Ny KvægForskning Nr. 6, 8. årgang, Dcmbr 200 Hrd Navigator på vj ud i vrdn. Sid 5 Ti år md slagtkalvforsøg på KFC. Dl : Kraftfodr, hø og halm. TER Sid 2 EN GEM AN ARR - og rugs gb kvæ rg nbj for s r s i a V min rg ic, rs r ntrov, Aalbo dgivd v i o f g v C d d o, r s å r o g rå sr G avl ruar 20, AgriN andbru t n a b pl 0, Jysk L 8. f ar 2 Dn. fbru ar 20 9 u Dn 0. fbr d n n D lu g, Bil rnin ning H 0 i 0 rs 2 ong anuar 2 k t j Plan.-3. r. ing Dn rscnt 0, Hrn 2 g s n Ko ngr s 20 s Ko. mart g æ v sk K uar Dan 8. fbr r Mtod kan udpg halt g til 2 knin s r Dn rscnt o rif kør på baggrund af on-lin Kong l mj Hot a å r F p :30 data. Sid 7 nc kl. 9 fr n 0 o 2 K ls arts nd anv ag 7. m lund d il Tors land i B Lgo Kvægbrugts Forsøgscntr Krydsningsfrodighd finds i all produktionsmiljør. Sid 6 Indtag af mælk indn pubrtt bskyttr rottr mod brystkræft. Sid 8 DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Ti år md slagtkalvforsøg på KFC Dl : kraftfodr, hø og halm Sidn oprttlsn af KFC for 0 år sidn r dr gnnmført n strib forsøg md slagtkalv. Dnn artikl opsummrr, hvad vi har opnåt hidtil md hnsyn til kraftfodrtypr, halm og hø. Dn ovrordnd konklusion r, at grovfodr ER nødvndigt for at få n slagtkalvs vom til at fungr som n rigtig drøvtyggrs og drmd undgå sur vom og lvrbyldr. I dnn sammnhæng har kunsttørrt grønhø vist sig at hav n markant positiv ffkt. I takt md spcialisringn af slagtkalvproduktionn i Danmark, blv dt mst udbrdt fodringsprincip at fodr md plltrt kraftfodr i automatr og tildl halm som nst strukturfodr. For at opnå høj tilvækst og god slagtkvalitt blv dr fodrt md kraftfodr md t højt stivlssindhold typisk omkring 350 g/kg mn i nogl tilfæld ovr 400 g/kg. Slagtfund afslørd, at 0-5 % af slagtkalvn fra dn spcialisrd slagtkalvproduktion havd lvrbyldr. Også i forsøg var dt vist, at mgt stivlssrig rationr kunn giv problmr md lvrbyldr, pga. udviklingn af sur vom. Da problmkomplkst sur vom og lvrbyldr r udtalt i slagtkalvproduktionn, har vors undrsøglsr på KFC fokusrt på at ændr på fodringn for at rducr dtt problm. Forsøg md kraftfodrtypr Mindr stivls og flr fordøjlig cllvægg Dt først fodringsforsøg, gnnmført md tyrkalv på KFC i 200-2003, fokusrd på, om kraftfodrts gnskabr kunn ændrs vd, at n dl af stivlsn blv ombyttt md fordøjlig cllvægg. Kontrolfodrt havd t højt stivlsindhold på 390 g/kg og t lavt indhold af fordøjlig cllvægg på 92 g/kg. Dtt stivlssnivau lignd n kstrm mn dog ralistisk fodring. Forsøgsfodrt indholdt kun 240 g/kg stivls og 222 g/kg cllvægg. Forsklln skyldts, at n dl hvd var ombyttt md 20 % ropulpttr og 8 % grønpillr. Bgg typr kraftfodr var plltrd. Dr var ingn forskll på tilvækst og slagtkvalitt, mn dr var n markant lavr frkvns af lvrbyldr på holdt, dr fik forsøgsfodrt. Dt tydd på, at forsøgsfodrt stabilisrd vommn, og tilsvarnd fandts da også n vis forbdring af vompapillr og vomslimhindns sundhd md forsøgsfodrt. For at undrsøg dtt ydrligr tstd vi to lignnd kraftfodrblandingr i t forsøg md vomfistulrd tyrkalv, mn hvrkn 2 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram
i to stor slagtkalvbsætningr i vægtintrvallt fra ca. 300 kg til 390 kg vist, at bgg hold trivds lig godt, og at frkvnsn af lvrbyldr var lig høj (ca. 20 %) på bgg hold. Vors konklusion ftr diss forsøg r drfor, at grovfodr ER nødvndigt for at få n slagtkalvs vom til at fungr som n rigtig drøvtyggrs og drmd undgå sur vom og lvrbyldr. Forsøg md grovfodr Mr halm vom ph, produktionn af kortkædd flygtig fdtsyrr (SCFA) llr vomslimhindns sundhd kunn ændrs væsntligt vd dnn rt markant ændring i kraftfodrts sammnsætning. På bgg fodringr sås vom ph på dn forkrt sid af grænsn for subakut vomacidos, dr r faslagt til ph 5,6. Grovr kornandl llr mr by-pass stivls Vi har drfor for nyligt afprøvt t kontrolkraftfodr mod t groft forsøgskraftfodr. Fodrsammnsætningn var nøjagtig dn samm, mn forsklln bstod i, at kornog protinandl var grovr i forsøgsfodrt. Bgg blandingr blv plltrt. Enst grovfodr var vårbyghalm. Slagtkalv på bgg hold voksd ns og ovr 300 g/ dag fra indsættls til slagtning, og slagtkvalittn og drmd afrgningsprisn var også ns. I t andt forsøg anvndt vi majs og milo i by-pass kraftfodrt, kaldt Slow, og ombyttd halvdln af hvd og byg i kontrolfodrt md diss to kornsortr. Dt total stivlssindhold var 345 g/ kg, og andln af by-pass stivls blv øgt fra 25 g/kg til 68 g/kg. Produktionsforsøgt på KFC vist ingn forskll i tilvækst, fodrudnyttls og slagtkvalitt mllm d to hold. Vommns papillr og slimhind kunn ikk forbdrs væsntligt. Dog sås mindr rødm på papilspidsrn hos Slow, når vi undrsøgt vommn vd slagtning (390 kg). En ftrfølgnd afprøvning af Kontrol mod Slow Slagtkalv ædr t std mllm 0,3 og kg halm pr dag målt fra indsættls til slagtning, hvis dt tilbyds ad libitum. Dtt halmindtag r ikk r nok til at dækk bhovt for struktur og tyggtid. I t forsøg fandt vi, at halmoptaglsn kunn øgs vd at ibland mlass. Dr sås n væsntligt pænr vomslimhind som følg af dn størr halmoptagls. Dn kstra halm kunn dog ikk rducr lvrbyldfrkvnsn i vors forsøg. Hø llr halm I næst forsøg tilbød vi halvdln af slagtkalvn fri adgang til kunsttørrt grønhø (god kvalitts grønhø, plus) vd sidn af, at bgg hold havd adgang til byghalm. Dsudn havd kalvn fri adgang til t almindligt plltrt kraftfodr. Vi rgistrrd grønhøoptaglsn, som var på ca. 0,6-0,8 kg/dag. I n stor praksisafprøvning faldt lvrbyldfrkvnsn fra 8 % på kontrolholdt til ca. 5 % på holdt md grønhø. Båd i praksis og i t tilsvarnd produktionsfor- 3 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram
søg på KFC var tilvækst ovr 300 g/dag fra indsættls til slagtning og slagtkvalitt upåvirkt. Dn mindr frkvns af lvrbyldr passd godt sammn md vors målingr i vomfistulrd tyrkalv, hvor vom ph blv højr og vomomsætningn af fibr bdr i d kalv, som åd grønhø. Intt tydr på ændring i hvrkn kød llr talgfarv, når SDM llr RDM slagtkalv tilbyds grønhø. Græsnsilag I forsøg md kødkvægskalv fra 3 mdr. til slagtning vd ca. 2 mdr., fandt vi, at god. slæts græsnsilag fint kan udgør op til 50 % af fodrrationn (rstn fra kraftfodr) udn ngativ konskvnsr for tilvækst og slagtkvalitt. Vi forvntr, at nogt lignnd gældr for slagtkalv. Udovr ovnnævnt forsøg md kraftfodr, hø, halm og græsnsilag, har vi gnnmført forsøg md båd stor og små andl majshlsædsnsilag i rationr til slagtkalv og stor ungtyr. Vi har også afprøvt, om slagtkalv kan find ud af at vælg mllm kraftfodr og majsnsilag (Caftria-forsøg), så drs strukturbhov dækks. Dr udførs lig nu forsøg md fuldfodrrationr af nsilrt krnmajs, og dr r ntop gnnmført forsøg md kolbmajsnsilag i 2009-200. Når diss forsøg r blvt afrapportrt, vil Ny Kvægforskning i løbt af 20 saml op på samtlig majs-basrd forsøg md slagtkalv. Du kan læs n mr uddybnd artikl samt mr om projktrn på www.kfc-foulum.dk. Flr oplysningr Mogns Vstrgaard Mogns.vstrgaard@agrsci.dk 4 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram
