december 2012 Nr. 04 Læremestre i ledelse på fire ben Ro og nærvær i nuet er kilden til inspiration i moderne ledelse på et nyt kursus i Region Midtjylland. Læs mere side 18 Vi tester nye uniformer 100 medarbejdere i Herning skal teste regionens uniformskollektion, der indføres fra 2014. Pitstop rykker ind på hospitalet Fra kasser til teams og fra siloer til forløb - er det sådan, at fremtidens ledelsesstruktur ser ud? Læs mere side 4 Læs mere side 14 M e d a r b e j d e r b l a d Hospitalsenheden Vest
Under Vesten LEDER Redaktion: Ud med sproget Kommunikationschef Finn Møller finn.moeller@vest.rm.dk Driftschef Jens Peter Østergaard jens.peter.oestergaard@vest.rm.dk Kvartermester Svend Erik Andersen svend.erik.andersen@vest.rm.dk Sekretær Jette Guldberg Mose jette.guldbjerg.mose@vest.rm.dk Redaktionssekretær Brian Borg Andersen brian.borg.andersen@vest.rm.dk Redaktør Merete Friis Jeppesen merete.friis@vest.rm.dk Forsidefoto: Jesper Voldgaard Ansvarshavende redaktør: Hospitalsdirektør Henning Vestergaard Kontakt Under Vesten: Tlf. 7843 8571 / undervesten@vest.rm.dk Oplag: 4000 stk. Udgivelse: Fire gange årligt Næste nummer: Marts 2013 Kære kollega Endnu et år er fløjet af sted i Hospitalsenheden Vest og dermed også i redaktionen på Under Vesten - og hvor har det både været spændende, givende og inspirerende at få lov til at være med til at formidle de historier om projekter, opgaveløsninger og store og små begivenheder, der har optaget dig og dine kolleger i 2012. Har Under Vesten været spændende læsning i 2012? Har medarbejderbladet kunnet fænge dig og inspirere dig? Som redaktør er jeg temmelig nysgerrig på at vide, om der måske er noget, vi i redaktionen kunne tage initiativ til i 2013, så du får en endnu bedre læseoplevelse? Jeg vil opfordre dig til at komme ud med sproget, fordi vi synes, det er fantastisk at høre fra dig med ideer og forslag til, hvordan vi kan gøre Under Vesten endnu bedre. For du er faktisk med til at forme og udvikle Under Vesten som medarbejderblad. Du skal også vide, at vi sætter meget stor pris på din åbenhed, når vi får lov til at formidle historier fra din verden. Vi tror nemlig på, at når du deler din historie med dine kolleger i Under Vesten og flere andre læsere, så får den videndeling og gensidige inspiration, der sker, stor effekt. Glædelig jul og de bedste ønsker om et godt, nyt læseår i 2013 På vegne af redaktionen Merete Friis Jeppesen Redaktør og kommunikationsmedarbejder i Hospitalsenheden Vest Sidste frist for indlevering af materiale 18. februar 2013 Grafisk design: Pernille Sindberg, ReklameTryk, Herning Tryk: ReklameTryk Herning Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med hosptalsledelsens eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse og opfylder de almindelige presseetiske og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til omfang og bladformat beskære artikler og indlæg. 2
Indhold Under Vesten INDHOLD 4 4 6 7 Vi tester nye uniformer 100 medarbejdere i Herning på tværs af faggrupper og afdelinger skal teste den nye unfiromskollektion, som regionen indfører fra 2014. Ny inspiration på menuen Restoerne har været på Nøglehulskursus, og det har givet ny inspiration til menukortene. Kvartalets Kollega blev til to Denne gang gik buketten til to kolleger i Vest. 6 8 14 Onkologien laver film Det er ren dogme, der bliver taget i brug, når Onkologisk Afdeling skal præsentere sig selv på film med et lånt kamera. Pitstop rykker ind på hospitalet Fra kasser til teams og fra siloer til forløb. Sådan beskriver hospitalsdirektør Henning Vestergaard, hvordan ledelse og organisation skal forme sig i DNV-Gødstrup. 16 Plast og pap afløser stål og damp Medicinsk sengeafsnit i Herning tester fremtidens bækkener og urinkolber af plastik og pap. 18 18 20 Læremestre i ledelse på fire ben Ro og nærvær i nuet - det er kilden til inspiration i moderne ledelse. To erfarne oversygeplejersker har øvet lederskab sammen med naturens læremestre: heste. Hiv, stræk og bøj Ribber, elastikker og balancebræt: Der er kommet godt gang i pausegymnastikken på nogle afdelinger i Hospitalsenheden Vest. Fast indhold i hvert blad... Kvartalets kollega side 7 Opskrifter side 30 Time Out side 31 Siden sidst side 32 Personaleforeningerne side 34 Jubilæer side 39 26 Nå! Gør I sådan? Det gav anledning til flere øjenåbnere, da øjensygeplejerskerne fra Region Midtjylland og Nordjylland samledes til temadag i Holstebro om videndeling....og meget mere! HUSK: Quizzen på bagsiden OBS Mangler du et blad i samlingen? Hent samtlige udgivelser af Under Vesten elektronisk på siden for ansatte: www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/under+vesten 3
