Spørgsmål om udviklingspolitik til de danske partier 2011

Spørgsmål om udviklingspolitik til de danske partier 2011 NGO FORUM (sammenslutningen af danske udviklingsorganisationer) gennemførte i marts 2011 en rundspørge til partierne i Folketinget om deres udviklingspolitik. Rundspørgen blev gennemført som et led i en samlet indsats frem mod det kommende valg for at sætte fokus på udviklingspolitik. Spørgsmålene blev fremsendt til udviklingsordførerne for de partier, som er repræsenteret i Folketinget. Alle partier har fremsendt en besvarelse, undtagen Liberal Alliance der meddelte, at de som et meget lille parti ikke har mulighed for at gå ind på alle politikområder. Nedenfor findes partiernes besvarelser på de udviklingspolitiske spørgsmål som NGO FORUM stillede. Svarene er ikke efterredigerede det er de svar, som blev modtaget. 1) Niveau for udviklingsbistand Danmark er gået fra at yde ca. 1% af BNI i udviklingsbistand til i dag at yde ca. 0,8%. 1.a) Hvor stor en procentdel af BNI mener [partinavn] at udviklingsbistanden skal udgøre og hvornår skal dette opfyldes? Socialdemokraterne vil arbejde for, at udviklingsbistanden, over en årrække og i takt med at den økonomiske krise aftager, igen kommer op på ca. 1 % af BNI, som den var under SRregeringen før 2001. Desværre befinder Danmark, og mange andre lande, sig i en økonomisk krise, og det er derfor ikke muligt at angive et bestemt tidspunkt for hvornår det kan opfyldes. RV vil arbejde for at en kommende regering bringer bistandsprocenten tilbage på 1 % af BNI i løbet af sin første periode. Danmark skal være førende internationalt, når det gælder kvaliteten og omfanget af dansk udviklingsbistand. Danmark er fortsat ét blandt meget få lande i verden, der opfylder FN s målsætning om at yde minimum 0,7 pct. af BNI, men Konservative ser gerne, at dansk udviklingsbistand øges, når der er økonomisk råderum til det. SF mener, at udviklingsbistanden skal til stige til igen at være 1% af BNI. I første omgang vil SF annullere de nedskæringer, VKO har gennemført som led i den såkaldte Genopretningspakke 1 procent snarest - gradvist stigende på grund af den nuværende trængte økonomi. Dansk Folkeparti ønsker at udviklingsbistanden reduceres til 0,7 % af BNI. Det skal ske hurtigst muligt. Pengene er bedre brugt i Danmark. Regeringen vil som bidrag til at sikre den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser i perioden 2011-13 fastholde ulandsbistanden nominelt på samme niveau som i 2010, idet det 1

sikres, at bistanden ikke falder til et niveau under 0,8 pct. af BNI. Danmarks udviklingsbistand skal hæves til minimum 1% af BNI her og nu, og på lidt længere sigt ønsker vi, at Danmarks udviklingsbistand stiger til 1,5% af BNI, og der herudover tilføres ekstra midler til klimabistand. 1.b) Hvad er vigtigst at give danskerne skattelettelser eller at øge udviklingsbistanden? Uddyb gerne svaret. Socialdemokraterne har ingen konkrete planer for gennemførelse af større skattelettelser i den nuværende økonomiske situation, som Danmark befinder sig i. RV prioriterer udviklingsbistanden frem for skattelettelser, men mener ikke at de to ting er afhængige af hinanden. Der er ikke tale om et enten eller. Når Konservative ønsker skattelettelser og et lavere skattetryk er det for at styrke dansk konkurrenceevne over for udlandet og give danskerne et styrket incitament til at arbejde og yde en ekstra indsats. Udviklingsbistand er en humanitær forpligtelse, hvor Danmark påtager sig sin del af ansvaret for at mindske fattigdom og skabe udvikling og vækst i tredjelande. Som udgangspunkt er skattelettelser en forudsætning for at uddele udviklingsbistand, da det er afgørende at sikre dansk vækst og dermed dansk velstand, for overhovedet at have midler at dele ud af. Vi ønsker både at sænke skatten og at styrke udviklingsbistanden, men i det omfang der er økonomisk råderum til det. Det er der ikke lige nu. (Vi er nødt til at have orden i eget hus, før vi kan øge den internationale bistand) For SF har udviklingsbistand høj prioritet, og vi har taget stærk afstand fra VKO's prioritering af skattelettelser for de mest velbjergede over udviklingsbistand Hjælpen til vores medmennesker i alvorligt forarmede udviklingslande er vigtigere end skattelettelser til mere rødvin og større biler. Skattelettelser gør os ikke lykkeligere og går ikke til de fattigste, som vi tværtimod giver mindre overførselsindkomster for at finansiere skattelettelserne. Ingen af delene er