BACHELORPROJEKT / MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 3 (BA Project / Theory of Music Therapy and Research 3) SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 27 Modulet er knyttet til bachelorprojektet, hvor den studerende skal demonstrere evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde kliniske, teoretiske og videnskabsteoretiske problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne relateret til den studerendes praktik på 6. semester. I tilknytning til modulet afholdes kursus i centrale teorier og metoder i musikterapi med målgrupper inden for det psykiatriske behandlingsområde. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå grundlæggende viden om: centrale teorier og metoder inden for musikterapi med målgrupper inden for det psykiatriske behandlingsområde musikterapi i et dynamisk og relationsorienteret perspektiv anvendt i psykitarien assessmentmetoder anvendt i musikterapi inden for psykiatriske målgrupper casebaserede forskningsstrategier og deres hensigtsmæssighed i både et kvalitativt og kvantitativt perspektiv videnskabsteoretiske problemstillinger knyttet til casebaserede undersøgelser og forskningsprojekter fra den indledende fase til den praktiske gennemførelse og såvel skriftlig som mundtlig rapportering Færdigheder i at identificere og formulere et problem i forhold til musikterapeutisk praksis med målgrupper med psykiatriske problemstillinger, og/eller i forhold til musikterapeutisk praksis inden for målgruppen fra 6. semesters praktik, begrunde metodevalg samt søge og anvende relevant litteratur og indsamle og analysere relevante data i forhold til den i projektet valgte problemstilling at redegøre for grundlæggende aspekter af musikterapiteori i forhold til målgrupper inden for det psykiatriske område, og/eller i forhold til målgruppen fra 6. semesters praktik at reflektere over anvendelse af assessmentmetoder i musikterapi inden for den psykiatriske målgruppe og/eller andre målgrupper at anvende grundlæggende casebaserede analysestrategier, karakterisere og diskutere dem videnskabsteoretisk samt begrunde deres hensigtsmæssighed Kompetencer til at kunne identificere relevante strategier i forhold til musikterapeutisk arbejde med målgrupper med psykiatriske problemstillinger at planlægge assessmentstrategier i forhold til musikterapeutisk arbejde med målgrupper med psykiatriske problemstillinger at forholde sig videnskabsteoretisk til formulering, undersøgelse, dokumentation og bearbejdning af kliniske problemstillinger i forhold til egne og andres cases at forholde sig til centrale videnskabsteoretiske retninger, anvende videnskabsteoretiske begreber og diskutere videnskabsteoretiske problemstillinger STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF PRØVEN Prøve 19 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Bachelorprojekt / Musikterapiteori og -forskning 3 (BA Project / Theory of Music Therapy and Research 3) Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 15 sider og højst 25 sider pr. studerende, dog højst 30 sider ved individuelle projekter. Resume: Der udarbejdes et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst en og må højst to sider. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 15 ECTS Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 1
UNDERVISER(E): Niels Hannibal, Inge Nygaard Pedersen, Ulla Holck, Hanne Mette O. Ridder m.fl. VEJLEDENDE OMFANG Ca. 10 kursusgange MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING I forhold til de opstillede mål i Studieordningen indeholder modulet overordnet set fire emneområder, der delvist overlapper hinanden i de enkelte kursusgange. 1. Centrale teorier og metoder inden for musikterapi med målgrupper inden for det psykiatriske behandlingsområde, herunder: Introduktion til psykiatrien generelt: Diagnosesystem ICD-10, behandlingsformer og måder (miljøterapi, medicin mm), andre faggrupper mm. Præsentation af det relationsorienterede behandlingssyn (Thorgaard/Hauge) Den Analytisk Orienterede Musikterapiteoris historie (Priestley), samt teoretiske begreber om processer i MT så som overføring, modoverføring, forsvar og alliance (Bruscia), samt spilleregler Teori om non-specifikke faktorer (Hougaard) 2. Musikterapi i et dynamisk og relationsorienteret perspektiv anvendt i psykiatrien, herunder gennemgang af teori og praksis i forhold til: Musikterapi ved behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser. Bl.a. udvikling af