Under Vesten vi tester nye uniformer Vi tester nye uniformer På hospitalet i Herning skal 100 medarbejdere på tværs af faggrupper og afdelinger til at teste de 19 kollektionsprøver på den nye uniformskollektion, der indføres på alle regionens hospitaler fra 2014. Tekst: Merete Friis Jeppesen og Anne Domino / Foto: Peter Bjerre I uge 49 og 50 var der "store prøvedag" for 28 mænd og 72 kvinder på hospitalet i Herning, som er udvalgt til at teste regionens nye uniformskollektion fra februar til april 2013. Medarbejderne har haft mulighed for at vælge mellem 19 forskellige uniformsdele i alle størrelser fra 2XS til 3XL i forbindelse med prøvningen. Tøjet bliver herefter personligt mærket til hver enkelt medarbejder, som får 8 sæt testuniformer. Syv afdelinger deltager i testen Testpersonerne kommer både fra Kirurgisk Afdeling, Serviceområdet, Klinisk Biokemisk Afdeling, Intensiv Terapi Afsnit, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Røntgenafdelingen og Akut sengeafsnit ASA. Det er nemlig vigtigt, at uniformerne kan blive testet af så mange forskellige kliniske faggrupper som muligt, og at der er en god fordeling af testpersoner på begge køn. Afdelingssygeplejerske Karsten Margon på Kirurgisk sengeafsnit A1 fik, som en af nøglepersonerne i uniformstesten, til opgave at finde 100 testpersoner: - Afsnittet har en bred samarbejdsflade i vore patientforløb med mange forskellige afdelinger, og derfor var det naturligt at finde interesserede medarbejdere blandt vore samarbejdspartnere, så vi fik så differentieret en testgruppe, som muligt. Alle medarbejdere og afdelingsledelser har været utroligt positive omkring at deltage i testen, og glæder sig til at komme i gang, fortæller han. Ud over de 100 ansatte i Herning, så tester afdelinger på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Patienthotellet i Viborg med flere, den nye uniformskollektion. Mellem 250-300 medarbejdere deltager i alt i testen. Efter testen udfylder testpersonerne et detaljeret spørgeskema, hvor de både tager stilling til uniformens funktionalitet i det daglige, komfort for eksempel det materiale, uniformen er syet i og design. Desuden skal uniformernes evne til at holde i vask også evalueres. - Det er en meget vigtig opgave, testpersonerne har fået. Når testen er slut i foråret 2013 står vi med et virkelig godt indtryk af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Sidder de enkelte dele, som de skal? Er der dele, som kan tages ud af sortimentet, fordi de ikke bliver brugt? Er 4
vi tester nye uniformer Under Vesten det vigtigt, at der er en spændetamp i bunden af buksebenet, eller er det ligegyldigt? Hvordan fungerer delene i vask? Vi får et meget kvalificeret grundlag at arbejde ud fra, så vi kan træffe de helt rigtige beslutninger, når vi skal bestemme, hvordan det endelige sortiment og design skal se ud, siger projektleder for uniformsprojektet Søren Uhre. Læs mere om uniformsprojektet på regionens temaside: www.uniform.rm.dk 1600 uniformsdele Der findes cirka 1600 forskellige uniformsdele i Region Midtjylland i dag. Et af målene med uniformsprojektet er at harmonisere og reducere antallet af forskellige dele. Det giver fordele, både når uniformsdelene skal købes ind, og når de skal håndteres i det daglige. Bedre, ikke dyrere Det nye uniformsprogram finansieres blandt andet gennem de besparelser, man forventer at kunne opnå på storindkøb gennem harmonisering af uniformsprogrammet. Samtidig skal der høstes gevinster på logistik, håndtering og vask af uniformerne. Optimering af vask, håndtering og logistik fylder derfor ganske meget i projektet, og det er en af årsagerne til, at de midtjyske medarbejdere ikke blot kan arve en færdig uniformslinje fra et fremmed hospital. 5
Under Vesten Ny inspiration på menuen Ny inspiration på menuen Medarbejderne i Restoerne i Herning og Holstebro har været på kursus i Nøglehullet fordi ambitionen er at få et Nøglehulscertifikat i det nye år: - Kurset har givet os fælles inspiration til, hvordan vi udvikler Restoens tilbud i en ny, spændende retning, siger cheføkonoma Birgit Drost. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Vibeke Pedersen hvad gemmer der sig bag "nøglehullet?" Madretter med Nøglehullet skal leve op til en række ernæringsmæssige krav, herunder: Spar på fedt, sukker og salt. spis mere frugt og grønt og fuldkorn. Brug passende portionsstørrelser. Mindst én madret hver dag skal være Nøglehulsmærket, og personalet skal være uddannet i "Nøglehullet". Ideer er til for at blive delt, mener cheføkonoma Birgit Drost, Charlotte Hosbond Jensen og Heidi Hvid Hodel, som begge er ernæringsassistenter og henholdsvis leder af Restoen i Holstebro og Restoen i Herning: - Vi har antennerne ude både i forhold til nye madtendenser og ønsker og krav fra kunderne, og vi udveksler ofte opskrifter, ideer og erfaringer på tværs. Det, at vi gerne vil arbejde hen i mod at blive et Nøglehulscertificeret spisested handler om, at Restoerne gerne vil bidrage med sundhedsfremmende foranstaltninger i Hospitalsenheden Vest, fortæller Charlotte Hosbond Jensen og Heidi Hvid Hodel. Restoernes fælles ambition betyder, at der pt. ihærdigt testes nye opskrifter og justeres på de eksisterende, så retterne kommer til at stemme overens med kravene til Nøglehullet. Derfor har alle medarbejdere i Restoerne været med siden idéfasen, og på Nøglehuls-kursus sammen i august. På kurset fik personalet testet nye opskrifter af og lært at bruge Nøglehullets beregner til den korrekte sammensætning af et måltid efter Nøglehulsprincipperne. Netop nu er Restoerne i gang med en tre måneders testperiode, mens de har fået en foreløbig certificering. Når testperioden er overstået til foråret, skal Restoerne dokumentere, at de overholder nøglehulskravene for at opnå Nøglehulscertifikatet. Ifølge Birgit Drost betyder det dog ikke, at kunderne behøver at undvære livretter, som ikke lever op til nøglehulskravene: - Vi opfordrer til, at alle interesserede holder øje med de Nøglehulsmærkede retter i Restoerne, og samtidig gør vi opmærksom på, at "Nøglehullet "skal opfattes som et alternativt tilbud til kunderne. Der vil fortsat være et bredt udvalg for alle smagsløg. 6