vigtigt. Vi ønsker, at de penge, der spares på udviklingsbistanden går til eksempelvis bedre ældrepleje. Venstre anerkender ikke denne modsætning mellem skattelettelser og udviklingsbistand. Skattelettelser er afgørende for at sikre dansk vækst og dermed dansk velstand, der er forudsætningen for overhovedet at kunne uddele en så generøs udviklingsbistand. Derfor har regeringen fuldt finansieret givet skattelettelser tre gange. Det er vigtigst at øge udviklingsbistanden - Men dette behøver ikke at koste almindelige skatteydere noget. Som Enhedslistens undersøgelser har påvist, er der fortsat multinationale selskaber, der ikke betaler skat. Vismændene peger på, at samfundet mister skatteindtægter på mellem 7 og 14 milliarder kr. om året. Enhedslisten mener, at det på kort sigt er muligt med bedre skattekontrol og skrappere lovgivning, at hente mindst 5 mia. kr. For dette beløb 2

hæves udviklingsbistanden, så den kommer over 1 % af BNI, og der gives yderligere en milliard i klimabistand 2) Støtte til civilsamfund Støtten til frihed, demokrati og menneskerettigheder er en prioritet i dansk udviklingsbistand, hvor støtte til civilsamfundet anses som en vigtig komponent. Hvordan prioriterer [partinavn] støtten til at udvikle civilsamfund i Syd, herunder støtten gennem danske NGO er? Socialdemokraterne mener, at demokrati, god regeringsførelse og et levende civilsamfund vigtigt, fordi det sætter udviklingslandene i stand til selv at administrer en større del af bistandsmidlerne. I det hele taget, er det svært at forestille sig efterlevelse af frihed, demokrati og menneskerettigheder uden et civilsamfund. Derfor ønsker vi at andelen af den bilaterale bistand, som går til danske NGO ers arbejde med at styrke civilsamfund, demokrati og menneskerettigheder i udviklingslandene skal øges. En mulighed er at øge den over 5 år, så den bringer den samlede andel af den bilaterale bistand, der udmøntes gennem NGO erne op på 20 pct. Desuden ønsker vi, at der oprettes en ny uafhængig demokratifond, der skal tildele midler til et bredt spekter af demokrati- og menneskerettighedsfremmende tiltag. RV prioriterer støtten gennem danske NGO er til at udvikle civilsamfund i Syd højt. Danske NGO er skal generelt have en styrket rolle i det udviklingspolitiske arbejde, da NGO er har en vigtig rolle i at fremme fx demokrati, kvinders rettigheder og muligheder, børns vilkår mv. Konservative mener, at det er vigtigt, at der er et formål med udviklingsbistanden, så den bruges fokuseret og intelligent. Det er vigtigt at prioritere både støtte til civilsamfundet og regeringer. Derfor ønsker Konservative, at andelen af dansk NGO-bistand øges, så andelen på sigt stiger i takt med, at den bilaterale bistand øges. SF har i mange år arbejdet for at opprioritere indsatsen for at udvikle civilsamfund i Syd. Det er et afgørende element i opbygningen af demokrati og lokalt medejerskab. En større del af bistanden skal kanaliseres gennem NGO verdenen. Et synspunkt vi også har arbejdet for i forbindelse med drøftelserne om regeringens nye udviklingsstrategi. Vi prioriterer civilsamfundene og NGO ernes indsats for dem særdeles højt, fordi det er de nære fællesskaber, som på sigt skal højnes til at underbygge en både lokal og national bæredygtig demokratisk udvikling i syd. Støtte til civilsamfundet er vigtigt for at generere mere demokratiske tilstande i ulandene og skal derfor prioriteres. Det er dog vigtigt for Dansk Folkeparti, at u-landsbistand gives til lande, der er på vej i den rigtige retning og som tilstræber overholdelsen af frihedsrettighederne. 3

Formålet er fortsat at bekæmpe fattigdom, og hovedparten af dansk bistand vil fortsat gå til Afrika. Men regeringen vil yde en mere fokuseret bistand end hidtil, så effekten bliver større. Der bliver således stillet skarpt på fem udvalgte politiske prioriteter: 1. Frihed, demokrati og menneskerettigheder 2. Vækst og beskæftigelse 3. Ligestilling 4. Stabilitet og skrøbelighed 5. Miljø og klima Vi vil samarbejde med NGO er, der arbejder for åbne samfund, demokrati og menneskerettigheder. Enhedslisten prioriterer støtte til civilsamfundsudvikling højt. Uden et stærk og mangfoldig civilsamfund og stærke organisationer i Syd vil andre udviklingstiltag som vækst og beskæftigelse ikke nå ud til dem som har mest behov, men vil blive opslugt af magteliterne både nationale og internationale. De danske NGOer spiller en vigtigt rolle i udmøntning af civilsamfundsstrategien ved at indgå