Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen



Relaterede dokumenter
Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Spis dig sund, slank og stærk

Kosten og dens betydning.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Hvor meget energi har jeg brug for?

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Hvor meget energi har jeg brug for?

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Sundhedsdansk Kroppen

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Kostdagbog til 1 uge

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Nogle har brug for at spise mere end andre. Selv når du er helt stille, har du brug for energi for at kunne: tænke

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

Ansigtet viser kroppens tilstand

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

mad eller hvad? Et mellemmåltid

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Junior og Senior spørgsmål

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Skoleelevers spisevaner

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kost & Ernæring K1 + K2

LIVTAG # Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Sund kost til fodboldspillere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Diætiske retningslinjer

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

Sådan slipper du af med mormor-armene

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg klasse Behandlermodellen

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Erkend de 5 grundsmage

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

ERNÆRING. Solutions with you in mind

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Kost & Ernæring. K3 + talent

Forslag til kostplan:

Mogens Strange Hansen

Inspiration til fagligt indhold

Kost og ernæring for løbere

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Fit living en vejledning til træning og kost

Med venlig hilsen Hong

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Din madpakke og madpakkehånden

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Transkript:

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge og er tilgængeligt på spisebogen.dk.

Titel: Mad, krop og sundhed, opgaver til Spisebogen Forfatter: Tina Krogh Udgivelsesår: 2012 Opsætning: Sangill Grafisk Faglig konsulent: Urmila Bruun Lautrup Webdesign og hjemmeside til spisebogen.dk: Elisabeth Szochur Illustrationer: Tegnestuen Biks Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010 I samme serie: Mad, krop og sundhed, Vejledning til undervisningsmaterialet Mad, krop og sundhed, Billeder til Spisebogen Mad, krop og sundhed, PowerPoint Mad, krop og sundhed, Elektronisk materiale Materialet kan frit downloades fra spisebogen.dk

Madens vej gennem kroppen 1 1. Tegn madens vej gennem kroppen. 2. Skriv en historie om, hvad der sker med maden, mens den er på vej gennem kroppen. drøbel luftrør spyt lunge lunge lever galdeblære nyre mavesæk bugspytkirtel nyre tyndtarm tyktarm blære (Skriv videre på bagsiden)

Madens vej gennem kroppen 2 1. I dag er det: mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 2. I dag har jeg spist: Morgenmad: Mellemmåltid: Frokost: Mellemmåltid: Aftensmad: 3. I dag har jeg tisset: (sæt ) 4. Jeg har: tænder. 5. Jeg kan have: ml vand i min mund. 6. Min højde: cm 7. Min vægt: kg Foto eller tegning af din mund

Madens vej gennem kroppen 3 1. I dag er det: mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 2. I dag har jeg spist og drukket: Morgenmad: Mellemmåltid: Frokost: Mellemmåltid: Aftensmad: 3. I dag har jeg tisset: (sæt ) 4. Jeg spiste majs: (sæt ) mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 5. Majsene kom ud igen: (sæt ) mandag tirsdag onsdag torsdag fredag

Luft i maven 1 De fleste mennesker slår omkring 13-14 prutter om dagen. 1. Skriv en historie om dine prutter. (Skriv videre på bagsiden)

Luft i maven 2 Hvad kan få dig til at prutte?

Maden der kommer ud igen 1 Det, der kommer ud som afføring, er madrester og fibre, som kroppen ikke kan fordøje. Pas på! 1. Hvad kalder du det, der kommer ud? 2. Skriv alle de ord du kender for afføring:

Maden der kommer ud igen 2A Din afføring kan fortælle dig, hvordan din krop har det. 1. Hvad kan du have spist for at få sådan en afføring? 2. Hvilke slags afføring tror du, at du har, når du har rigtig ondt i maven? (sæt )

Maden der kommer ud igen 2B Din lort kan fortælle dig, hvordan din krop har det. 1. Hvad kan du have spist, for at lorten ser sådan ud? 2. Hvilke slags lort tror du, du har, når du har rigtig ondt i maven?

