DJF - RAPPORT. Elefantgræs til tækkeformål. Miscanthus for thatching. Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen

DJF - RAPPORT Elefantgræs til tækkeformål Miscanthus for thatching Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen

Elefantgræs til tækkeformål Miscanthus for thatching Jens Bonderup Kjeldsen Uffe Jørgensen Afdeling for Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50 8830 Tjele Erik Fløjgaard Kristensen Afdeling for Jordbrugsteknik Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Bygholm Postboks 536 8700 Horsens 2

Indholdsfortegnelse Sammendrag... 4 Summary... 6 Indledning... 8 Baggrund... 8 Formål med forprojektet... 10 Deltagere i forprojektet... 10 Fordele / ulemper ved elefantgræs til tækkebrug... 10 Klonvariation i udbytte og kvalitet... 11 Kvalitetsparametre... 11 Målinger af udbytte og kvalitet... 12 Materiale og metoder... 12 Resultater... 13 Delkonklusion... 17 Erfaringer fra etablering af 1 ha i 1995... 17 Produktion af småplanter... 18 Forberedelse af marken... 19 Udplanting... 19 Renholdelse i etableringsåret... 20 Overvintring... 21 Delkonklusion... 22 Afprøvning af høstmaskiner... 23 Materiale og metode... 23 Resultater og diskussion... 24 Høst af tyndstrået elefantgræs... 24 JSP - Seiga tagrørshøster... 24 Fröbbesta pilehøster... 26 AVA selvbinder... 28 Høstspild... 30 Høstomkostninger... 31 Delkonklusion... 32 Delkonklusion for markedsundersøgelsen... 33 Driftsøkonomi... 35 Samlet konklusion... 39 Fremtidige muligheder... 41 BILAG 1. Studietur til Japan... 43 Baggrund... 44 Japan - en kort introduktion... 44 Hokkaido... 45 Obihiro... 45 Sapporo... 47 Kanazawa... 52 Shiramine-Mura... 52 Shirakawa-Mura... 52 Retur til Kanazawa... 57 Delkonklusion for studietur til Japan... 57 Adresser... 59 Internetadresser... 59 3

Sammendrag I forprojektet Tækning - anvendelse af elefantgræs blev der i foråret 1995 etableret 1 ha elefantgræs, der er lavet en indledende markedsundersøgelse, målt udbytte og tækkekvalitet i en række kloner, foretaget indledende afprøvninger af høstmaskiner. På en studietur til Japan er der udvekslet erfaringer med japanske tækkemænd. Ved etableringen af 1 ha hos tækkemand Ove Glerup Kristensen blev marken klargjort som til såning af korn. De rhizomformerede, og få mikroformerede, planter blev plantet med en traditionel skovplantemaskine. I etableringsåret blev der ikke tilført gødning og ukrudtsbekæmpelsen blev foretaget mekanisk. Overvintringsevnen efter første vinter var mellem 81 og 100 % afhængig af plantematerialets kvalitet. De planter, der var størst ved udplantning, opnåede den bedste overvintring. Markedsundersøgelsen viste at tækkebranchen var et meget svært overskueligt område. Det var ikke muligt at få en komplet oversigt over danske tækkemænd. Der anslås at være 200-225 tækkemænd på landsplan. I perioden 1990-94 har der årligt været importeret ca. ½ - 1 mio. bundter. Dette sammenholdt med den danske produktion på ca. 2½ mio. betyder at der årligt anvendes ca. 3 mio. bundter tagrør i Danmark. Det er kendetegnende, at det er vigtigere for tækkemanden at kvaliteten er den ønskede, end at prisen nødvendigvis er markedets laveste. En række tækkemænd blev besøgt i forbindelse med markedsundersøgelsen. Tækkemændene blev alle positivt overrasket over at se det medbragte elefantgræsbundt. I de foreløbige høstundersøgelser er der afprøvet 3 forskellige maskiner til elefantgræs. Forsøgene viste, at det er muligt at anvende eksisterende maskiner. For at disse skal kunne fungere optimalt, er det dog nødvendigt med enkelte modifikationer. Høstomkostningerne er beregnet til ca. 2,40 kr/bundt ved en arealstørrelse på 10 ha. Ved arealer >50 ha. er det muligt at nå ned på ca. 1,00 kr/bundt. Høstomkostningerne ved tagrør udgør 3-4 kr/bundt. Ved udbytter på 1400-1800 bundter/ha viser dækningsbidragskalkulerne er dækningsbidrag på 2400-3400 kr/ha, uden hektarstøtte. For øjeblikket kan elefantgræs dyrkes på braklægningsarealerne, og derved opnå et tilskud på 2453 kr/ha (fra år 2000). De japanske erfaringer er vanskelige at overføre direkte, idet der tækkes på en anden måde i Japan. Holdbarheden vurderes i Japan til at være den samme som for tagrør. Frøspredningsrisikoen blev ikke regnet som noget problem. Både M. sinensis og M. tinctorius anvendes i Japan. Frø og rhizommateriale fra begge arter blev bragt med hjem til Danmark og er udplantet på Forskningscenter Foulum. 4

