DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Michelangelos Pietà

Julens gennemtrængende smerte Julen er ikke blot glæde. Julen er også smerte. Man har derfor sagt, at krybben i Betlehem og korset på Golgata er lavet af det samme træ. Det begynder med den store glæde, som juleaften forkyndes for hyrderne på marken, og det ender med sorgen langfredag på Golgata. Det markeres i kirken tydeligt på 2. juledag, hvor teksterne handler om forfølgelse og det, at vi også skal bære vort eget kors. I øvrigt er 2. juledag en martyrdag, idet den er tilegnet kirkens første martyr Sankt Stefan. At glæden og smerten hører sammen, har noget at gøre med, at det er Gud, der kommer til verden. Julebudskabet går ud på, at Gud bogstaveligt talt giver afkald på sin himmel for i stedet at begive sig til jorden for at opsøge mennesker dér, hvor de er, og for at dele de livsvilkår, som gælder i menneskelivet. Da Jesus var blevet født i Betlehem, tog Josef og Maria deres nyfødte dreng med til Jerusalem, for at han dér kunne blive præsenteret som et nyt medlem af sit folk Israel. I templet var der en gammel mand ved navn Simeon, som længe har gået og ventet på denne begivenhed. Simeon vel- signede den lille familie og sagde til Maria: "Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge" (Luk. 2,34f.). Langfredag gennemtrængte sværdet Marias sjæl, da hun stod på Golga- ta og var vidne til sin søns død. Michelangelo skabte i 1498-99 en marmorstatue, som illustrerer Marias smerte, da hun efter nedtagelsen af korset bærer sin døde søn på skødet. Statuen kaldes Pietà (italiensk = barmhjertighed). På latin betyder det samme ord "fromhed". For mig er denne renæssancefigur, som er anbragt i Peterskirken i Rom, et udtryk for den særlige fromhed, som man møder i den katolske kirkes gudstjeneste. Figuren er et udtryk for den liturgiske indlevelse i Marias sorg og smerte, som er en følge af, at hun har født et menneske til verden - et menneske, der levede et liv, der har fået os andre til at kalde ham Guds søn. Et lignende udtryk for fromhed møder vi i luthersk sammenhæng i en af Thomas Kingos passionssalmer, hvor det hedder: "Og når på din dom jeg grunder, / ser jeg alt mit segl derunder" (Salmebogen nr. 187 vers 4). KD 2

Katolicismen den farverige kristendom Forfatteren til denne artikel er am- bassadør Steffen Smidt, tidligere fast repræsentant ved FN og WTO i Genève og i dag ambassadør i særlig mission ved WTO. Når man som jeg er vokset op i en katolsk familie i en protestan- tisk hverdag, får man tidligt blik for forskellene mellem de to udtryk for kristendommen og først senere i livet melder lighe- derne sig. Da jeg var dreng og engang sammen med min lillebror blev passet af min mormor, lykkedes det ham at forskrække hende grundigt med følgende bemærk- ning: Det er vel nok synd for dig, at du ikke ligesom os kommer i Himmelen, når du dør! Nu hørte hun til det protestantiske bor- gerskab, som aktivt praktisere- de sin tro hvis man kan bruge det udtryk om protestanter og som havde haft ganske svært ved, at min mor sammen med min far konverterede til katoli- cismen sidst i 1940- erne. Så hun blev selvsagt ramt hårdt af lille- brors udsagn. Det foranledigede en seriøs debat i familien. Og den debat blev anledningen til, at jeg begyndte at få øjnene op for lighederne mellem de to kristne trosretninger. Men forskelle er der jo. Det gælder ikke mindst opfattelsen af de kirkelige embeder og for- ståelsen af nadveren, som kato- likken kalder kommunionen (fællesskabet). Netop fællesskabet i den måde troen defineres og udtrykkes på, har jeg oplevet som den største forskel. Og den forskel giver sig udslag på mange måder på godt og ondt. Den katolske kirke er en cen- tralistisk institution, med en stærk centralmagt bygget op om pavestolen i Rom, ved navn Curi- en. Det er Paven, kirkens ube- stridte overhoved, som gennem især sine rundskrivelser kundgør, hvordan troen på diverse felter bør komme til udtryk overalt i 3

verden, hvor katolikkerne end befinder sig. Så gigantisk en insti- tution, der tillægges så stor auto- ritet, som tilfældet er, vil uund- gåeligt begå fejl i tidernes løb. Og det var vel præcis én af de væ- sentligste grunde til, at prote- stanter i første halvdel af 1500- tallet brød ud og dannede deres egen kirke. Den katolske kirkes institutionaliserede fællesskab og måden det fællesskab den- gang blev administreret på, var blevet for meget for den kreds af troende, der dannede den prote- stantiske kirke. Og det er vel kimen til sagt meget forenklet at protestanter har tendens til at fremhæve den enkeltes for- hold til Gud, mens katolikker fremelsker fællesskabet. Fællesskabet kommer til ud- tryk på mange måder i den katol- ske kirke. Allerede ved gudstje- nesten, eller messen som kato- likker foretrækker at kalde den, bemærkes umiskendelige for- skelle. Den katolske messe, især højmessen, er præget af fest og farver. Det er glæde, der skal udtrykkes. Én af de nyere traditi- oner, som symboliserer fælles- skabet, er at kirkegængerne hil- ser med hånden på alle omkring- stående efter forvandlingen, hvor brødet forvandles til Kristi legeme og vinen til Kristi blod. Og det er vel ingen tilfældig- hed, at især den katolske kirke har inspireret til megen smuk musik, som blev skrevet til Guds ære - og til vores fælles fornøjel- se. Før teknikken gjorde os i stand til at nyde musik i hjem- met, har kirken været stedet, hvor vi sammen nød den gode musik. Som vi i dag siger, at en god film skal ses i biografen, kunne man vel i fordums tider sige, at god musik skulle nydes i fællesskabet i kirken. Peterskirken i Rom, opført 1506-1626 Og det fælles sprog, latin, har gjort sit til, at katolikker har kun- net deltage aktivt sammen med trosfæller i messen i fremmede lande. Som ung ministersekretær for udenrigsministeren i 1981, overraskede jeg ham en søndag formiddag i forbindelse med et officielt besøg i Rom. Vi var ble- vet inviteret til fra én af terras- serne på Peterskirken at overvæ- re Pavens læsning af højmessen for tusinder af mennesker på 4

