Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til dagpengemodtagere

Relaterede dokumenter
Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere. Forberedelsesskema

Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere. Forberedelsesskema

Arbejdet med STARs profilafklaringsværktøjer. SAS netværksmøde den 13. oktober 2016

Vejledning til Profilafklaring. Forberedelsesskema

DIGITAL PROFILAFKLARING PÅ JOBNET TIL KONTANTHJÆLPS- OG DAGPENGEANSØGERE VEJLEDNING INDLEDNING

Vejledning til Profilafklaring for uddannelses hjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse (med uddannelsespålæg) Forberedelsesskema

Analytisk beredskab giver ny indsigt i arbejdsmarkedet Michael Sperling SAS Institute

I denne manual om profilafklaringsværktøjet kan du læse om:

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Vejledning til Profilafklaring for kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Forberedelsesskema

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

Statistiske informationer

DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg

DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Beskæftigelsesindikator

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Statistiske informationer

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

JANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Inspiration til brug af profilafklaringsværktøj til forebyggelse af langtidsledighed

Evaluering af projekt Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed

Vilkår for privatansatte. Privatansattes vilkår med hensyn til fri ved barns sygdom, barsel, seniorordninger mv. 2018

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Resultatoversigt. Ballerup Kommune November 2013

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Statistiske informationer

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Statistiske informationer

Løn på det private område

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle årige

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

En del unge førtidspensionister

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Spørgeskema til sagsbehandlere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Fædres brug af orlov

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

Datatilsynet afgav høringssvar ved brev af 8. februar 2019.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Danske Bank

Kortlægning af ingeniørlederne

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Statistiske informationer

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG

Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

ANALYSE AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN RÅDET FOR UNGDOMSUDDANNELSER KONFERENCE OM UNGDOMSUDDANNELSERNE, 13. DECEMBER 2016

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob

LEDIGHED OG INDSATS 2010 NR. 2 December 2009

Lyngby-Taarbæk Kommune

For at være en del af lønstatistikken skal man opfylde følgende kriterier:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Mål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Vækstbarometer. Konjunkturer. Region Hovedstaden. Udsigt 2017

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 7

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

8. maj Sagsnr

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Statistiske informationer

Transkript:

Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til dagpengemodtagere Hvad er profilafklaringsværktøjet? Profilafklaringsværktøjet, som dagpengemodtagere møder i begyndelsen af deres ledighedsforløb, best af to dele: 1. Et forberedelsesskema på jobnet.dk, hvor den ledige skal besvare 10 spørgsmål om sig selv og sin jobsøgning, og 2. En statistisk baseret analyse af den lediges risiko for at blive langtidsledig ud fra en række objektive informationer om den ledige, som indhentes via register om fx alder, herkomst og ledighedshistorik. Udfyldelse af forberedelsesskemaet er frivilligt og dermed et tilbud til den ledige. I forlængelse af udfyldelsen af forberedelsesskemaet gennemføres også den statistisk baserede analyse af den lediges risiko for at blive langtidsledig. N borgeren har udfyldt forberedelsesskemaet modtager han/hun en kvittering, hvoraf det fremg, om borgeren er i risikogruppen for langtidsledighed. Derudover fremg borgerens svar på spørgsmålene i forberedelsesskemaet samt de informationer, som er indhentet fra registervariable så som alder, herkomst, ledighedshistorik og seneste branchetilhørsforhold m.m. Borgeren har mulighed for at printe svaret og kan desuden genfinde resultatet på Min side på Jobnet.dk. Forberedelsesskemaet skal ses som en optakt til de første samtaler, hvorfor muligheden for at udfylde spørgeskemaet forsvinder, hvis den ledige ikke har udfyldt det inden for de første tre måneder. Sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser kan via Jobkon se resultatet af profilafklaringen og borgerens svar på forberedelsesskemaet. I nogle fagsystemer er værktøjet integreret så borgerens svar kan findes i fagsystemet. Formålet med analysen og udfyldelsen af forberedelsesskema er at hjælpe borgeren til at forberede sig bedst muligt på et aktivt og jobrettet kontaktforløb og at etablere et fælles udgangspunkt mellem den ledige og sagsbehandleren ved de efterfølgende jobsamtaler. Derudover kan værktøjet understøtte sagsbehandlerens faglige vurdering af en nyledig borgers risiko for at blive langtidsledig. Spørgsmål i forberedelsesskemaet N en borger melder sig ledig på Jobnet.dk, f personen mulighed for at udfylde forberedelsesskemaet. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt og formuleret på baggrund af evidens (den viden, vi har om faktorer der har betydning for ledighed) fra forskning og derefter tilpasset på baggrund af tips og anbefalinger fra en følgegruppe af praktikere fra kommuner og a-kasser. Spørgsmålene fremg af tabel 1.