De næste skridt bør være at få lavet et fuldskala tækning af eksempelvis et hus, videre- udvikling af maskiner til etablering og høst, herunder maskiner til sortering af stænglerne, og få startet en forædling af egnede kloner. Evt. accelererede holdbarhedsforsøg hos DTI Nøgleord: Tækning, Miscanthus, elefantgræs, tagrør, høst, kloner, marked, økonomi, Japan 5

Summary In the preliminary project Tækning - anvendelse af elefantgræs (Thatching - use of Miscanthus) one hectare of Miscanthus was established in the spring 1995, a preliminary market survey was made, yield was measured, straw quality in relation to thatching was evaluated, preliminary tests of harvest machinery was done and on a study tour to Japan experience was exchanged with Japanese thatchers. The new field is established in the traditional way using rhizome propagated plantlets. Weedcontrol have been done mechanically. No fertilizer were applied in the establishing year. Survival rate after the first winter was 81 to 100 %. The plants that were largest when planted had the best survival rate. The market survey showed that it is difficult to get an overview of the thatching business in Denmark. It was not possibly to get a complete list of Danish thatchers. It is estimated that there is 200-225 thatchers in Denmark. In the period 1990-94 the annual import of reed for thatching has been approx. ½ - 1 million bundles. This together with the Danish production of approx. 2½ million bundles means that approx. 3 million bundles is used in Denmark annually. It was found that the quality of the material was more important than the price was the lowest on the market. A number of thatchers were visited during the market survey. They were showed a bundle of Miscanthus, they were all surprised to see how good the quality of the Miscanthus were. In the prelimenary test of harvest machinery 3 different machines were tested. The tests showed that it is possibly to use existing mashines. Some modifications is needed for optimum performance. The cost of harvest and grading of the straw is a important factor for the total economy. Compared to reed these costs should be lower for Miscanthus as cheaper machines can be used, the crop will grow on dry land. Larger fields and better logistics will also minimise the costs. Calculations of the production economy show that the profit should be better than for traditional cereal crops. The experience from Japan is difficult to transfer directly to Danish conditions. Mainly because a different style of thatching is used in Japan. The stability of Miscanthus is thought to be the same as for reed. The risk of spreading plants by seeds is not considered a problem. M. sinensis and M. tinctorius are both used in Japan. Seed and rhizomes from both species was brought to Denmark, and is now planted at Research Centre Foulum 6

The next step is to thatch a house in full scale, further development of machinery for establishment and harvest, start a breeding programme to produce suitable clones and perhaps accelerated stability test at DTI (Danish Technological Institute). Keyword: Thatching, Miscanthus, reed, harvest, clones, market, economy, Japan 7