pladsen. Da vi nåede til Gloria, sang jeg med på den latinske tekst fra start til slut. Det var en formåen, som forbløffede uden- rigsministeren. Når jeg ankommer til mit sommerhus i en weekend, har jeg for vane at sætte en messe på musikanlægget søndag mor- gen. Puccinis Missa di Gloria er min foretrukne. Og jeg synger helst med på alle teksterne, hvis omgivelserne tillader det. Og det gør jeg primært, fordi det gør mig glad fra morgenstunden. Netop glæden har jeg opfattet som ét af de træk ved troslivets praktiske udfoldelse, hvor katoli- cismen adskiller sig fra prote- stantismen. Det er ikke sorg og skyld, der skal præge udfoldel- sen, men snarere farver og glæ- de. Og det er vel også et fæno- men, der afspejles i kirkerum- menes indretning i de to trosret- ninger. Noget af det første jeg gør, når jeg kommer til en ny by, er at besøge den mest domine- rende kirke. Og det tager ikke mange sekunder at konstatere, om det er en katolsk eller en protestantisk kirke. Protestanti- ske kirker er langtfra alle så piet- etiske som Peterskirken i Ge- nève, hvor Calvins indflydelse har forårsaget, at kirkerummets do- minans af grå sten og råt træ sørger for, at der absolut intet er til at distrahere én, endsige for- nøje én. Men de protestantiske kirker er sjældent så kulørte som de katolske. Når alt det er sagt, bør op- mærksomheden rettes mod lig- hedspunkterne. For der er jo ingen tvivl om, at lighedspunk- terne mellem de to trosretninger er større end forskellene, hvad også sidste generations økume- niske bestræbelser er vidnesbyrd om. Grundstammen er nu en- gang den samme. Katolikker og protestanter beder samme Fader Vor og har enslydende trosbe- kendelse. Eneste forskel er se- mantisk. Katolikken tror på den hellige katolske kirke, mens protestanten tror på den hellige almindelige kirke. Men termen katolsk er et gammelt græsk udtryk for almindelig. Lad mig derfor slutte med en anekdote om samme tema, som jeg indledte med: En mand kom i Himmelen og blev modtaget af Sankt Peter, som tilbød at vise ham rundt. Først kom de til et indelukke, hvorfra man hørte smuk fler- stemmig korsang, og da manden spurgte, hvem det var, svarede Sankt Peter, at det var de orto- dokse kristne. Lidt senere kom de til et hegn, bag hvilket der var 5

flittig aktivitet med hammerslag og anden virksomhed. Manden spurgte hvem det var, og Sankt Peter svarede, at det var prote- stanterne. Til sidst kom de til en høj mur, og bag den var der larm og glade dage. Da manden spurgte, hvem det var, satte Sankt Peter pegefingeren for munden og hviskede: Shhhhh Det er katolikkerne. Og de må ikke vide, at der er andre herop- pe. Steffen Smidt Paven lyser velsignelsen over tusindvis af mennesker pœ Peterspladsen i Rom Julegudstjeneste og julestue i Lugano Fredag den 5. december kl. 19.30 I år skal vi prøve at holde julegudstjeneste i Lugano. Gudstjenesten vil finde sted i den engelske kirke, St. Eduard the Confessor, som ligger på Via Clemente Maraini 6, 6900 Lugano. Efter gudstjenesten holder vi julestue i kirkens forsamlingslokaler i "Casa Benson", som ligger lige ved siden af kirken. Af logistiske grunde er det nødven- digt, at der er nogle, der vil hjælpe til med brygning af kaffe og juleglögg samt kagebagning. Hjælpere kan henvende sig til Susanne Hyttel Kjøl- by, tel.: 091 993 0348 E- mail: skjoelby@gmail.com Kresten Drejergaard 6

Valg Ikke to mennesker er ens. Derfor får du ikke en standardløsning du får en løsning, der er tilpasset dine behov. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG Private Banking Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch 57

Dit familiehotel midt i Geneve Familien Gangsted Værelser Lejligheder Danskejet familiehotel midt i centrum af Genève og 3 minuter fra søen. Alle værelser, store eller små lejligheder med fjernsyn, DVD spiller og gratis wifi hotspot. Klimaanlæg i nogle værelser og lejligheder. Continental morgenmad serveret på værelset og moms er inkluderet i alle priser. Ring bare og spørg efter Christine eller Erik Gangsted. Hôtel Central 2, rue de la Rôtisserie CH-1204 Genève Tél. + 41 (0)22 818 81 00 Fax + 41 (0)22 818 81 01 info@hotelcentral.ch www.hotelcentral.ch 86

Hjertets dannelse Der har stået strid og debat om, hvad skolen i Danmark er og skal. Det mundede ud i en helt ny skolelov, der just nu er trådt i kraft. Det er nok ikke så afgøren- de, at den betyder, at skoleda- gen for børnene bliver betydelig længere, ej heller at børnene skal lære engelsk helt fra 1. klas- se. Det helt afgørende er, at ide- en om skolen - hvad der er me- ningen med den - er en helt an- den, end hvad der indtil nu har været tilfældet. Der er virkelig tale om et brud med de bærende holdninger i dansk skoletradition. En højt anerkendt dansk polito- log og økonom, professor Ove Kaj Pedersen, der både er pro- fessor i København og i New York, har sagt, at i dag er uddan- nelsespolitik blevet til beskæfti- gelsespolitik. Man går i skole for engang at kunne få en stilling, og helst en god og vellønnet. Mere er der ikke at sige om skolen. Det var også meningen i tidli- gere tider, at god skolegang nok gav et godt job, men der var andre grunde til at gå i skole end at blive dygtig til dansk, engelsk og matematik. Det var også for at blive et dannet menneske, et menneske, andre havde lyst til at omgås, og et menneske, der var interesseret i at finde ud af, hvad det overhovedet vil sige at være samfund og menneske. Derfor var fag som historie, sang og geografi også af vigtighed. Man talte om, at skolen var for livet og ikke alene for erhvervslivet. Det, jeg vil kalde hjertets dannel- se, var lige så vigtigt som at blive uddannet på en række faglige områder. Kjeld Holm er oprindeligt uddan- net som idéhistoriker, men har suppleret sin uddannelse, så den også svarer til en teologisk kandi- dateksamen. Med denne dobbelte baggrund har Kjeld Holm været en flittig og markant debattør i den politiske, kulturelle og kirkelige debat. Kjeld Holm har været underviser på Aarhus Universitet og sogne- præst. Siden 1994 har han været biskop over Aarhus Stift. 9

