Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive stillet 33 spørgsmål, som kun de skal svare på. Dem kan du se under Spørgsmål til ledergruppen. Formålet med at opstille spørgsmålene således, er at sammenligne medarbejderne og ledernes oplevelser, og ud fra deres svar se hvilket potentiale virksomheden har for at sætte fokus på udvikling af ledelse. Til alle spørgsmål angives svar på en skala fra helt enig til helt uenig. Når undersøgelsen er afsluttet, og rapporterne trækkes, vil du ligeledes kunne se, hvordan medarbejdergruppen og ledergruppen placerer sig på skalaen fra enig til uenig på hvert enkelt tema eller hvert enkelt spørgsmål.
Spørgsmål til alle Strategi: Følgende udsagn undersøger, om der er en langsigtet plan for udvikling af virksomheden. En plan kan evt. indeholde virksomhedens mission, vision og mål 1. Der er en plan for virksomhedens udvikling 2. Ledelsen er god til at forklare virksomhedens mål og ambitioner 3. Jeg får tilstrækkelig information om status på mål for virksomhedens udvikling 4. Jeg har mulighed for at komme med forslag, der kan bidrage til virksomhedens udvikling 5. Jeg kender målene for virksomhedens udvikling 6. Jeg kender målene for mit område/min afdeling 7. Jeg kender målene for mit arbejde 8. I min afdeling følger vi planen for afdelingens udvikling Virksomhedens kunder: Følgende udsagn undersøger, hvordan virksomheden i det daglige arbejde tager højde for kunder og deres behov 1. Jeg ved, hvorfor kunderne foretrækker vores produkter og/eller serviceydelser 2. Jeg vurderer, at vi har en tæt dialog med vores kunder om deres behov, og hvad der skaber mere værdi for dem 3. Jeg vurderer, at vi er gode til at tilpasse vores produkter og/eller serviceydelser, når kundernes behov ændrer sig 4. Jeg har aktuel viden om kundernes tilfredshed (reklamation, kundeklager, kvalitet, leveringsevne med videre) 5. Jeg vurderer, at der bliver reageret hurtigt, når vi ikke er i stand til at leve op til vores aftale med kunderne 6. Jeg er stolt af vores produkter og/eller serviceydelser Opfølgning og præstationsfokus: Følgende udsagn undersøger, om dit daglige arbejde er defineret igennem mål, og hvordan du og din leder arbejder med disse mål 1. Jeg ved, hvad jeg skal gøre for at gøre mit arbejde godt 2. Jeg ved, hvad min leder bedømmer mig på 3. Jeg har mål for mit arbejde 4. Jeg har mål, der er ambitiøse og udfordrende 5. Jeg har mål, der passer til det niveau af udfordringer, jeg ønsker 6. Min leder følger op på, at jeg når mine mål 7. Min leder giver konstruktiv feedback/tilbagemelding, når resultaterne er gode 8. Min leder giver konstruktiv feedback/tilbagemelding, når resultaterne er dårlige 9. Relevansen af mine mål revurderes sammen med min leder, når der er behov for det
Løn: Følgende udsagn undersøger, hvordan virksomheden aflønner medarbejdere og ledere for deres indsats 1. Jeg får løn i henhold til overenskomsten/lokalaftalen 2. En del af min løn afhænger af mine individuelle resultater (f.eks. via akkord eller bonus) 3. En del af min løn afhænger af teamets og/eller virksomhedens resultater (f.eks. via akkord eller bonus) 4. Min løn afhænger primært af mine kompetencer 5. Min løn afhænger til en vis grad af min leders personlige vurderinger af min indsats og betydning Organisering af arbejdets udførelse: Følgende udsagn undersøger, hvordan det daglige arbejde er tilrettelagt, og om du har mulighed for at påvirke det 1. Mine daglige rutiner er skrevet ned, og de er tilgængelige der, hvor jeg arbejder 2. Alle følger i praksis de nedskrevne rutiner 3. Jeg har kendskab til hele forløbet, der leder frem til det endelige produkt/serviceydelse 4. Jeg ved, hvordan min indsats påvirker kvaliteten af det færdige produkt og/eller serviceydelse 5. Jeg har mulighed for at påvirke indholdet i mit arbejde 6. Jeg ønsker i høj grad at påvirke indholdet i mit arbejde 7. Jeg har de nødvendige værktøjer/udstyr til rådighed for at udføre mit arbejde 8. Jeg ved, at mit arbejde er tilrettelagt på den mest effektive måde Forbedring af arbejdsprocesser: Følgende udsagn undersøger, i hvor høj grad virksomheden