K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret kommissorium 20. december 2011 Baggrund Senhjerneskadeområdet har været i fokus i foråret 2011, og det blev derfor anbefalet af KL, at kommunerne udpegede senhjerneskadeområdet som et særligt udviklingstema for 2012, herunder et fokus på koordinering mellem den sundhedsfaglige- og den socialfaglige indsats. På KKR mødet den 26. august 2011 var den generelle udmelding, at der ikke er mangel på tilbud til senhjerneskadede i Region Hovedstaden, dog er der store variationer mellem kommunerne i forhold til, hvor vanskeligt det opleves at finde egnede tilbud. Eksempelvis har Frederiksberg og Hvidovre Kommuner, i forbindelse med behovsindmeldinger til rammeaftalen 2012, oplyst, at de oplever udfordringer med at finde egnede tilbud, især botilbud til borgere under 65 år. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse har således ønsket, at senhjerneskade-området fortsat er et fokusområde. På møde i oktober 2011 besluttede Embedsmandsudvalget at Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde skal gennemføre en kortlægning af senhjerneskade-området. Dette kommissorium er en revideret version af det kommissorium, der blev præsenteret på mødet i Embedsmandsudvalget i oktober 2011. Den reviderede version tager højde for de bemærkninger embedsmandsudvalget havde på mødet til kortlægningens udformning. Målsætning Formålet med at gennemføre en kortlægning af senhjerneskade-området er at afdække: Hvordan en sag omkring borgere med senhjerneskade typisk forløber, herunder væsentlige hensyn og udfordringer Hvilke tilbud kommunerne har til rådighed og/eller selv har etableret til borgere med senhjerneskade (status på kapacitet)? Hvilke behov kommunerne har for tilbud til borgere med senhjerneskade (sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel)? I hvilket omfang hjerneskadecentrenes tilbud og dækning matcher kommunernes behov? I hvilket omfang kommunikationscentrenes tilbud til målgruppen matcher kommunernes behov? Hvordan kommunerne har valgt at organisere området for at sikre sammenhængende og velkoordineret indsatser for borgere med senhjerneskade? I hvilket omfang kommunerne oplever et kompetencegab på området, og i givet fald, hvilke kompetencer, der er behov for (både hos myndighed og leverandør)? Hvilke snitflader, der forekommer mellem den sundhedsfaglige- og den socialfaglige indsats, og hvordan der sikres koordination? 1
Organisering Sekretariatet forestår både den kvantitative og kvalitative afdækningen af området. Dog må der forventes et tæt samarbejde med de 29 kommuner i hovedstadsregionen i forhold til både besvarelse af spørgeskemaer og deltagelse i kvalitative aktiviteter fra hovedsageligt de 5 udvalgte projektkommuner (både myndighed og leverandører). De udvalgte projektkommuner skal indgå i afdækningen af erfaringer og resultater (best practise), hvorfor kommunerne er udvalgt ud fra en række kriterier, der også kan sikre en vis repræsentativitet. Kriterierne er bl.a.: Gode erfaringer og resultater med tilbud på senhjerneskade-området Gode erfaringer og resultater med organiseringen af senhjerneskade-området Kommunestørrelse Geografisk placering. De 5 udvalgte projektkommuner er: Egedal, Hillerød, København, Gentofte og Glostrup Kommuner. Desuden vil Region Hovedstaden blive inddraget under temaer med direkte relevans for regionen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse fungerer som styregruppe for undersøgelsen, og vil således løbende i processen blive orienteret om fremdrift, foreløbige resultater m.v. Metodisk tilgang Kortlægningen vil bestå af henholdsvis en kvantativ og en kvalitativ afdækning af området, som er beskrevet nærmere nedenfor. Kvantitativ afdækning Sekretariatet udarbejder et spørgeskema, som kommunerne får tilsendt og til en fastsat frist skal returnere til sekretariatet i udfyldt stand. Spørgeskemaet skal som det primære bidrage med kvantificerbar data om tilbud på senhjerneskadeområdet, organisering af området m.v., dog med mulighed for få mere åbne besvarelser om behov og tendenser. Temaerne er følgende: Kvantitative spørgetemaer Objektive spørgetemaer (faktuelle oplysninger) Målgrupper Tilbud Antal borgere Karakteristika Modtagne tilbud (botilbud, træning, pleje og omsorg, beskæftigelsesrettet) Egne tilbud Paragraffer Sælger/køber Da der er tale om et relativt større antal af sager, der er omfattet af målgruppen, vurderes det ikke ressourcemæssigt muligt for kommunerne at foretage besvarelser på sagsniveau. 2
