fordel kan ske i disse udpumpningsområder. 15
Teori 4.1.1 Organisering Det er amterne som er de praktiske hovedaktører i forbindelse med etablering af vådområder. Amterne har derfor også til opgave at udarbejde ansøgninger om tilskud til forundersøgelser og til gennemførelse af de enkelte vådområdeprojekter. De udarbejdede ansøgninger sendes til Koordinationsudvalget, som betjenes af Skov- og Naturstyrelsen. Koordinationsudvalget består af repræsentanter fra Amtsforeningen, Direktoratet for FødevareErhverv 2, og Skov- og Naturstyrelsen. Udvalget tager stilling til om de indstillede projekter opfylder kriterierne, jævnfør Kriteriebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder. Jævnfør Kriteriebekendtgørelsen fremgår følgende punkter som skal være opfyldt, før der kan ydes tilsagn om økonomiske midler. - Beliggenhed jf. regionplan - Kvælstoffjernelse på mellem 2 5 kg - Genskabelse af naturlig hydrologi - Positiv effekt på plante- og dyrelivet - Ikke ske øget udvaskning af fosfor og okker - Begrænsninger for fremtidig anvendelse [Skov- og Naturstyrelsen, 2 A), s. 7] 4.1.2 Virkemidler Amterne er som tidligere nævnt i rapporten projektansvarlige. Dette indebærer, at amterne skal stå for udvælgelsen og afgrænsningen af de enkelte vådområdeprojekters projektområde. Dette skal ske i dialog med de berørte lodsejere. Til etablering af vådområder efter Vandmiljøplan II er der følgende virkemidler: Købe og salg af projektjord Engangskompensation. Indgå MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder. Erstatningsjord gennem jordfordeling [Skov- og Naturstyrelsen, 2 A), s. 7] Inden de ovenstående virkemidler gennemgås, er det nødvendigt at beskrive Amternes kompetence noget mere detaljeret. Dette gøres på baggrund af Beføjelsesbekendtgørel- 2 Tidligere Strukturdirektoratet 16
Teori sen, bekendtgørelse nr. 967 af 16. december 1998 om amtsrådenes beføjelser ved genopretning af vådområder. Køb og salg af fast ejendom og afholdelse af drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme. Ydelse af tilskud til kommuner, elmennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere f.eks. engangserstatning). Tinglysning af aftaler om genopretning af vådområder. Beslutning om pålæg af forkøbsret og varetagelse af funktioner ved udøvelse af forkøbsretten. Beslutning om ekspropriation af fast ejendom og varetagelse af funktioner ved ekspropriationen. [Skov- og Naturstyrelsen, 2 A), s. 8] Køb og salg Amterne har mulighed for at købe projektjord. Det vil sige de arealer, hvorpå vådområderne etableres. Dette opkøb forudsætter dog, at amterne efterfølgende sælger de købte arealer igen. På projektjorden, som amterne er tvunget til at sælge, tinglyses en vådområdedeklaration således køber, er bevidst om de ændrede afvandingsforhold og dyrkningsrestriktioner. I forbindelse med salg eller køb vil en eventuel fortjeneste skulle beskattes efter reglerne i Lov om ejendomsavancebeskatning, lovbekendtgørelse nr. 911 27.9.25 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Engangserstatning Det er muligt at tilbyde en engangserstatning for det værditab som det pågældende vådområdeprojekt medfører lodsejerne. Det er Direktoratet for FødevareErhverv, tidligere Strukturdirektoratet, som vurderer at størrelsen af engangserstatningen ikke overstiger det aktuelle fald i handelsværdi. Denne vurdering sker i den ejendomsmæssige forundersøgelse. En eventuel fortjeneste beskattes efter regler i Lov om ejendomsavancebeskatning. MVJ-aftaler Det er muligt at benytte MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder. Der er følgende ordninger, som kan komme i spil i forbindelse med MVJ-aftaler i et vådområde. Udtagning af agerjord. Udtagning af græsarealer uden for omdriften. Ændret afvanding. Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften. 17