Tabel 1. Forberedelsesskema til dagpengemodtagere Spørgsmål 1 Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? 1.a 1.b 2 3 4 5 6 6a 7 8 9 Inden for hvilken fagretning er du uddannet? (tag udgangspunkt i din højst gennemførte uddannelse) Inden for hvilken fagretning er du uddannet? (tag udgangspunkt i din højst gennemførte uddannelse) Hvor hurtigt tror du, at du f et arbejde (sæt kun ét kryds): Planlægger du at søge job inden for arbejdsområder, du ikke har erfaring med eller er uddannet til? Vil du flytte eller rejse langt hver dag for at få et arbejde? Vil du søge job til en løn, der ligger et stykke under din hidtidige indtægt? Hvorn er du blevet opsagt/har du sagt op fra dit tidligere job? Hvis Jeg er blevet opsagt/har sagt op for over to uger siden i spørgsmål 7): Har du søgt job i perioden fra du blev opsagt/sagde op og indtil nu? Hvordan vurderer du jobmulighederne inden for de områder, hvor du søger job? Hvordan søger du job? (Der kan sættes flere krydser) Er der noget, der gør det svært for dig at få et arbejde? (fx helbredsproblemer eller andet) Hvis ja i spørgsmål 9: Hvilke begrænsninger gør det svært for dig at få et arbejde? (Der kan sættes flere krydser) Udfaldsrum 18 uddannelseskategorier Pædagogiske uddannelser Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Industri- og håndværkstekniske uddannelser Jordbrugs, fiskeri-, og levnedsmiddeluddannelser Transport- og kommunikationstekniske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedrørende offentlig sikkerhed mv. Ikke erhvervsrettede uddannelser (fx HF, STX) Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser (fx HHX) Industri- og håndværkstekniske uddannelser (fx HTX) Jeg har fået nyt arbejde, men er ikke startet endnu Inden for 1 måned Inden for 3 måneder Inden for 6 måneder Der g mere end 6 måneder Jeg forventer snart at gå på barsel, efterløn eller pension Jeg er blevet opsagt/har sagt op inden for de seneste to uger Jeg er blevet opsagt/har sagt op for over to uger siden Jeg har indtil nu været selvstændigt erhvervsdrivende Jeg har ikke haft et job (Fx hvis du har modtaget SU, sygeeller barselsdagpenge mv.), jeg har søgt enkelte job i perioden, jeg har søgt mange job i perioden, jeg har endnu ikke søgt job Der er gode jobmuligheder Der er visse jobmuligheder Der er dlige jobmuligheder Svarer på annoncer i aviser, blade, internet, mv. Sender uopfordrede ansøgninger Henvender mig personligt eller telefonisk til arbejdsgiver Bruger mit netværk (kontaktet venner, familie, tidligere studie- eller arbejdskollegaer mv.) 9a Fysiske begrænsninger Psykiske begrænsninger Personlige- eller sociale begrænsninger Økonomiske begrænsninger Alkohol- eller stofmisbrug Læse- stave eller regnefærdigheder Andet, angiv gerne Note. Gråskraverede felter er opfølgningsspørgsmål som kun vises ved bestemte svar. 2

Statistisk model Den statistiske model i profilafklaringsværktøjet forsøger at forudsige længden af den enkelte borgers ledighedsforløb ud fra relevante data om den ledige. Princippet bag modellen er, at man ved at se på karakteristika hos tidligere dagpengemodtagere kan identificere, hvem der er i størst risiko for at blive langtidsledig. Langtidsledighed defineres som forløb på mindst 26 uger, som ikke på noget tidspunkt afbrydes i 7 uger eller mere. Modellen ser således på, hvilke karakteristika, nyledige dagpengemodtagere har, som g igen hos dem, der bliver langtidsledige historisk set. Data Den statistiske model er udviklet på baggrund af et datasæt bestående af alle dagpengeforløb i perioden 1. januar 2011 til 30. september 2013 (372.000 forløb). De oplysninger, der indg i analysen, er udvalgt med udgangspunkt i den eksisterende viden om de mekanismer, der har betydning for ledighed nationalt såvel som internationalt. Med udgangspunkt i denne forskning har en følgegruppe af praktikere været med til at vurdere de oplysninger, der indg i modellen. Modellen er således evidensbaseret og bygger på den viden, der findes på området. I modellen indg objektive variable om den ledige som fx køn, alder, bopæl, herkomst, forsørgerpligt, uddannelse, helbred, overførselsindkomster, civilstand, tidligere indkomst og tidligere branche. Forberedelsesskemaets spørgsmål omkring den lediges jobsøgning og motivation indg ikke i den statistiske analyse. Resultat af den statistiske model Den statistiske model udskiller en gruppe på 17,8 pct. af de nyledige dagpengemodtagere som værende i risiko for langtidsledighed. Personer i risikogruppen er sammensat af 13 undergrupper med forskellige kombinationer af karakteristika. De 13 kombinationer kan sammenfattes i 3 grupper med følgende karakteristika: Personer uden en registreret lønindkomst det seneste, hvoraf omkring halvdelen er dimittender. Personer som har arbejdet i bestemte brancher, og som samtidig er sidst i arbejdslivet med enten omfattende eller ingen forsørgelseshistorik. Yngre eller midaldrende personer i bestemte brancher med enten dansk oprindelse og en betydelig forsørgelseshistorik eller med indvandrebaggrund. Af bilag 1 fremg de 13 undergrupper og de specifikke karakteristika, som tilsammen kendetegner de ledige, der er i risikogruppen. På baggrund af den statistiske model forudsiges det, at 66 pct. af risikogruppe bliver langtidsledige, hvor det blandt personer uden for risikogruppen er 40 pct., der bliver langtidsledige jf. figur 1. Dermed er en væsentlig større andel af de ledige i risikogruppen (26 procentpoint) blevet langtidsledige. 3

