Referat af møde i FORBUNDETS UDDANNELSESUDVALG Onsdag den 18. marts og torsdag den 19. marts 2015 på Metalskolen Jørlunde Velkomst og kort nyt v/ Per Påskesen Per bød velkommen til udvalgsmødet og gennemgik programmet for de 2 dage. Fortalte om de kommende fyraftensmøder, stadig en forholdsvis lav deltagelse, så meld jer til og sørg gerne for, at andre uddannelsesinteressenter gør det samme. Det faglige udvalg planlægger en rundtur med praktikcenterbesøg, dels for at se på kvalitet, og dels for at se på, hvordan praktikcentrene lever op til at fungere som arbejdspladser og altså ikke som rent skolemiljøer. Nyhedsbrev, som I har modtaget i mailen: - Nye kørekortregler, som nu er med i bekendtgørelser og uddannelsesordninger - Betaling for ophold på skolehjem, som nu bliver betalt via AUB-ordningen (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) - Uddannelsesaftaler indgås også på områder uden for industrien, eksempelvis det offentlige område. Der skal dog henvises til en OK, der som minimum har det samme som Industriens Overenskomst - Uddannelsesaftaler, herunder forskellen på korte aftaler og delaftaler. Vi ser mange korte aftaler (trin 1) på autoområdet - Virksomhedsforlagt Undervisning (VFU) Metals holdning er maks. 14 dage, og det skal understreges, at man ikke indgår i produktion. Fremtidens mangel på arbejdskraft hvordan løfter vi opgaven i fællesskab? Per fortalte kort om demografien inden for vores uddannelser og henviste til det uddelte bilag samt notat omkring AE 2030 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), som bl.a. viser en stor mangel på faglærte og korte- og mellemlange videregående uddannelser. Vi ser også flaskehalse inden for vores område. Demografien viser, at især på industriteknikker-uddannelsen er problemet udtalt, men også andre områder som f.eks. smede, skibsteknikere, værktøjsmagere samt elektronik og svagstrøm. Området har 7.095 godkendte pladser, 841 har igangværende lærlinge, altså kun 11,8 % af de godkendte pladser Disse kan naturligvis også dække over pladser, der ikke reelt længere er til rådighed, men potentialet er der. Per bød velkommen til panelet: - Maibritt Lykke Jepsen, HR-manager Global Castings - Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef, DI
2 - Jan Grimstrup, TR, K.P. Komponenter A/S - Flemming Andersen, TR, Aasted ApS Hvordan ser I på mulighederne for at sikre tilstrækkeligt mange faglærte på industriens område og herunder Danmark som produktionsland? Lone: Praktikpladsudfordringer er hardcore vi skal have den faglærte arbejdskraft, der er behov for. Og vi er allerede udfordret på teknisk faglært arbejdskraft. Dette kan jo skabe et lønpres og dermed også højere priser og endnu større konkurrence. Dette er også beskeden til vores virksomheder, at løsningen er at skabe flere praktikpladser. Derfor ringer vi pt. rundt til virksomhederne, så de kan gøre tomme praktikpladser synlige og måske også overveje nye pladser og opdatere gamle smedeuddannelser til eksempelvis automatikteknikere, hvis det afspejler virksomhedens nuværende produktion. I DI vil vi gerne selv undersøge behovet for faglærte på kort og lang sigt. Altså en kortlægning, som kan supplere de fremskrivninger, der er foretaget af AE. Samtidig vil vi også spørge ind til, hvordan de oplever de unge praktikpladssøgende i dag. Jan: Udfordringerne er mange og forskellige. Eksempel har vi også fokus på voksenlærlinge. Her omtaler virksomhederne nogle gange, at disse voksne gør det for jobsikkerheden snarere end for uddannelsens skyld. Ofte brokker arbejdsgiverne sig også over unges adfærd. Her må virksomhederne altså også tage et ansvar for at hjælpe de unge på rette vej. Kollektiv trafik er også et reelt problem. Eksempelvis kører der ikke busser i gymnasiernes ferie mv. Vi har også udfordringen med, at mange først tager en gymnasial uddannelse, så vi skal også kigge på grundskoleuddannelserne og de unge, der går der. Vi mangler faglært arbejdskraft og har 15 lærlinge, så vi bidrager, men kan ikke gøre det alene. Så ros til DI s initiativ. Maibritt: Jeg genkender flere af Jans udsagn. Global Castings er en maskinfabrik, der i 2013 blev udskilt fra Vestas. 