Hrd Navigator på vj ud i vrdn Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt har sidn 200 vært involvrt i udviklingn af Hrd Navigator, t fuldautomatisk systm til ovrvågning af rproduktion, yvrsundhd, ktos og fodring hos malkkør. Projktt BIOSENS har vært støttt af Innovationslovn undr Dirktorat for FødvarErhvrv og Vidncntrt for Landbrug, Kvæg. Hrd Navigator brugs i dagligdagn på KFC Sidløbnd md forskningsaktivittrn hos DJF har dt privat firma Lattc i Hillrød arbjdt md at udvikl d fysisk nhdr som udgør Hrd Navigator. Systmt har vært i tst i n rækk dansk bsætningr sidn 2006, og snst r systmt også sat i tst i VMSsystmr, hrundr Kvægbrugts Forsøgscntr. Hr har Hrd Navigator vært anvndt i dagligdagn i t års tid. Brunst og insminring Dtt har blandt andt givt mulighd for at undrsøg, på hvilk tidspunktr brunstalarmr md Hrd Navigator liggr, sammnlignt md d tætt obsrvationr af brunsttgn på KFC. Undrsøglsn vist, at brunstalarmrn i gnnmsnit liggr godt t døgn før dr obsrvrs stånd brunst llr slim hos kørn. Dt btydr, at man skal insminr 24-36 timr ftr brunstalarmn. Undrsøglsn vist dsudn, at Hrd Navigator kan hjælp til, hvis man r i tvivl om kons status vd andr tgn på brunst. Er dr st brunst udn n Hrd Navigator-alarm, kan t blik på kons progstronkurv hurtigt afslør kons sand tilstand. Mastitis og bhandling I n VMS-tstbsætning har man, i samarbjd md DJF, indldt dyrkning af mastitisbaktrir hjmm på gårdn. Vd mistank om mastitis, llr vd n mastitisalarm fra Hrd Navigator, vntr man md bhandling indtil svart på dyrkning knds dagn ftr. Man har dsudn lavt n standardprocdur for mastitisbhandling. Dr bhandls ikk på kronisk inficrd kør, hvis prøvn r stril (ingn baktrir), samt hvis baktrin r E. coli llr CNS. Virkningn af programmt r, at antal bhandld kør i bsætningn r faldt til dt halv, udn at tankclltallt har ændrt sig. Faktisk r tankclltallt faldnd i bsætningn lig nu. Hrd Navigator r i dag så vludviklt, at t gntligt salg r sat i gang. Dr r n god ordrbholdning i Danmark, og systmt kørr på gård i Svrig, Tyskland og Holland, og mgt snart også i Italin og Finland. Dr vil komm flr land til i 20 så snart n srvic- og supportfunktion r opbyggt i diss land. Forskningsprogrammt fortsætts til 202 Rsultatrn fra BIOSENS har vært så lovnd, at forskningskonsortits partnr bsluttd at fortsætt projktt frm til 202 for at udvikl flr målparamtr, hrundr også paramtr for mælkns forarbjdningsmæssig kvalitt. Projktt, md t budgt på cirka 38 mio. kr., støtts af Fødvarministrits Innovationslov md 8 mio. kr. Læs mr om projktt: www.kfc-foulum.dk Flr oplysningr Jns Yd Blom, Biosns, Agro Businss Park, 8830 Tjl, Biosns@agropark.dk 5 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram
Krydsningsfrodighd finds i all produktionsmiljør Forskr vd DJF, Aarhus Univrsitt har undrsøgt, undr hvilk forhold krydsningsfrodighd bdst kommr til udtryk hos Jrsy. Rsultatt r klart: krydsningsfrodighd finds i bsætningr på all ydlssnivaur, og gældr sandsynligvis også andr typr krydsningr. Drmd r krydsning ikk kun t altrnativ for kvægbrugr md t dårligt pasningsnivau. Eftrhåndn r dt i brd kvægkrds anrkndt, at krydsningsfrodighd (htrosis) finds for d flst af d gnskabr, som påvirkr dn samld økonomi i kvægholdt. Dtt finds også dokumntrt i littraturn. Stadig r dr dog n dl, som r af dn opfattls, at krydsningsfrodighd aln llr i størst udstrækning kommr til udtryk undr ugunstig miljøforhold. Omvndt visr ny rsultatr fra Nw Zland, at htrosis for mælkproduktionsgnskabr r størst i bsætningr md