Rammer for arbejdstidsanvendelse i Frederiksberg Kommune

Relaterede dokumenter
Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Bilag A. Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Silkeborgaftalen Silkeborg Lærerforening

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Folkeskolereform. Kære forældre

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Silkeborgaftalen Uddannelsesforbundet

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

Parterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 3

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Tæt på læringseffekten

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Oplæg til sammenlægning af matrikel Vinderød og matrikel Enghave (nedlæggelse af matrikel Vinderød).

Grundlagt Principper og handleplaner. Avedøre Skole. 16.april Principper og handleplaner samlede 1

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Politik for mødet med borgeren

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Notat Om høringssvar vedr. ressourcetildelingsmodel. BFO samt styrelsesvedtægtens bilag 5, 7A og 7B

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Vejledning til kulturaftaler

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Kommunikationspolitik. Rungsted Skole

Visions og rammepapir

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

Ballerup Lærerforening. Kommentarer til KL s Partnerskab om effektiv udnyttelse af lærernes arbejdstid, Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Førskoletilbud og rullende skolestart

Udvikling af kvalitet, effektivitet og service gennem aktiv involvering af interessenter

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Internationalisering på Strib Skole

Handicappolitik for Gentofte Kommune

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Implementering. Norddjurs Kommune

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

Ny inklusionsfremmende ressourcemodel på specialundervisnings området i Hedensted Kommune

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

Skal afdække lærerens mulighed for den professionelle opgavevaretagelse under Lov409 og Folkeskolereformen.

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Redskab til refleksion over uddannelsesog jobmuligheder i 7. klasse

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Vigen. Formål:

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

4 Folkeskolen. Figur 4.2 PISA-score i matematik, 2012

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

Som funktionsopdelt børnehave har vi aldersopdelte børnegrupper med faste personaler tilknyttet den enkelte børnegruppe.

Orientering vedr. projekt Ledelse for øget læring

Dragør Kommune Teknik og Miljø Side nr. 1

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:

Kvalitetssystem på VGHF

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Specialundervisning på folkeskoleområdet

Onsdag d. 23. januar 2019 kl 18:30 21:00. Søndergades Skole

Skolebestyrelsen Sammensætning og valg

Budgetnoter Thomas Boe:

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Oplæg til en rekrutteringsstrategi på sundheds- og omsorgsområdet

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme kulturrammen.

På møde i KKR Sjælland d. 13.september blev følgende dimensionering besluttet:

1. Indledning. 2. Visionen

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

Transkript:

Rammer fr arbejdstidsanvendelse i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 28. maj 2015 Kære alle lærere, børnehaveklasseledere g ledere Dette brev udsendes til alle lærere g børnehaveklasseledere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet fr tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid fra den 1. august 2015. Det betyder, at der på baggrund af den nye verenskmst, drøftelser med Frederiksberg Lærerfrening g ikke mindst erfaringerne fra skleåret 2014-2015, nu defineres en ny ramme, sm erstatter de tidligere udmeldte (brev af 16. december 2013). De nye rammer fr tilrettelæggelsen af arbejdstiden er udarbejdet i et samarbejde mellem frvaltningen g sklelederne, g har været indgående drøftet med Frederiksberg Lærerfrening. Sammen med præsentatinen af de knkrete rammer, vil vi gerne beskrive de bagvedliggende værdier, sm ligger til grund fr udfrmningen af rammerne. Vi mener, at lærere på flkesklerne i Frederiksberg Kmmune hver dag løfter en str g vigtig pgave, g gør det gdt! Frederiksberg Kmmune har str tillid til, at I sm undervisere løser pgaven med prfessinalisme, kmpetencer g engagement. Vi er meget bevidst m, at I både sm fagprfessinelle g sm persner - er afgørende fr elevernes læring g trivsel i sklen. Vi er derfr ptaget af, at hverdagen efter den 1. august 2015 frtsat bygger på gensidig tillid mellem medarbejdere g ledelse, på jeres faglige prfessinalisme g på en fleksibel tilrettelæggelse af hverdagen. En tilrettelæggelse, sm tager udgangspunkt i børnenes behv, g tager hensyn til medarbejderne. Vi lægger vægt på at skabe rammer, der understøtter sklerefrmens mål m samarbejde i g på tværs af teams samt en helhedstænkning m børnenes hverdag g læreprcesser. De nye arbejdstidsregler fr lærere stiller ngle få frmelle krav m rammerne fr arbejdet. Vi har søgt at knkretisere arbejdstidsreglerne, så der bliver skabt en enkel, frståelig, brugbar g fleksibel ramme fr lærerarbejdet. De nærmere detaljer er beskrevet i vedlagte bilag, sm er bygget p mkring elementerne i bilag 1.1. i den nye verenskmst. Den helt krte udgave er: 1. En lærer vil fremadrettet være tilgængelig i sin fulde arbejdstid, men er ikke frpligtet til at være tilstede på sklen i et bestemt timetal. Tilstedeværelse kræves, når det giver mening fr løsning af pgaven. Lederen har frtsat den fulde ledelsesret herm. Hvis man ønsker at have hele sin arbejdstid på sklen, så har man ret til det. Hvis man skulle ønske at have en fleksibilitet i hverdagen ved at bruge dele af sin arbejdstid til at arbejde et andet sted, så kan man gså det. 2. Arbejdet tilrettelægges på 210 dage årligt, idet der på Sklen ved Nrdens Plads kan være p til 215 arbejdsdage.