2/3 af medarbejderne er faglærte, og vi tager 3 nye industriteknikere om året, så bestanden er 12. De støttes op af en teamleder og 2 svende på vores lærlingeværksted. Vi har også den trafikale udfordring. I forhold til voksne kan vi også iagttage udfordringen med, at ikke alle tager uddannelse af lyst. Vi skal hjælpe de unge med at træffe den meget store beslutning, de skal tage. Derfor har vi inviteret alle kommunens UU-vejledere, så de kan lære vores virksomhed at kende. Flemming: Vi har ikke problemer med at få lærlinge. Vi har 6 automatiktekniker lærlinge. Heraf prøver vi at tage 4 i forbindelse med grundforløbet og tage 2, som har været godt i gang via SKP. Da jeg startede som TR i 2008, havde vi ikke lærlinge, men det har vi så gjort noget ved. I begyndelsen var der modstand fra ledelsens side, men den er nu fuldstændigt vendt om. Samtidig er vores produktion omlagt, således vi i høj grad bruger underleverandører, og dermed har vi ikke så mange praktikpladsmuligheder, som vi rent faktisk er godkendt til. Debat i panelet:
3 - Uddannelsesgaranti er bl.a. vigtig over for de unge, forældre mv. - Praktikcentrets formål er bl.a. at leve op til vekseluddannelsessystemet, så alle skal hurtigst muligt ud i en virksomhed og allerhelst restlæreforhold. - Der er pt. 89 industriteknikere i SKP, dem prøver vi at håndholde. Disse skal gerne være i uddannelse i virksomhederne inden sommerferien. Vel og mærke hvis de unge også selv vil. - Transportudfordringen kan vokse, idet en del af EUD-reformen netop går på at få flere unge tidligt i gang. - Det kan være svært at dække alle brancher med unge alene, derfor skal den kommende EUV også i spil. - I forhold til skolepraktik kunne det være spændende at få defineret en kvalificeret lærling. - På K.P. er 45 % af de ansatte kvinder, hvilket også giver en positiv afsmitning i at få flere kvinder i læreforhold såvel voksne som unge, hvilket giver et godt klima. - En vigtig brik i forhold til en kvalificeret lærling er MOTIVATION. - Kønnenes fordeling på arbejdsmarkedet har jo ikke ændret sig væsentligt i de sidste mange år. Især i billedet af manglende arbejdskraft er det katastrofalt, hvis vi afskærer halvdelen af befolkningen. Hvad sker der f.eks. i malerfaget, hvor der traditionelt er mange kvinder? - Virksomhederne har ofte det udsagn: Motivation er vigtigt, det faglige skal vi nok lære dem. - Det er afgørende, hvem der er lærlingeansvarlig, men lige så vigtigt er det at huske på, at alle på virksomheden skal kunne rumme lærlingen, såvel fagligt som menneskeligt. - Mange unge er heldigvis også klar og stiller dermed også krav til virksomhederne. - Flere skal starte på en EUD. - Flere skal tage horisontal uddannelse (eksempelvis mekanikeren, der bliver værktøjsmager). - Flere ufaglærte skal gøres faglærte. - De ledige er en vigtig gruppe, men også meget uhomogen. - Udover fokus på erhvervsskolerne skal vi altså også have fokus på folkeskolerne, herunder også virksomhedspraktik. - Lærerne koncentrerer sig om den daglige undervisning, og UU tager sig af vejledning. Det kunne overvejes, om dette kunne integreres mere. - Efterskolerne har også fokus på erhvervslivet i 10. klasse. Det kan være godt at samarbejde, men det kræver en meget stor grad af forventningsafstemning. 4 unge, der gerne ville være mekanikere, er nu i gang med et virksomhedsforløb på 5 onsdage i virksomheden. En har nu påtænkt at starte i et læreforhold. - En del af de unge, der starter i praktikplads, kender måske faget gennem brobygning eller via jobs som arbejdsdrenge. Debat med salen: - På Fyn er der gode erfaringer med ledige, som gennemgår en IKV (individuel kompetence vurdering) som afsæt til at tage kurser/uddannelse for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En af udfordringerne er lavt selvværd i forhold til at stole på de kvalifikationer, de rent faktisk besidder.
