Ammeundersøgelse 2008 Horsens Kommune

Relaterede dokumenter
Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

4. Selvvurderet helbred

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

LUP Fødende Partnere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

Evaluering af Familieiværksætterne

Status på Projekt Fælles indsats oktober 2016

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

Forskel i hvornår man får barn nummer

LUP Fødende Kvinder

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LUP Fødende Kvinder

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

LUP Fødende Kvinder

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 De sociale institutioner

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

Maj MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2015

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi

Afrapportering af LUP Somatik 2013

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Regionshuset

Tandstatus hos søskende

NOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:

8.3 Overvægt og fedme

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Baseline Fælles indsats

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

Beskæftigelse og handicap

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Brugerundersøgelse af Sundhedstjenesten Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 (LUP Fødende)

GLADSAXE KOMMUNE 2016 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR HJEMMEPLEJEN

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

Konkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Trivselsundersøgelse

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?

Baseline Fælles indsats

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

LEDELSESINFORMATION - FORÅR 2019 HR-nøgletal

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Sag nr December 2014

Specialiseret retspsykiatri

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

MISDANNELSESREGISTERET *

Ensomhed blandt ældre

Velfærd og Sundhed Sagsbehandler: Christine Gyldenhof Sagsnr P Dato: Velfærds- og Sundhedsudvalget

Lægeerklæringer

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen. April 2013

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

1.3 FORSLAGETS INDHOLD Det samlede effektiviseringsforslag for sundhedsplejen består af 3 dele.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland

Resultater for LUP 2013

LUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Fortroligt indtil 15. marts 2017

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Medlemstal analyse opgørelse pr

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Velkommen. Mødegang 5

Transkript:

Ammeundersøgelse Horsens Kommune

1.0 Forord Denne undersøgelse viser ammemønstret blandt mødre i Horsens kommune. Det er veldokumenteret, at amning er forbundet med en række ernæringsmæssige, immunologiske, psykologiske og udviklingsmæssige fordele: børn, der er blevet ammet, synes bl.a. at have en lavere forekomst af infektioner, og amning ser ud til at kunne forebygge en række sygdomme senere i barndommen, herunder diabetes, fedme og nogle allergiske lidelser. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn ammes fuldt ud uden tilskud, indtil de er mindst 4 måneder gamle og gerne indtil 6 måneder. På baggrund af dette bliver vejledning vedrørende amning et af de centrale kerneområder i sundhedsplejerskens arbejde. Udgangspunktet for sundhedsplejerskens vejledning er altid familiens perspektiv, dvs. at sundhedsplejersken støtter amning hos de mødre, som ønsker at amme, mens mødre som ønsker noget andet støttes i dette. I bestræbelserne på at kunne tilrettelægge sundhedsplejens tilbud således, at børns sundhed fremmes, er det gavnligt for sundhedsplejen at kunne følge mødres ammemønster over tid. Derfor har sundhedsplejen udarbejdet denne undersøgelse. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse udarbejdet i. Alle mødre, som har født i perioden 1. januar- 30. juni 2007, har fået tilsendt et spørgeskema i januar. Der er udsendt 439 spørgeskemaer, heraf er 271 kommet retur, hvilket giver en svarprocent på 61,8 %. Undersøgelsen skal danne baggrund for sundhedsplejens fremadrettede indsats vedrørende amning. En stor tak skal lyde til Kirsten Hjortsberg Ramsing, som har hjulpet med indtastning af data samt til Claus Jørgensen, som har stået for databearbejdning og udarbejdelse af denne rapport. Uden deres bistand kunne rapporten ikke være blevet til. Tak for det! Og tak til sundhedsplejersker og sekretærer i sundhedsplejen, som også har bistået. September. Renata Sloth Carlsen Ledende Sundhedsplejerske i Horsens kommune 2