Indledning Denne DJF-Rapport indeholder dels en generel orientering om forprojektet Tækning - anvendelse af elefantgræs, dels uddrag af rapporterne fra de forskellige dele af projektet. Projektet blev gennemført i perioden 9/2-1995 til 1/5-1996 og udført i samarbejde mellem: Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Planteavlsforsøg), Afdeling for Plantevækst og Jord (Projektansøger), Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrsforsøg), Afdeling for Jordbrugsteknik og tækkemand, Ove Glerup Kristensen. Projektet er gennemført med støtte fra Strukturdirektoratets Produktudviklingsprogram. Baggrund Siden 1988 har Danmarks JordbrugsForskning arbejdet med elefantgræs til tækkeformål. Arbejdet har bestået i udvælgelse af egnede kloner, og vurderinger af hvilke dyrkningsforhold der har indflydelse på væksten og kvaliteten af de producerede strå. (Kjeldsen og Kristensen 1994) Der er udvalgt kloner af tyndstråede elefantgræs, Miscanthus sinensis. I modsætning til Miscanthus Giganteus, er der under danske forhold normalt ikke problemer af betydning med overvintring. Dyrkningsmetoderne svarer overvejende til Miscanthus Giganteus (se Kjeldsen 1994 og Jørgensen & Kjeldsen 1992), dog skal man være forsigtig med at anvende glyphosat (F.eks. Roundup) i det tidlige forår, da nogle kloner starter væksten 2-3 uger tidligere end Giganteus. I de milde vintre har enkelte kloner haft grønne skud, der har overvintret, og man risikerer derfor optagelse af Roundup med deraf følgende afgrødeskader. Etableringen af nye marker har foregået ved at producere småplanter fra rhizomer. Disse småplanter er produceret i væksthuse, og senere udplantet i marken. Forsøg ved Afdeling for Prydplanter, Forskningscenter Årslev har vist at planterne også kan formeres ved meristemformering (Nielson et al 1993). En anden formeringsmetode er mekaniske etablering hvor moderplantearealet fræses, rhizomerne opsamles og transporteres til den nye mark hvor de nedpløjes. Denne metode er afprøvet over flere år i klonen Miscanthus Giganteus med meget gode resultater. (Kjeldsen 1994) På grund af den meget begrænsede mængde moderplanter der har været til rådighed i de tyndstråede typer har metoden endnu ikke været afprøvet i fuld skala, men forventes ikke at give væsentlige problemer. En ulempe ved denne metode er at det er vanskeligere at opnå så ensartede planter som ved udplantning af småplanter. Forholdet kræver nærmere undersøgelser. 8

I Danmark anvendes årligt ca. 3 millioner bundter tagrør, ca. to tredjedele af disse rør høstes her i landet. Danmark har således en betydelig import af tagrør, årligt ½ - 1 mio. bundter svarende til en værdi af ca. 6-12 mio. kr. I de senere år er der desuden blevet lagt en række restriktioner på de områder i Danmark hvor der høstes tagrør. Bla. må der ikke høstes senere end 1. marts. Disse restriktioner skyldes især hensynet til fuglevildt i de områder, der er beskyttet ifølge RAMSAR konventionen. Figur 1. Områder i Danmark der er omfattet af RAMSAR konventionen. (Kilde: Afdeling for Arealanvendelse, Danmarks JordbrugsForskning) Areas in Denmark covered by the RAMSAR convention (Source: Department of Land Use, Danish Institute of Agricultural Sciences) Kvaliteten af tagrør er stærkt svingende, dette gælder både de danske rør, og de rør der importeres fra Tyrkiet, Ungarn, Polen osv. Blandt andet på baggrund af dette fik Danmarks JordbrugsForskning i 1987 en henvendelse om mulighederne for at anvende elefantgræs til tækkeformål. Henvendelsen kom fra Harry Jensen, Stauning, som høster tagrør ved Ringkøbing Fjord. I samarbejde med tækkemand Ove Glerup Kristensen blev en række elefantgræs kloner udvalgt fra det plantemateriale, der var indsamlet i 1983 i Japan af Afdelingsforstander Poul Erik Brander. Det oprindelige formål med disse indsamlinger var anvendelse af elefantgræs som prydplanter. Til tækkebrug blev klonerne primært udvalgt efter kriterierne: Stråtykkelse, rette strå og høj produktion. 9