Kvartalets kollega blev til to Under Vesten Kvartalets kollega blev til to Både Birgitte Vingtoft Ahm, Hospitalsapoteket og Bente Østergaard Hansen, Serviceområdet blev Kvartalets Kollega som et suverænt arbejdsteam. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer Der var både fejring med morgenbrød på Hospitalsapoteket og glade smil hos de to vindere af Kvartalets Kollega - farmakonom Birgitte Vingtoft Ahm og servicemedarbejder Bente Østergaard Hansen - da nyheden om, hvem der havde vundet buketten, nåede frem: - Både Birgitte og Bente er et par fantastiske kolleger, der træder til, når det brænder på, og som bare er dygtige, initiativrige og skønne at arbejde sammen med, siger en glad Birgit Østergaard Hein, som er hospitalsapotekslaborant på Hospitalsapoteket og kollega til vinderne. Birgit Østergaard Hein fortæller blandt andet, at Birgitte og Bente mødte ind sammen klokken 20 minutter over fem en morgen i november for at gøre grundigt rent efter en større reparation i lokalerne til produktion af cytostatika (kræftmedicin red.) på Hospitalsapoteket. Deres indsats betød, at produktionen kunne gå i gang igen uden forsinkelse. Sådan nominerer du din kollega til "Kvartalets Kollega". Du kan nominere en kollega, som du mener, gør en positiv forskel på jobbet, og som er med til at gøre din arbejdsplads til et rart sted at være skriv til undervesten@vest.rm.dk med dit bud på hospitalets bedste kollega. Næste frist: 18. februar 2013. 7
Under Vesten onkologien laver film Onkologien laver film Det er ren dogme, der bliver taget i brug, når Onkologisk Afdeling skal præsentere sig selv på film. Spændende udfordring siger sygeplejerske og kameramand Camilla Lykke Jensen. Tekst: og foto: Brian Borg Andersen Ofte siger billeder mere end ord. Med det in mente, har Onkologisk Afdeling i samarbejde med Kommunikation, produceret en video, der i forlængelse af et jobopslag, skal være med til at trække nye læger til afdelingen. Onkologisk Afdeling har simpelthen lånt et kamera i 14 dage, og sygeplejerske Camilla Lykke Jensen har, når arbejdet tillod det, filmet hverdagen i onkologisk afdeling. Derefter er råmaterialet afleveret videre til redigering i Kommunikationsafdelingen. - Det har været udfordrende at få det til at passe ind i hverdagen, og det har krævet noget koordinering, men det er egentlig gået meget godt; jeg kunne stå midt i en optagelse, når patienttelefonen ringer, og så er jeg jo nødt til at lukke det helt ned, for jeg kan jo ikke klare den henvendelse uden at komme til min arbejdsskærm, fortæller Camilla. Øjeblikke var noget helt andet Hun har tidligere på året bidraget med fotos til bogen, "Øjeblikke," som Dansk Sygepleråd udgav i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag. I bogen har 11 sygeplejersker i Region Midtjylland haft til opgave at udtrykke deres fagidentitet i fotos. Så at indfange situationer og stemninger i billeder, var ikke en fremmed opgave for Camilla; - Det har bare været skidesjovt jeg er vant til at fotografere, men det er en helt ny udfordring for mig at optage film. Og det er rigtig spændende, siger Camilla Lykke Jensen. Rammerne skal ud over stepperne I Onkologisk Afdeling er man ikke i tvivl om, at man har nogle helt unikke fysiske og professionelle rammer. Det er noget, som Onkologisk Afde- 8
onkologien laver film Under Vesten I november måned var undervisere og vejledere i klinikken samlet til en temadag om video som undervisnings- og refleksionsredskab. Her var budskabet: "hvor svært kan det være?" Med mobiltelefon og Ipads er det muligt at lave video og distribuere indholdet uden den store produktionsplan og produktionsomkostninger. Og video får vi mere af, ingen tvivl om det, forudser kommunikationschef Finn Møller - for levende billeder og tale er et langt stærkere kommunikationsmiddel end den skrevne tekst. Video formidler billeder og tale fra mennesker i konkrete situationer, og det skaber nærhed i kommunikationen. Og det er efterspurgt af især patienter, når de skal forberede sig på et ophold på hospitalet, eller skal afkode en vejledning til, hvordan man genoptræner efter en operation. Video, som den onkologien har lavet om deres afdeling,er også stærk og vedkommende kommunikation for potentielle jobansøgere. Det bør andre afdelinger lade sig inspirere af, lyder opfordringen fra kommunikationschefen. ling gerne vil ud over stepperne med - særligt i forbindelse med jobopslag. Så det har Camilla været meget bevidst om, at videofilmen skulle afspejle. - Jeg har forsøgt at nå omkring hele vores afdeling og jeg har optaget alt