3. Det tilstræbes i skemalægningen, at undervisningen er samlet i blkke af 2x45 eller 60 min. af gangen, ligesm det tilstræbes, at der ikke er skemahuller af mindre end 45 min. af gangen i den enkeltes skema. Faste møder skemalægges. 4. Alle lærere tilbydes et registreringsværktøj (regneark), hvr de kan registrere arbejdstiden, hvis dette ønskes. 5. Ledelsen er frpligtet til løbende at være i dialg med medarbejderne m tilrettelæggelse, udførelse g priritering af arbejdet inden fr arbejdstiden. Fr langt de fleste lærere vil disse rammer ikke medføre de stre ændringer i frhld til tidligere år. Det er meget bevidst, fr Frederiksberg Kmmune er grundlæggende tilfreds med den indsats, sm kmmunens lærere udfører hver dag. Rammerne giver til gengæld gde muligheder fr fleksibilitet i dagligdagen fr den enkelte lærer. Realiseringen af sklerefrmen g tilpasningen til de nye arbejdstidsregler er frtsat en str pgave fr s alle. Vi er sikre på, at vi sammen kan løfte denne udfrdring til gavn g glæde fr alle sklernes børn g unge. At vi sammen kan mønstre energien, viljen g kmpetencerne til at frtsætte udviklingen af den bedst mulige flkeskle. En skle hvr alle børn lærer så meget, sm de kan. Vi ser frem til at frtsætte drøftelsen af de fremlagte rammer i det nye år, g ønsker alle en gd smmer. Med venlig hilsen Inger Andersen Direktør Grm Bagger Andersen Sklechef

NOTAT 11. maj 2015 Sagsbehandler: Dk.nr.: 2015/0005596-10 Børne- g ungemrådet Frederiksberg Kmmunes frståelse af de centrale parters bilag 1.1 til frhandlingsprtkl af 15. februar 2015 Frederiksberg Lærerfrening g Frederiksberg Kmmune har gennem drøftelser søgt at pnå en fælles frståelse m rammerne fr lærere g børnehaveklasselederes arbejdstidstilrettelæggelse med udgangspunkt i KL g LC s fælles papir m arbejdstid fr undervisningsmråderne med udgangspunkt i flkesklen, bilag 1.1 til frhandlingsprtkl af 15. februar 2015. Parterne er enige m, at det ikke har været muligt at pnå en fælles frståelse. Dette dkument er derfr alene udtryk fr Frederiksberg Kmmunes frståelse af bilag 1.1. Målet med frståelsespapiret er Skleafdelingen at skabe rammer sm sikrer, at lærerne kan løse pgaverne effektivt ved at øge fleksibiliteten at styrke den sciale kapital g det sunde arbejdsmiljø ved at skabe gennemskuelighed fr lærerarbejdets tilrettelæggelse at understøtte sklernes driftsmæssige muligheder ved at skabe frudsigelighed i lærernes arbejdstilrettelæggelse at bidrage til at den frederiksbergske flkeskle frtsat udvikles, g at lærerarbejdet fremstår med respekt g anerkendelse. Frståelsespapiret skal understøtte lærernes g børnehaveklasseledernes prfessinelle virke g den kmpetente skleledelse.

