DEN DIGITALE KLØFT Synops Medier og Kommunikation MOK E2005 Instruktor: Charlie Breindahl Finn Hagen Madsen Thomas Watts Stine Loft Rasmussen
DEN DIGITALE KLØFT s. 2 Indledning Definitioner s. 3 Den digitale kløft s. 4 Uganda: Landet og dets udvikling i nyere tid s. 5 Hvilke fordele og ulemper kan der være ved den digitale kløft. s. 6 Afslutning og perspektivering Litteratur
Indledning Et nat-satellit foto illustrerer tydeligt, at der er steder på kloden hvor brugen af og adgangen til strøm er stærkt begrænset. Nogenlunde samme billede tegner sig i statistikkerne over verdens forbrug og adgang til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (Human Devolopment Report: 2003). Indenfor medieteorien bliver dette billede kaldt den globale digitale kløft. Vi vil i denne synopsis udvide og perspektivere The Media Book's (MB) formulering af begrebet den digitale kløft. Efterfølgende vil vi undersøge hvilke tiltag, særligt indenfor uddannelse, der er iværksat med henblik på at bygge bro over den digitale kløft. Herunder vil vi komme ind på følgende: Afsnit 1) Afgrænsning og definition af begrebet den digitale kløft. For at belyse hvilke aspekter begrebet indeholder, vil MB's definition blive suppleret med en artikel af Jan van Dijk og Kenneth Hacker. Vi vil lægger vægt på den 'globale digitale kløft' og fokuserer her på uddannelsesmæssige aspekter af kløften, frem for de teknologiske. Afgrænsningen slutter af med at ridse op hvilke særlige forhold der er forbundet med den digitale kløft i Afrika syd for Sahara. Afsnit 2) Hvordan ser der ud på den anden side af den digitale kløft? I Afrika syd for Sahara er der allerede flere projekter i gang med det formål at mindske den digitale kløft. Vi har valgt Uganda som repræsentant for denne udvikling. I dette afsnit vil vi kort beskrive de informations- og kommunikationsteknologiske forhold i Uganda. Hovedvægten ligger på et konkret projekt indenfor det ugandiske uddannelsessystem. Afsnit 3) Hvad er nogle af betingelserne for at bygge bro over den digitale kløft i Afrika syd for Sahara? Med udgangspunkt i bogen "Interface ://Culture", der har undersøgt indhold og form af websider fra regeringer og organisationer over hele verden. For derefter at gå dybere ned i hvilke kulturelle barrierer, der kan opstå og bør forceres i takt med udbredelsen af IKT. Blandt andet vil det blive belyst, hvad det betyder at udviklingslandene først får adgang til Internettet efter, at det er blevet etableret og designet af de udviklede lande med USA i spidsen. Definitioner Den digitale kløft bliver i faglitteraturen brugt om to ting, den første er den lokale forskel der overalt på kloden er mellem IT-brugere og ikke (eller næsten ikke) IT-brugere. Den anden, som er den vi herefter vil referere til, kløften mellem den vestlige hemisfære og udviklingslandene, denne omfatter Informations og kommunikations teknologi. Når vi i synopsen taler om Afrika, mener vi Afrika syd for Sahara, Sydafrika undtaget. Når vi taler om Afrika syd for Sahara, er vi godt klar over at IKT på små afgrænsede områder som inden for regeringerne, hjælpeorganisationerne og på kommercielt niveau i de større afrikanske byer, allerede er langt fremme. Men IKT er stadigt meget lidt udbredt ude på landet og i bushen. Hvor størstedelen af Afrikas befolkning lever. 2
Den digitale kløft I MB bliver det ridset op hvilken kontekst Internettet er opstået. Det er skabt som et amerikansk forsvarsprojekt og videreudviklet i et frit liberalt marked, i kraft af nye satellit, kabel og digitale teknologier (MB, Youngs. 2003: 374). Denne hurtige udvikling af ny digital teknologi og nye muligheder for kommunikation over store afstande er i høj grad noget de udviklede lande har haft fordel af og har taget til sig, mens udviklingslandene først langsomt er begyndt at tage teknologien til sig (MB, Youngs. 