Senere, i 1989 og 1990, har Danmarks JordbrugsForskning modtaget frø fra Japan gennem Professor Matumura på Gifu Universitetet i Japan. Planter fra disse frø indgår også i det materiale, der arbejdes med nu. I 1989 lavede Ove Glerup Kristensen en mindre prøvetækning med det elefantgræsstrå der var til rådighed på daværende tidspunkt. Et lille tag (ca. 4 m 2 ) blev tækket med både elefantgræs og tagrør for at få en direkte sammenligning. Efter 8 år vurderer Ove Glerup Kristensen at holdbarheden er den samme for elefantgræs og tagrør. Denne vurdering svarer til de erfaringer man har i Japan. I 1991 blev der etableret arealer hos 7 tækkemænd i Jylland. Hvert sted blev der plantet ca. 600 m 2 fordelt på 3 kloner. Formål med forprojektet Formålet var at vurdere mulighederne for at iværksætte en dansk landbrugsproduktion af elefantgræs der anvendes til tækkeformål, herunder at indsamle viden i Japan om elefantgræs til tækning, at gennemføre et pilotforsøg med planteetablering, at vurdere forskellige kloners tækkeegenskaber og udbytte, at vurdere markedsmulighederne samt at gennemføre en indledende afprøvning af høstudstyr. Deltagere i forprojektet Seniorforsker Uffe Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning (Projektleder) Tækkemand Ove Glerup Kristensen (forsøgsvært, deltager i studietur til Japan) Videnskabelig medarbejder Erik Fløjgaard Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning (afprøvning af høstmaskiner) Landbrugstekniker Jens Bonderup Kjeldsen, Danmarks JordbrugsForskning (planteetablering, måling på kloner, deltager i studietur til Japan) Eksterne konsulenter: Studerende Mette Nielsen (HD-afsætning), Aalborg Universitet Kjeld Vodder Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Torsten Reffstrup, Bioteknologisk Institut. Fordele / ulemper ved elefantgræs til tækkebrug Fordele: Kan dyrkes på alm. agerjord, derfor ingen høstproblemer pga. vand, manglende frost i høstperioden, transport til tør land osv. Bedre styring af dyrkningsforholdene gødning, ukrudt osv. Kloner med de ønskede egenskaber kan udvælges (evt. forædles) Mulighed for at anvende billigere høstmaskiner end ved høst af tagrør Erstatte importerede tagrør Mere ensartet kvalitet? Velegnet landbrugsafgrøde på SFL-områder 10

Ulemper: Dyrt at etablere en mark med elefantgræs De nuværende kloner af elefantgræs er ikke så bøjelige som tagrør Vil kunden acceptere et nyt materiale som Miscanthus? Relativ langsigtet investering i forhold til traditionelle landbrugsafgrøder Elefantgræs er et nyt og uafprøvet materiale til tækning i Danmark Klonvariation i udbytte og kvalitet Kvalitetsparametre Der findes ikke officielle normer for kvaliteten af tækkerør, derfor er der mange meninger om det ideelle tagrør, nogen mener, der findes lige så mange meninger, som der findes tækkemænd! Eksempelvis er der i Jysk Tækkemandslaugs pjece Tækkevejledningen 1995 (Jysk Tækkemandslaug) kun nævnt følgende om tækkematerialet: Tækkemanden har selv ansvaret for at hans materialer er egnede til det givne arbejde. Herunder hører: At rørene er sunde og godt rensede. At rørene mht. stråtykkelse, længde, ensartethed i de enkelte bundter er afpassede efter bygningen og årets rørhøst. Det vil sige at rørene har en passende fordeling mht. disse faktorer efter bygningens fordeling af rene flader, kanter, kviste, valme, skotrender osv. Når man taler med tækkemænd er der dog en række gennemgående ønsker: Rette strå: Dette er nødvendigt for at kunne lave et jævnt, og dermed tæt tag. Koniske: For at taget kan opnå et tilpas tykt slidlag er det nødvendigt at rørene er koniske. Ensartede: Ensartede rør er nemmere at arbejde med og giver et ensartet og pænt tag. Hårdhed: Hårdere rør holder længere, og skades mindre under tækkearbejdet. Tykkelse: Tykkelsen er et af de områder hvor tækkemændene har forskellige meninger, nogle tækkemænd foretrækker tynde rør andre tykke. Argumenterne bl.a. holdbarhed, håndtering, tagets udseende men nok især traditioner. Mange foretrækker rør på 7-8 mm i rodenden. Længde: Også længden giver anledning til diskussioner, traditionerne spiller også her en stor rolle. De fleste tækkemænd er dog enige om at forskellige længder ofte er en fordel til forskellige dele af taget (ved gavle, skotrender osv.) Normalt ligger rø- 11