lige fra sygeplejersker over hospitalsserviceassistenter og læger. Men filmen skal være meget målrettet til jobopslag til lægestillinger, så jeg har prøvet at se det hele lidt fra deres vinkel, og jeg har også talt en del med dem om, hvad det er, der betyder noget for dem, siger Camilla Lykke Jensen, og tilføjer, at det ikke altid var til at forudsige, om der kom noget godt ud af de scener, hun optog: - Det er meget forskelligt, hvad der kan komme ud af det. For eksempel var det meget vigtigt for nogen, at der kom noget med om vores videokonferencer med de andre hospitaler i Region Midtjylland. Men den mest umiddelbare reaktion var, at jeg skulle huske at fortælle, at der var gratis kaffe, smiler Camilla Lykke Jensen. Siden Camilla Lykke Jensen optog råmaterialet har Kommunikation redigeret filmen, som du kan se her: www.youtube.com/user/ HospitalsenhedenVest 9
Under Vesten 113.000 til kampen mod kræft 113.000 kr. til kampen mod kræft Tekst og foto: Reservelæge Anne Hammer Lauridsen, Kirurgisk Afdeling Der blev svedt og trampet i pedalerne i Ejstrupholm Hallen den sidste søndag i oktober, og anstrengelserne var ikke forgæves. Arrangørerne har nu gjort regnskabet op, og det viser et overskud på 115.113 kr. Penge, der bliver sendt af sted til Kræftens Bekæmpelse. Der blev kørt ca. 2.880 kilometer på de timer, eventet stod på, og det vil sige, at der alt i alt blev kørt 128.248 kr. ind. Når alle udgifter til bl.a. kilometertællere og annoncering er trukket fra, lander vi på et beløb på 113.113 kr. Eventen var en del af Kræftens Bekæmpelses Trædtil -kampagne og bestod af tre timers indoor cycling, tidligere kaldet spinning, og her havde deltagerne på forhånd skaffet sig sponsorere. Vi sender en kæmpe tak til alle sponsorer for deres gavmilde bidrag og til alle deltagere, der svedte for sagen, Der skal også lyde en stor tak blandt andet til CH-Motion på hospitalet i Herning for at bakke op om eventen ved at udlåne spinning-cykler. 2880 kilometer kørt hjem Der blev kørt ca. 2880 kilometer på de timer, eventet stod på, og det vil sige, at der alt i alt blev kørt 128.248 kr. ind. Når alle udgifter til blandt andet kilometertællere og annoncering er trukket fra, er beløbet 113.113 kr. Har du problemer med huden på dine hænder? Mange mennesker oplever at få problemer med huden på hænderne, ikke mindst om vinteren. Hvis du har oplevet dette problem, hører vi gerne fra dig. Du kan enten ringe til hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby på tlf. nr: 7843 8705 eller sende en mail til hanne.hvingelby@vest.rm.dk med oplysning om, hvornår og hvordan du kan træffes på telefon eller mail. Du vil blive bedt om at besvare nogle spørgsmål. Der vil blandt henvendelserne blive trukket lod om to flasker vin. Sidste frist for henvendelser er den 7. januar 2012 10
IT udfordrer hverdagen Under Vesten IT udfordrer hverdagen Det gik nemt med at åbne kasserne og få de næsten nye apparater ud på bordet, men derefter var der konstant mindst én hånd i vejret, da otte meget forskellige medarbejdere fik udleveret en ipad på forsøgsbasis. Tekst og foto: Brian Borg Andersen De otte udvalgte medarbejdere fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, APO-teamet, Klinisk Biokemisk Afdeling og Driftsafdelingen var i november samlet omkring bordet til en hektisk, hurtig og ikke helt ligetil introduktion til deres nye følgesvend i de kommende måneder. Rusker op i rutinerne Det spændende forsøg, som blev sat i gang med megen hovedbundskradsen og lejlighedsvise panderynker, udspringer af et noget større projekt, nemlig DNV-Gødstrup. Og det er bare ét af flere forsøg, som ruller igennem nutidens hverdag for at forberede os på fremtiden. At bygge et helt nyt hospital giver også mulighed for at ruske op i rutinerne. De udfordringer, der ligger i at skulle arbejde på færre m 2 og være mere produktive, forsøger man nemlig at løse allerede nu - længe inden bygningerne på marken står klar til indflytning. - Vi skal finde svar på en lang række spørgsmål under dette forsøg, siger Jørn Rasmussen, der er IT-konsulent i DNV Projektsekretariatet, og remser op: - Gør det arbejdsplanlægningen mere fleksibel, og kommer der mere bevægelighed i selve arbejdet for den enkelte medarbejder og leder? Hvilke funktioner bliver anvendt, er der begrænsninger, hindringer og, ikke at forglemme, fordele? Udvalgt til at udfordre IT Deltagergruppen er sammensat af medarbejdere, der udfører hovedparten af deres arbejde langt væk fra computeren, og de er valgt for, at man kan undersøge, hvordan de kan udnytte at have en mere handy computer med sig rundt i deres omgivelser. Allerede efter en times tid begynder de fleste at få mere kontrol over deres nye arbejdsredskab. Selvfølgelig er der flere, som stadig bakser med småproblemer, men gruppen er ved at være klar til at komme ud i de mange forskellige hverdage, som nu skal udfordre den nye teknologi. Fakta... ipad forsøg Otte deltagere tester ipads i perioden fra november 2012 til januar 2013. En opfølgende workshop med undervisning vil blive afholdt efter behov. Deltagerne og deres ledere bliver interviewet i uge 6-7. Endelig vil der være en afrapportering i uge 10. 11