mentaliseringsevne, (Batemann), betydning af tilknytningsformer i behandlingen (Bowlby) Musikterapi ved behandling af patienter med skizofreni/psykoser Musikterapi ved behandling af patienter i børne- og ungdomspsykiatri, og familier Musikterapi ved behandling af patienter i gerontopsykiatrien, arousalregulering og selvberoligelsessystemet (Hart), sang i terapi. Psykiatriske lidelser +65, neurodegenerative demenslidelser, kognitiv svækkelse og psykosociale behov (Kitwood) Gruppeterapiteori: Kurativefaktorer (Yalom), gruppemusikterapi, lyttegrupper mm 3. Assessmentmetoder anvendt i musikterapi inden for psykiatriske målgrupper Præsentation af assessment begrebet som det anvendes i psykiatrien (Elsas) Selvrapportering (SCL-90-R), præsentation af CCRT metoden (Luborsky) Gennemgang af udvalgte assessmentmetoder anvendt i musikterapi: Egnethed til terapi (Hannibal, MIP), MIR/Dynamic form (Pavlicevic), spilleregler anvendt som assessmentredskab med børn og unge i psykiatrien (Holck) 4. Casebaserede forskningsstrategier og deres hensigtsmæssighed i både et kvalitativt og kvantitativt perspektiv, herunder gennemgang af teori og design i forhold til: Kvantitative casestudier og Single case design (Robson, Smeijsters) Kvalitative Casestudier (Ramian, Edelson, Moran og Fonagy) 5. Videnskabsteoretiske problemstillinger knyttet til casebaserede undersøgelser og forskningsprojekter fra den indledende fase til den praktiske gennemførelse og såvel skriftlig som mundtlig rapportering. Følgende emner gennemgås: Casebegrebet i forhold til case som anekdote, kasuistik, caserapport og caseforskning Valg af case (dataudvælgelse) (Neergaard) Forholdet mellem undersøgelsesspørgsmål og data: Oprationalisering Opbygning af casestudier i musikterapi (Bruscia/Hadley) Betydningen af design baseret på observation eller eksperiment, forskning i åbne og lukkede systemer 2
UNDERVISNINGENS FORM Kursusforløbet vil være en blanding af forelæsning, diskussion og øvelser/opgaver. Nogle af kursusgangene vil være baseret på, at de studerende i forvejen har løst en opgave i relation til kursets emne (individuelt eller i smågrupper). PRØVENS FORM OG INDHOLD Der skal udarbejdes en projektrapport på mellem 15 og 25 sider pr. studerende ved gruppeprojekter og max. 30 sider ved individuelt skrevne projekter. Der skal udarbejdes et engelsk resume på 1-2 sider, som indgår i helhedsvurderingen af projektet. Prøvetiden er normeret til 30 min. pr. studerende. Til prøven har den studerende forberedt et oplæg på 5 minutter, der uddyber relevante aspekter fra projektrapporten eller giver en ny vinkel på rapportens problemstilling eller diskussion/analyse. Oplægget følges af en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten. Der foretages en samlet bedømmelse af den studerendes bidrag til projektrapporten og den mundtlige præstation, hovedvægten lægges på den skriftlige rapport jf. 7, stk. 4 i Studieordningen. I den mundtlige del af projekteksamen eksamineres den studerende med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. I den skriftlige del bedømmes den enkelte forfatter på de (del)afsnit, som hun/han har opgivet i indholdsfortegnelsen. Studienævnet anbefaler, at hver studerende hæfter for min. 10 sider. Bedømmelsen sker ud fra en vurdering af delafsnittenes formelle og indholdsmæssige kvaliteter samt afsnittenes relevans og sammenhæng med projektet som helhed. Følgende er eksempler på afsnit, som kan opgives som fælles afsnit: Indledning, problemformulering, præcisering og afgrænsning af problemformuleringen, projektets overordnede metode, disposition af projektet samt konklusion. KRAV TIL DEN STUDERENDE Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at læse den opgivne litteratur - og evt. supplerende litteratur. Den studerende skal aflevere de af underviseren stillede opgaver til tiden. Den studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen (mundtlige oplæg og/eller diskussioner). Den studerende / holdet forventes løbende at give underviseren feedback med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen. Den studerende er ansvarlig for at bruge projektvejledningen/vejlederen hensigtsmæssigt i projektarbejdets forskellige faser - se Projekthåndbogen på uddannelsens hjemmeside. Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt. (Udsendes af studiesekretær, som f.eks. Semesterevaluering med SurveyXact). 3