længerevarende og tætte partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd og har en særlig tilført værdi i kraft af det åbne og demokratiske foreningsliv som har kendetegnet Danmark i 150 år. De danske NGOer spiller en vigtig rolle som fortalere og vagthund i Danmark, EU og på internationalt niveau i forhold til de tiltag som påvirker fattige mennesker i Syd. Danske NGO er og organisationer laver et stort og vigtigt arbejde for at oplyse den danske befolkning om udviklingsproblematikker og sammenhæng med vores egen dagligdag. Den rolle vil komme til at betyde mere i de kommende år når flere penge bliver kanaliseret direkte til organisationer i Syd. Danske NGOer har ofte andre kanaler og andre informationer at trække på end deres Syd-partnere, og kan derfor hjælpe dem med at få støtte. Det er vigtigt, at danske NGOer spiller en aktiv rolle i formuleringen af dansk bistandspolitik, at de forholder sig til det politiske indhold i dansk bistand ud over deres egne indsatsområder. I denne sammenhæng er det relevant at se kritisk på de politiske bindinger, som DANIDA har afkrævet af de danske NGOer, så som hvilke temaer, de kan beskæftige sig med. 3) Sikkerhedspolitiske interesser Det diskuteres, hvor stor en vægt danske sikkerhedsinteresser skal have i udviklingsbistanden. Hvad er vigtigst - at bruge udviklingsbistanden til at tjene danske sikkerhedsinteresser eller at bruge udviklingsbistanden til at afhjælpe fattigdom? Socialdemokraterne vil først og fremmest bruge midler til at afhjælpe fattigdom. I nogle tilfælde, eksempelvis Afghanistan eller Somalia, har Danmark dog også en stærk sikkerhedspolitisk interesse i fattigdomsbekæmpelse. Dette skal dog ikke diskvalificere hjælp til afghanere eller somaliere, der efter årtiers borgerkrig lever en udsat tilværelse i to af verdens mest krigsplagede samfund. RV betragter udviklingsbistanden som et middel til at afhjælpe fattigdommen i verden. Bistanden skal være politisk neutral og må som udgangspunkt ikke styres af 4

sikkerhedspolitiske interesser. Det primære formål med dansk udviklingsbistand er at afhjælpe fattigdom i tredjelande og hjælpe dem til at tage hånd om egen udvikling. Men samtidig bidrager udviklingsbistanden til at forebygge konflikter som følge af nød og fattigdom. Udviklingspolitikken skal derfor også ses som en integreret del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. For SF er det fattigdomsbekæmpelsen der er bærende for bistandspolitikken. Vi anser nemlig fattigdom og manglende udvikling i dele af verden for den største langsigtede sikkerhedsrisiko ikke blot for os, men for hele verden. Udviklingsbistanden skal primært være en medmenneskelig indsats omkring fattigdom, uddannelse, sygdom og langsigtede lokale sikkerhedsinteresser. Begge dele er væsentlige parametre. Det er indlysende, at dansk udviklingsbistand skal tildeles lande, hvor vi har nogenlunde sikkerhed for, at pengene bliver brugt efter de anvisninger, der er givet. Hvis ulandsbistanden også i den forbindelse kan medvirke til at dansk sikkerhed forbedres så er det positivt. De ovenstående fem politiske prioriteter understøtter netop begge mål, via nr. 1, nr. 4 og nr. 2. Det er svært at afhjælpe fattigdom når der samtidig udspiller sig en væbnet konflikt. Samtidig er lande med væbnede konflikter såsom Afghanistan blandt verdens fattigste. Derfor understøtter målene smukt hinanden. At afhjælpe fattigdom. Sikkerhedspolitiske interesser burde ikke være på bekostning af den almindelige udviklingsbistand. Udviklingsbistanden skal ikke bruges til at forhindre indvandring til Europa. De sikkerhedspolitiske interesser skal ikke sammenblandes med den afhjælpning af fattigdom der bør være hovedfokus for udviklingsbistanden. Den nuværende regerings prioritering af sikkerhedspolitiske målsætninger som styrende for valg af partnerlande og anvendelsen af udviklingsbistanden til at fremme sikkerhedspolitiske mål skal revideres, så udviklingsbistanden anvendes til bekæmpelse af fattigdom og ikke indgår som et påklistret element i en sikkerhedspolitisk dagsorden. Fattigdom og krig er grundlaget for problemer som terrorisme, pirateri og store flygtningestrømme. Så en reel indsats mod fattigdom vil også bidrage til en mere sikkerhed. 4) Privatsektor drevet vækst Det diskuteres, hvor stor en vægt, privatsektor drevet vækst skal have i udviklingsbistanden. I hvilken grad ønsker [partinavn] at bruge udviklingsbistanden til at skabe vækst gennem den private sektor og/eller er det primære formål med dansk udviklingsbistand at afhjælpe fattigdom via støtte til sociale sektorer? 5