Teori Pleje af græs- og naturarealer med græsning, rydning eller høslet. [Skov- og Naturstyrelsen, 2 A), s. 9] Der gælder specielle forudsætninger for at kunne anvende ovenstående ordninger i vådområder og dette gennemgås kort herunder: Alle tilsagn skal være 2-årige Miljøvenlig drift af græsarealer kan kun anvendes på niveau 2 Ved alle typer aftaler må der ikke tilføres jordforbedringsmidler. Ved aftaler, hvor arealerne skal eller kan afgræsses, må de græssende husdyr ikke fordres med tilskudsfoder. For ændret afvanding skal arealerne være udlagt med græs i tilsagnsperioden. Græsset skal være etableret senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse. Amtsrådet kan fastsætte bestemmelser om afvandingsforholdene. Opnås MVJ-tilskud bortfalder eventuelle økologitilskud for arealerne. Amtsrådet skal sørge for, at bestemmelserne for udnyttelsen af arealerne i den periode, for hvilket tilsagnet er meddelt, bliver tinglyst som servitut på de berørte ejendomme. [Skov- og Naturstyrelsen, 2 A), s. 9] Foruden de ovenstående krav skal de konkrete arealer i vådområdet også være udpeget som SFL-område denitrifikationsområder). Den løbende udbetaling i forbindelse med tyve-årige MVJ-aftaler betragtes som almindelig skattepligtig indkomst. [Skov- og Naturstyrelsen, 2 A), s. 9] Jordfordeling Amterne kan rekvirere gratis jordfordeling hos Direktoratet for FødevareErhverv gennem Koordinationsudvalget. Jordfordeling kan benyttes til at skaffe erstatningsarealer, som berørte lodsejere kan erhverve. I forbindelse med videresalg af projektjord, pålægges en servitut om ændret afvandingsforhold hvor amtet er påtaleberettiget. Ved benyttelse af jordfordeling er det en fordel, hvis der allerede på et tidligt tidspunkt i et vådområdeprojekts planlægning indkøbes puljejord. Fortjeneste opnået ved jordfordeling beskattes efter reglerne om ejendomsavance. Forkøbsret Amtet kan få tinglyst forkøbsret til et areal i landzone eller i et sommerhusområde, hvis det er særligt velegnet til opfyldelse af Naturbeskyttelseslovens formål jævnfør 57 59. 18
Formålet med NBL er jf. 1 stk. 1. Teori Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. [NBL 1. stk. 1] 57. Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særligt egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten. [NBL 57 stk. 1] Forkøbsretten, som amtet kan pålægge, respekterer private forkøbsrettigheder og køberrettigheder, der er tinglyst før den 17. november 1988, men går forud for andre rettigheder uanset hvornår de er stiftet. [Skov- og Naturstyrelsen, 2 A), s. 1f.] Ekspropriation Ekspropriation kan anvendes, hvis en eller få lodsejere forhindrer et projekt, som der ellers er stor lodsejertilslutning til. Der gives fuld erstatning for det eksproprierede, hvad enten dette er i form af en deklaration som tinglyses, eller at det er nødvendigt at ekspropriere hele ejendomsretten. Ekspropriationen sker efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven 6 stk. 1. Der kan klages til Naturklagenævnet af de klageberettigede parter anført i Naturbeskyttelsesloven 43 hvilket er: Stk. 2. Klageberettiget er 1) ejere og brugere, der skal have afgørelsen tilsendt, 2) enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, 3) statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt 4) organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. De dele af afgørelsen, der vedrører erstatning efter 39, stk. 1, eller godtgørelse efter 9, stk. 3, kan dog kun påklages af den, der anser sig for berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen. [NBL 43 stk. 2.] Erstatningen beskattes ikke som personlig indkomst eller som ejendomsavance jævnfør 11 i ejendomsavancebeskatningsloven, EAB, hvilket har følgende ordlyd: Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. 62) Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter 34 i lov om forurenet jord medregnes heller ikke. [EAB 11] 19