gnnmsnitlig ydlssnivaur. Gnr fra båd Dansk og Amrikansk Jrsy Dt har vakt vors intrss, og vi har drfor undrsøgt om dt samm finds i Danmark. Undrsøglsn r fortagt på Dansk Jrsy, som indholdr arvmatrial fra båd oprindlig Dansk Jrsy (DJ)og Amrikansk Jrsy (USJ). Aktult stammr godt 60% af gnrn i Dansk Jrsy fra DJ og knap 40% af gnrn fra USJ, og dnn fordling har vært rt konstant sidn år 2000. Dn forholdsvis konstant andl af gnr fra hhv. DJ og USJ, gør dn dansk jrsy-population vlgnt til, på dansk data, at undrsøg om produktionsmiljøt spillr ind på gradn af dn krydsningsfrodighd, som blivr udtrykt. Slv om båd DJ og USJ tilhørr jrsyracn, md oprindls på jrsy øn, har d ignnm mr nd 00 år vært adskilt linir. Drfor kan krydsningr imllm diss linjr btragts som n form for krydsningr. Krydsningsfrodighd finds i båd lavt- og højtydnd bsætningr Undrsøglsn r udført på godt 300.000. kalv jrsy kør, som r født i priodn 990 til 2006. Indnfor hvrt kælvningsår r bsætningrn inddlt i 5 gruppr på basis af ydlssnivau, hvor bsætningrn i grupp havd dn lavst ydls og bsætningrn i grupp 5 dn højst ydls. Hrftr brgnds krydsningsfrodighdn i hvr af d fm gruppr. Rsultatt visr, at krydsningsfrodighdn i all grupprn liggr i intrvallt 2,6% til 3,6% for d tr ydlssgnskabr mælk, fdt og protin. Samtidig visr rsultatrn n tndns til, at krydsningsfrodighdn r størst i d tr midtrst gruppr. Dt kan drmd konkludrs, at d dansk rsultatr svarr til rsultatrn fra Nw Zland. Dn vigtigst konklusion r dog, at krydsningsfrodighd for ydlssgnskabrn hos Jrsy finds på all ydlssnivaur, hvilkt højst sandsynlig også gør sig gældnd for andr typr krydsningr. Drmd kan dt konkludrs, at krydsningfrodighd finds på all pasningsnivaur, så krydsning ikk kun r gunstigt for kvægbrugr md t dårligt pasningsnivau. Flr oplysningr Mortn Kargo Sørnsn, VFL og AU, mortn.kargo@agrsci.dk Elis Norbrg, AU, lis.norbrg@agrsci.dk 6 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram
Mtod kan udpg halt kør på baggrund af on-lin data Dt r nu lykkds for forskr fra DJF og DTU at lav n mtod til automatisk udpgning af halt kør. Halthd hos kør i d dansk malkkvægsbsætningr r i dag t udbrdt problm, som forringr dyrvlfærdn og kostr landbrugt mang png. D stignd bsætningsstørrlsr gør, at kvægbrugrn skal ovrvåg stadigt flr dyr. Dsudn har skiftt fra opbinding til løsdriftssystmr gjort ovrvågningn af hvr nklt ko mr vansklig. Symptomr på sygdom r oft adfærdsændringr i form af ndsat aktivitt, ndsat fodroptagls og øgt liggtid. Mtodn kombinrr onlin-information om kørn At udpg halt kør r ikk hlt nmt, og at udpg dm automatisk r vanskligt. Hmmlighdn liggr i at kombinr on-lin information, dr bskrivr nogt om kons bvæglssmønstr. Til dtt arbjd, har vi anvndt følgnd rgistrringr: aktivittsmålingr (t rlativt mål for aktivitt, målt md snsor placrt på kons hals), information om bsøg i malkrobottrn (hvornår og hvor oft) information om ædtid (hvornår og hvor læng). Ingn af diss målingr gav i sig slv n tilstrækklig god indikation på, om n ko var halt mn blv rsultatrn kombinrt, så blv dr opnåt forholdsvis god rsultatr md snsitivitt og spcificitt på omkring 75% (dvs. mtodn fandt 75% af d kør, dr faktisk var halt, mns dr, blandt d ikkhalt kør, var 25%, dr blv rklært som værnd halt). Hmmlighdn liggr i at s på, hvornår på dagn kons ædaktivitt liggr. Populært kan man sig dt sålds, at halt kørs aktivittsmønstr især adskillr sig fra d ikk halt kørs i dagtimrn, mns dr ikk var så stor forskl i natttimrn. Mtodns