Socialdemokraterne ønsker at gøre op med den udpræget ideologiske tilgang, som udviklingsminister Søren Pind har slået til lyd for, i uddelingen af bistanden. Socialdemokraterne mener at fattigdomsbekæmpelse, bør være hovedformålet med Danmarks udviklingsbistand. Vi vil dog gerne støtte udvikling af et erhvervsliv og privat sektor initiativer (fx småbønder, microkreditter osv)., hvis væksten kommer de fattigste til gode. Det primære formål er at afhjælpe fattigdom. Det kan ske gennem støtte til den sociale sektor men også gennem støtte til at skabe vækst i f.eks. landbrug og andre erhverv. Større liberalisering og samhandel samt etablering af private virksomheder er uden tvivl det, der skaber størst økonomisk udvikling og vækst på lang sigt. Konservative er modstander af, at vi beskytter vores egne industrier og virksomheder gennem konkurrenceforvridende subsidier og toldbarrierer (eller andre former for protektionisme), der forhindrer u-landene i at afsætte deres produkter og dermed udvikle sig økonomisk. Derfor skal disse barrierer fjernes. Samtidig skal vi støtte etableringen af nye virksomheder i tredjelande ved at forbedre deres rammevilkår og gøre det lettere at starte ny virksomhed. Vi er store tilhængere af fx mikrokreditter, der har vist sig at skabe gode resultater for de allerfattigste, særligt kvinder. Men det ene udelukker ikke det andet, og støtte til den sociale sektor er klart også en mulighed. Vi (SF) prioriterer fattigdomsbekæmpelsen som afgørende for bistandspolitikken. Derfor har vi kritiseret regeringens nedprioritering af sundhed og uddannelse og vil opprioritere disse sektorer igen. Der er en tæt sammenhæng mellem udbygning af sociale sektorer og mulighederne for at skabe økonomisk udvikling. Den helt nødvendige udvikling af en privat sektor skal støttes "fra neden" - ofte med kvinder som initiativtagere. Derfor prioriterer vi udviklingen af landbrug, så fattige bønder kan vokse ud af subsistenslandbruget. U-landes private vækst skal frem for alt ikke saboteres ved handelsrestriktioner og eksportstøtte fra EU og andre rige lande. Dernæst kan samarbejdsprojekter, videnudveksling og miljøbistand styrke den private sektor. Den afgørende måde at skabe vækst i u-landene er via handel. Dermed kan udviklingsbistand rettet mod den private sektor også spille en stor rolle, idet det på sigt kan være en vækstgenerator i ulandene. Venstre vurderer at vækst gennem den private sektor langt overvejende er mest effektiv til at afhjælpe fattigdom i den tredje verden, i det bl.a. jobskabelsen her er størst. Det udelukker heldigvis ikke sociale initiativer. Enhedslisten mener formålet med dansk udviklingsbistand skal være at afhjælpe fattigdom. Det kan også ske gennem støtte til den private sektor, f.eks. støtte til faglig organisering og fremme af arbejdstagernes rettigheder, eller støtte til små og mellemstore producenter, f.eks økologisk og Fairtrade produktion, som sikrer små landbrug, fødevaresikkerhed og miljøvenlig produktion. Allerede i dag er der enkelte fornuftige udviklingsprogrammer med Danida støtte der kombinerer støtte til små producenter med fattigdomsbekæmpelse og miljøindsats som omdrejningspunkter, f.eks. PREMACA i Mellemamerika. Enhedslisten støtter derimod ikke den bevidstløse vækst teori, der ligger bag den nuværende 6

regerings støtte til den private sektor. Her er tale om en ideologisk drevet støtte til den private sektor som Enhedslisten ikke mener bidrager specielt til fattigdomsbekæmpelse. Uligheden i verden er vokset gennem de sidste ti-femten år, både under vækst perioder og kriseperioder. Der er behov for mere samlede udviklingspolitikker hvor både den offentlige sektor og den private sektor i udviklingslandene tager en indsats for fattigdomsbekæmpelse alvorligt. 