Hjertets dannelse var også mere end det at lære at opføre sig ordentligt. Det handlede i høj grad også om at møde det andet menneske som andet og mere end en samarbejdspartner eller en konkurrent. I min egen skoletid var karak- terer og faglig dygtighed også af betydning, i høj grad! Men lige så vigtigt var det liv, der blev levet i foreningslivet på skolen og si- denhen på universitetet. Det var her, i diskussioner og fællesska- ber, man udviklede evnen til netop at omgås andre, at lytte til andre og glæde sig sammen med dem. Hjertets dannelse er sansen for, at man ikke selv er altings centrum og sansen for menne- skelivet som dyrebart. Vi skulle nødig ende dér, hvor en af de underfundige filosoffer hos Storm P. spørger en anden: Hvordan er han egentlig som menneske? og får svaret: Det ved jeg ikke, jeg har aldrig truffet ham som sådan. Det er af stor vigtighed, at børn og unge bliver så dygtige som muligt. Det er nødvendigt, når man betænker den globale konkurrence. Skal små lande som Schweiz og Danmark kunne klare sig, må det ske ved en veluddan- net arbejdsstyrke, der kan skabe kvalitet og ikke alene kvantitet. Derfor siger jeg også entydig ja til den bedst tænkelige skole, men jeg tror ikke, at faglig kvalitet kan stå alene. Hjertets dannelse må med, det vil sige, vi skal uddanne og danne mennesker og ikke superkloge superegoister. Skuespilleren Anne Marie Hel- ger sagde engang til mig meget direkte og polemisk: Jeg synes, at det engang var på mode at være et ordentligt menneske. Nu er det blevet moderne at være et dumt svin. Kjeld Holm Biskop Kjeld Holm holder torsdag den 13. november 2014 kl. 19.30 præ- stegårdsaften over temaet Er det fedt at v¾ re dum? Det handler især om dannelse, som er et begreb, der igen er ved at komme til ære og værdighed. Så kom og vær med til en debataften om dumhed og dannelse. Det er i præstegården Chemin Taverney 2, 1218 Grand Saconnex den 13. november kl. 19.30. Tilmelding senest tirsdag den 11. november på tlf. 022 798 8018 eller på e- mail: dankirke@bluewin.ch. Menighedsrådet 10

Forslag til nye vedtægter Enhver organisation, der ikke vedvarende arbejder med sin egen struktur, vil på et eller andet tidspunkt gå i stå af sig selv. Det gælder også Den dan- ske Kirke i Schweiz. Derfor har menighedsrådet udarbejdet et forslag til nye vedtægter for kirken. Vi bilder os ikke ind, at vi har fundet de vises sten, men vi er sikre på, at vort forslag vil være et nyttigt oplæg til en dis- kussion. I årene 1947-1997, som var pionertiden, opstod gradvist Den danske Kirke i Genève, som blev betjent af præster, som havde deres hovedbe- skæftigelse i en af de mange kirkelige og humanitære organisationer, der har hovedsæde i Genève. I fritiden kunne disse præster så holde nogle gudstjenester for herboende danskere. I 1997 fik kirken med Poul Erik Fabricius sin første "fuldtidsbeskæftige- de" præst. Gåseøjnene skyldes, at der var tale om pensionister, som havde det meste af "lønnen" med selv. Men de var fuldtidsbeskæftigede på den måde, at de har brugt en normal arbejdstid på at være præster og fritiden på at være pensionister. Denne periode, som nu har varet i snart 18 år, kunne man kalde konsolideringstiden, fordi kirken i denne periode har udviklet sig til at være en veletableret dansk kirke i udlandet. Derfor må det være på tide at give kirkens vedtægter et eftersyn, så de svarer til de faktiske forhold. I praksis er kirken blevet bestyret af menighedsrådet i Genève med hjælp fra kirkekomiteerne i Zürich, Bern og Basel, som lokalt har stået for at fin- de kirker til gudstjenester og lokaler til julestuer. Og det er gået vældig godt med det. Men det er akavet, at hovedansvaret for det ligger hos me- nighedsrådet i Genève, som ikke har noget større lokalkendskab i de andre byer, og derfor heller ikke har noget større incitament til at engagere sig i det, der foregår dér. Og omvendt er kirkekomiteerne utilbøjelige til at tage et politisk ansvar, fordi det "alligevel er dem i Genève, der bestemmer". Denne akavethed er en rest fra pionertiden, og derfor bør den ændres. Det er karakteristisk for situationen, at de lokale kirkekomiteer ikke en- gang er nævnt i de nugældende vedtægter. Derfor foreslås det i udkastet til nye vedtægter, at kirkekomiteerne om- døbes til menighedsråd, hvilket vil sige, at Den danske Kirke i Schweiz be- styres af 4-5 menighedsråd i byerne Zürich, Bern, Basel samt Genève og Lausanne- Montreux, som hver har fra 1-8 medlemmer. Det kan lyde pud- 11

sigt med et menighedsråd på 1 medlem, men det har fungeret godt i Ba- sel, hvor Mette Moser ene kvinde har udgjort kirkekomiteen. Navneskiftet betyder i praksis måske ikke så meget, men det signalerer, at det er for- bundet med at politisk ansvar at opretholde et kirkeligt liv lokalt. Desuden betyder det, at det ikke er "dem i Genève, der bestemmer". En ændret struktur kan vises med følgende organisationsplan: Formandsudvalg Præst Zürich Bern Basel Genève Laus- Mont Som det fremgår, er det ikke meningen at lave Den danske Kirke i Zürich, Bern, Basel og så videre. Det skal stadig være Den danske Kirke i Schweiz, men sådan at det politiske ansvar for den ligger i de byer, hvor kirken er i funktion. Der vil derfor også stadig være nogle fælles anliggender, som tænkes forvaltet af et formandsudvalg, som foruden formændene for de enkelte menighedsråd består af kirkens hovedkasserer samt præsten, der er fødte medlemmer af udvalget. Det er formandsudvalgets opgaver at udpege en repræsentant til Danske Sømands- og Udlandskir- kers (DSUK) repræsentantskab, at varetage ansættelse af præst i samarbejde med DSUK, sikre det økonomiske grundlag for kirken i samarbejde med menighedsrådene, være ansvarlig for kirkens fælles udgifter til drift af præsteembede og konfirmandundervisning. Som det også er tilfældet nu, afholdes der et årligt kirkemøde, hvor me- nighedsrådene, præsten og hovedkassereren aflægger beretninger. Desu- den skal der også være valg til menighedsrådene samt mulighed for at diskutere diverse forslag. Forslaget til ændrede vedtægter ligner den struktur, man kender fra folkekirken med et hovedsogn, hvor præsten bor, og hvis formand er for- mand for sognenes fællesråd. I forslaget er der ikke taget stilling til, hvor præsten skal bo. Hidtil har det været Genève, fordi det var dér, det be- gyndte. Men noget tyder på, at hovedparten af den danske befolkning i 12