Arbejdstidsreglerne mfatter lærere g børnehaveklasseleder. Når der i det følgende tales m lærere tænkes der på grupper af undervisere mfattet af LC s verenskmst. Punkt Tekst Frederiksberg Kmmunes frståelse 1 Ved pgavefrdelingen g ved udarbejdelsen af pgaveversigten er det ledelsens ansvar at sikre, at lærerne har reelle muligheder fr at leve p til flkesklelvens bestemmelser, herunder 13 stk 2 g 3 g 18. Ved vurderingen af mfanget af pgaverne herunder frberedelsen mv. inddrages blandt andet lærernes frudsætninger, erfaring med faget, uddannelse g efteruddannelse i faget, elevsammensætningen, særlige inklusinspgaver, klassestørrelse, strt fagligt spænd, t-lærerrdninger, teamsamarbejde, samarbejde med andre fagprfessinelle, samarbejde med frældre, mv. 2 Ved udarbejdelsen af pgaveversigten er det ledelsens ansvar, at der tages højde fr de samarbejdspgaver, læreren løser i skleåret udver det samarbejde, der finder sted i relatin til undervisningen g den understøttende undervisning, fx samarbejdet med frældre, PPR, andre persnalegrupper g det mgivende lkalsamfund jf. flkesklelvens 3, 12, 13, 16, 16a g 18. Der skal planlægges, så det er muligt, at dette samarbejde kan finde sted. De i punkt 1 g 2 beskrevne hensyn er tilgdeset fr lærere g børnehaveklasseledere i de af Frederiksberg Kmmune udarbejdede Fælles kmmunale principper fr frdeling af arbejdspgaver i sklen. Fælles kmmunale principper fr frdeling af arbejdspgaver i sklen Frmål: Principperne fr frdeling af arbejdspgaver i sklen udgør en del af de samlede rammer fr lærernes/børnehaveklasseledernes/pædaggernes/teamets arbejde, g skal sammen med bl.a. mål g rammer g de principper fr arbejdstilrettelæggelsen, der er besluttet på den enkelte skle, medvirke til at sikre at pgavefrdelingen er understøttende fr pgaveudførelsen, at ressurceanvendelsen er hensigtsmæssig, at arbejdsmiljøet er gdt, g at der er sammenhæng mellem pgavernes mfang g arbejdstiden. Principper: Arbejdspgaverne frdeles under hensyn til: Medarbejdernes/teamets faglige frudsætninger g kmpetencer Herunder vervejelser mkring: Er medarbejderen nyuddannet Medarbejderens erfaringer generelt g specifikt i det knkrete fag/knkrete pgave Medarbejderens behv fr kmpetenceudvikling Fagets g pgavens kmpleksitet g rganisering Herunder vervejelser mkring: Antal fag

Antal klasser/grupper Fagets/aktivitetens indhldskrav (timetal, pgaver, afgangsprøver) Fagenes diversitet (struktur g frm, samarbejde med mverdenen, dkumentatinskrav) Er der tlærerrdning, hlddannelse eller på anden vis flere vksne m at løse pgaven Klassestørrelsen Er der tale m fag-faglig undervisning eller understøttende undervisning Klassens/børnegruppens g den enkelte elevs faglige g sciale kmpetencer (g kmpleksiteten heri) Herunder vervejelser mkring: Det faglige spænd i klassen/gruppen Særlige inklusinshensyn Det sciale liv i klassen/hldet Skle-hjem-samarbejdet Samarbejdet med eksterne parter Eksternt samarbejde, jf. flkesklelvens 3, stk. 4. Samarbejdets rganisering Herunder vervejelser mkring: Medarbejderens rlle i teamet Teammedlemmernes andre pgaver Teamets samlede kmpetencer 3 I drøftelserne af pgaveversigten, Underbilag 2.1 5 stk 1 g stk 2, indgår en drøftelse af det frventede tidsfrbrug til frberedelsen g de øvrige pgaver. Opgaveversigterne skal være udtryk fr retfærdighed g udarbejdet ud fra frståelige, Arbejdstiden frdeles på 210 arbejdsdage, dg med mulighed fr p til 215 arbejdsdage på Sklen ved Nrdens Plads. Placeringen af 10 15 arbejdsdage (udver de 200 skledage) skal fremgå af pgaveversigten.