Høst: renes længde fra 150-200 cm For at kunne høstes rationelt med maskiner skal afgrøden kunne blive stående indtil høst, dvs. den skal kunne tåle et vist snetryk. Især kloner der kaster bladene sent (efter 1. november) eller hvor bladene bliver siddende hele vinteren har problemer med lejesæd. Nedknækning (den øverste del af stænglen knækker ned) kan også være et problem. Strået bliver kortere, men det største problem er at det nedknækkede stykke som regel bliver hængende, og derfor senere skal renses fra. De elefantgræskloner, Danmarks JordbrugsForskning dyrker i forsøg, vil kunne dække en række af disse krav. Den ideelle klon er endnu ikke fundet, men på baggrund af de eksisterende kloner i Danmark, inklusiv det i Japan indsamlede materiale, forventes forædling at kunne optimere planterne. Der foregår desuden udveksling af kloner med andre forskningsinstitutioner i Europa. Målinger af udbytte og kvalitet Materiale og metoder Markforsøgene er placeret i Hornum og i Foulum. Begge stede er jordtypen fin lerblandet sandjord (JB 4). (Nielsen og Møberg, 1986) Arealet i Hornum er plantet i 1990 og er hvert år tilført 100 kg N i NPK 16-4-12. Der er udplantet 14 forskellige kloner, hver på 3 afstande: 50 cm x 50 cm, 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Der er kun plantet en gentagelse. Arealet i Foulum er plantet i 1992 og er hvert år tilført 75 kg N i NPK 16-4-12. Der er udplantet 9 forskellige kloner, hver på 2 afstande: 50 cm x 50 cm og 100 cm x 100 cm. Der er plantet fire gentagelser. Udbytterne er i Hornum målt gennem 3 år og er vist i tabel 1. Normal høsttid i elefantgræs til energiformål er marts - april når vandindholdet er under 20 %. I forsøgene til tækning er i nogle år høstet allerede i januar, bla. for at prøve at undgå stråknækning i nogle kloner. I Hornum blev der høstet 4 planter/parcel svarende til 2,25 m 2 (planteafstand 75 cm x 75 cm). Planterne blev høstet med håndkraft (benzindrevet hækklipper) og de blade der stadig sad på planterne blev vejet med. Fra hver parcel blev der udtaget 6 stængler der anvendtes til tørstofanalyse og senere kemiske analyser. Karakteren for nedknækning angiver hvor mange af stænglerne der var knækket ca. 30-40 cm under blomsten. Karakterer for nedknækning og resterende blade blev bedømt visuelt umiddelbart før høst. 12

Resultater De gennemsnitlige udbytter fra årene 1995-1997 varierede fra knap 8 til godt 12 ton tørstof per ha (Tabel 1). Da et tækkebundt vejer 3-4 kg, svarer disse udbytter til 2-4000 urensede bundter per ha. Ved rensningen kan, afhængigt af klonens bladmængde, forventes fjernet 20-40 % af materialet, hvorefter udbyttet kan opgøres til at ligge mellem 1200 og 3200 bundter per ha. Ved vurdering af muligt udbytte under praktiske forhold i større skala, må endvidere forventes en vis reduktion i forhold til forsøgsudbytter. Da vurdering af kvaliteten af stråene til tækning kun er gennemført i et år, giver disse resultater ikke mulighed for at vurdere en eventuel kvalitetsvariation mellem årene. Graden af nedknækning af klonerne er vist for arealet ved Hornum i Figur 1. På grund af tidlig, tung sne i november 1994 var der en vis nedknækning i alle kloner. Der synes ikke at være nogen entydig effekt af planteafstanden på nedknækning. De bedste kloner synes at være 90-6, 90-7 og 88-104, dog med flere kloner tæt derefter. Disse tre kloner var også blandt de mindst bladfyldte kloner ved høst (Fig. 2), men også 90-8, 90-9 og 90-10 havde få blade. Der var en tendens til flere resterende blade ved den mindste planteafstand. Resultaterne fra Foulum i foråret 1996 er målt på nogle af de samme kloner som i Hornum, suppleret med nyudvalgte 88-kloner. Arealet ved Foulum var, som følge af dårlige vækstår efter etableringen, i svagere vækst end arealet ved Hornum. Det er sandsynligvis baggrunden for den klare effekt af planteafstanden specielt på graden af nedknækning ved Foulum. Ved den største planteafstand har den enkelte plante fået mere vand og lys, og stråene er blevet kraftigere. Klonerne 90-6 og 88-104 fik også ved Foulum de bedste karakterer, fulgt af 88-101 og 88-111. 13