5) Skat i ulandene Et øget skattegrundlag i udviklingslandene ses i stigende grad af mange som den bæredygtige måde at finansiere udvikling på. Ønsker [partinavn] at Danmark tager en ledende rolle i arbejdet for at få vedtaget internationale regler for beskatning af virksomheder der arbejder i ulandene og hvordan/hvorfor? Socialdemokraterne er dybt bekymrede overfor de multinationale firmaers skattespekulation, og ser gerne internationale regler der kan stoppe den praksis. Derfor ønsker vi at Danmark igennem sit medlemskab af EU arbejder for, at multinationale selskabers regnskaber fremover opgøres land-for-land. Disse land-for-land regnskaber vil skabe øget gennemsigtighed og vil afsløre eventuelle misforhold mellem overskud og skattebetaling. Samtidig bør donorlandene i højere grad tilbyde udviklingslandene faglig og økonomisk bistand for at forbedre deres skattelovgivning, skatteindkrævningssystemer og antikorruptionsarbejde RV ser gerne at Danmark gennem EU og internationale organer støtter ulandenes muligheder for at få en fair skatteindtægt fra de virksomheder der arbejder i landet. Danmark må gerne tage en ledende rolle men det er mere afgørende at der bliver taget fat på problemet end hvem der spiller hovedrollen. Det må være op til det enkelte land at sikre beskatning. Det er mange måder at gøre det på, og derfor mener Konservative ikke at internationale regler er vejen frem. Danmark bør derimod aktivt støtte ulande med erfaringer og gode råd om effektiv skatteopkrævning, hvis de ønsker det. Ja, det vil være en topprioritet for SF. Det kræver en ny offensiv samlet dansk strategi imod skattely og hjælp til at få opbygget effektive skattemyndigheder. Ofte vil det være det bedste vi kan hjælpe udviklingslandene med- også fordi det vil hjælpe dem i kampen mod korruption. Strategien skal også omfatte initiativer i FN sammenhæng og en kraftig indsats for at det bliver en prioritet for EU's politik i forhold til udviklingslandene. Ja. Fordi internationale virksomheder ligesom i Danmark vil søge at unddrage sig skattebetaling og omvendt søger væk fra u-lande med skattebetaling, hvis ikke der bliver mere ensartede regler globalt. Nej, det ønsker Dansk Folkeparti ikke. Beskatning bør være et anliggende for hvert enkelt 7

land. Nej, det er op til de enkelte lande at sikre beskatning, men Danmark kan engagere sig i at oplære partnerlande i effektiv skattelovgivning og opkrævning, hvor vi må erkende at have særlig ekspertise. Danmark bør tage en ledende rolle i at få vedtaget internationale regler for beskatning af virksomheder (multinationale) der arbejder globalt, herunder i ulandene. Hvis de multinationale tvinges til at betale den skat, de skal, vil udviklingslandene opnå mere end den samlede udviklingsbistand de modtager i dag. Et første skridt er at sikre en mere klar dansk politik på området, hvor der må fejes for egen dør, dvs. ses på den danske beskatningspraksis. Dernæst må der formuleres en egentlig samtænkning med den støtte Danmark allerede giver til den offentlige sektor og antikorruptionsindsatsen, således at støtten til den øgede beskatning også fører til flere midler til de sociale sektorer og de fattige i ulandene generelt. Enhedslisten foreslår at der globalt indføres nye initiativer for beskatning bl.a. land til land regnskaber, der vil gøre det sværere for store selskaber at unddrage sig beskatning. Enhedslisten har også rejst forslag om at Danmark skal tilslutte sig EITI- et globalt initiativ der skal skabe mere gennemsigtighed omkring råstofudvinding, og bl.a. sikre at lande der har råstoffer modtager en ordentlig beskatning i forbindelse med udvinding. 6) Skat på finansielle markeder Ligeledes diskuteres det at indføre en skat på de finansielle markeder, der bl.a. skal finansiere udvikling og klimaforandringer. Ønsker [partinavn] at der på europæisk eller globalt plan indføres en skat på de finansielle markeder og hvorfor/hvorfor ikke? Socialdemokraterne ser gerne, at der indføres en international skat på finansiel spekulation. Det var kombinationen af grådighed, casino-lignende spekulation i- og manglende regulering af finanssektoren, som førte verden ud i den nuværende økonomiske krise. Krisen har skabt økonomisk usikkerhed i Danmark og andre vestlige lande, men i mange udviklingslande har den forårsaget direkte sult og nød. RV er åben for at der på globalt plan indføres en skat på de finansielle markeder, men finder det formålsløs at Danmark går enegang. En Tobin-skat eller lignende er ikke en brugbare løsninger på ulandenes problemer. En sådan skat vil ramme alle transaktioner og skabe mindre likviditet og dermed dyrere lån for virksomheder og investeringer. Det vil ramme den økonomiske vækst globalt og i ulandene. Det er ufornuftigt. Det allervigtigste er at sikre frihandel for ulande, og netop derfor må man gøre op med protektionismen. Konservative mener at mere international handel, ikke mindre, er vejen frem. Ja. SF har i 15 år arbejdet for at få gennemført en "tobin skat". Det nye er at det nu 8