Teori Økonomiske rammer og ansøgning Der kan maksimalt tildeles 25. kr. pr. hektar til lodsejeraftaler og anlægsudgifter. Derudover er der mulighed for, at der kan ske kommunal eller amtslig medfinansiering eller at fonde yder bidrag. I forbindelse med ansøgning om disse midler, er det amtet der ansøger om tilskuddet til vådområdeprojekterne. Ansøgningen sendes til Skov- og Naturstyrelsen, der udarbejder en indstilling til Koordinationsudvalget. Der skal søges om tilskud i to omgange. I første omgang søges om midler til udarbejdelse af forundersøgelser herunder en teknisk og biologisk forundersøgelse samt en ejendomsmæssig forundersøgelse. Hvis udfaldet af disse er tilfredsstillende, kan der søges om midler til realisering af vådområdeprojektet. 4.2 Den ejendomsmæssige forundersøgelse Formålet med den ejendomsmæssige forundersøgelse er at afklare, om de berørte lodsejere er villige til at deltage frivilligt i vådområdeprojekterne. Samtidig har den ejendomsmæssige forundersøgelse også det formål at vurdere omkostningerne ved en eventuel forringelse af den landbrugsmæssige anvendelse af de berørte arealer, og dermed fastslå om arealerne før har haft en landbrugsmæssig værdi, hvilket ikke altid er tilfældet. Den ejendomsmæssige forundersøgelse kan inddeles i fire dele, hvilket er: 1. Indsamling og præsentation af grunddata 2. Undersøgelse af lodsejernes ønsker og krav 3. Vurdering af mulighederne for at kunne gennemføre det aktuelle projekt 4. Prisvurdering De ovenstående punkter vil herefter kort blive gennemgået i rækkefælge. Indsamling og behandling af grunddata sker for at kunne fremstille et ejendomskort, som viser de enkelte ejendommes bedrifter indenfor projektområdet, og hvis de berørte lodsejere har ejendomme udenfor projektområdet, vises disse også. Samtidig er det vigtigt at få kortlagt andre forhold, som kan have indflydelse på projektet. Dette kan for eksempel være, at der i området er flere ejendomme med specielproduktioner eller, at der i området er en stor husdyrkoncentration. I den ejendomsmæssige forundersøgelse tages der kontakt til de enkelte lodsejere. Dette kan bl.a. ske ved hjælp af telefoninterview, men den overvejende metode er at besøge de enkelte lodsejere på deres bopæl. Formålet med denne kontakt er at få afklaret de landbrugsmæssige konsekvenser i og med, at det pågældende projekt gennemføres, lodsejerens egne interesser her og nu, men også i fremtiden, oplysninger om arealernes 2
Teori anvendelse og om lodsejeren har nogle specielle ønsker og krav til erstatning for de arealer som vådområdeprojektet kommer til at berøre. Samtidig bliver lodsejeren også spurgt om, hvad jord koster i det pågældende område, samt om der er andre forhold lodsejeren finder relevante for projektet. Vurdering af mulighederne for at kunne gennemføre projektet sker på baggrund af kontakten til de enkelte lodsejere og dermed hvad den generelle vurdering er hos lodsejerne. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal ligeledes beskrive, hvorledes man kan imødekomme de lodsejere som ønsker erstatningsjord og dermed en vurdering om jordfordeling er nødvendig samt mulighederne for at kunne erhverve puljejord. Den sidste del af den ejendomsmæssige forundersøgelse handler om prisvurderingen. Denne vurdering sker på grundlag af kontakten til lodsejerne, som bliver spurgt hvad deres opfattelse er af prisniveauet i deres område, samt på lokalkendskab og generel viden om priser på landbrugsjord. [Skov- og Naturstyrelsen, 2 B), s. 25] 21