Flytning af kirkeskat Schweiz bor i den nordlige del af landet. I perioden fra 1. juli 2013 31. juni Den 2014 danske har Kirke der været i Schweiz 18 konfirmander en selvfinansierende i Zürich mod institution 5 i Genève. under I samme periode Danske har Sømands- der hverken og Udlandskirker været dåb eller (DSUK), bryllup hvilket i Genéve, betyder, mens at kirken der i den selv nordlige gennem del brugerbetaling af landet har og der overskudsgivende været 4 dåb og 3 arrangementer, bryllupper. Gudstjenester- må sørge for ne sin har egen været økonomi, ligeligt bortset fordelt fra mellem at DSUK Genève stiller og en den pensioneret nordlige del præst af landet. til Kirkens næste årsmøde bliver i Bern lørdag den 7. marts 2015 (se ind- rådighed for gudstjenester og kirkelige handlinger. kaldelse med dagsorden på side 15). Dér er det tanken, at forslaget med nye Desuden vedtægter findes bliver der i sat lovgivningen til drøftelse (Lov og nr. afstemning 223 13. på april kirkemødet. 1988) en Det er ikke bestemmelse sikkert, at om, det kan at personer blive vedtaget. med ophold Det afhænger i udlandet, af, som der kan findes et skattepligtige flertal for det. i Danmark, Hvis man kan interesserer blive fritaget sig for for Den kirkeskat danske (medlemsbidrag Kirke i Schweiz, til er folkekirken) der god grund mod til at at forpligte møde op. sig Måske til at indbetale er der ikke et stemning tilsvarende for beløb at få til nye den vedtægter. I så fald forsætter vi som hidtil med udsigt til, at kirken på et kirke, de bruger i udlandet. eller andet tidspunkt går i stå af mangel på folk, som vil gøre et stykke arbejde Ordningen for den kan lokalt. etableres Eller ved måske at man reduceres udfylder den til blanket det, som "Begæring den var om til at begynde fritagelse med, for betaling altså Den af danske kirkeskat", Kirke som i Genève. kan downloades fra http://www.dsuk.dk/fileadmin/dsukfiles/kirkeskatblanket.pdf. Det vil vise sig! Forslaget til nye vedtægter kan læses på kirkens hjemmeside Udlandspræsten skal påtegne blanketten og påse, at et beløb, der svarer www.dankirke- ch.com. Dokumentationer, som er indgået i forarbejdet til den kirkeskat, man fritages for i Danmark, indbetales til den lokale kirke med vedtægtsforslaget, kan rekvireres hos præsten. Det drejer sig om et visionspapir i udlandet. udarbejdet i foråret 2013, samt kommenterede organisati- onsplaner Kort sagt betyder over den det, nuværende at man bevarer struktur sine og en folkekirkelige eventuelt kommende rettigheder under struktur. ophold i udlandet. Til gengæld medfører det, at man ikke skal afkræves brugerbetaling for konfirmationsforberedelse og kirkelige handlinger som Menighedsrådet dåb og kirkelig velsignelse af ægteskab (bryllup). Kresten Drejergaard T R A N S P O RAnnonce T - af større for Kristian og mindre Christensen ladninger/forsendelser mellem Danmark og Schweiz, lokalt samt til og fra europæiske destinationer tilbydes af Kristian Christensen Tlf.: 022 960 06 06 / mobil: 079 304 84 12 e-mail: kwc@bluewin.ch 20 13

Gudstjenester og arrangementer november 2014 til marts 2015 November Onsdag d. 5. kl. 10.00 Lørdag d. 8. kl. 11.00 Torsdag d. 13. kl. 19.30 Lørdag d. 15. kl. 11.00 Søndag d. 16. kl. 11.30 Søndag d. 23. kl. 11.00 Lørdag d. 29. kl. 11.00 Søndag d. 30. kl. 14.00 Morgenkaffe i præstegården Konfirmander i Zürich Præstegårdsaften med biskop Kjeld Holm Konfirmander i Genève Gudstjeneste i Chapelle des Macchabées Adventsgudstjeneste og julestue i Coppet Konfirmander i Zürich Julegudstjeneste i Basel (Kornfeldkirche, Riehen) December Fredag d. 5. kl. 19.30 Julegudstjeneste i Lugano (St. Edward's Church) Søndag d. 7. kl. 14.00 Julegudstjeneste og julestue i Bern (Bolligen) Søndag d. 7. kl. 15.00 Julestue i Lausanne Onsdag d. 10. kl. 10.00 Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 13. kl. 15.00 Julegudstjeneste og julestue i Zürich (Wallisellen) Søndag d. 14. kl. 14.00 Onsdag d. 24. kl. 14.30 Konfirmander i Genève Julegudstjeneste i Genève i Auditoire Calvin (over for Chapelle des Macchabées ved St. Pierre) Januar Onsdag d. 14. kl. 10.00 Lørdag d. 17. kl. 11.00 Søndag d. 18. Kl. 11.00 Lørdag d. 24. kl. 11.00 Søndag d. 25. kl. 16.00 Februar Onsdag d. 11. kl. 10.00 Lørdag d. 14. kl. 11.00 Søndag d. 15. kl. 11.00 Lørdag d. 21. kl. 11.00 Søndag d. 22. kl. 16.00 Marts Lørdag d. 7. kl. 11.00 Onsdag d. 11. kl. 10.00 Lørdag d. 14. kl. 11.00 Søndag d. 15. kl. 11.00 Lørdag d. 21. kl. 11.00 Fredag d. 27. kl. 19.30 Morgenkaffe i præstegården Konfirmander i Genève Gudstjeneste i Genève Konfirmander i Zürich Gudstjeneste i Zürich Morgenkaffe i præstegården Konfirmander i Genève Gudstjeneste i Genève Konfirmander i Zürich Gudstjeneste i Basel Årsmøde og kirkedag i St. Ursula Kirke, Bern Morgenkaffe i præstegården Konfirmander i Genève Gudstjeneste i Genève Konfirmander i Zürich Gudstjeneste i Bern 14