2.0 Undersøgelsens resultater Som vist nedenfor i figur 3, gav 45 % af de adspurgte mødre i udelukkende modermælk uden tilskud 4 måneder efter fødslen. Dette er et fald på 3 procent-point i forhold til undersøgelsen i, og det er 6 procent-point lavere end resultatet af landsundersøgelsen fra 2000, hvor andelen var 51 %. Samtidigt er andelen af mødre, som var ophørt med at amme 4 måneder efter fødslen, steget fra 23 % til 26 % fra til. Dermed ligger resultatet for en smule under resultatet fra i forhold til målet om, at flest mulige skal amme fuldt ud og uden tilskud. Der ses ikke nogen væsentlige bevægelser i andelene af mødre, som supplerede amningen. 60 Figur 3: Ammestatus ved 4 måneder 50 45 48 40 30 26 23 20 10 9 8 5 5 11 13 4 4 0 Uden tilskud + vand/kamillethe + max. 1 ugtl. Måltid +< 1 dgl. Mængde +>½ dgl. Mængde Ingen modermælk 2.1 Undersøgelsens personkarakteristik Nedenfor kan i tabel 2 ses karakteristika ved undersøgelsespopulationen opgjort både absolut og procentvist. 40,2 % af mødrene var førstegangsfødende medens andelen af mødre, som fødte sit 3. barn var steget fra 11 % til 15 %. Den største aldersgruppe er igen de 30 34-årige, medens der er sket en lille stigning i mødre mellem 20 og 24 år på 4 procentpoint. 3

Tabel 2: Numerisk og procentuel fordeling af personkarakteristik i undersøgelsen Barnets nr. i søskenderækken Antal 1 109 40,2 2 108 39,9 3 40 14,8 4 10 3,7 5 1 0,4 6 1 0,4 Uoplyst 2 0,7 Total 271 100,0 fødestatus Antal Førstegangsfødende 109 40,2 Fleregangsfødende 162 59,8 Total 271 100,0 Moderens alder Antal 15-19 år 2 0,7 20-24 år 15 5,5 25-29 år 78 28,8 30-34 år 107 39,5 35-39 år 54 19,9 40-44 år 14 5,2 Uoplyst 1 0,4 Total 271 100,0 Moderens stilling Antal faglært 71 26,2 funktionær 33 12,2 ikke faglært 26 9,6 profession 97 35,8 selvstændig 2 0,7 uddannelsessøgende 23 8,5 uden for erhverv 14 5,2 Uoplyst 5 1,8 Total 271 100,0 Ambulant fødsel Antal Ambulant 80 29,5 Ikke ambulant 190 70,1 Uoplyst 1 0,4 Total 271 100,0 4

2.2 Ammestatus ved 4 måneder I det følgende afsnit beskrives ammestatus ved 4 måneders-alderen opdelt på forskellige karakteristika ved moderen eller barnet. Kategorien af mødre, der ammede med tilskud indeholder både de mødre, som supplerede amningen med et tilskud, samt de mødre der var ophørt med amningen efter 4 måneder. Sidstnævnte gruppe behandles særskilt i afsnit 2.3. Tabel 4: Fødestatus ift. Amning v. 4 mdr. der udelukkende ammede der ammede med tilskud eller var ophørt Førstegangsfødende 43,5% 56,5% Fleregangsfødende 50,6% 49,4% Total 47,5% 52,5% Førstegangsfødende 39,4% 60,6% Fleregangsfødende 48,1% 51,9% Total 44,6% 55,4% Der er ingen signifikant forskel mellem første- og fleregangsfødende i forhold til amning ved 4 måneder. Sammenlignes årene og, hvor der er sket et mindre fald i andelen af mødre, der udelukkende ammede, kan dette fald ikke tilskrives enten førstegangs- eller fleregangsfødende. Tabel 5: Barnets nr. søskenderækken ift. Amning v. 4 mdr. Barnets nr. i søskenderækken der udelukkende ammede der ammede med tilskud eller var ophørt 1 43,5% 56,5% 2 48,0% 52,0% 3 57,6% 42,4% 4 58,3% 41,7% 5 66,7% 33,3% Total 47,7% 52,3% Barnets nr. i søskenderækken 1 39,4% 60,6% 2 45,4% 54,6% 3 52,5% 47,5% 4 50,0% 50,0% 5 100,0% 6 100,0% Total 44,2% 55,8% Ses der på barnets nummer i søskenderækken, synes der at være en tendens til, at jo højere barnets nummer i søskendeflokken er, desto større andel af mødrene ammer uden tilskud ved 4 måneder. Denne sammenhæng gælder både i og. 5