2003: 381+376). Blandt andet på grund af en lang historie præget af teknologisk ulighed. Den digitale kløft (efter det engelske 'digital divide') er et begreb, der efterhånden har etableret sig i medieforskningen. Groft sagt betegner det skellet mellem dem, der har adgang til og som anvender informations- og kommunikationsteknologi og dem, der ikke gør. Begrebet den digitale kløft er en udløber af begrebet 'knowledge gap', som blev formuleret i 1970 af Tichendor, Donohue, & Olien. Deres knowledge gap hypotese beskriver en kronisk kløft mellem den viden, forskellige grupper i samfundet besidder (Tichendor 1970). Når man bruger ideen om en kløft til at beskrive ulige adgang til IKT, kunne man tro, at der er et klart skel mellem dem på den ene side og dem på den anden side af kløften. Det er ikke tilfældet. I stedet er der tale om en flydende overgang med en masse stadier mellem den ene og den anden yderlighed. Med til billedet hører desuden, at man skelner mellem 2 forskellige digitale kløfter, den digitale kløft i et givent samfund og den globale digitale kløft, der betegner forskellen i adgangen til og brugen af IKT mellem udviklede lande og udviklingslande. Ofte bliver den digitale kløft koblet sammen med 'adgang' (access) og bliver derfor ofte forstået som et spørgsmål om flere computere og bedre Internetforbindelser. Jan van Dijk og Kenneth Hacker beskriver 4 områder, der yderligere gør sig gældende, når man taler om den digitale kløft (van Dijk & Hacker, 2003: 315): 1. Lack of digital experience caused by lack of interest, computer anxiety, and unattractiveness of the new technology ("mental access"). 2. No possession of computers and network connections ( material access ). 3. Lack of digital skills caused by insufficient userfriendliness and inadequate education or social support ( skills access ). 4. Lack of significant usage opportunities ( usage access ). Van Dijk og Hacker har udarbejdet deres opdelinger op på baggrund af studier foretaget i USA og Holland. Selvom om de ikke direkte kan overføres på afrikanske forhold mener vi alligevel, at de kan sige noget om, at den digitale kløft består af andet og mere end flere computere og mere teknologi. Det er derfor med disse 4 opdelinger i baghovedet, at vi ser på den digitale kløft mellem udviklede lande og udviklingslande. Yderligere er der en række forhold, der gør IKT-forholdene i Afrika syd for Sahara anderledes end i de udviklede lande. Stephen M Mutula belyser i sin artikel 'Peculiarities of the digital divide in sub-saharan Africa' nogle af de forhold der er tale om. Han er inde på nogle af de samme problematikker som van Dijk og Hacker, men nævner yderligere nogle forhold der er anderledes for Afrika: 1. Lokalt produceret indhold: Det meste Information der er tilgængeligt I Afrika kommer fra eksterne kilder. For eksempel havde Afrika i 2003 ca. 0.2 procent globale Internet hosts sammenlignet med 79.6 procent for Amerika, 10.84 procent for Europa og 7.5 procent for Asien (Mutula. 2004: 125). 2. Manglende midler til uddannelse: Mange afrikanske akademiske uddannelsesinstitutioners økonomi er for dårlig til at følge med den teknologiske udvikling. Dette har yderligere medført et 'brain drain' af både studerende og undervisere (Mutula. 2004: 127). 3. Manglende midler til forskning og dermed manglende selvstændig produktion af relevant teknologi og indhold (Mutula. 2004: 129). 4. HIV/AIDS: Der bruges (med rette) store midler på at forebygge og bekæmpe HIV/AIDS i Afrika og dermed er der ikke så mange penge til IKT for eksempel (Mutula. 2004: 131). 3
5. Borgerkrig: Mange afrikanske landes kommunikationsinfrastruktur er ødelagt som følge af væbnet konflikt. Disse lande kæmper stadig med at opbygge et telefonnet samt en velfungerende strømforsyning (Mutula. 2004: 132). MB skriver at Internettets globale potentiale stadig blot er en drøm (MB, Youngs. 2003: 381). Og det står da også klart, at der er en lang række teknologiske og strukturelle barrierer der skal overvindes, hvis der skal bygges bro over den digitale kløft. Men på baggrund af ovenstående mener vi også, at der yderligere er brug for at forstå den digitale kløft som andet og mere end teknologi og teknologi overførsel. Et af kendetegnene ved Internettet og de nye teknologier er netop at de er multifunktionelle og derfor kan benyttes 1 til 1, 1 til mange, mange til 1, samt mange til mange. For at kunne drage fordel at dette, skal man først og fremmest vide hvad denne teknologi tilbyder, derefter skal man kunne benytte sig af den samt udvikle på den og tilpasse den til lokale behov. Den globale udstrækning af IKT er paradoksalt nok præget af megen udelukkelse af grupper og befolkninger pga. især økonomiske faktorer. Hvis man sammenligner med TV, er der alligevel sider ved Internettet der netop i en tredje verdens sammenhæng er værd at noterer sig: "As a horizontal rather than a vertical communication environment, the diversity of the internets offerings is incomparable in its scope to the relative limited output of television (MB, Youngs. 