Årsmøde og kirkedag i Bern Lørdag den 7. marts 2015 kl. 11.00 Der indkaldes til årsmøde og kirkedag i Den danske Kirke i Schweiz. Mødet finder sted i den engelske kirke St. Ursula, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern. På årsmødet tager vi stilling til kirkens praktiske anliggender, sådan som det fremgår af nedenstående dagsorden. På kirkedagen skal vi med afsæt i et aktuelt indlæg diskutere, hvad der er meningen med at have en kirke. Hvad er kirken til for? Da kirken ikke er til rådighed før kl. 12.00 bliver der undtagelsesvis ikke nogen gudstjeneste. I stedet skal vi undervejs synge nogle påskesalmer, som vil blive kommenteret og forklaret af vores præst. Foreløbig dagsorden for årsmødet: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Præstens beretning. 4. Kassererens beretning med fremlæggelse af revideret regnskab samt budgetforslag. 5. Indkomne forslag. a. Menighedsrådet fremsætter forslag til nye vedtægter for kirken. 6. Valg til menighedsrådet. Der skal vælges fire nye med- lemmer. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. Forslag skal være undertegnede i hænde senest syv dage før mødet. Kan- didater, der ønsker at opstille til menighedsrådet, bedes kontakte under- tegnede på tlf. 022 776 0953 eller på e- mail: per.johs@hotmail.com lige- ledes senest syv dage før mødet. Efter årsmødet er der kirkedag, hvor vores præst vil causere over tema- et: "Opbyggeligheden i Dirch Passer og Kjeld Petersens dialoger". Per Johs, Formand 15

Præst og medlemmer af menighedsråd og kirkekomitéer PRÆST Kresten Drejergaard 2, chemin Taverney, 1218 Grand Saconnex Tlf.: 022 798 8018 / Mobil: 076 669 5166 E- mail: dankirke@bluewin.ch GENEVE Formand: Per Johs, tlf. 022 776 0953 Næstformand: Kirsten Bendixen, tlf. 022 731 7746 Kasserer: Karsten Hartmann, tlf. 078 710 4219 Sekretær: Sussi Loades, tlf. 022 311 2221 Postmester: Kirsten Bendixen, tlf. 022 731 7746 Julestuegruppe: Lone Kortbæk, tlf. 022 367 0228 (koordinator), Sussi Loades, Inger Merete og Kresten Drejer- gaard. Lotterigruppe: Lars Olsen, tlf. 022 700 6421 (formand), Kirsten Bendixen, Michala Nyborg, Inger Merete og Kresten Drejergaard. Mediegruppe: Lars Olsen, Lone Kortbæk, Michala Nyborg (facebook), Kresten Drejergaard Webmaster: Lars Olsen, tlf.: 022 700 6421 Kirkekomiteer: BASEL Mette Moser, tlf.: 061 641 6452 BERN Karen Marie Schürch, tlf.: 031 951 2671 Kirsten Hübener- Sternberg, tlf.: 031 302 5555 Rikke Berger, tlf.: 031 921 2311 Anni Danvold, tlf. 026 912 0757 ZÜRICH Kirsten Chvojka, tlf.: 044 422 3060 Bitten Pischdovdjian- Lotinga, tlf.: 044 390 3711 Rita Stalder, tlf.: 044 830 5857 Anne- Marie Spiller, tlf. 052 343 8388 Lausanne Montreux Annelise Lerche tlf. 021 943 2969 Kontante informationer Betaling for kirkelige handlinger i Schweiz Barnedåb i forbindelse med gudstjeneste CHF 200 Barnedåb uden for gudstjeneste CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmationsundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse af borgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet Kontaktperson til annoncering 1/1 side i tre numre CHF 1200 Kirsten Chvojka 1/2 side i tre numre CHF 600 tlf. 044 422 3060 / 076 315 3788 Indstik (helside) pr. gang CHF 800 kirsten.chvojka@ggaweb.ch E- bank oplysninger IBAN no.: CH71 0900 0000 1201 0950 6 Navn: Eglise Danoise en Suisse BIC: POFICHBEXXX Bank: Post Finance SA, 1200 Genève Kontonummer: 12-10950- 6 16

Her holder vi vore faste gudstjenester Basel: Niklauskapelle er en del af Münster, Münsterplatz, 4051 Basel, der ligger centralt i byens midte. Kommer man med sporvogn, kører man til Barfüsserplatz og går op ad Münsterberg. Kommer man med bil, parkerer man bedst i Parkhaus Storchen. Gå derfra til højre mod Marktplatz og videre ad Freie Strasse og ad en af de små veje til venstre op på Münsterhügel. Der kan ikke parkeres ved kirken. Genève: Chapelle Saint- Léger, 20 rue Saint- Léger, 1204 Genève. Kommer man med bus nr. 3 eller 5, kører man til stop Palais Eynard. Herfra er der 5-10 minutters gang ned ad den brolagte sti inde i parken. Derfra ud gennem den store gitterport, til venstre ad rue Saint- Léger og hen under broen. Se efter dannebrogsflaget, der hænger ved døren. Bern: St. Ursula, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern, er den engelske kirke. Følg motorvejen retning Thun/ Interlaken. Tag afkørsel Bern- Ostring og kør derfra lige ud ad Thunstrasse (hvor sporvognene kører), og ved rundkørslen, hvor sporvognene drejer til højre ned mod centrum, kører man lige ud forbi div. ambassader ca. 200 m til Jubiläumsplatz på venstre hånd. Med spor- vogn fra stationen: linierne 6, 7 og 8 ad Thunstrasse til stop Luisenstrasse for enden af hvilken, man kan se kirken. Zürich: Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich, kommer man med offentlige transportmidler til enten med sporvogn 7 (Stettbach) fra Bahnhofstrasse til Ottikerstrasse og så gå ned til kirken eller med sporvogn 11 (Messe Oerlikon) eller 14 (Seebach) fra Bahnhofquai til Beckenhof og op gennem parken til kirken. 17