LITTERATUR Psykiatri/psykologi Bateman, A. (2004). Psychodynamic Psychotherapy for Personality Disorders i Psychiatric Times. Vol. 21 No. 8 Cullberg, J. (2001). Psykoser. Et humanistisk og biologisk perspektiv. København. Hans Reitzels Forlag. Kap. 28: s. 292-304. Harder, S. og Simonsen, E. (2010). Udviklinsgpatologi. i Grundbog I Psykiatri. HR s forlag. Jørgensen, C.R. (2006). Personlighedsforstyrrelser Moderne relationel forståelse og behandling af Borderline-lidelsen. Akademisk Forlag. s. 31-59 og 294-335. Jørgensen og Møhl (2010). Udviklingsteori. i Grundbog I Psykiatri. HR s forlag. Møhl, B. & Simonsen, E. (2010). Med mennesket i centrum, i Grundbog i psykiatri. København Hans Reitzels Forlag. Thorgaard, L. og Hauge, F. (2007). i Gode relationsbehandlere og god miljøterapi - Relationsbehandling i psykiatrien bind I. Hertervig Forlag. s. 28-63: Thorgaard, L. (2006). Relationsbehandling i psykiatrien. bind III. Dynamisk psykoseforståelse og dynamisk relationsbehandling. Hertevig Forlag. s..107-143 Musikterapiteori Bruscia, K. (1998). The dynamics of music psychotherapy. Gilsum. Barcelona Publishers. Kap. 1-6 (s.1-120) Hannibal, N. (2002). Henvisning, assessment og egnethed til musikterapi i psykiatrisk regi. Årsskrift 3. Aaalborg Universitet/Aaalborg Psykiatriske Sygehus Hannibal, N. (2008). Gruppemusikterapi med patienter med borderline personlighedsforstyrelser i dagbehandlingsregi, i Årsskrift 5 2008: Musikterapi i psykiatrien Lindvang, C. & Frederiksen, B. (2008). Fælleskabets muligheder erfaringer fra musikterapigrupper på intensiv psykiatriske afsnit, i Årsskrift 5 2008: Musikterapi i psykiatrien Lund, H. (2008). Musiklyttegrupper i voksenpsykiatri, i Årsskrift 5 2008: Musikterapi i psykiatrien Pavlicevic, M. (2007). The Music Inbteraction Rating Scale (schizophrenia) (MIR(S)) Microanalysis of Coimprovisation in Music Therapy with auldts Suffering from Chronic Schizphrenia, i Wosch og Wigramm (2007): Microanalysis in Music Therapy, JKP, London Pedersen, I.N. (2005). At bruge musik til at håndtere modoverføring i Ridder (red.) Årsskrift 4. Musikterapi i psykiatrien. s. 40-64. Pedersen, I.N. (1998). Musikterapi som det første skridt i en psyko terapeutisk behandlingsform med skizofrene/ psykotiske patienter. en holdende og reorganiserende musik terapeutisk metode i, Pedersen (red.) Årsskrift 1. Musikterapi i psykiatrien. s. 65-90. Priestley, M. (1994). Essays on Analytical mussic therapy. Gilsum. Barcelona Publishers. Chapter 1, 8 og 9 p. 77-107 4
Evt: Ridder. H.M. (2003). Har musikterapi sin berettigelse indenfor gerontopsykiatrien? i U. Holck (Ed). Musikterapi i psykiatrien. Musikterapiklinikken. Den psykiatriske forskningsenhed i Nordjyllands amt, p. 154-163. Ridder, H.M. (2005). Musik og Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Århus: Forlaget KLIM.: kap 11 Sang i individuel musikterapi, kap. 19 Musiknydelse konstruktiv regression og kap. 22 Litteratur om musik og demens. Ridder, H.M. (2005). Music Therapy with the Elderly: Complementary data as a rich approach to understanding communication. In: D. Aldridge (Ed.) Case study designs in music therapy. London: Jessica Kingsley Publishers. Chapter 9, p. 191-209. Ridder. H.M. (2007). En integrativ terapeutisk anvendelse af sang med udgangspunkt i neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske teorier. In: L.O. Bonde (Red.) Musik og Psykologi. Psyke og Logos 2007(1). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Evt: Gulmann, N.C. (2004). Praktisk gerontopsykiatri. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Videnskabsteori Neergaard, H. (2007). Udvælgelse af cases. Samfundslitteratur. (Hæfte købes i boghandel) Jensen, B (2000): Gruppemusikterapi med psykiatriske patienter, i Årsskrift 2000, Den musikterapeutiske behandling teoretiske og kliniske refleksioner Elefant, C. (2005). The use of single case designs in testing a specific hypothesis. In: D. Aldridge (Ed.) Case study designs in music therapy. London: Jessica Kingsley Publishers. Chapter 7, p. 145-162. (NB: kapitlet kan læses på www.books.google.com) Fonagy, P. & Moran, G.S. (1993). Selecting Single Case Research Designs for Clinicians, i Luborsky et al (1993): Psychodynamic Treatment Research, Basic Books. Smeijsters, H. (2005). Quantitative Single-Case Designs. In: B. Wheeler (Ed.) Music Therapy Research. Second Edition. Gilsum: Barcelona Publishers. Chapter 24, p. 293-305. Wosch og Wigramm (2007): Microanalysis in Music Therapy, JKP, London Wheeler, B. (2005). Music Therapy Research, Gilsum. Barcelona Publishers. chap. 35 Opdateret og godkendt I Studienævnet 08.04.10, rev. 01.06.2013 5