2003: 384). Internettet er altså et medie, der giver adgang til alverdens viden og nyheder. Hvis man vel at mærke kan læse engelsk. Et træk ved nettet er at det er præget af engelsk (MB, Youngs 2003: 394). Fordelen ved at engelsk er så dominerende, er at det giver mulighed for at udveksle informationer på tværs af grænserne. Ulempen er, at store dele af verdens befolkning ikke forstår engelsk. Derudover er den kultur der omgiver Internettet betinget af at mange har adgang til nettet, så man kan udveksle brugererfaringer og en del af disse også har indflydelse på udformningen gennem egne hjemmesider, blogs mm. som GY pointerer så giver nettet "an equal platform for those near and far" Uganda: Landet og dets udvikling i nyere tid Vi har valgt Uganda som repræsentant for et land på den anden side af den digitale kløft (i forhold til vores ståsted), idet landet, som dette afsnit kort vil beskrive, har taget en række konkrete skridt imod at bygge bro over kløften. Således fremstår Uganda som et slags afrikansk pilotprojekt og lakmusprøve mht. udvikling af især uddannelsesniveau og ITperspektiver, og vil kunne vise mulige/nødvendige tiltag for at mindske den digitale kløft, samt hvilken konkret gavn, dette kan have for et fattigt land. Uganda har ca. 25 millioner indbyggere [1], og i lighed med det meste af Afrika bor ca. 80 % uden for større bymæssig bebyggelse. Landet har siden 1992 satset målrettet på at uddanne især sin voksne befolkning, hvor staten med hjælp fra bl.a. USAID, UNICEF og German Adult Education Association har haft et program kørende med at målrette voksenundervisning mod profitskabende evner [2] således bliver f.eks. landmænd sat til at lære at læse med tekster, der direkte relaterer sig til at forbedre deres evner indenfor landbrug. Dels betyder dette, at eleverne føler, at undervisningen er relevant, dels giver det dem (forhåbentlig) større udbytte af deres erhverv, hvilket betyder øget forståelse for fornuften i at bruge tid på undervisningen, samt større overskud til at kunne afsætte tid og energi til den. På baggrund af dette program, er procenten af indbyggere i Uganda, der kan læse, steget med ca. 10 % for både mænd og kvinder siden 1990 [3]. Der er altså ingen tvivl om, at projektet virker efter hensigten, og der er skabt god basis for både forståelse for IT. Et andet tiltag sker sammen med UNESCO, hvor et pilotprogram skal søge at højne især underviseres viden om og forståelse for muligheder med IT i undervisningen, bl.a. som værktøj til videns- og erfaringsdeling [5]. Pilotprojektet skal udmøntes i en håndbog med guidelines, der skal gøre det muligt at kopiere erfaringerne i vid målestok. Med den uddannelsesmæssige baggrund (basalt) på plads, er spørgsmålet så, hvilken konkret gavn et fattigt afrikansk land overhovedet kan have af moderne informationsteknologi med andre ord: Hvad betyder den digitale kløft, og kan det betale sig at arbejde på at bygge bro over den? Et klart svar på dette kommer fra Africa Leadership Forum [6] med følgende citat: 4
The centrality of information technology in promoting education, globalization and economic growth makes it mandatory for African nations to plug into the ICT experience [7]. Citatet understreger den opfattede vigtighed af at koble sig på IT-revolutionen; at dette er en central del af løsningsmodellen for Afrikas mange problemer omkring især uddannelsesniveau, økonomisk udvikling og generel plads (og synlighed) i verden. Når man ser på FN s Milennium Goals [8], er det ligeledes tydeligt, at netop information og oplysning/uddannelse af borgerne må være centrale indsatsområder [9], og at IT dermed ville kunne spille en central rolle: Eradicate extreme poverty and hunger Achieve universal primary education Promote gender equality and empower women Reduce child mortality Improve maternal health Combat HIV and AIDS, malaria and other diseases Ensure environmental sustainability Develop a global partnership for development Sundhed spiller, som ovenstående punkter fra FN illustrerer, en stor rolle i udviklingen af et fattigt land. Et projekt[10] fra non-profit organisationen Satelife baserer sig på det ganske udbredte mobiletelefon-netværk i Uganda, hvor batteridrevne servere (på størrelse med en stor bog og med batterikapacitet på omkring et