At være en fremmed Når vi er i Schweiz taler vi om, at vi skal hjem til Danmark. Når vi så har været i Odense et stykke tid, begynder vi at tale om, at det bliver rart at komme hjem til Genève. "Hjemme" det er åbenbart dér, hvor man ikke er. Hjemme i Danmark har jeg et par gange haft et ærinde på min gamle arbejdsplads, hvor jeg blev hjerteligt modtaget. Alligevel var det indlysende, at jeg var blevet en fremmed. Personalet har en hverdag, som jeg ikke mere hø- rer til i. De beskæftiger sig med ting, som jeg ikke mere har no- gen aktuel indsigt i. Tiden er gået. Sådan set betragter jeg Oden- se som "min" by og plejer at føle mig godt hjemme i den. Men i den nu forgangne sommer var det anderledes. Thomas B. Thri- ges gade er blevet lukket, og de gamle rutiner med at komme rundt i byen virker ikke mere. De gader, som før var ensrettede i én retning, er nu blevet ensret- tede i modsat retning. Der er tilmed kommet en ny bro over Odense Kanal, hvilket også har ændret trafikken. Jeg siger ikke, at Odense skal være, som den altid har været. Men byen har forandret sig, og jeg er blevet en fremmed. Tilbage i Genève er det også galt. Jeg har hele tiden vidst, at jeg er en fremmed i byen. Spro- get er anderledes, og byen har en anden puls end Odense. Jeg bliver nødt til at fornemme den igen og sætter mig derfor ind på en café og bestiller en fadøl og opdager derved, at jeg først er nødt til at finde gloserne frem, før jeg kan sige noget. Jeg kan heller ikke følge med i den livlige samtale ved baren. Den virker meget indforstået og har nogle pointer, som jeg slet ikke når at opfatte. Hvis "hjemme" er der, hvor man ikke er, kan man så om- vendt sige, at man er en frem- med dér, hvor man er? Det er i virkeligheden et eksistensfiloso- fisk spørgsmål. Måske er frem- medheden et grundvilkår i vores tilværelse, hvor hjemligheden til gengæld er en undtagelse. Men deri er der for mig også en poin- te, for meningen med min virk- somhed som præst i udlandet er at skabe den slags undtagelser. Faktisk er det nok det samme hjemme i Danmark. Her er det blot tydeligere! KD 18

Formanden har ordet: Det blev en god søndag Der bor rigtigt mange danskere i Schweiz. Mange flere, end jeg forestillede mig, da jeg kom. Jeg flyttede hertil sammen med min kone, Charlotte, og vores to børn, Elisabeth og Willi- am, efter fire år i London. Vores omgangskreds bestod for det meste af venner, vi havde mødt gennem min kones firma. Mange forskellige nationaliteter var repræsenteret, men der var kun én enkelt dansk familie iblandt. Det var ikke noget problem at skabe en hverdag og blive inte- greret i Schweiz uden at kende andre danskere i området. Men så skulle William konfir- meres og kontakten med kirken førte til, at vores familie fik en helt ny tilknytning ikke bare til kirken, men også til hele den danske "koloni". Vi mødte plud- selig ligesindede danskere, der havde bosat sig for kortere eller længere tid i Schweiz. Vi fik nye venner, som vi kunne dele vore særlige danske, traditioner og kulturelle interesser med. Jeg blev desuden en del af menig- hedsrådet, først som en af "rød- derne" og nu som formand. Det er ikke mange danskere i Schweiz, der benytter sig af kir- ken og de aktiviteter, den tilby- der. Vi møder nye ansigter, når der indskrives konfirmander, eller når små nye danskere skal døbes. Men sammenholdet, hvor kirken er bindeleddet, er ikke stærkt nok til, at man fortsætter med at komme til gudstjenester og andre aktiviteter. Det stiller selvfølgelig det spørgsmål: Hvad skal vi egentlig med kirken? Jeg er bevidst om, at kirken i Danmark har samme problemer med folks tilhørsforhold og kir- kegang. Men nu, da vi ikke bor i Danmark, tror jeg på, at den danske kirke kan spille en rolle som bindeled. Ved at mødes i kirken og til sammenkomster med andre danskere har man mulighed for dansk samvær og hygge. Man kan videreføre de danske traditioner til sine børn og hjælpe hinanden med prakti- ske oplysninger, som letter hver- dagen i et fremmed land, speci- elt hvis man er nyankommet. Det er ofte, jeg møder danske- re, som spørger om, hvad der sker ud over gudstjenester. 19

"Præstegårdsaftener?! Nå og ja, er det interessant?". "Ja", siger jeg, "det er interes- sant, især hvis aftenens fore- dragsholder bidrager med noget, jeg ikke vidste i forvejen." Selv- følgelig er vi forskellige og har forskellige interessefelter, men glæden ved at være sammen og høre et godt foredrag må bære lønnen i sig selv. Ved de senere præstegårdsaf- tener har der været fuldt hus, og kommer der flere gæster, rykker vi bare sammen. Udover præste- gårdsaftener arrangerer den danske kirke forskellige mere sæsonbetonede sammenkom- ster som julebasar og Skt. Hans- aften. Alle kirkens aktiviteter er omtalt i kirkebladet. Det store spørgsmål er, hvor- dan de nyankomne får kontakt til kirken og alle os, der står bagved og gerne vil hjælpe. Og hvordan knytter vi stærkere bånd mellem kirkens medlemmer, så der kun- ne blive større interesse for at fortsætte med at komme til gudstjenester og andre arrange- menter, selv efter at børnene er døbt og konfirmeret? Jeg vil ger- ne arbejde for at udbrede kend- skabet til kirkens mange aktivite- ter til en meget større gruppe danskere i Schweiz. For at slutte hvor jeg startede, vil jeg understrege, at jeg er glad for mit tilhørsforhold til Den danske Kirke i Schweiz. Jeg nyder at komme til gudstjeneste, og jeg nyder sammenkomsterne med kendte ansigter. Så det blev en rigtig god søndag, da vi mødte op til gudstjeneste for at aftale kon- firmationsforberedelse for vores søn. Per Johs, formand.. og der var nogle, der rejste I Zürich har Kirsten Larsen i denne sommer forladt kirkekomiteen sammen med sin mand Jan. Bitten Lotinga skriver i den anledning fra Zürich: "En stor tak til Kirsten og Jan for deres store indsats for Den danske Kirke i Schweiz de har begge igennem 12 år været uundværlige, og vi er meget kede af, at de er draget nordpå!" På menighedsrådet vegne kan jeg tilføje, at det er vi også kede af. Og det bliver ikke bedre af, at der er to andre, der har forladt menighedsrådet. Det er Christina Wedel- Neergaard, som har fået arbejde i Danmark, samt vores kasse- rer Christina Buxtorf- Hey, som også har fået arbejde, ganske vist i Schweiz men i et sådant omfang, at det er uforeneligt med arbejdet i menighedsrådet, hvis familielivet skal nå sammen. Vi ønsker til lykke med alt det nye og siger tak for indsatsen, selv om vi er rigtig kede af det! Per Johs 20

