Studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, 2012

Relaterede dokumenter
Studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi

$tudieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006

Global Refugee Studies

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Moderne Europastudier,

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for kandidatuddannelsen i

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik Version 2 juli 2012

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i kinastudier

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Stk. 2 Uddannelsens fag Modul 1 Modul 2

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Transkript:

Studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, 2012 Forord: I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.... 1 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag... 1 1.2 Fakultetstilhørsforhold... 1 1.3 Studienævnstilhørsforhold... 1 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil... 1 2.1 Optagelse... 1 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 1 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 1 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil... 1 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil... 2 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse... 2 3.1 Uddannelsesoversigt... 3 3.2 Modulbeskrivelser... 3 1. semester... 4 2. semester... 6 3. semester... 8 4. semester... 9 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision... 10 Kapitel 5: Andre regler... 10 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale... 10 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet... 10 5.3 Eksamensregler... 10 5.4 Dispensation... 10 5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen... 10 5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog... 11 5.7 Uddybende information... 11

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, teknologi og idræt. Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi forudsætter en sundhedsfaglig bacheloruddannelse som sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker eller tilsvarende. Studerende med en anden bacheloruddannelse eller tilsvarende vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi. Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 1

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Færdigheder Kompetencer En kandidat i Klinisk videnskab og teknologi har forskningsbaseret viden indenfor: Teknologier til primært diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliteringsteknologi og telehomecare Eksperimentelle studier og klinisk afprøvning Biostatistik Innovation og implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Videnskabelig kommunikation Besidder informationskompetence på højt niveau Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan udarbejde beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge og gennemføre projekter som relaterer til teknologianvendelse i klinisk praksis Kan formidle forskningsbaseret viden om klinisk videnskab og teknologi og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny viden og teknologi i klinisk praksis Kan diskutere teknologi-implementering på et fler-videnskabeligt grundlag og vurdere resultaterne Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre forskellige typer forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at fremme relevant anvendelse af ny viden eller teknologi inden for forskellige sundhedsspecialer og samtidig forholde sig kritisk til denne anvendelse Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøveformen er angivet i studieordningen og i henhold til bestemmelserne i Rammestudieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: projektarbejde (i grupper med vejledning) forelæsninger workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) feedback på oplæg (skriftlige og mundtlige) faglig refleksion 2

3.1 Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Teknologivurdering i klinisk praksis/ Technology Assessment in Clinical Practise Teknologi i sundhedssektoren/ Health Care Technology Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer/ Implementation of Technology in Health Care Organisations Videnskabelig metode og formidling/ Scientific Methods and Communication 2. Eksperimentel udvikling af klinisk viden/ Experimental Development of Clinical Knowledge Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg/ Clinical Tests Statistisk analyse og design af forsøg/ Statistical Analysis and Experimental Design Dataopsamling og behandling/ Data Acquisition and Data Processing 3. Ny teknologi i klinisk praksis/ New technology in Clinical Practice 15 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 15 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 20 7-trinsskala Ekstern Valgfrit kursus /Elective course (*) 5 Valgfrit kursus /Elective course (* ) 5 4. Kandidatspeciale, klinisk videnskab og teknologi/ Master s Thesis (Clinical Science and Technology) 30 7-trinsskala Ekstern I alt 120 *) Valgfag kan være fag, som udbydes af Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt eller som udbydes af andre studienævn på AAU eller på andre universiteter i ind- eller udland. 3