år) med GPRS kapacitet fungerer som opkobling for ca. 4.000 PDA er, der er blevet uddelt til hospitaler og læger i landsbykonsultationer. Information og vidensdeling for sundhedspersonale i landet rammer lige i hjertet på mange af FN s ovenstående mål, og IT med mobile opkoblinger springer buk over adskillige problematikker omkring infrastruktur, hvor viden kan bringes øjeblikkeligt og direkte til søgeren, udenom f.eks. omstændelige administrative processer og rejsetid til biblioteker (uden garanti for søgeresultatet). Samtidig giver dette mulighed for dialog med omverdenen i hidtil uset grad, hvilket muliggør spredning af viden om lokale problemer og løsninger, samt (bedre) adgang til div. hjælpeorganisationer. Desuden er der også konkrete arbejdsmæssige forbedringer og lettelser for sundhedspersonalet hvad angår administration, hvor det, at sende patientjournaler til hovedstaden før tog gennemsnitligt to måneder, mens det nu kan ske næsten øjeblikkeligt. Der udgives ifølge UNICEF [11] blot 288 bøger om året i Uganda, og aviscirkulationen er på 2 per 1000 indbyggere. Når man tager ovenstående tal om uddannelse i betragtning, indikerer dette økonomiske og infrastrukturelle problemer som årsager, og her er mobile netværk med informationscentre som Satelife-eksemplet en logisk og overordentlig effektiv løsning. Som det ses i Stanford University's reference, er der masser af relevant information for Uganda på nettet, ikke blot med den vestlige verden som afsender, men også i relativt høj grad fra landet selv. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved den digitale kløft. I et samfund hvor mange lever af at dyrke afgrøder på små parceller og hvor fattigdom er det altoverskyggende problem, kan det være svært at se en umiddelbar nytte af Internettet. Men i et lidt længere perspektiv er det ikke svært at se at det vil være godt at børn og unge bliver forberedt på at møde den udvikling der uværgeligt vil komme, som citatet fra ALF I Uganda afsnittet også siger. En lidt kætters tanke kan være, at det er brugen frem for indholdet, der i første omgang bliver projektet. Bekendtskab med den digitale verden, kan i sig selv være med til at danne et grundlag for en videre udvikling af samfundet. Ideerne fra Uganda med uddannelse i kombination med IKT er ideelle, men måske kan mindre gøre 5
det i første omgang, adgang til Internet i sig selv kan være med til at underbygge en hurtigere økonomisk udvikling. En af betingelserne for at IKT kan blive en del af den Afrikanske kultur, er at den også har en lokal kulturel forankring. Der skal udvikles hjemmesider om de ting der interesserer brugerne i deres hverdag, på deres eget sprog og med deres egne billeder. Indhold der opfattes som deres eget frem for noget fra vesten. Klaus Bruun Jensen og Rasmus Helles skriver, at der blandt politiske partier og private forretninger i den tredje verden er en tilbøjelighed til at lave så diskursivt komplekse websider, at det i sig selv understreger det faktum at information and communication technologies need to be given a cultural form, and to be culturally implemented befor they may serve as a public resource. (Jensen. 2005: 106). Deres analyse af websider fra blandt andet politiske partier og Ngo'er fra hele verden, pejler sig ind på de forskellige virkemidler organisationerne bruger for at fremstille sig selv. Generelt siger de at:..a websides mode of address affords users particular discursive positions from which it interpret and interact with the organization (Jensen. 2005: 98). Tidligere undersøgelser har vist at udviklingslandes officielle hjemmesider oftest primært handler om turisme og den aktuelle regerings politik (Mohammed, 2004 (Jensen. 2005: 100)), Her er altså langt fra tale om hjemmesider, der henvender sig til lokalbefolkningen på græsrodsniveau. På regerings sider over hele verden, kan det ses at top-down political communication remains key to their websites, even if facilities for bottom up interaction is some times avaliable (Jensen. 2005: 99). Netop Internet uden interaktivitet, er næsten lige så envejs, som det oplysningsmateriale, der sendes så rigeligt af til den tredje verden. Det ses at det er de politiske partier og Ngo er der bruger nettets interaktive sider mest, deres eksistensberettigelse er jo netop kontakten til græsrødderne. (Jensen. 