Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.



Relaterede dokumenter
Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.

Når de 6 sider med spørgsmål er udfyldt, så kan du på side 8 lave en profil over, hvor mange + svar, borgeren har, på hvert enkelt område.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Neuropædagogik og gentle teaching. VISS.dk. Neuropædagogik & gentle teaching

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Konflikter og konflikttrapper

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Emotionel modtagelighedsanalyse

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Når det gør ondt indeni

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Læreplan for vuggestuegruppen

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Konfliktoptrapning eller nedtrapning

Børn med AUTISME i skolen

Opfølgningsspørgeskema

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Første del af aftenens oplæg

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Fokus på det der virker

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

Om besvarelse af skemaet

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Medicotekniker-uddannelsen Vejen til Dit billede af verden

Slip af med hovedpinen

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.

Information om PSYKOTERAPI

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Neuropædagogik og demens

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i kl.

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

SOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Quality of Life Questionnaire

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

Emotionel intelligensanalyse

Evaluering af NADA-akupunktur

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

Når dit barn ikke kommer i skole

Formål for børnehaveklassen

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

en bog om angst, depression, stress og traumer

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Din personlighedsprofil som iværksætter

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

IUniversitätsklinikum I

Velkommen til undervisning.

2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser

Transkript:

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du skal vide hvilket funktionsniveau personen har, før du kan vurdere, om vedkommende reagerer anderledes end normalt i forhold til det pågældende udviklingstrin. Hvis personen har funktionsniveau over 6 år, kan dette materiale bruges uden at lave en udviklingsprofil forinden. De efterfølgende sider med spørgsmål er et forsøg på meget hurtigt at få en fornemmelse af, på hvilke neuropsykologiske felter personen har størst vanskeligheder. Når du udfylder skemaerne, skal du sammenholde dine vurderinger med det funktionsniveau, du mener personen har. Der er for eksempel forskel på, hvor god og bred kontakt man kan forvente at have med en person med et udviklingsniveau svarende til 1½ år eller 4½ år. Materialet er ikke nogen facitliste man skal snarere opleve det som et forsøg på at opstille hypoteser om hvilke grundfunktioner i hjernen der fungerer godt, og hvilke der fungerer skidt. Materialet kan symbolsk sammenlignes med et fiskenet du kaster ud, det er sandsynligt du fanger en del af de fisk, der er på stedet, men du kan ikke regne med at fange dem alle. Når du læser spørgsmålene igennem er formålet kun at markere de spørgsmål, som er en rammende eller rigtig beskrivelse af personen med et +, mens det i princippet er lige meget at uddybe eller markere de spørgsmål der kan besvares med måske en gang imellem eller forkert. For at der ikke senere skal opstå fejl eller misforståelser, er det vigtigt at du skriver + udfor de spørgsmål, der er en rammende og dermed en rigtig beskrivelse af personen. Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område. Mange + svar antyder på hypoteseplanet store vanskeligheder, få + svar antyder på hypoteseplanet at personen kun har diskrete vanskeligheder på det pågældende område. Mange udviklingshæmmede har forskellige typer af vanskeligheder på én gang på grund af deres nedsatte funktionsniveau. På de sidste sider finder du stikord til de pædagogiske retningslinjer for arbejdet med forskellige typer af vanskeligheder. Juni 2007 side 1

Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig - sådan er denne person har personen sikkert en grad af Hypoarousal en portner der reagerer for svagt og sjældent med opmærksomhedsimpulser og/eller en direktør, der har svært ved at holde gang i opmærksomheden Fungerer oftest godt med nye medarbejdere Kan godt lide at drille og tjatte til andre mennesker Kan sagtens sove selv om der er uro sover sædvanligvis udmærket første nat i nye omgivelser Elsker fest og farver kan godt lide at komme ud og opleve noget Psykisk stabil, der skal temmelig meget til at bringe vedkommende ud af fatning Elsker at befinde sig i fællesrum i kontakt med andre Kan gå mange timer uden at føle sig sulten, til gengæld glider der tit store portioner ned, når vedkommende sidder ved bordet Fungerer godt med grovmotorisk aktivering, som på et udehold Tendens til at gå i stå/falde i staver, hvis der ikke sker noget omkring vedkommende Hvis vedkommende ser fjernsyn alene, skrues ofte højt op for lyden samtidig med personen sidder tæt på fjernsynet Juni 2007 side 2

Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en grad af Hyperarousal en portner der sætter opmærksomhedsimpulser på næsten alle nye indtryk Fungerer bedst i én til én situationer Følger med i alt hvad der sker hører og ser alt Reagerer kraftigt på pludselige og uventede påvirkninger Får mest ud af en fjernsynsudsendelse, hvis den ses i enerum bag en lukket dør og for nedrullede gardiner Virker tit fysisk anspændt Er utryg eller bange for at komme på indkøb i store og overfyldte forretninger Går ofte på toilettet mange gange i løbet af en dag Er tit den første, der er vågen om morgenen Har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner ofte i løbet af natten Virker ofte angst, når der sker noget, som andre blot bliver lidt forskrækkede over Juni 2007 side 3

Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en grad af kontaktsvaghed - en portner der reagerer meget lidt på andre menneskers følelsesmæssige signaler enten fordi personen er 1) socialt blind = har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse = har autistiske vanskeligheder eller 2) er omsorgssvigtet og tilknytningsforstyrret fordi personen har brændt sig på kontakt med andre mennesker eller 3) personen har en psykiatrisk sygdom (depression eller skizofreni) der styrer personens opmærksomhed. Reagerer ofte voldsomt på nye medarbejdere Kan tage et kram eller lægge op til fysisk kontakt på sine betingelser, men bryder sig ikke om, at andre rører ved vedkommende uden grund Har en eller flere meget afgrænsede aktiviteter eller interesser, som vedkommende vender tilbage til dagligt Stereotype bevægelser (dimser med ting) Imiterer ikke andres mimik og kropssprog Trækker sig fra det daglige sociale samvær, når maden er indtaget Forsøger sjældent at dele en oplevelse med andre Foretrækker sit eget selskab frem for fælles hyggestunder Kontakter andre for at få dem til at gøre noget, der kan opfylde hans/hendes fysiske behov Spiser mest, hvis vedkommende spiser alene eller i en lille gruppe Juni 2007 side 4

Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en relativ svag funktion i højre hjernehalvdel denne person har en luftballonen der flyver lavt Er et udpræget vanemenneske Samler på noget, som vedkommende ikke kan få nok af Svage kreative evner Er ikke særlig humoristisk anlagt Har et relativt godt talesprog, der indeholder en række ord og sætningstyper, som vedkommende ikke helt forstår betydningen af, kan virke gammelklog eller professoragtig Bevæger sig rundt i lokalområdet ved at gå ad de samme ruter hver gang Har en dårlig fornemmelse for penges værdi i forhold til sit øvrige funktionsniveau Selv små problemer fylder meget for denne person Foretrækker i udpræget grad at kontakte medarbejdere frem for ligestillede Kan kun finde ting, hvis de står på deres sædvanlige plads Juni 2007 side 5

Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en relativ svag funktion i venstre hjernehalvdel denne person har en sørøverkikkert, et hørerør og en følekasse der ikke kan finindstilles Kommunikerer bedre med øjenkontakt, mimik og kropssprog end via talesprog Forstår primært konkrete ord og korte sætninger, men ikke lange forklaringer Meget af det personen gør på det praktiske plan mangler finish/ ser lidt sjusket ud / er klaret 80-90% Forstår bedre, når du viser en fremgangmåde end forklarer den med ord Er lidt af et rodehoved, men kan oftest finde sine ting Vil gerne gøre noget sammen med andre, mens personen er mindre interesseret i hyggesnak Har svært ved at forstå tidsangivelser som i eftermiddag, i morgen, til sommer Kan dække bord til det rigtige antal, men opdækningen er lidt sjusket Genkender mennesker og steder, men husker ikke navnet Er relativ god til at synge, danse og tegne i forhold til sine sproglige færdigheder Juni 2007 side 6

Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en relativ svag funktion i den forreste del af pandelappen Direktøren i hjernefabrikken kan meget lidt Ude af øje ude af sind bærer ikke nag Gennemskuer ikke om noget kan være farligt for vedkommende eller andre Anstrenger sig ikke for at gøre sit bedste Råder over en række færdigheder, men bruger dem ikke relevant ved en opgaveløsning Hænger af og til fast i en tanke eller forestillinger, som vedkommende ikke kan komme bort fra, med mindre andre afleder Er ukritisk overfor sin egen sansning og ideer til opgaveløsning Har svært ved at løse nye typer af problemer Humøret svinger kraftigt fra øjeblik til øjeblik Konflikter kan trække længe ud og vedkommende lærer ikke af dem der er snarere tilbøjelighed til at gentage konflikten i en ny lignende situation Blander fantasi og virkelighed Juni 2007 side 7

Marker antallet af rigtige udsagn ( + svar) indenfor hvert af de 6 delområder 10 spørgsmål 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Hypoarousal Sløv portner Hyperarousal Overreagerende portner Kontaktsvaghed Svag funktion i højre hjernehalvdel Svag funktion i venstre hjernehalvdel Svag funktion i den forreste del af pandelappen Juni 2007 side 8