gennemskuelige g saglige kriterier. 4 Planlægningen skal sikre, at der er fastlagt, sammenhængende g effektiv tid til frberedelse. Der skal være individuel g / eller fælles frberedelse til rådighed, så det er muligt at følge p på undervisningen i frhld til planlægningen af de kmmende lektiner i faget. 5 Der planlægges med større sammenhængende blkke til den langsigtede planlægning g evaluering af undervisningen. Skleledelserne sikrer, at der gennemføres en samtale mellem ledelsen g læreren m den enkeltes pgaveversigt. Udgangspunktet kan være en samtale i teamet/faggruppen. I drøftelsen af pgaveversigten indgår en drøftelse af det frventede tidsfrbrug til frberedelsen g de øvrige pgaver, men ikke at der sættes knkret timetal på hver enkelt pgave eller gruppe af pgaver. Samtalen har fkus på at afstemme frventningerne til, m de samlede pgaver kan nås indenfr arbejdstiden. Det er pgaven der er i fkus, ikke tiden. Ved udarbejdelsen af pgaveversigten vurderer ledelsen indhld g karakter af det frventede undervisningstimetal, således at det planlagte undervisningstimetal fr nrmperiden kan fastlægges, jf. verenskmsten 5, stk. 2. Opgaveversigten udleveres inden smmerferiens start. Fr at sikre undervisningens kvalitet g det sunde arbejdsmiljø er udgangspunktet fr skemalægningen, at den enkelte lærer så vidt muligt underviser i mduler af 2x45 min. eller 60 min. af gangen. Undtaget herfr er fag med et årligt undervisningstimetal på 30. Det skal endvidere tilstræbes, at der i den enkelte lærers skema ikke er indlagt mduler af mindre end 45 min. varighed, sm er påtænkt anvendt til andre pgaver sm fx frberedelse. Den enkelte lærer sikres ugentligt 120 min. sammenhængende ikke-skemabåndlagt tid indenfr den samlede arbejdstid, sm kan bruges til frberedelse m.v. Mdulerne kan være mindre, såfremt læreren selv ønsker dette. Det skal i frbindelse med mdulernes længde iagttages, hvrvidt læreres arbejdsplads er placeret på en anden matrikel end undervisningen. Langsigtet planlægning g evaluering af undervisningen planlægges på de 10-15 årlige arbejdsdage, der ikke er skledage.