fokuserer på forbedringer af arbejdsprocesser, og om du har mulighed for at bidrage til optimering af den måde du arbejder på 1. I mit arbejdsområde har vi fokus på at forbedre måden, vi arbejder på 2. I mit arbejdsområde er der konkrete mål for at gøre arbejdet mere effektivt 3. I mit arbejdsområde bruger vi tid på at forbedre måden, vi arbejder på 4. I mit arbejdsområde har vi en særlig metode til at lave forbedringer i måden, vi arbejder på 5. Forbedringer i mit arbejdsområde påvirker andre afdelingers resultater 6. Jeg deltager aktivt i at forbedre måden, vi arbejder på Organisatorisk læring og videndeling: Følgende udsagn undersøger, om der i virksomheden bliver delt viden og erfaringer i og på tværs af afdelinger. Derudover om virksomheden fokuserer på at opsøge viden uden for virksomheden - fra f.eks. kunder og leverandører 1. Jeg deler ofte viden og erfaringer med mine kollegaer 2. Jeg får ofte viden og erfaringer fra personer uden for min virksomhed (f.eks. kunder, leverandører, partnere, netværk) 3. Vi er gode til at lære af vores fejl 4. Vi er gode til at lære af vores succeser 5. Samarbejde med andre er en god anledning til at lære nyt 6. Jeg anerkendes for at dele relevant viden med andre i organisationen
Kompetenceudvikling: Følgende udsagn undersøger, om virksomheden bruger og udvikler medarbejdernes kompetencer 1. Jeg oplever, at mine kompetencer passer til mine nuværende arbejdsopgaver 2. Jeg får den uddannelse og træning, som er nødvendig for, at jeg kan udføre mine nuværende arbejdsopgaver 3. Jeg oplever, at mine samlede kompetencer bliver fuldt udnyttet i mit nuværende job 4. Jeg ønsker at udvikle mine kompetencer til at løse mere udfordrende arbejdsopgaver end dem, jeg løser i dag 5. Jeg får uddannelse og træning, så jeg i fremtiden kan løse andre arbejdsopgaver end dem, jeg løser i dag 6. Min leder interesserer sig for min kompetenceudvikling 7. Virksomheden afsætter tid til, at jeg kan tilegne mig nye kompetencer 8. Virksomheden afsætter penge til, at jeg kan tilegne mig nye kompetencer 9. Udvikling af medarbejdernes kompetencer sker på virksomhedens initiativ 10. Udvikling af medarbejdernes kompetencer sker på medarbejderens initiativ Samarbejde og trivsel: Følgende udsagn undersøger trivsel på arbejdspladsen 1. Der er et stærkt socialt fællesskab i min afdeling 2. I min afdeling er vi gode til at samarbejde 3. Jeg oplever sjældent negative spændinger i relation til min nærmeste leder 4. Jeg oplever sjældent negative spændinger i relationer til andre afdelinger 5. Jeg oplever sjældent negative spændinger i relation til mine kollegaer 6. Jeg oplever, at ledelsen har tillid til medarbejderne 7. Jeg har tillid til, at min nærmeste leder er fair 8. Ledelsen behandler alle medarbejdere efter ens principper og standarder 9. Ledelsen tager hånd om problemer med mobning 10. Jeg er ikke bange for at lave fejl 11. Vi er gode til at tage imod nye medarbejdere 12. Virksomheden har en mentorordning, som hurtigt får nye medarbejdere til at lære virksomheden at kende (f.eks. sidemandsoplæring eller andet) Motivation: Følgende udsagn undersøger, i hvor høj grad du føler dig motiveret i dit daglige arbejde 1. Min leder er god til at motivere mig 2. Mine arbejdsopgaver motiverer mig 3. Samarbejdet med mine kollegaer motiverer mig 4. Jeg bliver anerkendt, når jeg yder en ekstra indsats Ledelsesgrundlag: Følgende udsagn undersøger, hvordan du ser på virksomhedens ledelse 1. Jeg oplever, at lederne lever op til virksomhedens værdier 2. Jeg har mulighed for at vurdere min nærmeste leders kompetencer som leder 3. Lederne arbejder aktivt på at forbedre deres evner som ledere 4. Virksomheden har generelt gode ledere 5. Den øverste ledelse kommunikerer tilstrækkelig relevant information 6. Min nærmeste leder kommunikerer tilstrækkelig relevant information 7. Min nærmeste leder er meget synlig i dagligdagen 8. Min nærmeste leder er tilgængelig, når jeg har behov for det