Maden der kommer ud igen 3A 1. Skriv en historie om, hvorfor det er vigtigt at holde øje med din afføring, og om hvordan du kan få den perfekte afføring. (Skriv videre på bagsiden)

Maden der kommer ud igen 3B 1. Skriv en historie om, hvorfor det er vigtigt at holde øje med din afføring, og om hvordan du kan få den perfekte lort. (Skriv videre på bagsiden)

Vand 1 Du kan ikke leve, hvis du ikke får vand. Det meste af din krop består af vand. 1. Hvor meget vand har du i din krop? liter. 2. Hvor er alt det vand henne?

Vand 2 1. Hvor får du vand fra? 2. Hvilke 3 grøntsager og hvilke 3 frugter, tror du, indeholder rigtig meget vand?

Vand 3 1. Skriv en historie om, hvorfor vand er så vigtigt for din krop. (Skriv videre på bagsiden)

Vand 4 1. Drik 1 liter vand i dag. Gerne inden for 2 timer. Jeg starter med at drikke vand klokken: Jeg er færdig med at drikke vand klokken: 2. I dag har jeg tisset: Klokken: Klokken: Klokken: Klokken: Klokken: Klokken: Klokken: Klokken: Farve: Farve: Farve: Farve: Farve: Farve: Farve: Farve: (Skriv videre på bagsiden)

Hvorfor skal jeg spise og drikke? 1 1. Hvordan fortæller kroppen dig, at den har brug for mad og drikke? For at jeg kan tænke For at jeg kan bevæge mig For at jeg ikke taber mit hår For at min krop kan vokse og arbejde, mens jeg sover

Hvorfor skal jeg spise og drikke? 2 1. Skriv en historie om, hvorfor din krop har brug for mad og drikke. (Skriv videre på bagsiden)

Madvaner Vi spiser forskelligt. Nogle mennesker spiser kun planter, nogle mennesker kan ikke spise det, de har lyst til, fordi de ikke kan tåle det. 1. Er der noget mad, du ikke kan tåle? 2. Hvad sker der i din krop, når du spiser det? 3. Hvem spiser hvad? Veganere Vegetarer Halv-vegetarer Hvad spiser du?

Hvad smager maden af? 1 Din krop har 5 sanser. Du kan lugte, smage, føle, se og høre. Du bruger dem alle, når du spiser. 1. Gæt, hvad det er, du smager. 2. Hvad sker der med smagen, når du holder dig for næsen? Dine gæt: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Dine gæt: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Hvad smager maden af? 2 Alle mennesker smager forskelligt. 1. Hvor smagte du bedst: (Sæt nummer på tungen) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 2. Hvad kan du godt lide af: Surt: Sødt: Salt: Bittert: Umami:

Hvad smager maden af? 3 Smagssansen sidder på tungen. Du har 5 grundsmage. 1. Skriv en historie om tungen, der smager mad, der er salt, surt, sødt, bittert og umami. umami bittert bittert salt surt surt sødt salt (Skriv videre på bagsiden)

Hvad smager maden af? 4 1. Anret et måltid med alle 5 grundsmage: surt, bittert, sødt, salt og umami. Skriv eller tegn. Du må gerne anrette flere måltider.

Brug sanserne 1 Lugt, se og føl din mad inden du spiser den. 1. Hvordan lugter frisk mælk? 2. Hvordan lugter sur mælk? 3. Hvordan lugter et friskt æble? 4. Hvordan lugter et råddent æble? 5. Find 3 andre madvarer, der lugter eller ser dårlige ud, når de er for gamle. Skriv, hvordan de lugter, og hvordan du kan se, om de er for gamle.

Brug sanserne 2 Lugt, se og føl din mad inden du spiser den. 1. Hvordan føles et friskt æble? 2. Hvordan smager et æble? 3. Hvordan lugter en avokado? 4. Hvordan kan man se og føle, om en avokado er moden? 5. Hvordan kan man se, føle og lugte, om en ananas er moden og klar til at spise? 6. Hvordan kan man se, føle og lugte, om en banan er moden og klar til at spise?