Underspørgsmål I 5 Underspørgsmål I Dette kapitel vil som nævnt i metodekapitlet behandle underspørgsmål I og følger den i samme kapitel beskrevne fremgangsmåde. Underspørgsmål I lyder som følger: Hvad er udfaldet af de udarbejdede ejendomsmæssige forundersøgelser, og hvad er status for projekterne? Datagrundlaget er, som nævnt tidligere, statusopgørelsen fra Skov og Naturstyrelsen pr. 6. oktober 25 og kan findes på bilag B. På bilag A fremgår de bagvedliggende beregninger og klassificeringer, som danner baggrund for dette kapitel. 5.1 Status for vådområdeprojekter under VMP II Før den egentlige analyse af de ejendomsmæssige forundersøgelser Jordfordelingskontoret har udarbejdet, er det fundet relevant at lave en sammentælling på baggrund af ovennævnte statusopgørelse, hvor der summeres i følgende kategorier: 1. Om der er bevilliget midler til forundersøgelse A) 2. Om der er bevilliget midler til projektgennemførelse B) 3. Om der er givet tilsagn om jordfordeling og puljejord C) 4. Om projektet er gennemført D) Resultatet af denne sammentælling fremgår af figur 3, hvor bogstaverne i parentes bruges som reference til Bilag A, hvor selve udregningerne kan findes. Alle VMP II projekter 142 stk Midler til forundersøgelse A) Midler til projektgennemførelse B) Tilsagn om jordfordeling + puljejord C) Er projektet gennemført D) 12 stk 89 stk 92 stk 43 stk Figur 3: Status for vådområdeprojekter under VMP II 22
Underspørgsmål I I alt har der været 142 ansøgninger om midler til udførelse af forundersøgelser. Ud af disse 142 potentielle vådområdeprojekter er der givet tilsagn om tilskud til forundersøgelse af 12 projekter. Ud af disse 12 projekter har 89 fået tildelt midler til selve projektgennemførelsen og 92 har fået tilsagn om puljejord. Ud af de 12 projekter som har fået tildelt midler til forundersøgelse, er der 43 projekter, som er gennemført. Som det fremgår af ovenstående, er det ca. 1/3 af vådområdeprojekterne, som er blevet gennemført og der er ca. 2/3 af projekterne, som er blevet godkendt og fået tildelt midler til gennemførelse. Årsagen til denne store difference imellem antallet af projekter, som har fået tildelt midler til forundersøgelse og antallet af gennemførte projekter, kan umiddelbart ikke læses ud fra statusopgørelsen, men undersøges herunder ved hjælp af de ejendomsmæssige forundersøgelser Jordfordelingskontoret har udarbejdet. 5.2 Analyse Del 1 Som nævnt i kapitel 2 Problemformulering baseres nedenstående analyse på 73 ejendomsmæssige forundersøgelser, Jordfordelingskontoret har udarbejdet i forbindelse med etablering af vådområder efter Vandmiljøplan II. I første omgang er de blevet kategoriseret i kategorierne: 1. Er projektet gennemført H) 2. Er Projektet lukket I) 3. Er projektet ikke afsluttet pr. 6. oktober 25 L) Resultatet af denne sammentælling fremgår af figur 4, hvor bogstaverne i parentes bruges som reference til bilag A hvor selve udregningerne kan findes. Ejendomsmæssige forundersøgelse udarbejdet af DFFE 73 stk Er projektet gennemført H) Er projektet lukket I) Er ikke afsluttet pr. 6. okt. 5 L) 27 stk 14 stk 27 stk Figur 4: Status for vådområdeprojekter hvor DFFE har udarbejdet den ejendomsmæssige forundersøgelse. 23
Underspørgsmål I Som det fremgår af figur 4 udgør andelen af lukkede projekter den mindste andel hvorimod andelen af gennemførte projekter og antallet af projekter, som ikke er gennemført pr. 6.oktober 25, næsten er ens. Figur 4 kan også illustreres via et cirkeldiagram og de tre kategorier fordeler sig som vist i figur 5. Ejendomsmæssige forundersøgelser udarbejdet af DFFE L H H I L I Figur 5: Grafisk illustration af hvorledes udfaldet af vådområdeprojekterne hvor DFFE har udarbejdet den ejendomsmæssige forundersøgelse. Bogstaverne henviser til figur 4 og bilag A. De projekter, som er lukket, skyldes hovedsageligt problemer med økonomien jf. statusopgørelsen fra Skov og Naturstyrelsen, men enkelte projekter er lukket på grund af lodsejermodstand. Dette er sket i følgende projekter: - Gedved Sø, Vejle Amt - Skærvad Ådal, Århus Amt Den ejendomsmæssige forundersøgelse for Gedved sø nævner, at der er 3 modstandere