Tabel 6: Moderens alder ift. Amning v. 4 mdr. Moderens alder der ammede med tilskud der udelukkende ammede eller var ophørt 20-24 år 20,0% 80,0% 25-29 år 47,6% 52,4% 30-34 år 51,2% 48,8% 35-39 år 46,4% 53,6% 40-44 år 72,7% 27,3% Total 47,5% 52,5% Moderens alder 15-19 år 100,0% 20-24 år 53,3% 46,7% 25-29 år 38,5% 61,5% 30-34 år 48,6% 51,4% 35-39 år 46,3% 53,7% 40-44 år 35,7% 64,3% Total 44,4% 55,6% Opdeles mødrene som i figur 6 i aldersgrupper, skilte de unge mødre mellem 20 og 24 år sig i negativt ud ved, i langt mindre grad end de andre aldersgrupper, at amme barnet fuldt ud 4 måneders alderen. Denne andel er fra til steget fra 20 % til hele 53 %, hvilket må karakteriseres som meget positivt, da det er et mål at så mange mødre som muligt skal amme fuldt ud ved 4 måneder, og da de unge mødre i -undersøgelsen netop blev udpeget som et potentielt fokusområde. Tabel 7: Moderens stilling ift. Amning v. 4 mdr. der ammede med tilskud der udelukkende ammede eller var ophørt Faglært 51,3% 48,7% Funktionær 50,0% 50,0% ikke faglært 34,5% 65,5% selvstændig 100,0% uddannelsessøgende 31,3% 68,8% uden for erhverv 42,9% 57,1% Uoplyst 100,0% Total 47,4% 52,6% Faglært 38,0% 62,0% Funktionær 42,4% 57,6% ikke faglært 34,6% 65,4% Profession 54,6% 45,4% selvstændig 50,0% 50,0% uddannelsessøgende 30,4% 69,6% uden for erhverv 57,1% 42,9% Uoplyst 40,0% 60,0% Total 44,6% 55,4% 6

I forhold til moderens stilling, ses det af figur 7, at det også i -undersøgelsen specielt er de ikke-faglærte og de uddannelsessøgende mødre, der skiller sig ud, idet andelen, som ammer fuldt ud ved 4 måneder er lavere end i den andre grupper. Dog er forskellene mellem faggrupperne ikke signifikant. Tabel 8: Fødselstype ift. Amning v. 4 mdr. der ammede med tilskud der udelukkende ammede eller var ophørt Ambulant 47,1% 52,9% Ikke ambulant 62,5% 37,5% Total 47,4% 52,6% Ambulant 56,3% 43,8% Ikke ambulant 39,5% 60,5% Total 44,4% 55,6% Der er ingen signifikant sammenhæng mellem amning og om fødslen var ambulant eller ikke-ambulant. Der kan heller ikke siges noget endeligt om forskydningerne fra og. Tabel 9: Fuld amning v. 6 mdr.? ja 32,0 nej 66,7 ja 27,8 nej 72,2 I ammede 32 % af Horsens-mødrene ved 6-måneders-alderen, medens andelen i var faldet til 27,8 %. 2.3 Mødre, der ikke ammede ved 4 måneder I de følgende tabeller sættes der fokus på den gruppe af mødre, der var ophørt med at amme ved 4 måneder. Tabel 10: Fødestatus ift. Amning v. 4 mdr. der ikke der stadig ammede ammede Førstegangsfødende 74,0% 26,0% Fleregangsfødende 79,7% 20,3% Total 77,2% 22,8% Førstegangsfødende 75,7% 24,3% Fleregangsfødende 73,5% 26,5% Total 74,3% 25,7% Der er ingen signifikante ændringer i mønstret fra til. 7