Under Vesten hallo! nyt år nye vaner Hallo! Nyt år nye vaner Telefonnummeret på overlægen eller afdelingssygeplejersken? Nye vikarkoder til EPJ? Tekst: Finn Møller / Illustration: Colourbox - Desværre nej. Nummeret på den læge du søger, findes ikke. Skal jeg prøve at stille dig om til ambulatoriet? Sådan lyder det op til flere gange, når for eksempel en kollega fra et andet hospital ringer på hospitalets hovednummer. Ofte må receptionisterne melde pas eller stille om i blinde med risiko for, at opkaldet forstyrrer eller rammer forkert. Det skyldes, at halvdelen af alle opslag i hospitalets telefonbog er tomme felter. Hverken mobilnummer eller andet arbejdsnummer er oplyst. Sagt på godt jysk: Det må vi kunne gøre bedre. op i hoben af vikarkoder til EPJ, som udstedes i en lind strøm, fordi vi i dag ikke ved bedre. Der er adgang til serviceportalen fra hospitalets hjemmeside og på alle hospitalets pc ere. Prøv den: serviceportal.rm.dk Sms med kode til EPJ Den gode nyhed er, at det højst tager to minutter at aflevere sine oplysninger via en ny serviceportal. Den rigtig gode nyhed er, at den nye serviceportal også gør det muligt at veksle sit mobilnummer til en sms, hvis kode eller login til EPJ eller andre systemer er smuttet for en stund. Så er du automatisk med til at rydde funktioner i Serviceportalen Søgning af medarbejdere. Skifte adgangskode. Glemt adgangskode: SMS sendes med PIN, der anvendes, når ny adgangskode skal sættes. Forudsætningen er, at man har udfyldt feltet Nummer til SMS i Min Profil. Under Min Profil kan man: udfylde nummer til SMS, lave et kaldenavn (tilrette fornavn og/eller efternavn). Bestille kaldemail. Under tildeling af adgange kan man: bestille digital signatur (alle kan bestille til alle), tildele adgange til diverse systemer, hvis man har den nødvendige it-rolle i et givet system. 12
hvad sker der, når vi flytter personale og blander arbejdsopgaver? Under Vesten Hvad sker der, når vi flytter personale og blander plejeopgaver? I 2011 fusionerede Kirurgisk og Gynækologisk afdeling til et sengeafsnit. 12 gynækologiske medarbejdere skulle finde samme med de 20 kirurgiske medarbejdere. Og sengeafsnittet gik fra 22 kirurgiske senge til 18 kirurgiske senge og 8 gynækologiske senge. Flytterod i tanke og handling. Det er hvad der venter os med DNV- Gødstrup, og det rører ved vores arbejdsfællesskaber og faglighed, skriver afdelingssygeplejerske Lene Holm til Under Vesten. Erfaringerne bygger på en fusion af Gynækologisk og Kirurgisk sengeafsnit i 2011. Tekst: afdelingssygeplejerske Lene Holm, Kirurgisk Afdeling/ Foto: Jesper Voldgaard Mange sidder i grupper for at bygge DNV.-Gødstrup. Og som arbejdet skrider frem, bliver det mere og mere virkeligt jo vi skal alle flytte til Gødstrup. Dvæler man lidt ved ordet flytte, så bliver jeg ramt af både spænding og nervøsitet. For det er jo noget, vi og andre afdelinger har prøvet før. Sidste gang i forbindelse med de store omorganiseringer i 2010 og 2011, hvor Kirurgisk og Gynækologisk Afdeling fusionerede til et sengeafsnit. Med fusionen skulle medarbejdere fra gynækologien pleje kirurgiske patienter med stomier, planlægge udtømningsprogrammer, ligge ventrikelsonder, observere og skylle forskellige dræn, udregne udvidet væskebalance og meget mere. Omvendt skulle nye medarbejdere i det gynækologiske speciale forholde sig til planlagte aborter, skylleflasker, tilladelige blødninger, pludselige besvimelser, bækkenbundstræning, pårørende som forventer en plads på stuen, primær pleje og meget mere. Alt sammen noget der sker samtidig med, at man skal lære en ny leder og helt nye kollegaer at kende. Og madvognen, hvor er den? Og hvad gemmer sig i hvilke skabe? Tusinder af spørgsmål, og det er umuligt klare dem alle på en gang. Fagligt oplever den kompetente medarbejder et stort tab af sit kompetenceniveau. Hun kan ikke udføre sygeplejen så godt, som hun selv forventer, fordi hun er uerfaren i de nye patientforløb. En oplevelse, som for nogle kan være ganske skræmmende. Vi har set både fysiske og psykiske belastninger i flere afskygninger. På trods af dette ved jeg fra MUS samtaler, at personalet fortsat er på afsnit A2 på grund af deres gode kolleger, og der er også latter at høre fra gangen og personale- stuen. Men der er brugt, og bruges forsat mange ledelsestimer på fælles personalemøder, undervisningsseancer, diverse arbejdsgrupper, individuelle samtaler, og flere er blevet hjulpet videre via Arbejdsmedicinsk klinik. I DNV-Gødstrup skal vi fusionere og omorganisere i såvel struktur, kultur og processer. Alle vores behov - såsom vaner og arbejdsrutiner og dermed tryghed - vil blive udfordret. I dag har vi en viden, som ligger i de afdelinger, der har prøvet det. Hvordan henter vi den viden, og hvordan kan vi bruge den i den kommende DNV proces? 13