heldigvis diskuteres internationalt i både G 20 og EU. En sådan afgift kan blandt andet benyttes til overførsler til udviklingslandene, og der er ingen tvivl om at det bliver vigtigt at finde nye måder at skaffe de mange midler, der i de kommende år liver brug for som overførsler til klimaformål og øget udviklingsbistand. En Tobin-skat vil være fremragende, og vil kun forstyrre de globale spekulanter marginalt. Dansk Folkeparti ønsker ikke at beskatning bliver et anliggende for hverken EU eller andre internationale aktører. Beskatning er et nationalt anliggende. Det går Venstre imod, da vi har brug for mere international handel, ikke mindre. Venstre går ind for frihandel og er imod handelsrestriktioner så som en Tobin-skat. Ja Enhedslisten ønsker en international skat på finansielle transaktioner. Vi har stillet forslag i Folketinget om en skat på finansielle transaktioner, og fik opbakning fra resten af oppositionen. Det er en genial måde at få en varig finansieringskilde til klimaindsatsen, og indsats i udviklingslande. Skatten kan også lægge en dæmper på den mest ekstreme spekulation. Skatten vil i sagens natur primært blive betalt af de rige lande, tilmed på en måde, så det ikke er en belastning for skatteyderne. Dermed kan det internationale samfund finde en løsning på en af de største forhindringer for en effektiv indsats mod klimaproblemerne. 7) Klimafinansiering Som et led i de igangværende klimaforhandlinger har Danmark sammen med andre rige lande forpligtet sig til at afsætte nye og additionelle penge til ulandenes klimatilpasning og deres reduktion af udledningerne. Ønsker [partinavn] at disse penge afsættes som ekstra penge ud over ulandsbistanden eller skal de tages helt eller delvist af den nuværende bistandsramme? Hvis der skal være en separat klimapulje, hvor stor skal den være, og hvornår skal den være etableret? Socialdemokraterne mener, modsat regeringen, at Danmark skal leve op til løfterne indeholdt i COP-15 og give nye og additionelle midler til udviklingslandenes bestræbelser for at bekæmpe klimaforandringerne. Vi ønsker desuden, at Danmark skal oprette en fond til at fremme klimainvesteringer i udviklingslandene. Den danske stat skal indskyde 300-400 mio. kr., der kan investeres i projekter som kan fremme brugen af klimarigtig teknologi i udviklingslandene. RV mener at støtten til klimatilpasning skal afsættes udenfor den nuværende bistandsramme og vi har foreslået at der afsættes ½ procent af BNI til blandt andet dette formål. Det er vigtigt at afsættes specifikke midler til klimabistand til udviklingslandene, da u-landene 9

er allermest sårbare over for klimaforandringer. Set i lyset af den økonomiske situation i Danmark og målet om at skabe økonomisk holdbarhed har regeringen derfor valgt at øremærke en del af ulandsbistanden til klimabistand. Det er vigtigt at huske på, at klimabistand er udviklingsbistand. Med et samlet dansk ulandsbistandsbidrag på 15,2 mia. kr. er prioriteringen af midler til en ny klimapulje, bestemt ikke noget at skamme sig over. Konservative arbejder for, at der på sigt skal blive mulighed for at øge den samlede bistandsramme, inkl. klimabistand. Klimabistanden skal være ud over udviklingsbistand - additionel som det hedder i vedtagelsen fra COP 15 i København. Det fremgår også af de fælles finanslovsforslag som S og SF har stillet i forbindelse med dette års finanslov., der som en start afsætter 200 mio. kr. til klimabistand. Det skal som lovet være nye og additionelle midler, ikke snyderi som at fodre hunden med dens egen hale. Dansk Folkepartis udgangspunkt er, at pengene skal tages inden for den nuværende bistandsramme. Det kan give god mening at investere i ulandenes nedbringelse af co2-udslip, idet der i mange af disse lande ikke er gjort meget for at reducere udslippet, hvorfor det vil være billigere initiativer, der skal til for at reducere udslippet end tilfældet er i lande, der allerede har gjort meget. Det er rigtigt, at med fastfrysningen af udviklingsbistanden i kroner og ører er klimafinansieringen ikke additionel. Danmark er ét af de meget få lande, der faktisk har en udviklingsbistand, der ligger over FN s målsætning på 0,7 pct. af BNI. Med et bidrag på 15,2 mia. kr. forventet 0,84 pct. af BNI i 2011 er der bestemt ikke noget at skamme sig over. Hertil kommer at man reelt ikke kan adskille finansiering til klimaformål og anden udviklingsbistand. Klimabistand er udviklingsbistand. De 1,2 mia. kr., som regeringen har udmeldt som bidrag til