Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: Onsdag den 6. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00-11:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Borgpladsen, Produktionsskolens lokaler Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen, Keld Jacobsen, Søren Laulund, Peder Foldager Hansen, Poul Rosendahl, Holger Grumme Nielsen Ingen Lena Andersen
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 Indholdsfortegnelse Side 272. Godkendelse af dagsorden...582 273. Godkendelse af indsatser til implementering af råderums- og investeringsforslag...583 274. Fælles samtaler med A-kasserne for forsikrede ledige...585 275. Frikommuneforsøg 2016-2019...587 276. To- og trepartsforhandlinger på integrationsområdet...589 277. Kommende ændringer på it-området...591 278. Status på Integrationsområdet marts 2016...593 279. Gensidig orientering...595 Bilagsliste...596 Underskriftsblad...597 Side 581
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 272. Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 10908 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 06-04-2016 Fraværende: Ingen Godkendt. Side 582
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 273. Godkendelse af indsatser til implementering af råderums- og investeringsforslag Dok.nr.: 10871 Sagsid.: 15/13781 Initialer: chsi Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med råderumskataloget besluttede Byrådet i 2015 at igangsætte otte råderumsforslag og tre investeringsforslag fremsat af Jobcenter Varde. Forslagene implementeres i 2016 og sigter efter at sænke forsørgelsesudgifterne til en række målgrupper i jobcentret. Forvaltningen ønsker med denne sagsfremstilling at orientere Udvalget for Arbejdsmarked og Integration om, hvilke konkrete aktiviteter og indsatser der er i gang for at indfri målene i råderums- og investeringsforslagene. I forhold til borgere på sygedagpenge er der investeret i fire ekstra årsværk, som har til hensigt at understøtte en hhv. tidligere, mere virksomhedsrettet og mere tværfaglig indsats. Jobcentret har desuden øget samarbejdet med Varde Kommunes øvrige organisation med henblik på at etablere flere virksomhedspraktikpladser for sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede borgere. Det styrkede samarbejde har ligeledes til formål på sigt at etablere flere fleksjob på Varde Kommunes arbejdspladser. På integrationsområdet har jobcentret investeret i branchepakkekonceptet ved LG Insight og Foreningen Nydansker, som har til formål at styrke matchet mellem flygtninge og lokalområdets virksomheder. Det første hold flygtninge forventes at starte på branchepakkekonceptets introduktionsforløb til maj. For de flygtninge, som vurderes at kunne tage en uddannelse, har man øget fokus på uddannelsesmulighederne ved bl.a. at øge tilgangen til den flerkulturelle forskole, produktionsskolen og give mulighed for at få uddannelsesrettede coachende samtaler. Vi er samtidig i gang med at øge opmærksomheden om virksomhedsrettede uddannelsesmuligheder som voksenlærlingeordningen og erhvervsgrunduddannelsen. Der er ansat et ekstra årsværk til at etablere voksenlærlingepladser og skabe opmærksomhed om voksenlærlingeordningen blandt ledige borgere, jobcentermedarbejdere og lokale virksomheder. Der er ligeledes øget fokus på erhvervsgrunduddannelsen. Læs mere i bilaget, hvor aktiviteterne i de enkelte forslag gennemgås nærmere. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at de igangsatte aktiviteter bidrager til at opnå de fastsatte mål i råderums- og investeringsforslagene. Konsekvens i forhold til visionen Ingen. Retsgrundlag Styrelsesvedtægten for Varde Kommune. Side 583
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 Økonomi Ingen. Høring Ingen. Bilag: 1 Åben Gennemgang af indsatser til implementering af råderums- og investeringsforslag 42353/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender udmøntning af indsatserne. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 06-04-2016 Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 584
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 274. Fælles samtaler med A-kasserne for forsikrede ledige Dok.nr.: 10825 Sagsid.: 15/2795 Initialer: birg Åben sag Sagsfremstilling Med vedtagelse af beskæftigelsesreformen blev det besluttet, at jobcentrene og a- kasserne skulle etablere fælles samtaler med de forsikrede ledige. De første fælles samtaler har været afviklet siden 1. juli 2015. Det har drejet sig om jobsamtalen ved 5/6 måneders ledighed og samtaler ved 16 måneders ledighed. Fra den 1. juli 2016 indfases den 1. fælles samtale, som skal afvikles ved 4/6 ugers ledighed. Jobcentrene i Esbjerg, Vejen, Billund og Varde har sammen med a-kasser evalueret på de første seks måneder med fælles samtaler. Der er enighed om, at konceptet er kommet godt fra start, og at den samarbejdsaftale, som i juni 2015 blev indgået mellem jobcentrene og de 22 a-kasser, vi samarbejder med, har fungeret tilfredsstillende. En udfordring har været, at få logistikken i forhold til afvikling af de mange fælles samtaler til at gå op. Denne udfordring bliver ikke mindre med implementeringen af 1. fællessamtale fra den 1. juli 2016. STAR har sendt et estimat til jobcentrene om antal samtaler i 2016, baseret på ledighedstal fra 2015. Antal samtaler for Jobcenter Varde kan ses her: 1. halvår 2016 2. halvår 2016 16 mdr.: 33 16 mdr.: 18 6 mdr. : 197 6 mdr. : 150 4/6 uger: 836 Varde Kommune har i 2015 haft en lav ledighed og har stadig en lav ledighed. Tallene i estimatet tager ikke højde for en eventuel stigende ledighed, som kan øge antallet af samtaler og medføre et endnu større logistik- og ressourceproblem. I de første seks måneder med fælles samtaler har der været afholdt ca. 127 fælles samtaler af 45 min. varighed. 3 1/2 rådgivere har afholdt disse samtaler udover reformens øvrige lovpligtige samtaler. En del mindre end estimeret. Jobcentret er i gang med at lave beregninger på den kommende 1. fælles samtale. Disse beregninger er endnu ikke afsluttet. Jobcentrene i Esbjerg, Vejen, Billund og Varde har sammen med a-kasserne aftalt, at der også i forhold til den 1. fælles samtale den 1. juli 2016 skal laves en samarbejdsaftale, som beskriver formål og indhold. STAR og Arbejdsmarkedskontor Syd har oplyst, at der i maj 2016 vil blive afholdt et speed-datingmøde mellem de berørte parter for at få placeret samtalerne med de ledige på den bedst mulige måde. Kommunernes Landsforening og a-kassernes Samvirke vil Side 585