Jeg tilbyder et personligt møde, som etablerer et vigtigt fundament for en personlig og uafhængig planlægning. Jeg ønsker at kende mine kunders samlede situation og målsætninger. Til gengæld behøver du ikke længere at bekymre dig om detaljerne og sparer derfor tid. NYT: Bogføring Har du haft nogle af følgende spørgsmål: for virksomheder Hvordan sparer jeg bedst op til min pension i Schweiz? Hvordan kan jeg nedsætte min skat? Hvem kan lave min selvangivelse? Hvordan kan jeg spare på mine altid stigende sygeforsikringer? Hvilke muligheder har jeg for at finansiere et ejendomskøb? Hvordan optimerer jeg mit huslån i forhold til Danmark? Kan jeg spare yderligere på mine forsikringer, er der mangler eller overlapninger? Er det muligt at have en investeringsrådgiver, som er på min side? Hvis dette er spørgsmål, som du stiller dig selv, vil jeg foreslå, at vi mødes over en kop kaffe, så vi sammen kan se på, hvad jeg konkret kan gøre for dig og din familie. Din personlige rådgiver: Kim Kühnel Henriksen 078 656 34 23 kim@kuhnelinvest.ch www.kuhnelinvest.ch 24 21

Det sker en gang imellem, at der i kirken er dåb af et voksent menneske. Derimod er det sjældent med en voksenkonfirmation. Men det havde vi denne søndag, hvor Cecilie Karina Rostén Moser blev konfirmeret efter et grundigt selvstudium, som blev afsluttet med en meget lang samtale med mig. Efter konfirmati- onsgudstjenesten holdt vi et hygge- ligt fælles kaffe- bord i haven ved Restaurant Zum Isaak på Münster- platz. KD 22

Julemandens historie I mit arbejdsværelse hænger der en græsk ikon, som jeg betragter med en vis respekt. Den forestil- ler Nicolaos, som i 300- tallet var biskop i Myra, det nuværende Demre i Lilleasien. Han optrådte med myndighed på det afgøren- de kirkemøde i Nicæa i år 325, hvor han med stor teologisk ind- sigt var med til at forhindre, at kristendommen gled ud i smålig- hed og moralisme. Nicolaos døde i år 343 e.kr. på den 6. december, som siden fej- res som hans helgendag. Der fortælles mange legender om Nicolaos blandt andet den, at han ved en bestemt lejlighed sørgede for medgift til tre piger, som ellers ville være blevet solgt til prostitution. Det fortælles også, at han engang frelste nogle søfolk fra den visse undergang på havet, ligesom han tog sig af nogle nødstedte skolebørn. Efter sin død blev Nicolaus en populær helgen, og hans grav blev et me- get besøgt valfartssted. I år 1087 blev Nicolaus' knogler af nogle handelsfolk stjålet fra hans sarkofag i Myra og ført til Bari i Italien, hvor der blev byg- get en stor katedral over hans jordiske rester. I Europa voksede Nicolaos' ry som helgen. Han blev de søfarendes beskytter og børnenes beskytter, og hans navn blev i forskellige former som Nikolaj, Niels og Klaus til almindeligt brugte dåbsnavne. Også adskillige kirker har fået navn efter ham. I Holland vandt han som de søfarendes beskytter en særlig anseelse og blev kaldt Sinter- klaas. De hollandske søfolk tog ham med til det amerikanske New Amsterdam (Manhattan), hvor han skiftede navn til Santa Claus og blev iklædt en rød dragt med hvid pelskant. Dette billede af julemanden blev udbredt via Coca Cola's reklamer. Og med det udseende vendte Santa Claus så i 1931 tilbage til Europa, hvor han omgående blev ansat som julemand i Magasin. Af den historie kan man lære, at man godt kan blive til noget, selv om man har været biskop. KD 23

Julelotteri 2014 Igen i år er der mange gode gevinster i lotteriet takket være gavmilde spon- sorer. Tusinde tak til dem for al deres velvilje og hjælp! I kirkebladet medfølger 10 lodsedler, og der er mulighed for at købe endnu flere bl.a. på julestuerne eller ved at kontakte menighedsrådet. Salget af lod- sedler er et helt uundværligt bidrag til kirkens økonomi. Grib chancen og køb rigtig mange lodsedler! Lodsedlen bruges på denne måde: Udfyld talonen på hver lodseddel med tydelig navn, adresse og telefonnummer evt. e- mailadresse. Indsend talonen til kirkens adresse: Den Danske Kirke i Schweiz, 2, chemin Taverney, 1218 Grand- Saconnex. Betal med vedlagte girokort eller pr. e- banking (se side 16!). Betalingen mærkes lotteri. Hver lodseddel koster 5 CHF. Køb lodsedler og læg dem ved de julekort, du sender. Fyld en kuvert med lodsedler og brug den som mandelgave. Derved glæder du andre, og du støt- ter Den danske Kirke. Årets lotteriseddel er sponseret af Jyske Bank. Vi er meget taknemmelige for denne støtte til kirken. På bagsiden af lodsedlen er der en liste over donerede præmier. Lotterigruppen En hjælpende hånd Der er mange praktiske ting, der skal ordnes i forbindelse med de årlige julestuer, og der er altid brug for "en hjæl- pende hånd". Så hvis du har en sådan hånd, vil det være meget nyttigt, hvis du henvender dig til en af de kontakt- personer, som har underskrevet julestueannoncerne på side 25-28 her i bladet. Lone Kortbæk, julestuekoordinator 24