6 Den fastlagte frberedelsestid kan sm udgangspunkt ikke anvendes til andre frmål. Er dette nødvendigt, skal ledelsen frhlde sig til, hvrdan læreren får mulighed fr at frberede undervisningen. 7 Ved planlægningen af arbejdstiden skal det sikres, at lærerne får reelle muligheder fr at mødes m planlægning, tilrettelæggelse, frberedelse g efterbehandling af undervisningen, såvel i fag sm i tværfaglige sammenhænge samt m sammenhængen mellem den faglige undervisning g den understøttende undervisning. 8 Med henblik på at skabe smidighed g fleksibilitet i det daglige arbejde er der enighed m, at det er hensigtsmæssigt, at de lkale parter vurderer muligheden fr at indgå flextidsaftaler. Flextid er den del af arbejdstiden, hvr den tidsmæssige placering af arbejdet kan fastlægges af den enkelte lærer inden fr de aftalte rammer. Den fastlagte frberedelsestid kan sm udgangspunkt ikke anvendes til andre frmål. Er dette nødvendigt, skal ledelsen frhlde sig til, hvrdan læreren får mulighed fr at frberede undervisningen, eller hvilke pririteringer der skal gøres herm. Ad hc pålagte vikarpgaver på tidspunkter der er knkret planlagt til frberedelse skal så vidt muligt undgås. Mødebånd skal skemalægges. Fr at sikre pririteringen af arbejdspgaverne g effekten af mødevirksmheden, drøftes mfang g indhld af mødebånd i det lkale MED-udvalg. Målet er at pgaven løses, hvr det er mest hensigtsmæssigt. Løsning af arbejdspgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skleledelsen. Medarbejderen er tilgængelig i sin fulde arbejdstid. Det er ledelsens pgave at definere, hvrnår medarbejderne knkret skal være tilstede på sklen. Typisk i frm af skemalagt tid, faste mødetidspunkter g evt. andre relevante tidspunkter. Læreren kan herefter selv tilrettelægge sin årsnrm i løbende dialg med ledelsen. Der henvises i øvrigt til ntat m pgørelse af arbejdstiden, vedlagt sm bilag 1. Der indgås ikke en flextidsaftale. 9 Med henblik på at skabe smidighed g fleksibilitet i det daglige arbejde er der enighed m, at det er hensigtsmæssigt, at de lkale parter vurderer muligheden fr at indgå aftaler m at afsætte en pulje af tid til særlige pgaver. Læreren kan inden fr den aftalte ramme beslutte hvr g hvrnår pgaverne mest hensigtsmæssigt løses. Puljen er lederstyret g lærerne kan registrere tidsfrbruget. 10 Fr at sikre udmøntningen af Flketingets beslutning m kmpetenceløft af lærere g børnehaveklasseledere er der enighed m, at det er hensigtsmæssigt, at de lkale parter vurderer muligheden fr at indgå aftale m rammerne fr deltagelse i kmpetenceudvikling, jf. Pejlemærkerne fr kmpetenceudvikling i flkesklen. Rammerne fr pgørelse af arbejdstiden (bilag 1) skaber mulighed fr den ønskede smidighed g fleksibilitet i det daglige arbejde. Skal ses i sammenhæng med ledelsens frpligtelse til løbende at være i dialg med medarbejderne m tilrettelæggelse, udførelse g priritering af arbejdet inden fr arbejdstiden. Frederiksberg Kmmune er ptaget af at udvikle kmpetencerne hs ledelser, ressurcepersner, lærere g pædagger, således at alle børn lærer så meget, sm de kan uanset deres frudsætninger, g at der udvikles læringsmiljøer, der sikrer inklusin, trivsel samt faglig- g scial udvikling. Ved pgavefrdelingen tages der hensyn til lærere, der deltager i længerevarende kmpetenceudviklingstiltag, sm fx liniefag eller PD-mduler.