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 også turnere med et road-show, hvor udfordringer og løsningsmodeller præsenteres og drøftes. De er i øjeblikket planlagt til at skulle afholdes i maj/juni 2016. Jobcenter Esbjerg og Jobcenter Varde er i gang med at udvikle et fælles kompetenceforløb for a-kassemedarbejdere og medarbejdere på jobcentret. Formålet er at styrke samarbejdet om fællessamtalerne. Der kan søges om midler hos et Kompetenceudvalg nedsat af STAR. Forløbet forventes at starte til august 2016. Forvaltningens vurdering Ingen Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Beskæftigelsesreformen Økonomi Ligger inden for rammen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der lægges ansøgning ind om det fælles kompetenceforløb. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 06-04-2016 Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Udvalget orienteres om effekten af samtalerne efter 3 måneder. Side 586
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 275. Frikommuneforsøg 2016-2019 Dok.nr.: 10907 Sagsid.: 16/3630 Initialer: pepe Åben sag Sagsfremstilling Varde Byråd har på sit møde den 5. april 2016 et punkt til drøftelse om, hvorvidt Varde Kommune skal indgå i ansøgningsrunde om Frikommuneforsøg. I punktet indgår en tids- og handlingsplan for kommunens indgåelse i ansøgningsrunden. Denne plan vil være stram da ansøgningsfristen er 1. maj 2016, og forsøget skal favne et netværk af kommuner. Vi fremlægger derfor allerede nu oplæg til, hvorvidt Jobcenteret vil kunne indgå i et frikommuneforsøg under forudsætning af, at Byrådet godkender, at vi skal indgå. Til støtte for processen har KL udarbejdet et projektkatalog med 94 forslag, som kommunerne kan byde ind i forhold til. Dette er gjort for at lette processen med netværksdannelse om forsøgene. Fokus er særlig rettet mod 2 forslag i projektkataloget: Forslag 4 - Rehabiliteringsteam og ressourceforløb Forslag 36 - Sæt kommunerne fri for proces og aktivitetskrav Forvaltningens vurdering Strategisk er der i Varde Kommune fokus på de tværgående indsatser mellem de traditionelle søjler. Den igangværende analyse på beskæftigelsesområdet sætter fokus på ungeområdet - og arbejdet med at styrke den samlede indsats er allerede godt i gang - og forventes i maj 2016 fortsat med vidensudveksling i snitfladen mellem barn og voksen. Dette fordrer ikke et frikommuneforsøg, for at kunne gennemføres. Et andet område der også er i pipelinen, er på tilsvarende måde snitfladen mellem Beskæftigelsesområdet og Social og Sundhedsområderne. Her er der imidlertid ikke konkrete planer endnu. Det er den umiddelbare vurdering, at de udviklinger der ønskes, kan ske indenfor de nuværende rammer, idet der primært vil være tilpasninger af arbejdsgange og budgetprocedurer. De lagte spor peger derfor ikke selvstændigt på at indgå i frikommuneforsøg også i betragtning af det ressourcemæssige forbrug, dette vil medføre. Strategiske grunde til at være med i frikommuneforsøg på Beskæftigelsesområdet Det er ressourcetungt at deltage i forsøgsprojekter, specielt når forudsætningen, som tidligere beskrevet, er at frikommuneforsøgene sker i netværk, der som minimum indeholder løbende erfaringsudveksling. Modsat er der også traditionelt stor læring af at deltage i forsøg til gavn for organisationens udvikling. Såfremt det ønskes, at Varde Kommune indgår i frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet indeholder listen 2 forslag, der kan have særlig interesse. Af ressourcemæssige årsager anbefales det, at der arbejdes på alene at blive frikommuneforsøg på et af områderne. Forslag 4 Rehabiliteringsteam og ressourceforløb Side 587
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 Vi finder i Jobcentret, at fokus fra Varde Kommunes side bør rettes mod det eksisterende set-up vedrørende rehabiliteringsteam. Denne konstruktion kan opfattes som værende meget bureaukratisk. Specielt i overgangen fra sygedagpenge- til jobafklaringsforløb kan den lovfæstede vej gennem et rehabiliteringsteam opfattes som tung. Det kunne her gøres til borgerens eget valg som forsøg. Forslag 36 Sæt kommunerne fri for proces og aktivitetskrav. Refusionsreformen sikrer det økonomiske incitament til, at kommunerne arbejder på, at få borgerne tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Forslaget indebærer, at sagsbehandleren får lejlighed til at fokusere på borgere, hvor indsatsen rykker og ikke være bundet af regelregulerede pligtsamtaler med grupper, der grundlæggende kan klare sig selv i en længere periode, end lovgivningen giver mulighed for. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Forslag frikommuneforsøg 48590/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter, om der skal bydes ind fra beskæftigelsesområdet. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 06-04-2016 Fraværende: Ingen Udvalget ser gerne et frikommuneforsøg i udvalgets regi. Det afklares, om der er nogle lovgivningsmæssige rammer, som hindrer et tæt samarbejde med Børn og Ungeområdet. Udvalget ønsker at byde ind med forslag 4. Side 588
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 276. To- og trepartsforhandlinger på integrationsområdet Dok.nr.: 10902 Sagsid.: 14/14782 Initialer: chsi Åben sag Sagsfremstilling For at understøtte og fremme integrationen af flygtninge og familiesammenførte, er der netop gennemført to- og trepartsforhandlinger på integrationsområdet. Forvaltningen ønsker at orientere Udvalget for Arbejdsmarked og Integration om de indgåede aftaler i forlængelse af de netop afsluttede forhandlinger. Regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter har afsluttet trepartsforhandlinger om flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Omdrejningspunktet i forhandlingerne har været at understøtte, at flygtninge opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet via reelle jobs i modsætning til offentlige støtteordninger. Forhandlingerne har konkret medført en ny toårig integrationsuddannelse (IGU), der giver mulighed for ansættelse i særlige elevstillinger. Dette forventes på sigt at klargøre flygtninge og familiesammenførte til arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen. Topartsforhandlingerne mellem regeringen og KL har haft fokus på at øge fleksibiliteten gennem regelforenklinger, at finde løsninger på boligudfordringen, og at skabe økonomi til integrationsudfordringerne i 2016. Den indgåede topartsaftale er en tillægsaftale til økonomiaftalen fra i sommers omhandlende kommunernes integrationsindsats i 2016. I forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2017 til juni foretages en ny vurdering af de økonomiske konsekvenser for kommunerne i 2016 af det stigende antal flygtninge og familiesammenførte. Læs mere i bilagene, hvor to- og trepartsforhandlingerne gennemgås nærmere. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at to- og trepartsforhandlingerne har betydning for Varde Kommunes integrationsindsats. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi To- og trepartsforhandlingerne forventes at påvirke Varde Kommunes udgifter til integrationsindsatsen. Høring Ingen Side 589
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 Bilag: 1 Åben To- og trepartsforhandlinger 47067/16 2 Åben Topartsaftale 47069/16 3 Åben Trepartsaftale 47068/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 06-04-2016 Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 590