Erfaringer Bedste praksis Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Subjektive spørgetemaer Tilbud Behov Faglighed Organisering Myndighed Nyetablerede tilbud Hjemtagning Udvikling i udbud og efterspørgsel Udviklingsperspektiver Tendenser Målgrupper Strategier Politiske dagsordner Kompetencer Ansøgning vedr. forløbsprogrammer Tværkommunale samarbejder Koordination på tværs af forvaltninger Hjerneskadekoordinator Koordinationsteam Eksterne konsulenter Samarbejde med sundhedsområdet Procedurer for samarbejder Udredning Handle- eller rehabiliteringsplan Plan ved udskrivning fra sygehus Udviklingsplan Visitationsretningslinjer Beskrivelser af hjerneskadetilbud Økonomi Spørgeskemaet pilottestes i 3 af projektkommunerne, således at det sikres, at form, terminologi og dataønsker er mest hensigtsmæssig for kommunernes besvarelser. Kvalitativ afdækning For at øge videndelingen på tværs af de 29 kommuner i hovedsstadsregionen omkring de bedste erfaringer og resultater for tilbud til senhjerneskadede og organseringen af området suppleres undersøgelsen med en kvalitativ afdækning af området. Den kvalitative afdækning skal supplere den kvantitative med konkrete caseeksempler fra kommuner, der har gode erfaringer og/eller resultater med tilbud (fx logopædfunktion), organisering (fx tværkommunale samarbejder, koordinatorer) m.v. Samtidig skal den kvalitative afdækning bidrage til konkrete beskrivelser eventuelle kompetencegab og kompetencebehov, samt snitflader mellem den sundhedsfaglige- og den socialfaglige indsats. Kvalitativ spørgetemaer Subjektive spørgetemaer Match/løsninger Kompetencer Procedurer Samarbejdsrelationer Tendenser Perspektiver Barrierer Værdikæde Afdækningen gennemføres ved hjælp af 5 udvalgte projektkommuner, og vil omfatte centrale ledere og medarbejdere fra både myndighed og leverandører på området. De kvalitative aktiviteter er følgende: Erfaringsindsamlings-seminar (tværkommunale fokusgruppe for myndighedfunktionen) Fremtids-workshop (en halvdags-workshop på tværs af kommuner og myndighed- og leverandørfunktioner) Case-beskrivelser (projektkommunerne bliver bedt om at udarbejde konkrete case-beskrivelser af eksempler på gode indsatsforløb) Beskrivelse af et eksempel på et konkret sagsforløb, der har krævet en særlig koordination inden for forvaltningen, på tværs af forvaltninger og/eller på tværs af kommune og sundhedssektoren. Parallelt hermed vil der blive gennemført aktiviteter med Region Hovedstaden. 3
Afgræsning af målgruppe Anskues målgruppen bredt set vil størsteparten vil være ældre borgere med apopleksi, men knap en tredjedel vil være borgere med hjerneskade eller apopleksi i den erhvervsaktive alder, mens et fåtal vil være børn og unge med erhvervet hjerneskade. I nærværende kortlægning afgrænses fokus til den tredjedel af borgere med hjerneskade eller apopleksi i alderen 18-66 år. Årsagen til denne afgræsning er, at der typisk vil være tale om borgere i den erhvervsaktive alder, der i et samfundsøkonomisk perspektiv må forventes at have en særlig relevans. Fokus i nærværende kortlægning vil således være voksne i den erhvervsaktive alder (18-66 år), der har erhvervet en hjerneskade eksempelvis som følge af: Hjernetraumer efter ulykker Fald eller slag mod hovedet Efter apopleksi og operation Anorisme Hjertestop og selvmordsforsøg. Præcisering af områdefokus Senhjerneskadeområdet er på mange måde komplekst. En sammenhængende indsats vil i mange tilfælde omfatte beskræftigelsesrettede tilbud, pleje og omsorg, træning samt i nogle tilfælde midlertid eller varig botilbud. Udbuddet af og ansvaret for disse mangeartede tilbud kan være forankret i forskellige sektorer, forksellige forvaltninger og i forskellige afdelinger inden for samme forvaltning, hvilket stiller krav til stor koordination på tværs af de mange parter for at sikre et godt og sammenhængende indsatsforløb. Senhjerneskadeområdet er ofte præget af en række barrierer, der udfordrer en god og hensigtsmæssig indsats for målgruppen. Kortlægningens fokus vil som det primære være rammer, forudsætninger og processer omkring indsatsforløb for kortlægningens målgruppe, og i mindre grad på indholdet i det konkrete tilbud til målgruppen. Leverancer Afdækningen af senhjerneskadeområdet vil blive afrapporteret i form af en rapport, der både omfatter kvantitative resulater og konkrete eksempler fra kommuners erfaringer på området (best practise eksempler) til inspiration for regionens øvrige kommuner. Desuden vil resultaterne fra kortlægningen indgå i sekretariatets parallelle arbejde med rammeaftalen 2013, og således kunne give et afsæt for kommunernes udvikling af området. Proces Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse har godkendt kommissoriet for kortlægningen på mødet den 6. oktober 2011, og kortlægningen igangsættes således ultimo oktober 2011. Der vil blive afholdt erfaringsindsamlingsseminarer med repræsentanter fra myndighedsfunktionen i de 5 projektkommuner i januar 2012. Spørgeskemaet forventes at blive udsendt til de 29 kommuner i hovedstadsregionen i 2. kvartal 2012. Endelig vil der blive afholdt en fremtids-workshop med repræsentanter fra de 5 projektkommuner (myndighed og leverandør) i maj/juni måned 2012. 4
Det forventes, at den endelige rapport foreligger august 2012. De foreløbige resultater vil blive præsenteret for udvalget, K29 og, ligesom rapporten vil blive offentliggjort på sekretariatets hjemmeside. 5