Karakter for nedknækning Tabel 1. Elefantgræs udbytter ved Hornum (ton ts. ha -1 ). Plantet i 1990, plantetæthed 75 x 75 cm, gødet med 100 kg N ha -1 år -1. Miscanthus yields at Hornum Research Station. (ton DM. ha -1 ). Planted in 1990, plant density 75 x 75 cm, fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 Klon 1995 1996 1997 Gennemsnit Clone 24. jan 10. apr 16. jan Average 88-104 13,52 9,92 12,42 11,95 88-110 8,41 7,63 8,02 88-111 8,79 13,50 11,15 90-1 12,30 12,66 11,42 12,13 90-2 11,58 10,22 11,38 11,06 90-3 13,20 13,99 9,60 12,26 90-4 11,60 9,74 11,40 10,91 90-5 12,84 12,17 10,58 11,86 90-6 10,54 8,65 9,05 9,41 90-7 10,33 7,55 7,43 8,44 90-8 10,46 7,23 8,53 8,74 90-9 12,34 10,48 7,87 10,23 90-10 9,36 6,79 7,65 7,93 90-11 10,35 8,40 10,53 9,76 10 9 50x50 75x75 100x100 8 7 6 5 4 3 2 1 0 90-1 90-2 90-3 90-4 90-5 90-6 90-7 90-8 90-9 90-10 90-11 88-104 88-110 88-111 Klon Figur 2. Karakterer for nedknækning i Hornum foråret 1995 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 100 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = total nedknækning). Breaking of stems in Hornum Spring 1995 as a function of clone and density. Fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 (1-10, 10= all stems broken). 14

Karakter for blade ved høst 10 9 50x50 75x75 100x100 8 7 6 5 4 3 2 1 0 90-1 90-2 90-3 90-4 90-5 90-6 90-7 90-8 90-9 90-10 90-11 88-104 88-110 88-111 Klon Figur 3. Karakterer for resterende blade ved høst i Hornum foråret 1995 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 100 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = alle blade). Remaining leaves at harvest in Hornum Spring 1995 as a function of clone and density. Fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 (1-10, 10 = all leaves). I foråret 1996 blev nedknækning vurderet på de kloner, der blev bragt til Danmark i 1983 og 1989 (Figur 2 og 4). Pga. tidlig sne i november 1994 var der kraftig nedknækning i alle kloner i 1995. Som figurene viser, var der stor variation.. Figurerne viser to (tre) planteafstande, henholdsvis 100 x 100 cm, (75 x 75 cm) og 50 x 50 cm. Figur 3 og 5 viser den resterende bladmængde ved høst i 1995. I nogle kloner (88-104, 88-111 og 90-6) er generelt målt begrænset nedknækning ved planteafstand på 100 x 100 cm, mens alle kloner var knækket kraftigt ned ved en afstand på 50 x 50 cm. De tre nævnte kloner havde kun en begrænset bladmasse ved høst. De to 88-kloner er da også tidligere blevet udvalgt til prøveplantning ved tækkemænd. 15

Karakter for blade ved høst Karakter for nedknækning 10 9 50x50 100x100 8 7 6 5 4 3 2 1 0 90-2 90-3 90-6 90-11 88-101 88-104 88-108 88-110 88-111 Klon Figur 4. Karakterer for nedknækning i Foulum foråret 1996 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 75 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = total nedknækning). Breaking of stems in Foulum Spring 1996 as a function of clone and density. Fertilized with 75 kg N ha - 1 year - (1-10, 10= all stems broken). 4,5 4 50x50 100x100 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 90-2 90-3 90-6 90-11 88-101 88-104 88-108 88-110 88-111 Klon Figur 5. Karakterer for resterende blade ved høst i Foulum foråret 1996 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 75 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = alle blade). Remaining leaves at harvest in Foulum Spring 1996 as a function of clone and density. Fertilized with 75 kg N ha -1 year - (1-10, 10 = all leaves). 16