Kommentarer til tolkning af de 6 sider med 10 spørgsmål. Hypoarousal hyperarousal: (En portner der sætter for få eller for mange opmærksomhedsimpulser på den indkomne sansestrøm) Når du har lavet en opgørelse af + svar i forhold til hypoarousal og hyperarousal, skal du vurdere, hvilken tendens der dominerer/giver flest point. Tendensen kommer til at præge personens adfærd meget, hvis der er en svag funktion på direktørkontoret (udviklingsniveau under 3 år). Pædagogik ved høj scoring på hypoarousal: Turbopædagogik i forhold til personens funktionsniveau hold i gang aktiver, når personen falder i staver grovmotoriske tilbud skift aktivitet når funktionsniveauet falder læs mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side 208-214. Pædagogik ved høj scoring på hyperarousal: Sæt hegn op omkring sanserne udsæt ikke personen for mere stimulation end vedkommende kan overkomme at reagere på det hele. Læs mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side 214-217. Kontaktsvag: Personens kontaktevne til andre skal ses i forhold til personens generelle udviklingsniveau hvis dette er under 2 år, er det ofte svært på point opgørelsen at skelne mellem kontaktsvaghed og svagt funktionsniveau. Der kan være mange årsager til kontaktsvaghed, de tre mest sandsynlige nævnes nedenfor, ofte vil personens livshistorie kunne give en ide om, hvilken forklaring, der er mest sandsynlig. 1) Gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme social blindhed på grund af svag A-filter funktion. Svag eller manglende evne til indlevelse i andres følelser. Ser hvad andre gør, men forstår ikke, hvorfor de gør det, er derfor meget afhængig af, at en given aktivitet afvikles på samme måde hver gang, så vedkommende kan genkende mønstret frem for at skulle fornemme årsagen til handlingen. 2) Omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelse: hvor vanskelighederne er opstået, fordi personen som lille er blevet passet af personer, som har haft få evner og/eller overskud, til at hjælpe og møde barnet på dets præmisser, så barnet har lært, at det må passe på sig selv og at andre kun tidvis er venligt stemt. Den mest stabile funktion kan etableres hos denne person, hvis man indgår aftaler med dem om noget for noget så man undgår følelsesmæssig involvering. Læs mere om autisme og omsorgssvigt i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Først føler vi, siden tænker vi. 3) Psykiatrisk sygdom (depression eller skizofreni) hvor personens psykiske ressourcer mere bruges på det tankemønster, der præger den psykiatriske sygdom, end på at involvere sig med andre. Derfor bliver der ikke overskud til at leve sig ind i andre mennesker og bruge mange ressourcer på kontakt med dem. Juni 2007 side 9

Funktionsniveau i højre og venstre hjernehalvdel: (luftballonen og sørøverkikkerten) Hvis personen har et lavt funktionsniveau (0 til 3 år) vil vedkommende ofte have mange + svar på spørgsmålene om både højre og venstre hjernehalvdel, da færdighederne i de to hjernehalvdele udvikles igennem hele barndommen. Hvis udviklingen forløber normalt og personen har et udviklingsniveau på under 2 år, vil der være en tilbøjelighed til, at højre hjernehalvdel fungerer bedre end venstre. Hvis der er markant flere + svar til højre hjernehalvdel end + svar til venstre hjernehalvdel, så højre hjernehalvdel er tydeligst svagest fungerende, er det nødvendigt at arbejde med personen efter nogle bid for bid principper, hvor den samme fremgangsmåde gentages om og om igen, og hvor valgmulighederne er begrænsede, samtidig med at det personen kan vælge imellem er relevante muligheder. Læs mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side 217-232 samt i Susanne Freltofte: Svag funktion i højre hjernehalvdel, se uddybende på www.bakkedal.dk Hvis der er markant flere + svar til venstre hjernehalvdel end + svar til højre hjernehalvdel, så venstre hjernehalvdel er tydeligt svagest fungerende, er det vigtigt at nedtone den sproglige kontakt og bruge mere mimik, kropssprog, tegn til tale, billedmateriale, og konkrete forvisninger af, hvordan personen skal gøre i en given situation. Læs mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side 232-242. Mange ja-svar til spørgsmålene om pandelappen/direktørfunktionen: Hvis personen har et funktionsniveau under 3 år, er det sandsynligt, at der er mange + svar i spørgsmålene om direktørfunktion, da direktøren i grove træk først er så udviklet, at man kan få øje på ham, når funktionsniveauet er mellem 2½ og 3 år gammel. Når produktionsafdelingen (afdelingen for værktøjer/færdigheder) lægger flere og flere funktioner på lager, bliver det mere og mere nødvendigt, at direktøren kan styre og planlægge, hvordan værktøjerne skal bruges så direktøren kan lære af sine erfaringer. Hvis direktøren fungerer svagt vil personen få en uberegnelig adfærd, hvor det er nødvendigt, at andre fungerer som hjælpedirektører i hjernefabrikken, ved at forsøge at strukturere dagen, ved altid at være to skridt foran og prøve at trække i en bestemt retning, men også være parat til, at tilbyde noget andet, hvis personen ikke er motiveret. Når en situation er ved at gå i hårdknude, er det vigtig at prøve at ændre på situationen ved at aflede, så hjælperen begynder at tale om noget andet eller gøre noget andet, der ikke har noget med kravet at gøre. Læs uddybende i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side 247-257. Juni 2007 side 10