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 277. Kommende ændringer på it-området Dok.nr.: 10872 Sagsid.: 14/14782 Initialer: chsi Åben sag Sagsfremstilling Ændringer på IT-området spiller en større og større rolle i jobcentrets daglige arbejde. Der er generelt et stigende behov for implementering af IT-systemer, -redskaber og - ændringer. I 2016 og de kommende år intensiveres udfordringerne på IT-området yderligere. I løbet af 2016 implementeres en ny udgave af jobcentrets centrale fagsystem. Jobcentret overgår fra KMD Opera til KMD Momentum, hvilket kræver omfattende oplæring i nyt system blandt størstedelen af jobcentrets medarbejdere. I 2017 og 2018 gennemføres monopolbrud i forhold til IT-løsninger indenfor sagsoverblik samt udbetaling til kontanthjælp og sygedagpenge, hvilket sætter et yderligere pres på implementeringen af ny IT i jobcentret. Læs mere i bilaget, hvor de kommende IT-udfordringer er oplistet. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at antallet og omfanget af IT-redskaber og ændringer på området har stor indvirkning på jobcentrets daglige drift og effektivitet. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Økonomi Implementeringen af ændringerne på IT-området har ikke betydning for jobcentrets konto 5. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Oversigt over kommende it 43248/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Side 591
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 06-04-2016 Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 592
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 278. Status på Integrationsområdet marts 2016 Dok.nr.: 10827 Sagsid.: 15/15130 Initialer: pimn Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med den øgede tilstrømning af integrationsflygtninge til Varde Kommune, har Udvalget for Arbejdsmarked og Integration anmodet forvaltningen om løbende månedlig status på integrationsområdet vedr. nye flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven. Status pr. april 2016, og som fremgår af vedlagte notat, vil omhandle følgende emner: Status på Kommunekvoten pr. april 2016 Antal modtagne flygtninge og antal familiesammenførte både voksne og børn i januar, februar og marts måned 2016 Boligsituationen Oversigt over, hvor flygtningene siden 1. juli 2013 har fået anvist bolig ved ankomst Antal flygtninge og familiesammenførte i tilbud rettet mod beskæftigelse og uddannelse Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at der arbejdes målrettet med strategier og handlinger på området, der er i tråd med de politiske intentioner. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Integrationsloven og Udlændingeloven Økonomi --- Høring Integrationsrådet til orientering Bilag: 1 Åben Ledelsesinformation for jobcentret for marts 2016 50349/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Side 593
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 06-04-2016 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 594
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 279. Gensidig orientering Dok.nr.: 10909 Sagsid.: 14/53 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden Orientering om aktindsigtsanmodning vedr. Integrationsarrangement i Helle- Hallen den 12. marts. Orientering om besøg fra Morsø Kommune. Orientering v/direktøren jobcamp16 Deltagelse og drøftelse af evt. studietur forud for camp en Rundvisning i produktionsskolens lokaler efter udvalgsmødet v/olaf Kristensen Gensidig orientering Kommende punkter Camp for aktiveringsparate - maj Aftalestyring 2017 maj Midtvejsstatus på effekt af råderums- og investeringsforslag juni Budgetopfølgning juni Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 06-04-2016 Fraværende: Ingen F.s.v. angår jobcamp16 overvejes deltagelse eller alternativt arrangement i stedet for deltagelse i jobcamp16. Tages op på udvalgets næste møde. Orienteringerne blev taget til efterretning. Side 595
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 Bilagsliste 273. Godkendelse af indsatser til implementering af råderums- og investeringsforslag 1. Gennemgang af indsatser til implementering af råderums- og investeringsforslag (42353/16) 275. Frikommuneforsøg 2016-2019 1. Forslag frikommuneforsøg (48590/16) 276. To- og trepartsforhandlinger på integrationsområdet 1. To- og trepartsforhandlinger (47067/16) 2. Topartsaftale (47069/16) 3. Trepartsaftale (47068/16) 277. Kommende ændringer på it-området 1. Oversigt over kommende it (43248/16) 278. Status på Integrationsområdet marts 2016 1. Ledelsesinformation for jobcentret for marts 2016 (50349/16) Side 596
Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 06-04-2016 Underskriftsblad Lisbet Rosendahl Marianne Bruun Kristiansen Keld Jacobsen Søren Laulund Peder Foldager Hansen Poul Rosendahl Holger Grumme Nielsen Side 597
Bilag: 273.1. Gennemgang af indsatser til implementering af råderums- og investeringsforslag Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 06. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42353/16
Sagsnr. 15-13781 Dok.nr. 42353-16 Gennemgang af indsatser til implementering af råderums- og investeringsforslag Dette notat gennemgår de aktiviteter, der gennemføres i Jobcenter Varde for at indfri målene i de vedtagne tre investeringsforslag og otte råderumsforslag. Investeringsforslag 1: Investering i tidlig indsats for sygemeldte Fra januar 2016 er der investeret i et årsværk til at understøtte en hurtigere og tidligere sagsbehandling på sygedagpengeområdet. Som følge af investeringen er der øget fokus på tidligere at indhente relevante oplysninger om borgeren og vedkommendes situation til at kvalificere den efterfølgende indsats i forhold til, hvilke indsatser og konkrete aktiviteter der med størst fordel kan igangsættes. Der er samtidig foretaget en arbejdsgangsændring, som understøtter, at viden om borgeren fra virksomheden hurtigere når frem til den enkelte sagsbehandler. Investeringen forventes at afkorte varigheden af sygedagpengesager og herved opnå en besparelse på forsørgelsesudgifterne til sygedagpenge. Investeringsforslag 2: Investering i virksomhedsrettet indsats for sygemeldte Der er fra januar 2016 investeret i et årsværk til at øge samarbejdet med private virksomheder og andre offentlige institutioner på sygedagpengeområdet. Gennem investeringen skabes en tættere og tidligere kontakt med de virksomheder og institutioner, som borgerne er sygemeldte fra. Målet er at bringe den sygemeldte hurtigere tilbage på egen arbejdsplads via eksempelvis virksomhedspraktik eller delvis raskmelding. Som et led i denne indsats er der desuden indgået et tværkommunalt samarbejde med Jobcenter Esbjerg om at øge den tidlige kontakt til virksomheder med sygemeldte borgere. Denne intensiverede virksomhedsrettede sygedagpengeopfølgning forventes at afkorte varigheden af sygedagpengesager og herved opnå