11 Der kan ske ændringer i arbejdspgaverne. Ledelsen drøfter eventuelle justeringer af pgaver/pririteringer med den enkelte lærer, samt eventuelle knsekvenser heraf, herunder i frhld til behvet fr frberedelse, så lærerne har mulighed fr at løse pgaverne kvalificeret i verensstemmelse med flkesklelven. 12 Med henblik på at sikre et gdt arbejdsmiljø skal ledelsen tilstræbe, at arbejdspgaverne kan frdeles jævnt hen ver nrmperiden. 13 Fr at skabe verblik g skabe større sikkerhed fr pgørelsen af arbejdstiden skal ledelsen løbende være pmærksm på lærernes præsterede tid. Det kan ske ved, at læreren/børnehaveklasselederen ved udgangen af en måned har mulighed fr at få en pgørelse af den præsterede tid. 14 På baggrund af den præsterede arbejdstid drøfter skleledelsen eventuelle justeringer af pgaver/pririteringer med den enkelte lærer. Udgangspunktet er, at læreren har mulighed fr at løse pgaverne kvalificeret, g ledelsen skal have særligt fkus på, at læreren har mulighed fr at leve p til flkesklelvens bestemmelser, jf. pkt. 1 g 2. 15 Ulempegdtgørelsen, weekendgdtgørelse, der udbetales, tillæg fr delt tjeneste g tillæg ved deltagelse i lejrskle udbetales efter afvikling ved førstkmmende lønudbetaling efter registrering. Ledelsen er frpligtet til løbende at være i dialg med medarbejderne m tilrettelæggelse, udførelse g priritering af arbejdet inden fr arbejdstiden. Der henvises til ntat m pgørelse af arbejdstiden, vedlagt sm bilag 1. Lærerne arbejder på en årsnrm. Det betyder, at arbejdstimetallet kan variere fra uge til uge, men at det tilstræbes at der er en rimelig jævn arbejdsbelastning hen ver året. I den frbindelse skal ledelse g lærere have pmærksmhed på at det sikres, at perider med høj arbejdsbelastning, f.eks. lejrskler, udlignes i andre perider af året. Ledelsen er frpligtet til løbende at være i dialg med medarbejderne m tilrettelæggelse, udførelse g priritering af arbejdet inden fr arbejdstiden. Den enkelte medarbejder tilbydes et værktøj til registrering af sin arbejdstid, sm, hvis ønsket, kan danne baggrund fr drøftelser med ledelsen m den præsterede tid. Udgangspunktet er tilliden til de gjrte registreringer, idet medarbejderen er frpligtet på i gd tid at advisere ledelsen, hvis medarbejderen vurderer, at den præsterede tid verstiger det frventede. Arbejdstiden pgøres ved skleårets afslutning. Der henvises til ntat m pgørelse af arbejdstiden, vedlagt sm bilag 1. Ledelsen er frpligtet til løbende at være i dialg med medarbejderne m tilrettelæggelse, udførelse g priritering af arbejdet inden fr arbejdstiden. Den fastlagte frberedelsestid kan sm udgangspunkt ikke anvendes til andre frmål. Er dette nødvendigt, skal ledelsen frhlde sig til, hvrdan læreren får mulighed fr at frberede undervisningen. Ulempegdtgørelsen, weekendgdtgørelse, der udbetales, tillæg fr delt tjeneste g tillæg ved deltagelse i lejrskle udbetales efter afvikling ved førstkmmende lønudbetaling efter registrering. TR s rlle g vilkår Der er en løbende dialg g samarbejde mellem skleledelsen g tillidsrepræsentanten m tilrettelæggelsen af lærernes arbejde, herunder væsentlige ændringer der måtte pstå.

Tillidsrepræsentanten skal i den frbindelse sikres den nødvendige ramme til at kunne udføre pgaven, der gså indbefatter løbende dialg med lærerne g med Frederiksberg Lærerfrening. Bilag 1 Opgørelse af arbejdstiden Opgørelse af arbejdstiden sker i henhld til 7 i Arbejdstidsregler fr undervisningsmrådet i kmmunerne. Læreren har ret til at have hele sin arbejdstid på sklen, men det er ikke et krav, idet Frederiksberg Kmmune på frhånd har givet medarbejderne en mulighed fr fleksibilitet, hvis det ønskes. Målet er at pgaven løses, hvr det er mest hensigtsmæssigt. Løsning af arbejdspgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skleledelsen. Medarbejderen er tilgængelig i sin fulde arbejdstid. Det er ledelsens pgave at definere, hvrnår medarbejderne knkret skal være tilstede på sklen. Typisk i frm af skemalagt tid, faste mødetidspunkter g evt. andre relevante tidspunkter. Læreren kan herefter selv tilrettelægge sin årsnrm i løbende dialg med ledelsen. Lærerne arbejder på en årsnrm. Det betyder, at arbejdstimetallet kan variere fra uge til uge, men at det tilstræbes at der er en rimelig jævn arbejdsbelastning hen ver året. I den frbindelse skal ledelse g lærere have pmærksmhed på at det sikres, at perider med høj arbejdsbelastning, f.eks. lejrskler, udlignes i andre perider af året. Ledelsen er frpligtet til løbende at være i dialg med medarbejderne m tilrettelæggelse, udførelse g priritering af arbejdet inden fr arbejdstiden. Den enkelte medarbejder tilbydes et værktøj til registrering af sin arbejdstid, sm, hvis ønsket, kan danne baggrund fr drøftelser med ledelsen m den præsterede tid. Udgangspunktet er tilliden til de gjrte registreringer, idet medarbejderen er frpligtet på i gd tid at advisere ledelsen, hvis medarbejderen vurderer, at den præsterede tid verstiger det frventede. Arbejdstiden pgøres ved skleårets afslutning. Opgaverne placeres så vidt muligt samlet.