og 6 tilhængere af projektet, men hvis der skal indgås frivillige aftaler med alle, skal der findes erstatningsjord. Som det fremgår af den ejendomsmæssige forundersøgelse, er der mulighed for dette, da DFFE er i kontakt med en lodsejer, som ønskede at sælge. Det har dog alligevel ikke vist sig at være muligt at tilfredsstille lodsejerne, specielt den lodsejer som blev mest berørt, og da Vejle Amt ikke har villet anvende deres ekspropriationshjemmel jf. Naturbeskyttelsesloven 6 stk. 1, er projektet lukket. Så selvom den ejendomsmæssige forundersøgelse er positiv med hensyn til projektets gennemførsel, er det alligevel ikke blevet til noget på grund af lodsejermodstand. Den ejendomsmæssige forundersøgelse for Skærvad Ådal er forholdsvis positiv, idet selve projektets indvirkning på projektområdet ikke er stor, da der er tale om ubenyttede arealer såsom brakarealer. Det vurderes i den ejendomsmæssige forundersøgelse, at projektet kan realiseres, hvis der indgås aftale med lodsejeren til det største areal i 24
Underspørgsmål I projektområdet. Det må formodes, at der heller ikke i dette projekt har været tilstrækkelig politisk vilje til at anvende ekspropriationshjemlen. På baggrund af ovenstående projekter, som er lukket på grund af lodsejermodstand, er det synliggjort, at lodsejermodstand godt kan komme fra en lodsejer og alligevel få stoppet projektet, så længe den pågældende lodsejer har betydelige arealer, som bliver berørt. Samtidig er det også bemærkelsesværdigt, at den ejendomsmæssige forundersøgelse, måske mere tager hensyn til det generelle billede af lodsejernes holdning til projektet også selvom enkeltpersoner såkaldte nøglepersoner kan stoppe projekterne. Det kan være, at der skal lægges mere vægt på disse personer i den ejendomsmæssige forundersøgelse. 5.3 Analyse Del 2 De enkelte ejendomsmæssige forundersøgelser er blevet gennemlæst og vurderet som beskrevet i kapitel 3, Metode og derefter sammenholdt med opgørelsen fra Skov- og Naturstyrelsen bilag B. De enkelte projekter er i den følgende analyse blevet kategoriseret i følgende kategorier: - Positiv tilkendegivelse mht. projektgennemførlighedm) - Negativ tilkendegivelse mht. projektgennemførlighed N) - Foranalyser gav positivt svar, men blev alligevel lukket eller sat i bero O) - Foranalyser gav positivt svar, og blev til noget P) - Foranalyser gav positivt svar, men er ikke gennemført endnu Q) - Foranalyser gav negativt svar, og er lukket eller sat i bero R) - Foranalyser gav negativt svar, men blev alligevel til noget S) - Foranalyser gav negativt svar, men er ikke gennemført endnu T) Resultatet af ovenstående kategorisering fremgår af figur 6, hvor bogstaverne i parentes henviser til bilag A, hvor selve udregningerne kan findes. 25
Underspørgsmål I Positiv Ejendomsmæssige forundersøgelser udarbejdet af DFFE 73 stk Negativ 58 stk 15 stk NEJ Gennemført JA M) N) JA Gennemført NEJ NEJ Sat I bero JA 23 stk P) 4 stk S) JA Sat I bero NEJ 23 stk 12 stk 7 stk 4 stk Q) O) R) T) Figur 6: Status for vådområdeprojekter udarbejdet af DFFE kategoriseret efter den ejendomsmæssige forundersøgelses vurdering med hensyn til de enkelte projekters gennemførlighed. Figur 6 kan også illustreres via et cirkeldiagram, og kategorierne fordeler sig som vist i figur 7. Ejendomsmæssige forundersøgelser udarbejdet af DFFE S T O O R P Q R P S Q T Figur 7: Illustration over status pr. 6. okt. 25 for vådområdeprojekter udarbejdet af DFFE kategoriseret efter kategorierne nævnt på forrige side. Som det fremgår af figurerne, 8 og 9, er de 73 gennemlæste ejendomsmæssige forundersøgelser faldet ud til, at 58 er vurderet positive, mens de resterende 15 er vurderet negative, hvilket i procent bliver 79 % positive forundersøgelser og 21 % negative forundersøgelser. Ses der først på de projekter, hvor den ejendomsmæssige forundersøgelse har været positiv, fordeler de enkelte projekter sig således: 4 % af projekterne er gennemført, 26