en besparelse på forsørgelsesudgifterne til sygedagpenge. Investeringsforslag 3: Investering i virksomhedsrettet indsats for flygtninge og indvandrere Jobcentret har investeret i branchepakkekonceptet ved LG Insight og Foreningen Nydansker, hvor ledige flygtninge via et afklarende forløb og efterfølgende virksomhedspraktikker i lokale virksomheder, knyttes tættere til arbejdsmarkedet. Der er gennemført en række opstartsmøder og kursusdage i første kvartal af 2016 for at forberede forløbet. I samme periode har LG Insight og Foreningen Nydansker analyseret mulighederne på arbejdsmarkedet i Varde Kommune, og jobcentrets Virksomhedsservice er på baggrund af denne analyse nu i gang med at opsøge relevante virksomheder til projektet. Til maj forventes det første hold flygtninge at starte på konceptets introduktionsforløb og i slutningen af 2016 er forventningen, at 100 flygtninge er startet i projektet. Branchepakkekonceptet forventes at afkorte varigheden af integrationssagerne og herved opnå en besparelse på forsørgelsesudgifterne til flygtningene. Råderumsforslag 1: Flere uddannelsesparate Målet med dette råderumsforslag er at visitere flere uddannelseshjælpsmodtagere uddannelsesparate fremfor aktivitetsparate for at spare på forsørgelsesudgifterne. Jobcentret har imidlertid allerede opnået det fastsatte mål. Af denne grund arbejdes der nu efter at fastholde det nuværende niveau, bl.a. via anvendelse af den nyetablerede ordning om uddannelsesrettede, coachende samtaler. Råderumsforslag 2: Flere private EGU-forløb Via jobcentrets nye enhed, Virksomhedsservice, udføres et opsøgende arbejde i lokalområdet for at identificere virksomheder, som er villige til at tage imod en EGU-elev. Der er i denne forbindelse fokus på at udbrede den gode historie om virksomhedernes oplevelser med EGU-elever. Der er desuden fokus på at øge visiteringen til EGU blandt uddannelseshjælpsmodtagere og via en omprioritering af Team Ung i Uddannelses ressourcer, er der frigivet ekstra timer til at etablere flere private EGU-forløb. Det forventes, at flere private EGU-forløb vil sænke forsørgelsesudgifterne til uddannelseshjælp. Side 1 af 3
Sagsnr. 15-13781 Dok.nr. 42353-16 Råderumsforslag 3: Flere flygtninge og indvandrere i uddannelse For at få flere flygtninge og indvandrere i gang med en uddannelse, har man øget fokus på uddannelse i Team Udvikling, som varetager integrationsindsatsen. Man har ligeledes styrket samarbejdet mellem Team Udvikling og Team Ung i Uddannelse, som har størst viden på uddannelsesområdet. Der visiteres flere unge flygtninge og indvandrere til den flerkulturelle forskole, og der er åbnet op for, at målgruppen kan modtage uddannelsesrettede, coachende samtaler. For at bringe unge i målgruppen ind i et unge- og uddannelsesmiljø, er visiteringen til den lokale produktionsskole ligeledes øget. Råderumsforslag 4: Flere voksenlærlinge Fra januar 2016 har jobcentret investeret i et årsværk, der har til opgave at etablere flere voksenlærlinge blandt borgere på dagpenge og uddannelseshjælp, som opfylder kriterierne for voksenlærlingeordningen. Personen, der er ansat i det ekstra årsværk, opsøger virksomheder for at informere om ordningen og skabe konkrete voksenlærlingepladser. Personen er ligeledes vidensansvarlig for voksenlærlingeordningen i jobcentret og sikrer, at de øvrige jobcentermedarbejdere er informerede og opmærksomme på muligheden for voksenlære. Der holdes desuden løbende møder med de relevante teams, og der er afholdt to informationsarrangementer for ledige borgere i målgruppen. Det forventes, at investeringen i det ekstra årsværk vil afkorte varigheden af uddannelseshjælps- og dagpengesager og herved opnå en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Råderumsforslag 5: Flere i fleksjob Formålet med dette råderumsforslag er at etablere flere fleksjobs på Varde Kommunes arbejdspladser. Der er i denne forbindelse fokus på virksomhedskontakten og en øget prioritering af kommunale institutioner i det virksomhedsopsøgende arbejde i jobcentret. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke sat fokus på fleksjobområdet i samarbejdet mellem jobcentret og Varde Kommunes øvrige arbejdspladser, da italesættelsen af et øget behov for virksomhedspraktikker til sygemeldte, har været første prioritet, jf. råderumsforslag 8. Det er planlagt at fokusere på etableringen af fleksjobs på de kommunale arbejdspladser fra 2. kvartal 2016. Det forventes, at etableringen af flere fleksjobs vil sænke forsørgelsesudgifterne til fleksjobvisiterede. Råderumsforslag 6: Tidlig indsats for sygemeldte Fra januar 2016 er der investeret i to årsværk til styrke indsatsen på sygedagpengeområdet yderligere. I samarbejde med Center for Sundhedsfremme er det ene af de to årsværk anvendt til at etablere et nyt forløb for sygemeldte borgere med fysiske problemstillinger. I forløbet tilbydes borgerne arbejdsmarkedsrettet fysioterapi, træning og generelle sundhedsfremmende aktiviteter med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det andet årsværk anvendes til at intensivere den tidlige indsats og understøtte, at sygemeldte borgere hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Investeringen forventes at afkorte varigheden af sygedagpengesager og herved opnå en besparelse på forsørgelsesudgifterne til sygedagpenge. Råderumsforslag 7: Fleksibilitet mellem konto 5 og 6 Via dette råderumsforslag er der skabt fleksibilitet mellem jobcentrets konto 5 og 6. Fleksibiliteten har medført dels en sammensmeltning af medarbejderfunktioner og dels en omprioritering i medarbejderressourcer. Ved at sammenlægge flere medarbejderfunktioner i én fjernes barrierer særligt mellem hhv. myndighedsrollen og den afklarende rolle i jobcentret. Herved mindskes interne ventetider og den enkelte medarbejder har et større overblik over og indsigt i den enkelte borgers sag. Dette forventes at øge effektiviteten i sagsbehandlingen og dermed føre til et fald i varigheden og antallet af sager. Herved opnås en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Som følge af fleksibiliteten er der samtidig sket en omprioritering af medarbejderressourcer, hvilket bl.a. har muliggjort etableringen af jobcentrets nye team, Virksomhedsservice. Herved styrkes den generelle virksomhedsservice og det opsøgende arbejde overfor de lokale virksomheder i og omkring Varde Kommune. Omprioriteringen har ligeledes styrket integrationsområdet, herunder særligt bosætningen af flygtninge i kommunen. Den tværgående, koordinerende indsats, både internt i jobcentret og eksternt i Side 2 af 3