Brug sanserne 3 Mad kan få din krop til at udskille forskellige lugte. 1. Lugt til din arm. Hvad lugter den af? 2. Lugt til en andens arm, lugter den ligesådan? 3. Hvad kan få din krop til at lugte anderledes, end den plejer?

Madens farver 1 Mad findes i alle farver. 1. Skriv alle de farver op, du kan komme i tanke om. (Skriv på bagsiden) 2. Hvor mange forskellige farver kan du nå at spise på en uge? Farve: Mad: Farve: Mad: (Skriv videre på bagsiden)

Madens farver 2 1. Anret et måltid med så mange farver som muligt. Skriv eller tegn.

Kulhydrater Din krop elsker kulhydrater. De bliver til energi, så du kan tænke og bevæge dig. Der findes 2 slags kulhydrater, de langsomme og de hurtige. 1. Hvilken mad giver din krop energi i længst tid?

Fibre Nogle kulhydrater ryger lige igennem din krop. De kaldes fibre. Det er vigtigt, at du drikker meget vand, når du spiser mange fibre. 1. I hvilken mad er der mange fibre?

Vitaminer 1 A vitamin hjælper dig med at kunne se i mørke, det hjælper dig med at vokse, og det styrker din smagssans. Der findes mange forskellige slags B vitaminer. De hjælper din krop med at lave energi, så du kan bevæge dig. De hjælper med, at dine negle, tænder og dit hår kan vokse. C vitamin hjælper dig med at holde dine knogler stærke og beskytter dig mod sygdomme. D vitamin hjælper din krop med at holde dine knogler og tænder sunde og stærke. Din krop får D vitamin, når du opholder dig i sollys. K vitamin hjælper din krop med at holde op med at bløde, når du falder og slår dig. E vitamin beskytter din krop mod at blive syg og gammel før tid. Det beskytter også mod forurening fra biler og cigaretrøg, så du ikke bliver syg af det.

Vitaminer 1A 1. Find den mad, der indeholder de forskellige vitaminer. A B D C K E

Vitaminer 2 Du kan ikke leve uden vitaminer. Du har brug for vitaminer for at være sund og rask. Der findes mange forskellige vitaminer i mad. 1. Hvor mange forskellige vitaminer har du spist i denne uge? Skriv hvad du har spist: A vitamin: B vitaminer: C vitamin: D vitamin: E vitamin: K vitamin:

Vitaminer 3 Jo mere frisk din mad er, jo flere vitaminer er der i den. Grøntsager og frugt, der er frosset ned, mens de var helt friske, indeholder stadigvæk mange vitaminer. 1. Anret et måltid med så mange forskellige vitaminer som muligt. Skriv eller tegn. Du må gerne anrette flere måltider.

Fedtstoffer Fedt er vigtig for kroppen. Det hjælper din krop med at holde sig varm. Fedt hjælper også din krop med at optage vitaminer. Der findes to slags fedt: Mættet fedt Umættet fedt Det mættede fedt er hårdt og findes i fx kød og mælkeprodukter. Det umættede fedt er flydende og findes i fx olie og fisk. 1. Sæt rundt om de madvarer og drikke, der er mættet fedt i. 2. Sæt rundt om de madvarer og drikke, der er umættet fedt i.

Proteiner 1 Din krop skal bruge proteiner til at opbygge og reparere sig selv. 1. sæt om de steder, hvor din krop bruger proteiner. hår øjenvipper ørevoks tænder hud hjerte blod lunger mave negle knogler muskler

Proteiner 2 Proteiner findes i næsten al mad. Noget mad indeholder rigtig mange proteiner. 1. Hvilken mad indeholder flest proteiner?

Proteiner, kulhydrater og fedtstoffer 1 Din krop har brug for cirka 2 dele proteiner, 6 dele kulhydrater og 2 dele fedt hver dag. 1. Skriv eller tegn mad på tallerknerne, der indeholder mange proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. proteiner proteiner kulhydrater kulhydrater kulhydrater kulhydrater kulhydrater kulhydrater fedt fedt

Proteiner, kulhydrater og fedtstoffer 2 1. Anret et måltid med proteiner, kulhydrater og fedt. Husk at både mad og drikke kan indeholde proteiner, fedt og kulhydrater.