VELKOMMEN TIL JULESTUE I GENEVE Søndag den 23. november 2014 Kl. 11.00 Adventsgudstjeneste og Luciaoptog i Temple de Coppet, Route de Suisse, 1296 Coppet. Kl. 12.00 Julestue i Salle Communale, Place des Ormes, 1296 Coppet. I julestuen er der mulighed for at få klaret indkøb af alskens danske jule- kolonialvarer i købmandsboden. Madboderne tilbyder hotdogs, frikadeller, juleplatter m. marinerede sild, ribbensteg og tartelet, klar suppe m. kød- & melboller, æbleskiver, ris á l amande, kager og hertil kan man drikke gløgg, juleøl eller måske Faxe kondi. Naturligvis er der også mulighed for at se og må- ske bliver fristet til at købe dansk brugskunst i Gaveboden samt kranse, dekorationer og lys udenfor i Granboden. For børnene er der et aktivitetshjørne. Traditio- nen tro danser vi om juletræet og julemanden kommer med godteposer. (Billetterne til poserne købes ved indgangen til CHF 5,- ) Lone Kortbæk julestuekoordinator (kortbaek@bluewin.ch) F lg livet i Den danske Kirke i Schweiz pœ Hjemmesiden: www.dankirke- ch.com eller på Facebook "Den danske Kirke i Schweiz". Kirkebladet udsendes af menighedsrådet for Den danske Kirke i Schweiz med præsten som ansvarshavende redaktør. Bladet trykkes hos NBmedia, Genève. 25

Julefest i Basel 2014 Søndag den 30. november kl. 14.00 Vi begynder med julegudstjeneste i Kornfeldkirche i Riehen kl. 14.00. I forbindelse med gudstjenesten er der Luciaoptog. Tilmelding til Lucia- optoget sker med oplysning om navn, alder og højde til Elisabeth, tel.: 079 783 9964, e- mail: e- nelson@danskeclubbasel.ch. Efter gudstjenesten begynder julefesten i kirkens fællessal kl. 15.00. Vi hygger os med æbleskiver, gløgg, kaffe og saftevand og med masser af lækkert hjemmebag. Der vil være børnestue for alle børn med juleeventyr og meget mere. Vi skal synge og danse om juletræet med julemanden, der kommer i højt humør. Eftermiddagen slutter med en kold øl eller vand, og vi får en bid brød med leverpostej fra Danmark. Juleboden, som er organiseret af Den danske Kirke i Schweiz, er åben med salg af diverse danske julevarer. Der kan også købes lodsedler til Den dan- ske Kirkes julelotteri, som igen i år har mange fine præmier. De, som vil hjælpe til med hjemmebagte kager til kagebordet, skal have en STOR tak og et gavekort, som kan bruges på den næste generalforsam- ling i 2015. Mette Rostén Moser (moser- rosten@bluewin.ch) Tid og Sted: Kontaktperson: Tilmeldingsfrist: Pris: KL.14.00 Kornfeldkirche, Vierjuchartenweg 21, 4125 Riehen Mette Rostén Moser, tel.: 061 641 64 52, email: m.r- moser@danskeclubbasel.ch Tilmelding med børnenes navn og alder senest torsdag, den 20. november 2014, kl. 12:00 Medlemmer CHF 20, gæster CHF 30, børn op til 15 år og au- pair er gratis 26

Jul i Lausanne Søndag den 7. december kl. 15.00 Dansk Klub Romandie ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår! Igen i år er det muligt at fejre julens komme i et hyggeligt samvær, Hvor vi også kan indkøbe danske julevarer. Det finder som sædvanligt sted på "Les Quatre- Vents", Rue du Stand 5, 1009 Pully. Med venlig hilsen fra bestyrelsen Bente Chassot (info@danskklub.ch) Julegudstjeneste og julestue i Bern Søndag den 7. december kl. 14.00 Den danske Kirke i Schweiz og den Danske Klub Bern er i år gået sammen om at invitere til julegudstjeneste og julefest. Det hele vil finde sted søn- dag d. 7. december i Bolligen. Der vil blive afholdt julegudstjeneste kl. 14.00 i kir- ken på Kirchstrasse (3065 Bolligen), og fra kl. 15.00 er der julebasar og julefest i lokalerne i Kirchge- meindehaus (Kirchstrasse 12). Der vil være mulig- hed for at købe danske ting i julebasaren, samt varme æbleskiver og gløgg i boden, og julemanden vil komme forbi (julemandens godteposer til børn koster 5 CHF, som betales ved festen). Vi håber at se rigtig mange af jer! Rikke Berger (rikke.dk@bluewin.ch) 27

Julegudstjeneste og julestue i Zürich Lørdag den 13. december 2014 kl. 15.00 Julegudstjenesten afholdes igen i Wallisellen i den Evangelisch- Reformierte Kirche, Säntisstrasse 1, 8304 Wallisellen. Julebasaren afholdes lige i nærheden i Kirchgemeindehaus, Zentralstrasse 10, 8304 Wallisellen. Der kan købes hot- dogs, æbleskiver, gløgg, øl og andre drikkevarer. Der er også mulighed for at købe de traditionelle varer, som hører julen til. Og så skal vi ikke glemme Den danske Kirkes Lodsedler og jule- mærker. Da julegudstjenesten i år falder på Luciadagen, d. 13. de- cember, håber vi igen på et flot Luciaoptog. Piger og drenge meld jer så hurtig som mulig til Rita Stalder tel. 044 830 58 57 mobil 076 567 58 57 eller e- mail: rita@stalder.net Børnene mødes ved kirken kl.14.00 hvor Luciasangen øves inden guds- tjenesten. Af hensyn til Luciatøjet, bedes barnets højde fra hals til fod op- lyses ved tilmeldingen. Vi håber, at I møder talrigt op og er med til at gøre dagen festlig. Rita Stalder (rita@stalder.net) Kirkekomiteen i Zürich Kirken ligger tæt på Wallisellen Banegård og med parkeringspladser ved Ge- meindehaus. Fra Wallisellen Banegårdgår man ad Kirchstrasse over Rosenberg- strasse til Säntisstrasse. Der er ca. 5 min. gang. Fra parkeringspladsen ved Gemeindehaus går man til Obere Kirchstrasse, der- efter mod Rosenbegstrasse, til venstre ad Rosenbergstrasse og atter til venstre ad Säntisstrasse. Det tager kun et par minutter at gå til kirken. 28