opstartsfinansiering under Københavnsaftalen, finansieres via Klimapuljen, som er på 300 mio. kr. i 2010, og stiger til 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012. Altså en samlet stigning på 300 mio. kr. de næste to år. I de kommende to år vil regeringen omprioritere de 300 mio. kr., som Klimapuljen stiger med, fra anden udviklingsbistand til klimarelaterede projekter. Det er under 1 pct. Og det ændrer ikke på, at Danmark fortsat vil være blandt de største bidragydere i verden af udviklingsbistand (målt i forhold til BNI) Danmarks bidrag til klimafinansieringen kommer ikke til at reducere allerede afgivne tilsagn i udviklingsbistanden. Så man kan altså ikke sige, at der er nogen, som ikke får den hjælp, de var stillet i udsigt. Ekstra penge og ikke på bekostning af den almindelige udviklingsbistand Enhedslisten bakker op om det forslag fra internationale NGO kredse at de rige lande skal afsætte 110 mia. hvert år til en klimafond under FN. Fra denne fond skal de fattige lande kunne søge midler til vedvarende energi, bæredygtigt landbrug og til at stoppe skovrydningen. Derudover skal fonden give midler til klimatilpasningsprojekter. For Danmarks vedkommende er det ca. 6 mia. kroner årligt der skal i fonden. Enhedslisten har allerede fra 2010 afsat dette beløb på vores finanslov. Efter det kommende valg vil Enhedslisten arbejde for en ny Udviklingspolitik til erstatning for 10

VKO s. Ved at tage fat på både miljø, klima og udviklingsspørgsmål, vil Enhedslisten have gennemført en analyse og reel debat om hvordan Danmark bedst kan bidrage. Der er allerede i dag mange gode forslag fra NGO ere og erfaringer fra Danidas klimaindsats, som trænger til at blive samlet. Den fortsatte brug af en Klimapulje må vurderes ud fra denne erfaringsopsamling, og løsningsforslag på globalt plan, herunder mulige fremskridt under COP-17 i Sydafrika. Det er også vigtigt, at pengene bliver brugt i henhold til udviklingslandenes behov og ikke som fremstød for dansk industri. 8) Landbrug i ulandene I de seneste år er støtten til landbrug i ulandene faldet markant. Samtidig peger eksperter på, at landbruget i mange ulande kan være en helt central drivkraft til at skabe vækst og bekæmpe sult og fattigdom, især hvis det sikres, at støtten kommer de fattigste landbrugere til gode. Vil [partinavn] øge dansk støtte til landbrug i ulandene, og hvis ja, hvordan mener [partinavn] at denne støtte skal udformes? Socialdemokraterne ønsker øget fokus på landbrugssektoren, særligt med henblik på at modvirke klimaforandringernes konsekvenser og hjælp til selvhjælp for de allerfattigste mennesker på landet. Særligt bør der arbejdes på at begrænse skader fra tørke, oversvømmelser og andre ekstreme vejrfænomener. RV opfatter ulandenes landbrug som en central drivkraft til at skabe vækst og bekæmpe fattigdom og støtten skal tilrettelægges sådan at de fattigste landbrugere har højeste prioritet. Konservative går ind for en afskaffelse af landbrugsstøtten i EU for derved at fremme den fri konkurrence, herunder handlen med tredjelande. Vi ønsker altså at hjælpe landbruget i ulandene ved bl.a. at afskaffe EU s landbrugsstøtte. Derfor ønsker vi ikke med den anden hånd at opbygge nye støttesystemer for landbruget i ulandene, der på sigt kan være en barriere for fri handel. De danske bistandsmidler bør fordeles bl.a. med fokus på landbruget. Det er vigtigt, at landbrug, både små som store, kan nyde godt af den danske bistand det kan fx være støtte og rådgivning af teknisk karakter. Store dele af ulandenes befolkning er beskæftiget i landbruget, og der et stort vækst- og produktionspotentiale i landbrugssektoren, specielt i Afrika. Konservative ønsker at hjælpe landbruget i ulandene via fri adgang til verdensmarkedet, samt støtte til både den private sektor og teknologisk udvikling. Ja, landbrug skal opprioriteres. Det har været nedprioriteret i en række år fra dansk side og desværre også fra de fleste andre donorer. Verdensbanken har indset fejltagelsen og vi bør fra dansk side opprioritere landbrug. Dermed fremmer vi private virksomhed tæt knyttet til bedre uddannelse og med fokus på kvinder. Det handler om at give subsistenslandbrug mulighed for at udvikle sig til bæredygtige landbrug, der kan producere til salg. På den måde skabes en økonomisk udvikling fra neden. Der er mange elementer i en sådan politik bla. Jordreformer, konsulentbistand, forsikring mod tørke o.lign., finansiering af 11