Valgfagene skal placere sig indenfor uddannelsens discipliner og fagområder eller kombination af disse. Valgfagene skal kunne relateres til uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Studienævnet vedligeholder løbende en liste over forhåndsgodkendte valgfag. Listen kan ses her: smh.aau.dk Studerende, som måtte ønske at deltage på et valgfag, som ikke er på listen over forhåndsgodkendte valgfag, skal skriftligt ansøge studienævnet om godkendelse heraf. 3.2 Modulbeskrivelser 1.semester: Teknologivurdering i klinisk praksis/ Technology Assessment in Clinical Practise 15 ECTS Ingen - Har dybdegående viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis - Har viden om sundhedsetik - Kan formulere en sundhedsfaglig problemstilling som problematiserer anvendelse af en ny teknologi i sundhedssektoren - Kan gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier - Kan anvende relevante metoder til analyse af relevante faktorer i forhold til teknologiens anvendelighed i klinisk praksis - Kan anvende teorier om økonomiske konsekvenser af implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Kompetencer: - Kan kritisk vurdere såvel dansk- som engelsksproget formidling af studier af teknologiers effekt - Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. vurdering af ny teknologi og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger - Kan kritisk vurdere de organisatoriske aspekter af teknologi-implementering - Kan anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling ift. vurdering af en konkret teknologis implementering i sundhedssektoren Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport som dokumenterer det studenterstyrede problemorienterede projektarbejde i grupper Teknologi i sundhedssektoren/ Health Care Technology 5 ECTS Ingen 4

- Har viden om teknologi som begreb - Har viden om teknologier til diagnosticering - Har viden om vidensteknologi, herunder behandlingsprocedurer, kliniske retningslinier og standarder - Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder - Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier - Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation - Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel - Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling - Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Afsluttende skriftlig prøve Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer/ Implementation of Technology in Health Care Organizations 5 ECTS Ingen - Har viden om organisationsteori og interorganisationsteori i relation til sundhedssektoren - Har viden om organisationskulturer - Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation - Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren - Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years - Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering - Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis - Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Eksamination under kursets forløb 5

Videnskabelig metode og formidling/scientific Methods and Communication 5 ECTS Ingen - Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning - Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde - har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg - Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til data- og informationsopsamling - Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker - Kan forklare videnskabelige artiklers struktur - Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling - Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning - Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling - Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig opgave 2.semester: Eksperimentel udvikling af klinisk viden/experimental Development of Clinical Knowledge 15 ECTS Alle moduler på 1. semester skal være gennemført - Har viden om forskningsarbejde i laboratorier - Kan beskrive og reflektere over projektarbejdets videnskabsteoretiske grundlag - Kan forklare hvad der karakteriserer et godt forskningsdesign - Kan argumentere for relevansen af en konkret problemstilling på baggrund af et systematisk review af den videnskabelige litteratur - Kan tilrettelægge og dokumentere relevant litteratursøgning som grundlag for arbejdet med projektets problemstilling - Kan udvælge og diskutere projektarbejdets metoder i forhold til den konkrete problemstilling - Kan designe og anvende en protokol til udførelse af videnskabelige undersøgelser - Kan opsamle, kvantificere og præsentere relevante data - Kan anvende statiske metoder til behandling af projektarbejdets resultater - Kan dokumentere en videnskabelig undersøgelse Kompetencer: 6

- Kan diskutere validiteten af de resultater der er opnået i projektarbejdet - Kan evaluere det anvendte forskningsdesign - Kan vurdere den anvendte protokol baseret på faglige overvejelser Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport som dokumenterer det studenterstyrede problemorienterede projektarbejde i grupper Titel Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg/clinical Tests 5 ECTS Kurset i Videnskabelig metode og formidling på 1. semester - Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater - Har viden om forsøgspersoners/patienters rettigheder ved deltagelse i kliniske forsøg, herunder håndtering af personfølsomme data - Har viden om dokumentationskrav og praksis ifm. klinisk afprøvning-kan forklare begreberne Good Clinical Practice (GCP) og Good Manufacturing Practice (GMP) - Har viden om intern og ekstern inspektion af GMP i relation til ISO 9000 - Kan forklare hvad CE-mærkning af klinisk apparatur betyder - Kan anmelde et klinisk forsøg til Videnskabsetisk komite og Lægemiddelstyrelsen - Kan diskutere håndtering af utilsigtede hændelser ved kliniske forsøg - Kan diskutere såvel teoretiske som praktiske aspekter af kliniske lægemiddelforsøg udført i Danmark Afsluttende skriftlig prøve Statistisk analyse og design af forsøg/statistical Analysis and Experimental Design 5 ECTS Kurset i Videnskabelig metode og formidling på 1. semester. - Har viden om statistiske fordelinger og sandsynlighedsbegrebet. - Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af usikkerhed og bias - Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi - Har viden om klinisk relevante studiedesign som fx eksperimentelle design og observations-design, herunder metodologiske styrker og svagheder - Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier - Kan identificere og udregne relevante og simple frekvens- og associationsmål, samt vurdere deres statistiske usikkerhed - Kan anvende statistikprogram - Kan sammenfatte en række estimater med tilhørende statistiske usikkerheder til et 7

fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske usikkerhed - Kan fortolke resultater af parametriske og ikke-parametriske metoder til regression og korrelation - Kan diskutere konsekvenser af valg af statistiske modeller Afsluttende skriftlig eller mundtlig prøve Dataopsamling og behandling/data Acquisition and Data Processing 5 ECTS Kurset Videnskabelig metode og formidling på 1. semester - Har viden om problemstillinger relateret til opsamling og behandling af biologiske signaler - Har viden om teorier og metoder til basal signalbehandling af biologiske data - Har viden om principper for opbygning af databaser til opsamling af kliniske data - Kan forklare forsøgsprotokollers betydning for kvaliteten af konkret dataopsamling - Har viden om centrale,nationale registre med sundhedsdata - Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data - Kan præsentere resultater af biologiske data i form af bl.a. middelværdier - Kan anvende korrekt fagterminologi til forklaring af resultater af konkret signalbehandling - Kan diskutere datakvalitet i processen fra biologisk signal til element i klinisk database - Kan udarbejde interviewguides og spørgeskemaer til besvarelse af specifikke forskningsspørgsmål Eksamination under kursets forløb 3. semester: Ny teknologi i klinisk praksis/new Technology in Clinical Practice 20 ECTS Projektmodulet på 1. semester skal være bestået og projektmodulet på 2. semester skal være gennemført - Har viden om hvordan et projekt relateret til vurdering, afprøvning eller implementering af en ny teknologi organiseres - Har viden om de etiske problemstillinger der relaterer sig til iværksættelse af den konkrete aktivitet - Kan identificere og dokumentere behov for ny teknologi - Kan anvende relevante teorier og metoder til at vurdere eller afprøve en ny 8

teknologi i et klinisk domæne - Kan anvende relevante teorier og metoder til at implementere en ny teknologi eller en eksisterende teknologi i et klinisk domæne - Kan diskutere en ny teknologis potentiale i forhold til innovation og kommercialisering, og hvordan dette potentiale vil kunne realiseres Kompetencer: - Kan vurdere hvilken viden der er nødvendig for at kunne implementere en ny teknologi i klinisk praksis - Kan vurdere resultaterne af ny teknologi i klinisk praksis ved anvendelse af relevante metoder - Kan diskutere den anvendte metode baseret på faglige overvejelser og i relation til eksisterende praksis Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport som dokumenterer det studenterstyrede problemorienterede projektarbejde i grupper 4. semester: Kandidatspeciale (Klinisk videnskab og teknologi)/master s Thesis (Clinical Science and Technology) 30 ECTS For at kunne påbegynde det afsluttende speciale skal alle forudgående eksamener på uddannelsen være bestået - Kan forklare baggrunden for en konkret videnskabelig problemstilling indenfor rammerne af forskning i klinisk praksis - Kan identificere og dokumentere videnskabelige problemer indenfor det valgte forskningsområde - Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller - Kan tilrettelægge og gennemføre et projekt med fokus på implementering, evaluering eller vurdering af teknologi-anvendelse i forhold til etableret klinisk viden - Kan diskutere projektarbejdets resultater i forhold til de anvendte teorier og metoders rækkevidde og anvendelighed Kompetencer: - Kan identificere og vurdere eksisterende viden og undersøgelser om teknologianvendelse i sundhedssektoren Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport som dokumenterer det studenterstyrede problemorienterede projektarbejde 9

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1.9.2011. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter denne studieordning, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen fire år efter studiestart, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter denne studieordning. I henhold til Aalborg Universitets kvalitetshåndbog og Rammestudieordningen for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, den er påbegyndt. 1 Eller et andet fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 2 Studienævnet kan dispensere herfra 10

5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.7 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 11