Nedknækningen skyldes fysiske/mekaniske påvirkninger i form af sne, islag, kraftig vind osv. Forskellen mellem 100x100 og 50x50 skyldes sandsynligvis, at planterne på den store afstand udvikler kraftigere stængler. Problemerne med nedknækning kan måske løses ved at høste tidligere. Normalt er høsten foregået i marts - april. I de fleste kloner sker nedknækningen i november - december. Ved at høste i oktober - november kan nedknækningen undgåes. Ved den tidlige høst kan der være problemer med mange blade på planterne. Også her spiller klonvalget ind, da der blandt klonerne er stor forskel på bladmængden. Dette skyldes variation i afmodningstidspunktet fra de tidligste kloner, der starter afmodningen i september til de seneste, der ikke når at starte afmodningen før den første frost i efteråret. Delkonklusion Da der ikke findes officielle normer for kvaliteten af tækkerør, har det været vanskeligt at få defineret de krav man bør stille til elefantgræs til tækkeformål. De krav der er brugt ved udvælgelse af kloner hidtil, er derfor de krav vores kontakter blandt tækkemænd har opsat: Lige strå Ensartethed Ingen blade ved høst De hidtidige afprøvninger af elefantgræskloner har vist at der er store variationer mellem klonerne, både når det gælder væksten og det kemiske indhold. For væksten gælder at vækstformen, vækstsæsonens længde, blomstringstidspunkt, afmodningstidspunkt, udbytte osv. varierede. Med hensyn til nedknækning og bladfald er det en kombination af klonvalg og plantetætheden. Plantning på 50 cm x 50 cm har resulteret i større nedknækning (især pga. sne) og mindre bladfald end for de samme kloner plantet på 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Variationerne i kemisk indhold har især interesse når man taler om at anvende elefantgræs til energiformål, men f.eks. indholdet af kvælstof kan have betydning for holdbarheden. Mængden af næringsstof der fjernes har naturligvis også betydning for hvorledes der skal gødes. Ved at sammenholde udbytte, og karakterer for nedknækning og resterende blade synes 88-104, 90-6 og 90-9 at have givet den bedste kombination af udbytte og kvalitet. Foreløbigt kan det anbefales at plante på 75 x 75 cm s afstand, hvilket sikrer at afgrøden rimeligt hurtigt kan give et høstbart udbytte, og tilsyneladende giver et bedre bladfald en plantning på 50 x 50 cm. Erfaringer fra etablering af 1 ha i 1995 Hidtil har der kun eksisteret meget små forsøgarealer med tyndstråede elefantgræs (M. sinensis). For at opnå erfaring med dyrkning af større arealer og skaffe tilstrækkeligt strå til en prøvetækning blev hos tækkemand Ove Glerup Kristensen i 1996 etableret ca. 1 ha elefantgræs 17