Generel vurdering af virksomheden: Følgende udsagn undersøger, hvordan du opfatter virksomheden generelt 1. Jeg oplever, at virksomheden generelt har tilfredse kunder 2. Jeg oplever, at virksomheden generelt er god til at tjene penge 3. Jeg oplever, at virksomheden generelt er konkurrencedygtig 4. Jeg oplever, at virksomheden er god til at motivere og engagere sine medarbejdere 5. Jeg er stolt af at arbejde for virksomheden 6. Jeg tror, at virksomheden har en fremtid
Spørgsmål til ledergruppen Strategi: Følgende udsagn undersøger, hvordan I som ledelse arbejder med virksomhedens strategi i dagligdagen og bruger strategien til udvikling af virksomheden 1. Der er en strategi for virksomhedens udvikling 2. Strategien har klare mål, der understøtter virksomhedens udvikling 3. Lederne klædes på til at implementere strategien 4. Ledelsen trænes i at kommunikere strategien 5. Strategien bruges aktivt i mit ansvarsområde til at prioritere vores indsatsområder 6. Ledelsen bruger løbende den viden, der er i organisationen/hos medarbejderne til at forbedre strategien 7. Jeg har tillid til, at strategien vil forbedre virksomhedens konkurrenceevne Opfølgning og præstationsfokus: Følgende udsagn undersøger, hvordan du som leder arbejder med målene for hele dit ansvarsområde og dine medarbejderes mål 1. Jeg følger op på, om vi når målene for mit ansvarsområde 2. Relevansen af målene for mit ansvarsområde revurderes efter behov 3. Opfølgning på målene for mit ansvarsområde skaber overblik over vores resultater 4. Opfølgning på målene sikrer, at vi når de fastsatte mål 5. Opfølgning på målene for mit ansvarsområde gør, at vi finder på nye ideer til at løse vores problemer 6. Opfølgning på målene for mit ansvarsområde gør, at vi revurderer mål og handlinger 7. Jeg giver konstruktiv feedback/tilbagemelding til medarbejderne, når resultaterne er gode 8. Jeg giver konstruktiv feedback/tilbagemelding til medarbejderne, når resultaterne er dårlige Organisering af arbejdets udførelse: Følgende udsagn undersøger, hvordan I som ledelse koordinerer og organiserer de daglige opgaver, samt arbejder på tværs af afdelingerne i virksomheden 1. De organisatoriske roller og ansvarsområder i virksomheden er klare 2. Der foregår tværgående koordinering, der sikrer et effektivt flow på tværs af afdelingerne 3. Jeg er aktivt involveret i en tværgående koordinering af flowet på tværs af afdelingerne Procesforbedring: Følgende udsagn undersøger, hvordan I som ledelse arbejder med forbedring af arbejdsprocesser (administrative-, salgs-, produktions-processer m.fl.) 1. Ledelsen identificerer løbende forretningsprocesser, der skal forbedres 2. Ledelsen prioriterer anvendelsen af ressourcer i forhold til forbedring af udvalgte forretningsprocesser 3. Der er udarbejdet handleplaner til forbedring af udvalgte forretningsprocesser 4. De nødvendige kompetencer er til rådighed for at gennemføre handleplanerne
Kompetenceudvikling: Følgende udsagn undersøger, hvordan I som ledelse arbejder med udvikling af medarbejdernes kompetencer 1. Mine medarbejdere får den uddannelse og træning, som er nødvendig for, at de kan udføre deres arbejdsopgaver 2. Mine medarbejderes kompetencer passer til deres arbejdsopgaver 3. Mine medarbejdere har kompetencer til at løse flere typer af arbejdsopgaver på samme eller højere niveau, end dem de løser i dag 4. Mine medarbejdere får uddannelse og træning, så de i fremtiden kan løse andre opgaver end dem, de løser i dag 5. Mine medarbejdere er fleksible og kan udføre forskellige typer jobs 6. Virksomheden har let ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft 7. Virksomheden har fokus på at finde og udvikle talenter/særligt kompetente medarbejdere 8. Virksomheden giver ekstra opmærksomhed til talentfulde/særligt kompetente medarbejdere Ledelsesgrundlag: Følgende udsagn undersøger, hvordan I som ledelse praktiserer ledelse og arbejder med udvikling af ledelseskompetencer 1. I virksomheden er det formuleret (skriftligt/mundtligt), hvad der kendetegner god ledelse 2. Jeg oplever, at den ledergruppe, jeg er medlem af, lever op til disse kendetegn for god ledelse 3. Jeg har nemt ved selv at leve op til disse kendetegn for god ledelse 4. Jeg bliver støttet i at udvikle mine kompetencer som leder