Under Vesten pitstop rykker ind på hospitalet Jeg mener, at vi i dag præsterer fantastisk gode resultater på trods af de vilkår, vi er givet. Det nye er, at vi kan præstere, fordi vi har indrettet os efter at være patientens hospital. Hospitalsdirektør Henning Vestergaard pitstop rykker ind på hospitalet Fra kasser til teams og fra siloer til forløb. Sådan beskriver hospitalsdirektør Henning Vestergaard tankerne bag det oplæg til, hvordan ledelse og organisation skal forme sig i DNV- Gødstrup. Et oplæg der netop er sendt i høring med frist for svar medio januar 2013. Tekst: Finn Møller / Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen Toptunede racerbiler og hospitaler med et vågent blik for patientens sikkerhed har normalt intet til fælles. Og så alligevel. Når bilerne drøner af banen, og kører i pit for at få et servicetjek, strømmer en myriade af teknikere til for at skifte hjul, tanke benzin og udskifte reservedele. Alt klares i et hug, og 6-7 sekunder efter er de hurtigste biler tilbage på banen. Fordi teknikkerne har fungeret som et team og udført lige netop hver deres specialopgave på holdet. Det kan vi lære af, lyder det uden tøven fra hospitalsdirektør Henning Vestergaard. Fordi vi vil Sammen med den øvrige hospitalsledelse, afdelingslederne, HMU og en dedikeret arbejds- og skrivegruppe har han i sidste halvdel af 2012 brugt tid på at hente råd og inspiration til at tegne de første skitser til den model for ledelse og organisation, der skal leve visionen om patientens hospital. Pitstop og sammenhængende forløb er en del af svaret. Og det faktum at der er 40 procent færre m2 til rådighed end i dag, er en del af udfordringen i Gødstrup. - Det tvinger os til at skulle være fælles om meget mere, end vi er i dag. Det er den udfordring, som ledelsesorganiseringen 14
pitstop rykker ind på hospitalet Under Vesten fokusering, vilje og eksekvering Fokusering, vilje og eksekvering er, sammen med masser af social kapital på bogen, nøgleord for den gode og resultatskabende ledelse. - Og det har vi masser af hos os, pointerer hospitalsdirektør Henning Vestergaard. endelig beslutning i 2013 Når der er truffet en endelig beslutning i foråret 2013 om ny ledelse og organisering, tages der fat på, hvordan funktionslederne kan organiseres. Ambitionen er fortsat at få så flad en struktur som muligt. også skal adressere, forklarer Henning Vestergaard. Men hvad er der så tilbage at debattere? - Det hele, svarer han, og henviser til det oplæg, som hospitalsledelsen nu har sendt i høring efter grundigt forarbejde i arbejdsgruppen og efterfølgende dialog med HMU og afdelingslederne. Invitationen og opfordringen til at give dit besyv med, er hermed givet videre til dig kære læser. Faglighed i ledelse For dig, der normalt møder forslag om forandringer med en sund skepsis, vil der givet være støtte at hente i det faktum, at oplægget til ny ledelse og organisation er genkendeligt. Det samlede antal af afdelinger er gået fra i alt 23 til 21. En reduktion på 10 procent, siger Henning Vestergaard. Men rækker ambitionerne ikke længere? - Vi står fortsat på vores faglighed og specialer, for god ledelse må starte der. Med en anerkendelse af lederen som fagperson, forklarer Henning Vestergaard, og føjer til, at en ny ledelsesstruktur ud over god og gedigen faglighed må rumme både strategisk og administrativ ledelse og så skal man kunne få sit personale med sig. Fokusering, vilje og eksekvering er sammen med masser af social kapital på bogen nøgleord for den gode og resultatskabende ledelse. - Og det har vi masser af hos os, pointerer direktøren. Nye fælles krav For dig, der normalt møder udsigt til forandringer med begejstring og en lyst til at genopfinde en plads i nye rammer, er der i følge Henning Vestergaard også masser af inspiration at hente i oplægget til ny ledelsesstruktur. Vi har lyttet til, at der er behov for at supplere de faglige specialer og de faglige siloer, som afdelingerne er bygget op omkring med formaliserede resultatkrav for de behandlingsforløb, senge, ambulatorier og personale, der går på tværs af afdelingerne. Det er det afgørende nye i oplægget. Sætningen: dette er ikke mit bord, gælder ikke længere. Skræddersyet skabelon Fokus på relationer, partnerskaber og forløb er nogle af hospitalsledelsens bud på, hvordan nye forpligtende fællesskaber og partnerskaber skal designes og virke i praksis. Givet er det, at afdelingerne som en del af deres årlige budget og resultatkrav (BUA- aftalerne) får supplerende resultatkrav for alt det, der går på tværs. Der skal bygges videre på erfaringer med at håndtere patientforløb med involvering af flere specialer efter pitstop tankegangen, sådan som Akutafdelingen og en ny diagnostisk enhed er udtryk for. Det er nemlig kvalitet for patienten og god økonomi for hospitalet. Men andre anvisninger gives ikke, og det er helt efter Henning Vestergaards bog. - Er der noget, vi har lært af den snak, vi har haft med afdelingsledelserne og andre, der har været med på råd om det her, så er det, at vi står os dårligt med at presse en fast skabelon ned over en virkelighed, hvor ledelsesstrukturen for en medicinsk afdeling næppe behøver at være den samme som i en teknisk afdeling. Det betyder, at der er flere forskellige varianter over ledelsesmodeller i det oplæg, hospitalsledelsen nu har sendt i høring. Et første bud, og jeg er spændt på at høre, om vi har ramt helt ved siden af. Når vi har truffet en endelig beslutning i foråret 2013, tager vi så fat på, hvordan vi organiserer funktionslederne. Ambitionen er fortsat at få så flad en struktur som mulig, pointerer Henning Vestergaard. 15