Sagsnr. 15-13781 Dok.nr. 42353-16 forhold til at styrke samarbejdet med de øvrige kommunale forvaltninger, herunder bl.a. støtte til den igangværende beskæftigelsesanalyse, er ligeledes opprioriteret. Omprioriteringen forventes at medføre en øget effektivitet i jobcentret og færre borgere på overførselsindkomst. Råderumsforslag 8: Øget samarbejde ml. jobcenter og Varde Kommunes øvrige organisation Formålet med dette råderumsforslag er at skabe flere virksomhedspraktikpladser for sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede på Varde Kommunes arbejdspladser. Der er sat fokus på dette via en dialog med samtlige personaleansvarlige og ledere i Varde Kommune. Dette er sket i et bredt samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger og er drøftet på et lederforummøde i februar. Drøftelsen har afstedkommet konkrete virksomhedspraktikpladser og mange positive tilkendegivelser samt generelt styrket samarbejdet mellem kommunale ledere og jobcentret. At besætte pladserne er herefter jobcentrets ansvar. Forventningen er at det øgede antal praktikpladser vil afkorte varigheden af sygedagpenge- og fleksjobvisiterede sager ved at skabe en hurtigere afklaring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet og herved opnå en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Side 3 af 3
Bilag: 275.1. Forslag frikommuneforsøg Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 06. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48590/16
Nr. Beskrivelse af frikommuneforslag 1 Billige boliger og/eller bedre samspil mellem almenboligloven og sociallovgivningen Høje-Taastrup Kommune oplever, at der er brug for regelforenkling og mere fleksibel lovgivning inden for almenboligloven/serviceloven. Vi er optagede af, at skabe progression for borgerne og ser meget gerne at borgerne flytter sig fra mere indgribende til mindre indgribende tilbud i takt med at vores pædagogiske indsats virker. Og vi ser naturligvis allerhelst, at borgerne flytter i egen bolig på et tidspunkt. Men vi oplever ofte benspænd, fordi almenboligloven og serviceloven ikke arbejder sammen. Helt kort er nogle af udfordringerne: 1. Vi mangler billige boliger Borgere med lav indkomst fastholdes unødigt i kommunens bomiljøer eller forsorgshjem, fordi der ikke kan skaffes en bolig, som borgeren har råd til at betale, når de er klar til at fraflytte tilbuddet. Vi mangler også billige boliger til andre udsatte borgere, f.eks. til at afprøve metoder i forbindelse med hjemløsestrategien Lovgivningen giver fx ikke mulighed for midlertidigt huslejetilskud, hvorved vi bla. bedre kan udnytte den kommunale anvisningsret. flytbare boligløsninger, der placeres på kommunale grunde i en kortere periode indtil grundene bringes i anvendelse til andre formål. 2. Lovgivningen understøtter ikke den rehabiliterende tænkning bag bomiljøer På socialområdet har vi igennem flere år oprettet nye bomiljøer, som et led i en øget rehabiliterende tilgang og fokus på mindst muligt indgribende tilbud. Bomiljøerne er til voksne med udviklingshæmning, psykiske lidelser og skæve boliger. Lovgivningen giver fx ikke mulighed for midlertidige lejekontrakter, der kan imødekomme midlertidige foranstaltninger at kommunen fastsætter huslejeniveauet (borgerne har ikke råd til at bo i dem) oprettelse af støttelejligheder i eksisterende byggeri Der er behov for bedre samspil mellem almenboligloven og serviceloven Høje Taastrup Kommune søger ambitiøse kommuner til et frikommunenetværk. Vi er fleksible i forhold til det konkrete indhold så længe det er inden for temaerne billige boliger samt almenboligloven/serviceloven Frikommunenetværket kunne fx i forhold til billige boliger afprøve: midlertidigt huslejetilskud, hvorved vi bla. bedre kan udnytte den kommunale anvisningsret, flytbare boligløsninger, der placeres på kommunale grunde i en kortere periode indtil grundene bringes i anvendelse til andre formål mv. I forhold til bomiljøer kunne frikommunenetværket fx afprøve: midlertidige lejekontrakter med henblik på udredning og afklaring, kommunal fastsættelse af huslejeniveauer for at borgerne har råd til at bo i dem, oprettelse af støttelejligheder i eksisterende byggeri mv.
2 Vækst og udvikling af erhvervet turisme i yderkommuner Netværk for yderkommuner, der har turisme som væsentligt erhverv. Netværket skal have fokus på vækst og udvikling. 3 Tilkøbsydelser Mulighed for at kommunen kan tilbyde borgere, der i forvejen modtager hjælp efter Servicelovens 83 og 85, tilkøb af yderligere støtte efter disse bestemmelser. Det kan fx være ekstra rengøring samt ledsagelse til ferie eller andre aktiviteter for beboere på botilbud og plejecentre. 4 Rehabiliteringsteams og ressourceforløb En række kommuner arbejder aktuelt med behovet for en langt stærkere og mere effektiv koordination, når enkeltsager går på tværs af flere forvaltningsområder. Nogle af disse kommuner understreger, at den regelstyrede og formelt tilrettelagte koordination ofte er ressourcekrævende, og at effekten af denne form for koordination i nogle tilfælde ikke står i et rimeligt forhold til ressourceindsatsen. Det gælder ikke mindst, når der på baggrund af regler etableres faste tværgående teams, der samarbejder om udvalgte typer af sager. På den ene side er sådanne faste teams en del af svaret på den organisatoriske udfordring. På den anden side kan denne løsning når den ikke anvendes effektivt bidrage til en helt unødig bureaukratisering. På den baggrund har flere kommuner haft særligt fokus på de lovbundne rehabiliteringsteams samt ressourceforløb, som man vurderer bør have et kritisk eftersyn. Der er i de pågældende kommuner generel opbakning til, at ressourceforløb og organiseringen i rehabiliteringsteamet som udgangspunkt er en hensigtsmæssig model, men der er mange eksempler på, at manglende fleksibilitet binder (for) mange administrative ressourcer, og at målgruppen for ressourceforløbene ligeledes bør revurderes. Der er eksempler på, at nogle kommuner har svært ved at overholde reglerne, fordi regelsættet ikke er tilstrækkelig fleksibelt. På den baggrund foreslås et frikommuneforsøg, der sætter fokus på effektiv koordination bl.a. set i lyset af målgrupper og formål med indsatsen i forhold til såvel rehabiliteringsteams som ressourceforløb. Projektet tager afsæt i de eksisterende lovbundne samarbejds- /koordineringsmodeller og de administrative ressourcer, der anvendes i forbindelse hermed. Konklusionerne herfra vil dog også skulle kunne bruges i et bredere perspektiv i forhold til at vurdere andre samarbejds-/koordineringsmodeller. Det er et hovedformål med frikommuneforsøget at undersøge, hvornår hhv. rehabiliteringsteams og ressourceforløb er en god model for samarbejdet, og hvornår det ikke giver mening. Således skal konklusionerne fra frikommuneforsøget kunne danne baggrund for forslag til revurdering af lovgivningen for sådanne samarbejds-/koordineringsmodeller. Det vil endvidere kunne være et tema i projektet at undersøge konsekvenserne, når nogle koordinerende instanser ikke har ressourcer i forhold til de forudsatte tidsplaner. Der er fx mange eksempler på, at den samlede kommunale sagsbehandling går i stå pga. manglende ressourcer i det regionale system. 5 Automatisering af ydelsestildeling Flere kommuner har peget på det problem, at udgifterne til sagsbehandling på en række delområder på socialområdet overstiger udgiften til den ydelse, som sagsbehandlingen vedrører. Kommunerne har i den forbindelse nævnt merudgiftsydelsen og visse mindre hjælpemidler som konkrete eksempler. Det skal dog ikke forstås som en udtømmende liste, og en lignende problemstilling vil kunne gøre sig