anvndlighd i praksis St fra t praktisk synspunkt så r vi t stykk fra at kunn anvnd mtodn i praksis. Dt skylds, at n mgt væsntlig information liggr i, hvornår og hvor læng n ko står vd fodrbordt, og dn information r typisk ikk tilgænglig i n almindlig kvægstald. Mn dr r håb forud: Forskr har arbjdt md automatisk bstmmls af kørs positionr i n stald, og når dn tknologi blivr udbrdt, så kan man, for dn nklt ko, bstmm, hvornår dn står vd t fodrbord. Læs mr om projktt: Automatisk rgistrring af sundhd og vlfærd og dts rsultatr på www.kfc-foulum.dk Flr oplysningr Sørn Højsgaard, Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt, Aarhus Univrsitt sornh@agrsci.dk Ln Munksgaard, Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt, Aarhus Univrsitt Ln.Munksgaard@agrsci.dk 7 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram
Indtag af mælk indn pubrtt bskyttr rottr mod brystkræft Et ntop afsluttt ph.d. projkt gnnmført vd Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt i Foulum og Gorgtown Univrsity, Washington DC, USA har vist, at rottr dr drak sødmælk fra suprmarkdt frm for vand indn pubrttn var bdr bskyttt mod at udvikl brystkræft snr i livt. Mælk indholdr østrogn, dt hunlig kønshormon, dannt undr drægtighd af kon slv, mn også plantøstrognr (fytoøstrognr), dr kommr fra bælgplantr i fodrt. Fytoøstrognr mindr i struktur og funktion om østrogn og kan drfor hav virkningr som mindr om østrogn. D flst typr brystkræft r østrognfølsomm, dvs. drs vækst stimulrs af østrogn llr østrogn lignnd stoffr. Dt kan vær østrogn, som kroppn slv producrr, mn også østrogn llr østrognlignnd stoffr, som indtags fx via kostn. Østrogn kan påvirk båd positivt og ngativt Man skull drfor umiddlbart tro, at mælk, dr indholdr østrognr og fytoøstrognr, virkd ngativt på udviklingn af brystkræft hos rottr. Mn på grundlag af båd human data og dyrforsøg r hypotsn faktisk, at n østrognpåvirkning båd kan øg og rducr risikon for brystkræft afhængigt af, hvornår i livt man udsætts for dn. Skr påvirkningn omkring pubrttn sr dt ud til at bskytt mod brystkræft snr i livt, fordi østrogn stimulrr omdannlsn af umodn cllr i brystt (som potntilt kunn bliv til kræftcllr), til spcialisrd cllr, som ikk kan bliv til kræftcllr. En østrogn påvirkning i fostrtilstandn øgr risikon for brystkræft hos dt hunlig afkom, vd at dann flr umodn potntill kræftcllr. Drfor var vi intrssrd i at undrsøg, om indholdt af østrognr og fytoøstrognr i mælk r højt nok til at kunn virk bskyttnd mod brystkræft snr i livt hos rottr, når rottrn indtog mælkn lig indn pubrtt. 8 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram
Tabl: Forskl på udviklingn af brystkræft hos rottr dr fik mælk sammnlignt md rottr dr fik vand at drikk (P-værdi < 0,05 r statistisk signifikant; NS = ikk signifikant). Mælk Vand P-værdi Andl rottr md brystkræft (%) Tid indtil udvikling af brystkræft (ugr) Antal tumorr pr dyr vd forsøgts afslutning 46 63 0,02 5,4 3,0 0,03 0,8,5 NS Sødmælk fra dt lokal suprmarkd bskyttd rottr mod brystkræft. Rottforsøgt Vi gnnmført drfor t forsøg på Gorgtown Univrsity i USA for at undrsøg om indtag af mælk omkring pubrttn påvirkd udviklingn af brystkræft i rottr som n modl for mnnskr. Hun-rottr fik ntn sødmælk, købt i dt lokal suprmarkd, llr vand i priodn fra d var 5 til 35 dag gaml dvs. i priodn op til pubrtt. All dyr fik samm plltrd fodr, og fra dag 35 fik all rottr vand. Vi undrsøgt bl.a., hvornår dyrn kom i pubrtt