2005: 113). Klaus Bruun Jensen-RH undersøger (s. 104) hvilke ressourcer websiderne prøver at tilbyde i forhold til bruger involvering. Et af begreberne til at beskrive dette er anticipated communication, det vil sige en ressource, der peger ud over de almindeligt kendte aktiviteter som nyhedsbrev, online grupper, mfl. og man finder det I den tredje verden, især hos Ngo er, der viser sig mere ægte I deres forsøg på en direkte kontakt. Hvis Internettet skal blive en rigtig ressource for udviklingslandene er det nødvendigt med en yderligere forståelsen af hvilke muligheder der ligger I Internettet. Dette kræver udover kvantitative undersøgelse, som er gode til at se de store linier med, også kvalitative undersøgelser, da for eksempel interaktivitet kan være noget helt andet i Afrika end i København. Mobiltelefonen er måske et stykke tid endnu det mere oplagte alternativ, idet forudsætningerne for at bruge og udnytte Internettets potentioale jo er meget større. mobilphones will be as, or more, important than personal computers (Jensen. 2005: 116). Hvis vi zoomer ind på Internettets kommunikations former og processer er det muligt at trække på den del af medieteorierne, der beskæftiger sig med medie effekt og meningsdannelse. Blandt andet kan Moss studier i hvordan vi danner mening måske kaste lys over, hvor svært det kan være at nå ud med fx oplysning til andre kulturer. Shirley Brice Heath beskriver blandt andet hvordan USA s sorte underklasse har en stærk oral tradition med fortælling af historier, dette svækker den tilsvarende indlæringen af færdigheden "the making of meaning from texts" (MB, Brice Heath. 2003: 46). Det er ikke kun kultur men også læsefærdigheder der kan være en hindring for udbredelsen af IKT. En anden vinkel på det samme finder vi ved at se på teorierne om distance læring samt hvilke problematikker det føre hen til i forhold til Internettet som en vej til udvikling. Der er mange umiddelbare fordele, idet man her kan indlære i eget tempo, på et passende niveau og på et tidspunkt der passer. Ulempen er at erfaringsudveksling, diskussion og personlige relationer er noget der er svært at etablere (MB, Youngs. 2003: 402). Afslutning og perspektivering Den Digitale Kløft er en utrolig kompleks størrelse og Afrika syd for Sahara er et meget komplekst område kulturelt, politisk såvel som teknologisk. Kombinationen af disse to gør det utroligt vanskeligt at komme med et bud hvad der kræves for at bygge bro over den digitale kløft. Dertil kommer at det er tale om en forholdsvis ny problemstilling, der i høj grad er præget af manglende viden om, hvad Afrika syd for Sahara har brug for. I øjeblikket er der stor international opmærksomhed rettet mod fattigdomsbekæmpelse i Afrika, både gennem bedres sundhedsprogrammer, men også via billig teknologi. Vi tror denne at opmærksomhed kan være med til yderligere at afdække og facilitere hvordan IKT kan blive en vigtig ressource for Afrika. 6
Litteratur Trykt: van Dijk, J. & Hacker, K. (2003). The Digital Divide as a Complex and Dynamic Phenomenon. The Information Society, 19: 315 326. Jensen, K. B. (red.). (2005) Interface ://Culture -The World Wide Web as a Political Resource and Aesthetic Form. Forlaget Samfundslitteratur. Mutula, S. M. (2004). Peculiarities of the digital divide in sub-saharan Africa. Emerald Insight Vol. 39 No. 2, 2005 pp. 122-138 Newbold, C., Boyd-Barratt, O. & van den Bulck, Hilde. (2002). The Media Book. Arnold, London. Kap 1 (s. 1-54) & kap. 8 (s. 372-419). Tichenor, P., Donohue, G., & Olien, C. (1970). Mass media flow and differential growth in knowledge. Public Opinion Quarterly, 34, 159-170. Digital: [1] http://www.uis.unesco.org/profiles/en/gen/countryprofile_en.aspx?code=8000 [2] http://www.beps.net/policy_reform/uganda_reform.htm [3] http://www.unicef.org/infobycountry/uganda_statistics.html [4] Uganda on the Internet fra Stanford University: http://www-sul.stanford.edu/depts/ssrg/africa/uganda.html [5] http://portal.unesco.org/education/en/ev.php-url_id=30242&url_do=do_topic&url_section=201.html [6] http://www.africaleadership.org/ [7] http://www.africaleadership.org/computer%20rebuilding%20project.htm [8] http://www.myuganda.co.ug/about/millenniumgoals.php [9] Bland meget andet, naturligvis, men denne synopsis fokuserer på IT i forhold til den digitale kløft. [10] http://pda.healthnet.org/download/pdapaper1.pdf [11] http://www.uis.unesco.org/profiles/en/gen/countryprofile_en.aspx?code=8000 7