gældende på andre områder. Problemstillingen kan eksemplificeres ved merudgiftsydelsen. Personer med varigt nedsat funktionsevne kan søge om tilskud til at få dækket merudgifterne for følgerne af funktionsnedsættelsen, såfremt at udgifterne ikke dækkes af anden lovgivning. Merudgifterne kan fx dække ekstra udgifter til vask, befordring, tøjforbrug og fritidsaktiviteter mv. som følge af funktionsnedsættelsen. Kommunen skal for hver enkelt merudgift undersøge, hvad denne koster, da kommunen er forpligtet til at bevillige den billigste merudgift, hvis den kan opfylde formålet. Kommunen skal herudover beregne normaludgiften for en borger uden handicap. Der er således tale om, at kommunerne skal udarbejde en relativ kompliceret beregning for en ydelse, som ikke nødvendigvis er særlig udgiftstung. Kommunerne vurderer, at administration af ordningen beslaglægger en væsentlig del af de personalemæssige ressourcer i myndighedsafdelingen, og at en automatisering af ydelsestildelingen ikke vil ændre væsentligt på det beløb, som den enkelte vil få udbetalt. Det foreslås at oprette et frikommuneforsøg, hvor et antal kommunerne får mulighed for at automatisere ydelsestildelingen. Der pågår for tiden et arbejde med revision af servicelovens voksenbestemmelser. I den sammenhæng drøftes blandt andet forskellige modeller for, hvordan beregningerne af merudgiftsydelsen i højere grad kan objektiviseres. Det drøftes endvidere i arbejdsgruppen, hvordan sagsbehandlingskravene kan forenkles til de hjælpemidler, hvor behovet er åbenlys. Uanset udfaldet og tidsplanen for et frikommuneforsøg om automatisering af sagsbehandlingen bør der derfor være mulighed for at gennemføre regel-forenklinger på området i regi af revision af serviceloven. Det er derfor en forudsætning for frikommuneforsøget, at der kan indgås en aftale med Social- og Indenrigsministeriet om, at frikommuneforsøget kan føre til ændringer af serviceloven, uanset at frikommuneforsøget varer længere end tidspunktet for den planlagte revision af serviceloven. 6 Glidende overgang fra børne- til voksenparagraffer På området for sårbare børn og unge kunne det være givtigt, om der også i indsatserne kunne arbejdes med udvikling af et målrettet indsatskatalog, der allerede ved det 16. år også kan indeholde glidende overgang til fx støtte efter 85 (socialpædagogisk indsats) eller 103 og 104 (beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud). Med andre ord: At anvende Servicelovens voksenparagraffer fra det 16. år. 7 Reglerne om magtanvendelse set i lyset af den teknologiske udvikling Mulighed for at benytte teknologiske hjælpemidler i højere grad end reglerne i Servicelovens kapitel 24 giver mulighed for i dag. 8 Krav til arbejdslederevne i BPA-ordning En test af arbejdslederevnen hos borgere, der er bevilget BPA-ordning (ligesom vurderingen af ældre billisters evne til fortsat at føre motorkøretøj). Formålet med en årlig test er at give kommunen et redskab til at bedømme arbejdslederevnen samt at sikre borgeren mod "udnyttelse". 9 Hjælp til borgere med massive hjælpebehov Mulighed for, at kommunen kan yde en fagligt og økonomisk optimeret hjælp til borgere med massive hjælpebehov (fx døgnovervågning) ved KUN at yde hjælpen i plejebolig eller botilbud.
10 Forenkling af sagsgange på Borgerservice- og opkrævningsopgaver Frederiksberg Kommune oplever, at der på en række områder på Borgerservice- og Opkrævningsområdet er brug for en forenkling af sagsgange. Det vurderes, at en række opgaver, der løses den dag i dag, ville have gavn af færre implicerede parter i sagsbehandlingen og dermed mere enkle sagsgange. Derfor stiller Frederiksberg Kommune med tre konkrete forslag til frikommuneforsøg med henblik på en mere smidig sagsgang med færre led. Dette er til gavn for borgerne, der vil opleve et langt mere gennemskueligt sagsbehandlingsforløb og kommunens medarbejdere. De tre forslag er som følger: 1) Inddrivelsesmuligheder tilbage til kommunen. Der ønskes bemyndigelse til et forsøg, hvor kommunerne i frikommunenetværket igen kan inddrive kommunale fordringer, herunder udlæg og lønindeholdelse. I dag varetager SKAT opgaven med inddrivelser af kommunale fordringer. Med inddrivelsesmuligheden tilbage til kommunerne vil det betyde inddrivelse tæt på borgerne, en sikring af borgernes retssikkerhed og en forenkling af sagsgange. 2) Registreringsbevis til EU/EØS-statsborgere og indberetning af indrejser. Der ønskes bemyndigelse til at udstede registreringsbeviser til EU-borgere. I dag skal borgerne først henvende sig i Statsforvaltningen for at få registreringsbeviset, og derefter i kommunen som indberetter indrejsen i CPR. Det vil lette den samlede arbejdsgang, hvis kommunen kan udstede registreringsbevis og indrejse i CPR i én arbejdsgang. Ved uddannelsesstart (september og februar) er Frederiksberg Folkeregister, der er en del af Borgerservicecentret, på CBS for at lave indrejser. Det foreslås, at kommunen bemyndiges til også at indrejse studerende, der bor i andre kommuner. Derved yder vi en bedre service for disse borgere. 3) Udstedelse af attester fra sognene. Der ønskes bemyndigelse til at udstede navneattester, dåbsattester og vielsesattester. Dels fordi borgere ofte henvender sig til kommunen for at få udstedt attester, idet de finder opgaven naturligt placeret her. Dels vil det give smidigere sagsgange, idet borgere ofte skal bruge attester i mødet med Borgerservice, f.eks. ved udstedelse af pas. Frederiksberg Kommune søger en række samarbejdskommuner til et frikommunenetværk med fokus på Borgerservice- og Opkrævningsopgaver. Vi er selvfølgelig modtagelige over for andre gode forslag til forsøg inden for tematikken. 11 Én Plan Én sammenhængende Indsats For at opnå sammenhængende forløb med udgangspunkt i borgerens/familiens hele liv har Ballerup Kommune brug for at kunne arbejde i én plan om samme borger på tværs af sektorområder. Det handler primært om snitfladerne mellem Børne- og Ungeområdet, Jobcentret, det Voksensociale område, samt den sundhedsmæssige dimension. Som det ser ud nu, er de enkelte sektorer forpligtiget af lovgivning til at udforme og udføre handleplaner og sagsbehandling målrettet den enkelte ydelse frem for borgerens samlede livssituation. Disse planer kan ikke umiddelbart integreres til én samlet plan, da der dels i deres udformning kan være modstridende interesser og ikke mindst fordi dette vil bryde med princippet mod overoplysning. Ballerup Kommune ønsker at undersøge potentialet ved at udforme én sammenhængende plan for den enkelte borger/familie, hvor deres hele liv er centrum for alle indsatser/tiltag.