Tabel 11: Barnets nr. i søskenderækken ift. Amning v. 4 mdr. Barnets nr. i søskenderækken der ikke der stadig ammede ammede 1 74,0% 26,0% 2 79,7% 20,3% 3 78,8% 21,2% 4 91,7% 8,3% 5 66,7% 33,3% Total 77,5% 22,5% Barnets nr. i søskenderækken 1 75,7% 24,3% 2 72,2% 27,8% 3 77,5% 22,5% 4 70,0% 30,0% 5 100,0% 6 100,0% Total 74,2% 25,8% Også i forhold til barnets nr. i søskenderækken er der ikke sket signifikante ændringer, og andelen af mødre, der ikke ammede ligger på samme niveau. Tabel 12: Moderens alder ift. Amning v. 4 mdr. Moderens alder der ikke der stadig ammede ammede 20-24 år 64,0% 36,0% 25-29 år 71,4% 28,6% 30-34 år 81,3% 18,7% 35-39 år 80,4% 19,6% 40-44 år 81,8% 18,2% Total 76,9% 23,1% Moderens alder 15-19 år 50,0% 50,0% 20-24 år 78,6% 21,4% 25-29 år 65,4% 34,6% 30-34 år 77,6% 22,4% 35-39 år 79,6% 20,4% 40-44 år 76,9% 23,1% Total 74,3% 25,7% Tilsvarende figur 6 ses en positiv tendens i og med, at andelen af unge mødre, der stoppede med at amme indenfor 4 måneder, er faldet fra til. Andelen af unge mødre, der ikke ammede ved 4 måneder, ligger dermed nu på niveau med de øvrige aldersgrupper. 8

Tabel 13: Moderens stilling ift. Amning v. 4 mdr. Moderens stilling der ikke der stadig ammede ammede faglært 79,4% 20,6% funktionær 100,0% ikke faglært 86,2% 13,8% selvstændig 100,0% uddannelsessøgende 65,6% 34,4% uden for erhverv 62,9% 37,1% uoplyst 100,0% Total 77,2% 22,8% Moderens stilling faglært 70,0% 30,0% funktionær 69,7% 30,3% ikke faglært 57,7% 42,3% profession 85,6% 14,4% selvstændig 100,0% uddannelsessøgende 65,2% 34,8% uden for erhverv 71,4% 28,6% uoplyst 75,0% 25,0% Total 74,3% 25,7% Der kan ikke drages tydelige konklusioner omkring sammenhængen mellem beskæftigelse og ammemønster, idet kategoriseringen og opgørelsesmetoderne er behæftet med usikkerhed. Såfremt undersøgelsen skal foretages igen, bør der udarbejdes en ny kategorisering af beskæftigelsesgrupperingerne. Tabel 14: Fødselstype ift. Amning v. 4 mdr. der ikke der stadig ammede ammede Ambulant 77,4% 22,6% Ikke ambulant 87,5% 12,5% Total 77,8% 22,2% Ambulant 74,7% 25,3% Ikke ambulant 74,1% 25,9% Total 74,3% 25,7% Der er ikke sket væsentlige forskydninger mellem årene i forholdet mellem amning ved 4 måneders alderen og hvorvidt fødselen var ambulant. 9

3.0 Konklusion På baggrund af undersøgelsen må det desværre konstateres, at, i forhold til i, er der 3 % færre mødre, som ammer deres barn fuldt ud, når barnet er 4 måneder gammelt. Ligeledes er der ca. 5 % færre som ammer fuldt ud, når barnet er 6 måneder. Til gengæld er der en positiv udvikling i gruppen af mødre mellem 20 og 24 år, idet der i denne aldersgruppe er en stigning fra 20 % til 53,3 % i andelen af mødre, som ammer fuldt ud, når barnet er 4 måneder. Der kan være mange årsager til, at færre ammer fuldt ud, når barnet er 4 måneder i -undersøgelsen i forhold til i. I en undersøgelse fra Ringkøbing amt er det påvist, at hurtigt besøg af sundhedsplejersken efter fødslen har betydning for veletableret amning. Samme undersøgelse viser, at mange af de, som stopper med at amme, gør det indenfor de første 5 uger efter fødslen. Derfor kan det ikke udelukkes, at den nedskæring i sundhedsplejens serviceniveau, der siden har fundet sted i antallet af sundhedsplejerskebesøg i den første tid efter fødslen, kan have haft en betydning for den negative udvikling i ammemønstret. Som en konsekvens heraf har Sundhedsplejen i Horsens Kommune besluttet at tilslutte sig et program, som har en dokumenteret positiv effekt på ammemønstret. Programmet er ligeledes udviklet i Ringkøbing amt, og består bl.a. af en opkvalificering af alle sundhedsplejersker, en manual for ammevejledning samt en særlig indsats i den første måned efter fødslen til mødre, som ønsker at amme, men er i risiko for at opgive amning. Programmet vil betyde en omlægning af sundhedsplejens tilbud og forventes implementeret i sidste halvdel af 2009. 10