gødning og såsæd. Støtten skal være, at u-landene kan producere og eksportere uden forvreden konkurrence fra statsstøttede landbrug i rige lande, uden skader på grund af klimaændring og desuden videnudveksling og samarbejdsprojekter med dem, som vi betaler. Nej, udgangspunktet bør være, at landbrugsstøtten skal afskaffes på globalt plan. Vi skal ikke til at lave nye støtteregler til ulandenes landbrug. Ulandene har andre forcer på det landbrugsmæssige område end i-landene. Disse forcer må ulandene benytte sig af. Analyser 1 viser, at afrikansk landbrug gennem en effektiv drift ville kunne bidrage med mellem 25 og 50 % af verdens samlede kornproduktion. Det svarer til 5-10 gange mere end Afrika i dag er i stand til. Beregningerne viser dermed, at Afrikas potentiale på et globalt fødevaremarked er enorme. Og derfor bør Danmark udover et større engagement i landbrugssektorerne ligeledes kæmpe for mere global frihandel, hvor særligt Afrika stille positivt hvad angår markedsadgang. Danmarks stigende engagement i landbrugssektorerne må bygge på såvel stærke privatsektor- og erhvervssektorprogrammer, som på teknologisk og biologisk udvikling af landbruget. Undersøgelser viser, at optimeret brug af (naturlig) gødning, gensplejsede (forædlede) planter og tilpas brug af pesticider mv. vil kunne sikre et bedre vækstfundament. I dag dyrkes landbrugsjorden mange steder på en så uhensigtsmæssig måde, at det efterlader dybe spor og skader i landskabet. Jorden udpines, udvaskes og erosion er efterfølgende med til at skabe golde områder. Programmerne bør bygge på såvel en udvikling af cash crops som interne fødevarer og ligeledes indbefatte en fødevarebaseret infrastruktur, som sikrer, at produkterne kan komme fra produktionsområderne og ind til byer, såvel som distribueres til fjerntliggende områder. Programmer bør desuden fokusere markant på den private ejendomsret og behovet for anerkendelse af denne, såfremt der skal sikres fremtidige investeringer og basis for langsigtet tænkning og prioriteringer. Danmarks engagement i landbrugssektorerne vil derfor på baggrund af dansk know how være med til at sikre en øget fødevareproduktion i landene og dermed et mere stabilt vækstgrundlag. Ja, Enhedslisten vil støtte at landbruget, og især smålandbrug, økologisk landbrug og Fairtrade produktion bliver højere prioriteret, og tænkt ind i en samlet indsats for fattigdomsbekæmpelse. Vi ønsker at støtte fattige landbrugere således at deres fødevaresikkerhed forbedredes, og de ikke blive afhængige af at importere afgrøder som de kunne dyrke selv. Vi er imod brugen af GMO og såkaldt monokultur landbrug. Der skal ændres på de toldbarrierer og støtteordninger i EU som hindrer at støtten til landbrug i u-landende har en positiv effekt for småproducenter. Også forbedringer af lokal infrastruktur, såsom biveje og styrkelse af kommuner i udviklingslande kan medvirke til at der sker mere lokalt forankret udvikling. 1 http://ing.dk/artikel/88385?rss 12

9) Udviklingspolitiske prioriteter I bedes prioritere nedenstående målsætninger for udviklingspolitikken ved at give dem hvert et tal fra 1 til 10. 1 er højeste prioritet, 2 næsthøjeste osv. Der kan ikke gives samme prioritet/tal til flere målsætninger. Indsæt eventuelt andre målsætninger og giv dem en prioritet. A B C F I K O V Ø Målsætninger opsat af NGO FORUM Bekæmpelse af fattigdom 1 1 1 1 1 6 1 1 At sikre at de fattigste får 6 2 2 2 2 2 2 7 mad At sikre at de fattigste får 7 4 4 3 3 4 6 8 uddannelse At sikre at de fattigste får 8 3 3 4 4 5 4 9 sundhed Opbyggelse af demokrati 2 5 5 5 5 3 3 2 Bekæmpelse af pirater og 9 10 10 10 10 1 5 13 terrorister Etablering af velfungerende 5 7 9 6 6 10 10 4 skattesystemer Støtte til små og store 10 8 7 9 9 9 8 11 private virksomheder i ulandene Styrkelse af kvinders 3 6 6 7 7 7 7 10 rettigheder Styrkelse af børn og unges 4 9 8 8 8 8 9 12 rettigheder Ekstra målsætninger indsat af partierne i deres svar: Styrkelse af et frit og 3 uafhængigt civilsamfund og faglig organisering Mere Retfærdige 5 internationale handelsrelationer Stop for vestlig landbrugsstøtte der skader udviklingslande 6 Yderligere kommentarer til prioriterings opgaven : SF: For SF er der en tæt sammenhæng imellem de forskellige områder. Derfor er det ikke helt seriøst at lave en sådan prioriteringsliste. Med det forbehold har vi udfyldt listen. Enhedslisten: Det var meget svært at placere alle points. Meget er sidestillet, og noget er ting der kan understøtte hinanden, så det er blevet lidt tilfældigt. 13