Gevinster og rationaler: Sikre sammenhæng og helhed i indsats på tværs af sektorer og lovgivning - at alle arbejder i samme retning Skabe overskuelighed for borgeren og dermed styrke borgerens retssikkerhed Sikre at borgen inddrages i et tæt samarbejde om løsninger for det gode hele liv med borgeren i centrum og større medansvar for egen sag Undgå dobbeltarbejde og overlappende/konkurrerende indsatser økonomisk rationale Udviklingsspørgsmål: Hvornår er vi sikre på, at det er en fælles borger Hvem starter planen og på baggrund af hvad Hvornår startes planen Hvem tager det ledelsesmæssige ansvar, når planen går på tværs i organisationen Hvordan sikrer vi en tværgående økonomi omkring den fælles plan, så pengene følger borgeren og faggrupper samtidig kan arbejde dynamisk på tværs uden at behøve at sikre eget resort 12 Tidlig indsats, der sikrer, at alle børn indskrives i dagtilbud både tosprogede og dansksprogede Høje-Taastrup Kommune oplever, at der er brug for en større fleksibilitet i forhold til sprogstimulering af tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud. Gode erfaringer: Kommunen har gennem flere år haft gode erfaringer med, at en opsøgende medarbejder yder en bred opsøgende, vejledende og opfølgende indsats overfor målgruppen af familier, hvor børnene ikke går i daginstitution. Det opsøgende arbejde har betydet, at alle børn i kommunen indskrives i dagtilbud inden skolestart, hvilket også inkluderer tosprogede. Undtaget er nytilflyttere og nylig indrejste lige inden skolestart. Udfordringer: Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne oprette et 30-timers gratis sprogstimuleringstilbud. Vi ser det som en problem i forhold til integration, at vi ikke har mulighed for at have et enstrenget dagtilbud, som er ens for alle børn uanset sprogbaggrund. Særligt set i lyset af vores gode erfaringer med at få alle børn i daginstitution uden dette tilbud. Vi søger: Høje-Taastrup Kommune søger kommuner til et frikommunenetværk. Vi er fleksible i forhold til det konkrete indhold, så længe der tages udgangspunkt i kommunernes eventuelle gode erfaringer med at holde en høj indskrivningsprocent uden at etablere et gratis 30 timers dagtilbud. 13 Fælles elektronisk borgerplan Mulighed for at skabe en mere sammenhængende og gennemskuelig indsats, både tværsektorielt og på tværs af kommune og region. Dette ved hjælp af en elektronisk platform, hvor de forskellige aktører sammen med borgeren kan skabe én fælles plan. Det er ønsket, at den fælles elektroniske platform skal indeholde de nødvendige oplysninger, for den samlede tværsektorielle indsats, og tilsigte at dobbelt dokumentation og dobbelt indsats dermed undgås. Vi er pt. i gang med at afdække de lovgivningsmæssige barrierer. Der vil dog som minimum være lovgivningsmæssige barrierer i forhold til forskellige dokumentationskrav, herunder barrierer i forhold udveksling af data (persondataloven mv.)