Under Vesten plast og pap afløser stål og damp Medicinsk sengeafsnit i Herning tester bækkener og kolber af plastik og pap for at finde fremtidens afløser for stålbækkenerne og bækkenkogerne. - Engangsartiklerne er både bedre for patienterne, mere hygiejniske og belaster miljø og økonomi mindre, siger hygiejnesygeplejerske Anette Jensen. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Peter Bjerre Plast og pap afløser stål og damp Et par pust med en elektrisk pumpe og vupti så er et bækken gjort klar, og det tager under et minut. Eller hvad med et papbækken, der kan kværnes til et lille bæger affald, lige til at skylle ud? I november blev Medicinsk sengeafsnit introduceret til fagre nye verden i form af engangsartikler fra to firmaer GoLoo og Vernacare. Personalet er i gang med at teste, hvilke af de to firmaers produkter, der bedst kan erstatte stålbækkener og dyre bækkenkogere i Hospitalsenheden Vest. Beslutningen skal være fremtidssikret, så engangsartiklerne også fungerer i det nye hospital i Gødstrup: - Det skal både være en løsning, der understøtter patientens behov, er hygiejnemæssig forsvarlig, som samtidig skåner arbejdsmiljøet og miljøet, og er fornuftig fra et økonomisk synspunkt, fortæller hygiejnesygeplejerske Anette Jensen. Projektet har modtaget en bevilling til at køre en testperiode på seks måneder, og Medicinsk sengeafsnit blev udvalgt til at udføre testen, fordi afsnittet har mange typer patienter, hvilket stiller realistiske krav til, hvordan engangsartiklerne vil klare sig i prøveperioden. Godt for miljø, økonomi og hygiejne Plastikbækkener og -urinkolber kan gå til forbrænding ligesom f.eks. bleer. Papbækkener og -kolber kværnes ved brug af lidt vand til en lille mængde affald, der kan skylles ud. Både ved forbrænding og makulering i bækkenkværn lider miljøet mindre overlast end ved brug af en bækkenkoger. Bækkenkogere er dyre i drift: de koster el, vand, sæbe, reparationer, vedligehold og kvadratmeter. Er der urenheder tilbage i stålbækkenerne, er der større risiko for smittespredning end ved engangsartiklerne. Desuden sparer personalet tid ved at slippe for at vaske og hente bækkener fra bækkenkogeren. 16
midtvejsbesøg fra ikas Under Vesten Midtvejsbesøg fra IKAS Surveyorne fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har meldt, at de stadig er imponerede over kvalitetsarbejdet på Hospitalsenheden Vest. Tekst: Brian Borg Andersen / Foto: Peter Bjerre - Der er godt nok lidt mandagstravlt, siger overlæge Ulf Hørlyk, da der pludselig står en surveyor fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) foran ham, og et større følge kigger med over skulderen. - Så hvis jeg ser lidt stresset ud, så er det bare fordi, jeg er en lille smule stresset fortsætter han, lige inden han springer op, og giver hånd til alle omkring ham. Surveyoren bliver budt en stol, så han kan følge med på skærmen, mens Ulf guider ham igennem, hvordan Akutafdelingen håndterer medicin i et patientforløb. Det er midtvejsbesøget mellem den sidste og den kommende akkreditering, som nu er nået frem til Akutafdelingen. Sidst IKAS var på besøg, blev der uddelt flotte laurbær, men Hospitalsenheden Vest har ikke lagt sig synderligt godt til rette på dem. Og det er selvom, vi kan bryste os af at være det første hospital i Danmark, der gennemførte et eksternt survey, uden at det gav anledning til bemærkninger. Og det lader da heller ikke til, at der er noget væsntligt at skjule, for da først Ulf har talt sig varm, kan surveyoren næsten ikke slippe væk igen. - Du skal forresten også lige se... Når Ulf at sige et par gange, før sygeplejerske Lene Ravnholt bliver budt op til spørgsmål om medicinhåndtering på afdelingen. Hun kommer lige fra den indledende triagering af en patient. Den case gennemgår hun med surveyoren, hvorefter hun viser rundt i medicinrummet. - Det var jo ikke så svært eller det vil sige det gælder jo egentlig bare om at fortælle, hvordan vi arbejder, og det er jo det, vi laver til hverdag, og lever af, så det virker ikke så svært, siger hun temmelig upåvirket på vej tilbage til den næste patient. Se optagelsen af de to surveyors, der fortæller om, hvad de fik ud af besøget i Hospitalsenheden Vest på: http://www.youtube.com/user/ HospitalsenhedenVest? 17