Underspørgsmål I 4 % er ikke gennemført pr. 6. okt. 25, mens de resterende 2 % af projekterne er sat i bero. Ses der derimod på de projekter, hvor den ejendomsmæssige forundersøgelse har været negativ, er der en mere jævn fordeling. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at projekter er blevet realiseret selvom den ejendomsmæssige forundersøgelse har været negativ med hensyn til projektgennemførlighed. Figur 8 viser en sammenstilling af årsagerne til at projekterne er lukket jf. Skov og Naturstyrelsens statusopgørelse, bilag B, samt mulige forhindringer nævnt i de ejendomsmæssige forundersøgelser. Projekt Amt Årsag EMF Positiv Attemose Frederiksborg Amt Stor amtslig medfinansiering Skvatten Storstrøms Amt Økonomi Økonomi Gedved Sø Vejle Amt Økonomi + lodsejermodstand Lodsejermodstand Løvenberg Gods Vestsjællands Amt Økonomi Stor amtslig medfinansiering Skive-Karup Å Viborg Amt økonomi + smoltproblem 3 Skals Å Viborg Amt Kvælstoffjernelse Rønbjerg Enge Viborg Amt Økonomi Alling å ml. Århus Amt Økonomi Vil tage tid at finde erstatningsjord, Robdrup og Vester men ikke umuligt Alling Tvede Ådal Århus Amt Økonomi + dyre og Stor amtslig medfinansiering planteliv Skærvad Ådal, Århus Amt Lodsejermodstand Vil tage tid at finde erstatningsjord, men ikke umuligt Negativ Apholm Frederiksborg Amt Stor lodsejermodstand Busemarke Mose Storstrøms Amt Kvælstoffjernelse Mangler erstatningsjord Skjold Å Vejle Amt Økonomi Økonomi + lodsejermodstand Treå Ådal Århus Amt Økonomi Økonomi Figur 8: Vådområdeprojekter som er lukket og årsagen hertil. Som det fremgår af figur 8, er der flere sammenfald imellem årsagen til projekterne er lukket og mulige forhindringer nævnt i den ejendomsmæssige forundersøgelse. Dette 3 Smolt er en fisk. 27
Underspørgsmål I indikerer, at den ejendomsmæssige forundersøgelse er god til at forudsige problemer, som vil opstå når projekterne skal realiseres. 5.4 Opsamling På baggrund af statusopgørelsen fra Skov og Naturstyrelsen pr. 6.oktober 25 er der fundet ud af, at der er lavet en del flere forundersøgelser, end der er gennemført projekter. I alt er der tale om, at 1/3 af vådområdeprojekterne er gennemført i forhold til antallet af projekter, til hvilke der er givet midler til udarbejdelse af forundersøgelser. Som det fremgår af dette kapitel har Direktoratet for FødevareErhverv og nærmere bestemt Jordfordelingskontoret udarbejdet hovedparten af ejendomsmæssige forundersøgelser til vådområdeprojekter under Vandmiljøplan II. Disse 73 ejendomsmæssige forundersøgelser har dannet grundlag for de udførte analyser. Resultaterne på disse analyser er, at den største andel af projekterne, er projekter som enten er gennemført eller ikke afsluttet pr. 6. oktober 25. Årsagen til de lukkede projekter skyldes hovedsageligt problemer af økonomisk karakter, men enkelte skyldes også udelukkende lodsejermodstand. Samtidig er der indikationer på, at ekspropriationshjemlen ikke anvendes i stort omfang, og slet ikke når der er tale om lodsejere med overvejende jordbesiddelser i projektområderne. Samtidig kan det også bemærkes, at flere ejendomsmæssige forundersøgelser måske har en tendens til at negligere nøglepersoner, som kan sætte en stopper for det aktuelle projekt, f.eks. fordi vedkommende har store arealer i projektområdet. I anden del af den foreståede analyse blev de af DFFE udarbejdede ejendomsmæssige forundersøgelser kategoriseret efter realiseringsmuligheden for projekterne. Dette blev gjort ud fra kriterierne: Om projekterne kunne gennemføres ad frivillighedens vej eller om der i overvejende grad skal anvendes ekspropriation, og om det er muligt at fremskaffe erstatningsjord, hvis dette er nødvendigt. Resultatet af dette blev en fordeling på 79 % positive og 21 % negative ud af de 73 undersøgte ejendomsmæssige forundersøgelser. Andelen af projekter som enten er gennemført eller ikke er afsluttet pr. 6. oktober 25 er lige store, hvorimod andelen af lukkede projekter er væsentlig mindre. Det ses samtidig, at selvom der er nogle ejendomsmæssige forundersøgelser, som vurderes positivt, lukkes projekterne alligevel. Årsagen til disse projekters lukning skyldes hovedsageligt økonomien og i mindre grad lodsejermodstand. Selvom nogle ejendomsmæssige forundersøgelser vurderes negativt, er det alligevel lykkes at gennemføre disse. Sammenlignes årsagerne til at projekterne lukkes med mulige problemer nævnt i den ejendomsmæssige forundersøgelse, er der i flere tilfælde sammenfald. Dette indikerer, at den ejendomsmæssige forundersøgelse på et tidligt tidspunkt i projektet medvirker, at 28
Underspørgsmål I man kan vurdere potentielle problemstillinger, som kan fremkomme i forbindelse med projekters gennemførsel. 29
Underspørgsmål II 6 Underspørgsmål II Dette kapitel vil som nævnt i metodekapitlet behandle underspørgsmål II og følger den i samme kapitel beskrevne fremgangsmåde. Underspørgsmål II lyder som følger: Er der overensstemmelse imellem, hvad lodsejerne har af ønsker/krav i den ejendomsmæssige forundersøgelse og det endelige udfald? Det er valgt at benytte Vandmiljøplan II vådområdeprojektet Nørre Å på strækningen Mølby Sommersted i Sønderjyllands Amt. Selve vådområdeprojektet går i korthed ud på at hæve vandstanden i åen og foretage en genslyngning. Som nævnt i kapitel 3, Metode baseres denne analyse på en sammenligning af lodsejernes udmelding i den ejendomsmæssige forundersøgelse med de endelige jordfordelingsoverenskomster. Dette fremgår af figur 9, som indeholder kolonnerne Ejendomsmæssige forundersøgelse, Jordfordelingsoverenskomst samt analyse. Under hver af disse kolonner, er der yderligere inddelt i syv kolonner under Ejendomsmæssige forundersøgelse og fem kolonner under Jordfordelingsoverenskomst. Plusset, +, indikerer at der ønskes erstatningsjord. Årsagen til at der ikke er to kolonner med henholdsvis MVJ og MVJ+ under kolonnen Jordfordelingsoverenskomst skyldes, at MVJ ikke fremgår af jordfordelingsoverenskomsten. Samtidig fremgår det heller ikke, hvis en lodsejer kun får engangserstatning. Årsagen til at det ikke er alle løbenumre, som fremgår af skemaet skyldes, at de er udgået. De enkelte interviewskemaer og jordfordelingsoverenskomster, kan ses på Bilags-cd en. Felter som er markeret med grå betyder 1 % overensstemmelse imellem lodsejernes udmelding i den ejendomsmæssige forundersøgelse og i jordfordelingsoverenskomsten. Felter markeret med vandrette streger betyder, at lodsejeren kun har købt jord i jordfordelingen. Felter markeret med lodrette streger betyder, at lodsejerne ikke forventer erstatning, da påvirkningen fra projektet ikke er særlig stor. 3
Lb.nr. Underspørgsmål II Ejendomsmæssig forundersøgelse Jordfordelingsoverenskomst Analyse MVJ MVJ + Engang Engang + Salg Salg + Andet Engang 1 X X 4 X X 6,7,48 X X X 9, 54 X X 1 X X X X X 15,45,59 X X X 17 X X X X 18 X 19 X 2 4 X X 21 X X X X X X 22 X X X X X X 23,61 X X X X X X X X 24 X X X X X 25 X 26, 58 X X X X X X X X 27 X X X X X 28 X X X 29 X X X X X 3 X 31,32,33 X X X X X X X 34 X X X X X 38 X 39 X X X X X 4 X X 41, 57 X X X 42 X X X 43 X 44 X X 46 X X X X 47,67 X X 49,5 X X 52,53 X X X 55 X 56 X X X 62 X X X X 63 X 64 X 67 X X 69 X 71 X 72 X X 73 X X 74 X X 75 X 76 X 77 X X 78 X 79 X 8 X 81 X 82 X 83 X X 85 X X 86 X X SUM 15 21 1 Figur 9: Sammenstilling af lodsejernes svar i interviewskemaerne til den ejendomsmæssige forundersøgelse og jordfordelingsoverenskomsterne. Engang + Salg Salg + Andet jord Ønsker Fik Jord ønsket Fik jord som 4 Sælger til DFFE udenfor jordfordelingen som en almindelig skødehandel og DFFE sælger jorden videre i jordfordelingen. 31