Figur 1. Andel af påbegyndte dagpengeforløb der bliver mindst 26 uger (jan. 2011 - sep. 2013) 100 90 80 70 66 % 60 50 40 45 % 40 % 30 20 10 0 Alle nyledige Nyledige i risikogruppen Nyledige der ikke i risikogruppen Note: Andel af ledige, der påbegyndte et dagpengeforløb fra 1. jan 2011 til 30. sep. 2013, med mere end 26 ugers ledighed i perioden (med et 7 ugers afbrydelseskriterie), for hhv. alle nyledige, nyledige i risikogruppen og nyledige uden for risikogruppen. Spørgsmål og kontakt Spørgsmål angående profilafklaringsværktøjet kan sendes til Ditte Hougaard Sølvhøj på dhs@star.dk eller Anders Terp Bekhøj på atb@star.dk. 4

Bilag 1: Karakteristika for personer i risiko for langtidsledighed Node Variabel 1 Variabel 2 Variabel 3 Antal personer 1 Ingen lønindkomst de seneste 12 måneder Ældre end 50 2 Ingen lønindkomst de seneste 12 måneder Mellem 45 og 50 3 Ingen lønindkomst de seneste 12 måneder Mellem 29 og 44 4 Ingen lønindkomst de seneste 12 måneder Yngre end 29 5 Ingen lønindkomst de seneste 12 måneder Yngre end 29 6 Branche: Offentlig administration, undervisning og sundhed, Uoplyst aktivitet, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed eller Landbrug, skovbrug og fiskeri Ældre end 55 7 Samme branche som 6 Ældre end 55 8 Branche: Handel og Transport, Erhvervsservice, Kultur, fritid og anden service, Ejendomshandel og udlejning, Information og kommunikation eller Finansiering og Forsikring Ældre end 57 9 Samme branche som 8 Ældre end 57 10 Samme branche som 8 Mellem 54 og 57 11 Samme branche som 8 Mellem 28 og 53 12 Samme branche som 8 Mellem 28 og 53 13 Samme branche som 8 Yngre end 28 Risiko - 3.040 72,2 pct. - 2.186 67,4 pct. - 10.848 63,8 pct. Uddannelse: Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser eller Manglende uddannelsesoplysninger Uddannelse: Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser, Ikke erhvervsrettede uddannelser, Pædagogiske uddannelser, Jordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeluddannelser eller Naturvidenskabelige uddannelser 1.494 68,6 pct. 5.476 59,4 pct. Dagpengegrad seneste 5 større end 0,254 2.269 68,2 pct. Dagpengegrad seneste 5 mindre end 0,001 8.583 71,2 pct. Dagpengegrad seneste 12 måneder større end 0,289 1.491 63,5 pct. Dagpengegrad seneste 12 måneder mindre end 0,003 6.505 74,1 pct. Dagpengegrad seneste 12 måneder mindre end 0,005 6.575 62,1 pct. Herkomst: Dansk eller efterkommer af indvandrer fra vestligt land Dagpengegrad seneste 12 måneder mindre 0,019 Offentlig forsørgelsesgrad seneste 5 større end 0,247 Herkomst: Indvandrer eller efterkommer af en indvandrer fra et ikkevestligt land Herkomst: Indvandrer fra et vestligt eller ikke-vestligt land eller efterkommer af indvandrer fra et ikke-vestligt land. 3.991 61,7 pct. 8.778 63,5 pct. 5.066 62,1 pct. Note: Noderne viser kombinationer af karakteristika i alle slutnoder som indg i risikogruppen i det statistiske beslutningstræ. I den anvendte metode er det kombinationer af de karakteristika som fremg af hver node, der er afgørende, og ikke de enkelte karakteristika særskilt.