14 Fælles ledelse på tværs af kommune og region Akut Døgntilbud i Silkeborg er et tilbud til borgere med sindslidelse. Pt. er tilbuddet delt op i regionspsykiatri og socialpsykiatri, således at der er to ledelser, to økonomiske strukturer, to medarbejdergrupper osv. Regionspsykiatri og socialpsykiatri har hver seks pladser til rådighed. Det er ønsket at samle tilbuddet i én fælles ledelse med én fælles økonomi. Formål: Ved at samle alle ressourcer, både økonomiske og personalemæssige, vil der kunne hentes en økonomisk gevinst. Med bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og mindre dobbeltarbejde, vil en samlet ledelse skabe gode rammer for at arbejde efter princippet om den bedste indsats med færrest ressourcer. Det vil således være muligt at skabe bedre rammer for borgeren med færre midler. Vi er pt. i gang med at afdække de lovgivningsmæssige barrierer. Der vil dog som minimum være lovgivningsmæssige barrierer i forhold til: Socialtilsynsloven i relation til fælles økonomi og fælles personale. Socialtilsynet vil ikke kunne udskille den del af tilbuddet, som Socialtilsynet har det driftsmæssige tilsyn med, når der er fælles personale og fælles økonomi. Servicelovens regler om bevilling af 107, da behandling efter sundhedsloven ikke er en del af bevillingen i forhold til servicelovens 107. Klageregler i forhold til indsatsen Forskellige regler for magtanvendelse Forskellige dokumentationskrav, herunder barrierer i forhold udveksling af data (persondataloven mv.) 15 Input til emnet vedrørende inspicering af private stikledning som en del af rottebekæmpelsen En af de største udfordringer i rottebekæmpelse er den ringe tilstand i de private stikledninger. Omkring fem procent af defekterne findes i de offentlige kloakledninger, mens resten findes i de private. Den ringe tilstand af de private stikledninger, skyldes, at de sjældent undersøges. På nuværende tidspunkt er der ikke i lovgivningen krav om, at de private stikledninger skal undersøges. Og hvis der ikke er klare indikationer på, at der er noget galt, er der ikke nogen åbenbart motivation hos de private grundejere for at få inspiceret deres stikledninger. Øget undersøgelse af de private stikledninger, ville derfor skabe et bedre grundlag for i højere grad at komme rotteproblematikken til livs. En del af et forsøg i en frikommune kunne være, at lade HOFOR overtage vedligeholdelsen af de private stikledninger mod betaling fra de private grundejere. En anden mulighed ville være at lade HOFOR foretage TV-inspektion af de private stikledninger. Efterfølgende skulle man kunne pålægge de private grundejer at få udbedret de defekter, der blev fundet på de private stikledninger. En tredje mulighed kunne være, at der i forbindelse med ejerskifte for ejendomme, med fordel kunne indføres et obligatorisk tjek af kloakkerne. På nuværende tidspunkt er TMF ikke bekendt med det juridiske og økonomiske omfang af et sådant samarbejde med HOFOR. Der er således behov for en dialog med HOFOR i forhold til, hvilke konsekvenser dette ville have for HOFOR i forhold til at udføre opgaven, og et større indblik i deres erfaring med arbejde rottebekæmpelse, for at finde den bedste løsning for et frikommuneforsøg. Ligeledes ville det kræve en undersøgelse af konsekvenser for de private grundejere, i forhold til hvilket omkostninger de pålægges obligatoriske undersøgelser af det private ledningsnet. 16 Øget mulighed for at anlægge skybrudsprojekter på privat grund og finansiere tiltag på private bygninger i forbindelse med skybrudssikring I forbindelse m. skybrudsplanen og skybrudsikring er lovgivning på forskellige områder uhensigtsmæssig. F.eks. så vil det i en række tilfælde være ønskeligt at anlægge fælles
skybrudsprojekter på privat grund. Som lovgivningen er i dag, er dette meget kompliceret og kræver forhandlinger og aftaler m. ejeren i hvert enkelt tilfælde. Et mere enkelt regelsæt på dette område, som gør det muligt for kommunen at anlægge disse projekter, når det kræves i forhold til den centrale skybrudsløsning ville lette arbejdet med implementeringen af skybrudsplanen. I forbindelse m. etablering af skybrudsveje, som skal bruges til at transportere store vandmængder, så vil der kunne opstå en større risiko for skader i form af oversvømmelse på ejendomme, som ligger ud til disse veje. Som reglerne er i dag, så er det ikke muligt for kommunen af finansiere tiltag på bygningerne (f.eks. sikring af døre, lyskasser m.v.). Derfor skal man lave dyrere investeringer i skybrudsvejene eller mindske deres kapacitet, og ingen af delene er hensigtsmæssige. 17 Forslag vedrørende mulighed for at foretage civilregistreringer som led i frikommuneforsøg - adgang til registrering i den digitale kirkebog Forslag: Det foreslås, at Københavns Borgerservice/Folkeregister får adgang til at skrive i den digitale kirkebog på lige fod med Folkekirken. Forslaget skal ses i sammenhæng med, et politisk ønske i Københavns Borgerrepræsentation om, at borgerne skal have en sammenhængende service i kommunen med respekt for byens mangfoldighed, herunder de borgere, der ikke er medlem af Folkekirken. Derfor blev Københavns Borgerservice bedt om at undersøge muligheden for at få adgang til den digitale kirkebog for at kunne fortage civilregistreringer. Københavns Kommune har på den baggrund haft en løbende dialog med Kirkeministeriet om muligheden herfor, men der er fortsat ikke taget stilling til, hvorvidt der kan gives tilladelse hertil. Baggrund: I dag foregår al civilregistrering i Folkekirken, hvilket betyder, at alle uanset trosretning, skal i kontakt med Folkekirken fysisk eller digitalt for at få registeret nyfødte, dødsfald, navngivet spædbørn, foretage navneændringer samt anmode om begravelse eller ligbrænding. Både navneskifte og navngivning er opgaver, som svarer til og er i naturlig forlængelse af de opgaver, som allerede i dag løses i kommunernes borgerservice. Københavns kommune ser derfor gerne denne opgaven vedr. civilregistrering forankret i kommunen med henblik på, at der ydes en effektiv, målrettet og helhedsorienteret service via én fysisk og digital indgang. Københavns Kommune har en målsætning om at sikre borgerne en effektiv og sammenhængende borgerservice. Når borgerne i dag skal have nyt sundhedskort, nyt pas eller udfylde en ægteskabserklæring foregår det via én indgang, nemlig via Borgerservice. Det vil derfor være en naturlig forlængelse, at kommunen i sådanne sager tillige kan tilbyde borgerne hjælp med eks. navneændring i forbindelse med en vielse eller lignende. Dette skal også sammenholdes med, at 40 % af de københavnske borgere ikke er medlem af Folkekirken. Københavns Borgerservice har derudover stor erfaring med at yde medbetjening til de borgere, som ikke kan betjene sig selv digitalt. Siden ikrafttrædelse af lov om obligatorisk selvbetjening, har der været et øget behov for at kunne hjælpe borgerne med at betjene sig selv digitalt. Med en fysisk indgang sætter vi borgerne i centrum. At hjælpe borgerne med at betjene sig selv digitalt er en kerneopgave i Borgerservice, som kan udbredes til også at omfatte selvbetjening ift. de løsninger, der findes på civilregistrering. I Sønderjylland har Borgerservice allerede adgang til at foretage civilregistreringer direkte i den digitale kirkebog, sådan at både Folkekirken og Kommunen kan tilgå den digitale kirkebog uden problemer og uden ekstra omkostninger. En løsning, hvor borgeren frit kan vælge, hvor de vil søge assistance, når/hvis de har behov for dette er en løsning, er en løsning, som sætter borgeren i centrum. Tal fra Kirkeministeriet viser, at mellem 9-18 procent af københavnerne fortsat har brug for hjælp til at foretage civilregistreringer på anden måde end digitalt. Det er netop disse borgere, som kommunen kan give en sammenhængende service til. 18 Forslag vedrørende mulighed for at foretage civilregistreringer som led i frikommuneforsøg - adgang til registrering i den digitale kirkebog Der er et ønske fra iværksættere og politikere om mere fleksible rammer i kommuneplan og lokalplanerne, der muliggør midlertidige anvendelser af arealer - både til kulturelle formål, boliganvendelse (f.eks. studieboliger) eller andre formål. Frikommuneforsøget kunne således understøtte, at kommunen med tidsbegrænsede tilladelser og dispensationer (f.eks. 1-5 år) til