samt nivaut af østrogn i blodt på dag 23. På dag 50 fik dyrn n oral dosis af t kmikali (DMBA), som givr brystkræft ovr tid, og brystkræftudviklingn blv fulgt d følgnd 20 ugr. Mælk bskyttd mod brystkræft Rsultatrn vist, at rottr som havd drukkt mælk omkring pubrttn, havd t 0 gang højr nivau af østrogn i blodt og kom i pubrtt ca. to dag tidligr nd rottr som havd fåt vand. Samtidig var dr, vd forsøgts afslutning, færr rottr, som havd udviklt brystkræft, i gruppn dr fik mælk, i forhold til kontrol gruppn dr fik vand, og dr gik længr tid indn brystkræftn opstod i mælkgruppn i forhold til kontrolgruppn (tabl). Vd forsøgts afslutning havd rottr i kontrolgruppn liglds flr tumorr (,5/dyr) nd rottr i mælkgruppn (0,8/dyr) forsklln var dog ikk statistisk sikkr. Konklusionn r, at mælkindtag før pubrttn hos rottr ndsættr modtaglighdn for at udvikl brystkræft. Flr oplysningr Tina Skau Nilsn TinaS.Nilsn@agrsci.dk 9 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram
8. årgang, Dcmbr 200 KORT NYT Fokus på kørs protinstatus nyt projkt vd DJF Dr har i mang år vært fokus på kørs ngativ nrgibalanc og fdtmobilisring i forbindls md kælvning og dn ftrfølgnd stor mælkproduktion. Et nyt forskningsprojkt vil nu inddrag kørns protinstatus. Ny undrsøglsr har nmlig vist, at kon r i massivt undrskud af protin i d først ugr ftr kælvning, hvilkt kan mdfør dårligr funktion af immunforsvart og fodroptaglsn. To ugr ftr kælvning vil indholdt af aminosyrr i blodt ign bgynd at stig, mn ikk nok til at match dn samtidig stor stigning i mælkproduktion. Forskrn vil drfor lav t forsøg, hvor kørn tildls kstra protin allrd samm dag, som d kælvr. Hvis dt visr sig, at n høj dosring md protin umiddlbart ftr kælvning kan afhjælp nogl af d problmr, som kørn oplvr i forbindls md kælvning og dn tidlig laktation, så kan dn vidn dann basis for opfølgnd forskningsprojktr omkring ny fodringsstratgir. Læs mr på DJF s nyhdssid: http://agrsci. au.dk/nyhdr/artikl/kor_i_massivt_protinundrskud/ Ydrligr information: Mogns Larsn, DJF, Aarhus Univrsitt Mogns.Larsn@agrsci.dk Rnr tyr i bdr liggbås Forskr vd Svrigs Lantbruksunivrsitt, SLU har fundt n løsning på, hvordan man kan indrtt n god og rn liggbås til tyr. Vd at hav n svag hældning på gulvt i liggbåsn (blagt md gummimått) og gummiklædt spaltgulv i dn bagrst dl r dt muligt at tilbyd slv ungtyr t rart og godt miljø. Dt r blvt mr almindligt at hav kraturr af hankøn i sngbås, mn ftrsom d urinrr midt undr kroppn og vædr strømatrialt i liggaralt, r dt svært at hold rnt. Rsultatrn fra forskr vd Svrigs Lantbruksunivrsitt, SLU, visr dog, at dt r muligt at udform n liggbås, så dt r praktisk anvndligt i systmr til opfdning af ungtyr. Læs mr på www.lantbruksforskning.s Ydrligr information: Andrs Hrlin, Svrigs Lantbruksunivrsitt (SLU) Andrs.hrlin@ltj.slu.s Ny KvægForskning udgivs af Kvægbrugts Forsøgscntr og Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt, Aarhus Univrsitt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram. Tilmlding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændrt mail-adrss til skrtær Karin.Smdgaard@agrsci.dk llr på www.kfc-foulum.dk Rdaktion Linda S. Sørnsn, Christian Børsting, ansv., Forskningscntr Foulum, Postboks 50, 8830 Tjl Tlf: 8999 900, Fax: 8999 300 www.adrssr agrsci.dk kfc-foulum.dk Eftrtryk fra»ny KvægForskning«tilladt md kildangivls Layout Sin Claudll, Enggaardns Tgnstu 0 Formidlt md støtt fra EU og Fødvarministrits Landdistriktsprogram