klon MS88-111. Størstedelen af planterne blev rhizomformeret i væksthus. Moderplanterne var planter etableret i 1990 på den tidligere forsøgsstation i Hornum. Desuden plantedes ca. 140 mikroformerede småplanter fra Forskningcenter Årslev for at sammenligne vækst, overvintring osv. Produktion af småplanter Planterne blev gravet op, delt og pottet i Jiffy potter i perioden 22. marts - 30. marts 1995. Moderplanterne var plantet på 3 forskellige afstande: 50 cm x 50 cm, 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Dette gjorde at der var en stor variation på plantestørrelsen, og dermed hvor mange rhizomer der kunne laves fra hver moderplante. Målet var at producere ca. 20.000 småplanter. Planteafstand Antal rhizomer/moderplante 50 cm x 50 cm 37 75 cm x 75 cm 83 100 cm x 100 cm ca. 120 Planterne blev gravet op med håndkraft og grovdelt på en Egedal delemaskine, der oprindelig er konstrueret til deling af bambusrhizomer. Den videre deling skete ved at rive rhizomerne fra hinanden og fjerne de groveste rødder med håndkraft. Til sidst blev rhizomerne klippet i passende stykker med gartnersakse. De klippede rhizomer blev derefter pottet i 6 cm JIFFY potter. Planterne blev herefter stillet på sandgulv i væksthus (uopvarmet). Tidsforbruget var efter en kort indkøringsperiode følgende: Opgravning: ca. 30 planter/mand/time (gns. af store/små planter) Grovdeling på EGEDAL maskine: ca. 20 planter/time (gns. af store/små planter) Klipning af rhizomer (gns.): ca. 250/mand/time Potning af rhizomer (gns.): ca. 400/mand/time Der blev ialt pottet 25.596 rhizomer. Fremspiringen blev registreret ved at tælle fremspirede planter i 30 bakker (1620 rhizomer), den registrerede fremspiring forløb som følger: Efter 19 dage: 26 % Efter 28 dage: 55 % Efter 33 dage: 67 % Ved udplantning (60 dage): 64 % Enkelte planter der havde startet væksten døde senere pga. dårlig rodudvikling. Dette kendes også fra produktion af Miscanthus Giganteus. 18

Forberedelse af marken Forfrugten på det tilplantede areal var vedvarende græs. Følgende blev gjort for at forberede arealet til plantning. 1. april: En gang fræsning 2. maj: Sprøjtet med 3 l Roundup/ha 20. maj: Pløjet i 20 cm dybde 21. maj: Tromlet 31. maj: Harvet i ca. 5 cm dybde (umiddelbart før plantning) De gamle græstørv gjorde det vanskeligt at foretage en jævn pløjning, og derfor var plantebedet på arealet ikke helt optimalt. Udplanting Planterne blev udplantet efter ca. 60 dage i væksthus (31. marts - 2. juni 1996). Ved udplantning blev de opdelt i 3 størrelser målt til udstrakt blad: Store: Små: Frasorterede: >40 cm (op til ca. 60 cm) 20cm - 40cm <20 cm De frasorterede blev sat udendørs på sydsiden af en bygning hos Ove Glerup Kristensen i ca. 3 uger og derefter udplantet. Ved udplantningen var de 15-30 cm til udstrakt blad. Plantningen blev foretaget med en torækket Egedal plantemaskine. Planterne blev udplantet på to forskellige planteafstande, henholdsvis 75 cm x 50 xm (26.667 planter/ha) og 75 cm x 100 cm (13.333 planter/ha). 19

Figur 6. Plantning med Egedal plantemaskine. Egedal planter used for planting Miscanthus Renholdelse i etableringsåret Marken blev i etableringsåret renholdt mekanisk ved radrensning, strigling og lugning. 18. juni: radrenset 5. juli: radrenset 14. juli: radrenset 17. - 21. juli: luget 28. juli: striglet (meget let) 30. juli: striglet (dybere, meget godt resultat) Sidste behandling var 30. juli, senere behandling blev ikke gennemført pga. manglende resourser, perioder med regn osv. Renholdelsen indtil midten af august var tilfredsstillende, men en til to yderligere behandlinger i efteråret ville have været en fordel, idet det ukrudt, der spirede frem september-oktober, gav problemer i foråret 1996. Især overvintrede kamille, agerstedmoder og enkelte pletter med fuglegræs. 20

Overvintring Ved optællinger i juli 1996 blev der fundet følgende overvintringsprocenter: Rhizomformerede: Små planter ved udplantning: 86 % Store planter ved udplantning: 91 % Visuelt bedømt var planterne ved den høje plantetæthed (75 x 50 cm) kraftigere end ved den lave plantetæthed (75 x 100 cm). Dette gav ikke udslag i forskel på overvintringsprocenterne. Mikroformerede Små planter ved udplantning: 86 % Store planter ved udplantning: 95 % Tallene fra de mikroformerede er baseret på et lille antal planter, ca. 140, og må derfor tages med forbehold. Figur 7. Høst af elefantgræsstrå i marts 1999. Harvest of Miscanthus straw in March 1999. 21