4 - Der kan også være kalender udfordringer i forhold til skoleforhold. Dette kan være såvel på EUD som GVU/EUV (grundlæggende voksen uddannelse/erhvervsuddannelse for voksne). - Virksomhedskultur er forhåbentligt også en del af EUD-reformen. - En stor udfordring kan være, at mange virksomheder i dag er hegnet ind og dermed mere eller mindre isoleret fra lokalområdet. - Opfordring til at opsøge de unge i folkeskolen og fortælle dem om forventningerne til dem, også det banale omkring at møde til tiden etc. - Campus Bornholm tog en lokal runde i forhold til realistiske godkendte praktikpladser. Dette skabte fokus og var med til at vise, at der ER virksomheder, der er aktive, og dermed muligheden for at andre kan følge efter de gode eksempler. - En svær virksomhedsgruppe kan være de virksomheder, der har haft uheldige erfaringer med tidligere lærlinge. - Forventningsafstemning og match skaber de bedste læreforhold. - Også vigtigt at få fokus på, at der er stor forskel på Industriens Uddannelser, herunder hvilke krav der stilles til den konkrete uddannelse. - Er de unge fra folkeskolen for unge? - Hos Lego tager en tanke til en produktion 14 step. Heraf indgår industriteknikeren i de 7. - Det er helt afgørende, at virksomhederne opretter pladser, ellers mister vi troværdighed. IKUF v/peter Rimfort, CO-industri Se vedhæftede slides Aktuelt fra IKUF Nyt ved OK 2014 IKUF statistik VEU/FIU v/erling Jensen Se vedhæftede slides Erhvervsrettet VEU Videregående VEU FIU projekt for TR Uddannelse på arbejdspladsen EUD-reform v/trine Rasmussen Se vedhæftede slides EUD-reformen Nye udbudsgodkendelser 2017 Torsdag den 19. marts 2015 Hands-on kampagnen v/mads Svaneklink, Industriens Uddannelser - I 2020: mere end 30.000 - Ung til ung kommunikation
5 - FB: hands-on - www.hands-on.dk - Du har også mulighed for at tilmelde dig kampagnens nyhedsbrev direkte på hjemmesiden - Voksenspillet i hands-on kampagnen giver en aha oplevelse for deltagerne. Et spil tager ca. en time og er tiltænkt for UU-vejledere, i folkeskolen mv. (hands-on the society) - Hands-on Makerspace (Maker-kulturen formidler uddannelser) - Hands-on TOUR (fra nationalt roadshow til lokal on-demand tour) - Partnerskab med folkeskolerne - Samarbejde med UU centre - De voksne KLAR BESKED (de ufaglærte) Der er ikke nogen umiddelbar slutdato for kampagnen, men som udgangspunkt blev det aftalt, at kampagnen mindst skulle vare i 3 år. Alle gode ideer er velkomne, så kampagnen hele tiden er tidssvarende og relevant. Gennemgang af 11 udvalgte sager på uddannelsesområdet v/torben Andresen Se vedlagte slides. 1. Lærling har mistet sin praktikplads kommer i SKP 2. Lærling har mistet sin praktikplads - kommer ikke i SKP 3. Skal ud og finde sig en ny praktikplads 4. Afkortning pga. videreuddannelse 5. Tilskadekomst i fritiden er det uforskyldt ophævelse af uddannelsesaftale 6. Lærling bortvises fra undervisningen hvad med uddannelsesaftalen 7. Forfalskning af indlæggelsesseddel 8. Forlængelse i forbindelse med overgang til nyt uddannelsessted eller sygdom 9. Kriterier for optagelse i SKP, herunder EMMA-vurdering - Unge genvurderes mellem trin 1 og trin 2. Dette skal ikke foregå, er du vurderet egnet til trin 1, er du automatisk også vurderet til trin 2! - Har sagen været vurderet i det lokale uddannelsesudvalg? Har skolen undervejs i forløbet egnethedsvurderet lærlingen? (info omkring dette til LUU, bestyrelserne, skuemestre og uddannelsesudvalget) 10. Lærling vil ophæve uddannelsesaftalen 11. Virksomhed går konkurs efter svendeprøven
6 (Der var ros til Sekretariatet for den tætte kontakt til Ministeriet og information om sagerne) Trine supplerede med 2 små punkter - Kong Gulerod, spørgsmål fra Anne-Lise om det bruges (ingen har brugt det) - Nyhedsbrevet (enkelte havde tilkendegivet, at det var meget langt) Betaling af bøger (varig værdi for eleven). Vil virksomheden ikke betale, skal skolen stille bogen til rådighed for lærlingen Per afsluttede udvalgsmødet - Reminder til møderne for LUU, skuemestre og bestyrelsesrepræsentanter mv. Der afholdes ikke møder, hvis der er under 8 deltagere - De forskellige former (VFU, korte aftaler, delaftaler mv) - Nyt tiltag med en paneldebat - havde virket positivt - DI s nye initiativ vedrørende at få flere praktikpladser på deres medlemsvirksomheder - Hvad med Metaldialog kommer der noget i stedet? - Hvad med et uddannelseskort (indeholdende uddannelser m.v.)? - Hvad må man lave i SKP? Skal drøftes i LUU. Bilag: Program http://getorganized.danskmetal.dk/cases/sag44/sag-2012-22378/dokumenter/2015-01%20-%20uddannelsesudvalgsmøde%20-%20ver%202%20- %2012015%208-7-2015%208.43.17.pptx