Under Vesten læremestre i ledelse på fire ben Læremestre i ledelse på fire ben Ro og nærvær i nuet. Det er kilden til mere innovation og mindre automattænkning i moderne ledelse. To erfarne oversygeplejersker har trænet deres lederskabsevner på et kursus, hvor islandske heste er de naturlige læremestre. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Jesper Voldgaard Nysgerrighed og ønsket om at få ny inspiration til at bedrive god ledelse fik Margrethe Povlsgaard, oversygeplejerske på Onkologisk Afdeling og Gitte Kjær Nielsen, ledende oversygeplejerske på Neurologisk Afdeling, til at takke ja til en invitation om at være testdeltagere i et unikt kursuskoncept for erfarne ledere i maj 2012 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og konsulentfirmaet Equina på Vildkildegaard, som ligger i naturskønne omgivelser i Arnborg. Kurset startede med, at deltagerne blev bedt om at aflevere ure, mobiltelefoner og tablets. Herefter fulgte en silent walk en øvelse, som gik ud på at gå en tur i stilhed og iagttage og sanse omgivelserne i de små detaljer. Det var også en øvelse, som handlede om at give slip og være til stede i nuet et tema, der skulle vise sig at gå igen gennem hele kurset med hesten som makker: - Konsulenterne på Vildkildegaard var en stor hjælp, og vejledte os godt i forhold til at vælge den rigtige hest. De udfordringer, der opstod med hesten, var typisk, når den fornemmede min uro eller rastløshed, siger Gitte. På kurset blev deltagerne skiftevis undervist i teori og praktiske øvelser med udgangspunkt i en problemstilling, de havde med fra arbejdet som ledere. Forløbet vurderer Gitte Kjær Nielsen og Margrethe Povlsgaard med stor tilfredshed: - Vi fik masser af energi med hjem fra kurset. Vi lærte at finde ro og dermed en evne til at være nærværende i 18
læremestre i ledelse på fire ben Under Vesten Der kommer bedre løsninger ud af, at vi ledere bruger mere tid på ordentlig refleksion end ved, at vi farer afsted på autopilot Gitte Kjær Nielsen ledende oversygeplejerske, Neurologisk Afdeling Kurset har betydet, at det er blevet meget vigtigt for mig at arbejde videre med roen som ledelsesværktøj Margrethe Stausholm Povlsgaard oversygeplejerske, Onkologisk Afdeling nuet. Med roen kom muligheden for at reflektere dybere omkring løsninger på problemstillinger. Den erfaring fra kurset har betydet, det er blevet meget vigtigt for mig at arbejde videre med roen som et ledelsesværktøj, fortæller Margrethe Povlsgaard. Undgår automatløsninger Gitte Kjær Nielsen tilføjer: - Man er mere åben, og trækker ikke de samme automatiske løsninger op af hatten, når man finder, og anvender roen. Ro og nærvær kræver selvfølgelig, at vi alle som ledere øver os i at prioritere og give det plads i processer, beslutninger og i relationer. Og det er investeringen værd, for der kommer bedre løsninger ud af, at vi ledere bruger mere tid på ordentlig refleksion end ved, at vi farer af sted på autopilot. Kunsten at eksekvere autentisk Teorierne, der arbejdes med på kurset, er Teori U og Relationel Koordinering. Over tre dage plus et opfølgningsdøgn træner deltagerne deres iagttagelsesevne og nærvær ved at kommunikere med islandske heste og træne dem i dressur. Kurset henvender sig til erfarne ledere i Region Midtjylland. Læs mere om kurset Kunsten at eksekvere autentisk i Plan2 Learn, regionens kursuskatalog. Teori U og Relationel Koordinering Teori U: En metode til social innovation og forandring. Metoden hjælper lederen med at træne evnen til at iagttage, sanse og analysere og deraf finde ny indsigt og nye ideer. Relationel Koordinering: En metode, der kan øge effektiviteten og kvaliteten ved, at man på tværs samarbejder bedre, kommunikerer mere, udviser mere respekt, og skaber større samhørighed om en række fælles mål. 19
Under Vesten hiv, stræk og bøj Hiv, stræk og bøj De bruger ribber, elastikker og balancebræt: Der er kommet godt gang i pausegymnastikken på flere afdelinger i Hospitalsenheden Vest, og det handler om, at redskaberne er blevet tilgængelige. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Peter Bjerre Mange medarbejdere i Hospitalsenheden Vest er vilde med motion det vidner motionskampagner som Vi cykler til arbejde i maj måned med 28.500 tilbagelagte kilometre og over 300 deltagere i Arbejdspladsen motionerer fra uge 38 til 40 om. På Dagkirurgisk Enhed i Herning har motion fået solidt fodfæste, efter, at der er blevet indkøbt gymnastikredskaber. Der er både en ribbe, elastikker, balancebræt og Pilates bolde at kaste sig over på afsnittet. Boldene bruger medarbejderne dog ikke, mens de er i uniform af hygiejnemæssige grunde. Gymnastikribben har DKE fået foræret af Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, der alligevel skulle fjerne den fra en af deres kontorer. Ribben er populær, når der er behov for at få kroppen strakt ud, fastslår operationssygeplejerske Helle Aagaard Rahbæk: - 30 sekunders stræk i ribben gør underværker for en træt lænd, så når jeg har tid, er det lige hen og hænge lidt, smiler Helle, der også er aktiv på stepbænken, og løber i sin fritid. Hun har oven i købet selv en ribbe derhjemme, men er glad for, at der også er en på arbejdet: - Når jeg har behov for at strække ud på arbejdet, så er det rart, at redskaberne er tilgængelige, når jeg har brug for dem, og ikke altid behøver at vente, til jeg kommer hjem, siger Helle. Medarbejderne i Staben på hospitalet i Holstebro har fået udleveret Jeg står op i mange timer i en vagt. Så gør det godt for ryggen at strække ud i ribben i pauserne operationssygeplejerske Helle Aagaard Rahbæk, Dagkirurgisk Enhed i Herning. Anæstesisygeplejerske Anne Poulsen demonstrerer balancebrættet på Dagkirurgisk Enhed. 20 Flere af medarbejderne i HR i Staben får strukket igennem med elastikker i fem-ti minutter ad gangen hver dag det ligger fast i dagens skema.