Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat Formand for Naalakkersuisut, Excellencer, mine damer og herrer God formiddag og god dag - og hjertelig velkommen til jer alle her i den berømte by Ilulissat, hvor dette møde i OLT-EU Forum finder sted. Det er en stor fornøjelse at deltage ved dette møde med jer alle igen. Jeg genkender nogle af jer - fra mit tidligere liv - da jeg var formand for OCTA for 6 år siden som Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender. Præcis denne periode, som jeg husker med varme og gode følelser, hvor gensidig 2
anerkendelse, mellem det Indiske Ocean, Atlanterhavet, Vestindien og Stillehavet - har en højere status end de geografiske afstande tilskriver os. Jeg konstaterer med tilfredshed, at det arbejde, vi sammen startede i 2006 - under temaet "miljø og klimaændringer" - fortsætter i et nyt spor som "grøn vækst". Begge temaer har domineret den globale politiske dagsorden i tidligere sæsoner og vil uden tvivl fortsat være en stor politisk udfordring, for os alle i de kommende år. Ja - der er løbet meget smeltevand fra den grønlandske indlandsis siden 2006. Mange naturkatastrofer har været oplevet - også blandt flere af OCT landene. Sidste år oplevede verden en stor sorg ved tsunamien forårsaget af alvorligt undersøisk jordskælv udfor Japans østkyst. Vi har også været vidner til Deepwater Horizon eksplosion - i Den Mexicanske Golf - og alle de nye udfordringer verden blev mødt med denne katastrofe. Der har været afholdt flere klima topmøder, hvor det var ønskeligt, at konferencernes resultater og verdens ledere havde truffet mere ønskelige resultater, taget i betragtning det alvorlige faktum som klima ændringerne har bragt hele vor klode i. Midt i al dette lander rumfartskibet Opportunity på Mars. How cool is GREEN Interessen for Arktis både i den brede offentlighed, medier og arktiske og ikke-arktiske nationer - fortsætter med at vokse. 3
Indtil for nylig blev naturressourcerne der findes i Arktis, anset for at være for vanskeligt og dyrt at udvikle. Men med stigende muligheder for adgang og den højere efterspørgsel og priser på energi-og mineralressourcer, er den arktiske rigdom nu intenst opdaget, udforsket og udviklet. Dette gør energi forskningen blandt de vigtigste, og måske et af de mest alvorlige udfordringer for den arktiske politik. Offshore i Alaska, Norge, Rusland og her i Grønland er stærkt på vej. Det er ikke kun energi, der trækker øget aktivitet til det arktiske område. Konsekvenserne af en den formindskede ismasse omkring Arktis påvirker allerede søfarten. Sejlads nord om både Nordamerika og Rusland er ved at være en del af vores hverdag. Jeg er endvidere så gammel at jeg husker da den atomdrevne ubåd SSN Nautilus gennemførte sejlads under nordpol isen, fra Alaska til den dukkede op til havoverfladen nordøst for Grønland. Det fandt sted i 1958. I år har flere store skibe med forskellige formål sejlet gennem nordøst Passagen. Ruten er nu længere og længere åben for hver sommer der går, og den nye rute formindsker omkring 4,000 nautiske miles fra de 11,000 miles lange traditionelle rejse der normalt går gennem Suezkanalen og Adenbugten. 4
Denne form for aktivitet i Arktis, kombineret med faldende sommerhavisen, har positive konsekvenser for energisikkerheden på tværs af grænserne, fordi LNG og olietankskibe vil i nogle tilfælde kunne have alternative ruter til deres nuværende rute og væk fra de undertiden mere farlige ruter der går gennem sydøstasiatiske stræder og Adenbugten og naturligvis Suezkanalen. Efterforskningen, produktion og helt sikkert konstruktionen af de nye skibe i fremtiden er nødvendigt. For at udvikle de arktiske ressourcer vil det også kræve mange typer af finansiering. Dette ikke alene på grund af den afsides beliggenhed af projekterne, men også på grund af anvendelsen af niveauet af teknologi, der bliver nødvendige for at frembringe disse ressourcer, på en måde der er sikker for både arbejdstagere, miljøet og for folk i Arktis og med mindst mulige farer for miljøet som muligt. Uddannelse, Innovation og Forskning Jeg mener at vi gør fremskridt her i Grønland med bevidstgørelsen og betydningen af Arktis - som Premier Kleist gjorde det klart her til morgen. OLT-landene står derfor - ligesom resten af verden - over for store udfordringer, når det gælder grøn vækst og hvis vi skal forbedre levevilkårene som følge af klimaændringer. Det er også en fornøjelse at konstatere, at OLT-forummet ikke spilder tiden og har det rette politiske fokus på vigtige temaer. Jeg tænker her på OLTs fokus på de udviklingsmuligheder der er inden for uddannelse, innovation og især forskning. 5
OLT har fået udarbejdet et omfattende oplæg om disse emner, hvilket giver os et godt indblik i hvert lands fremskridt på disse områder og giver et godt billede af hvor vi har fælles udfordringer. Jeg har altid været af den overbevisning, at uddannelse er et af de vigtigste grundlag for vores samfund og for den enkelte borger. Uddannelse giver borgerne en bedre mulighed for at møde nye udfordringer, hvad enten vi taler om klimaforandringer eller den verdensomspændende finansielle krise. Og når borgerne er bedre stillet gavner det også samfundet. Grønland, OLT og EU Det arbejdsgrundlag som OCT har udarbejdet er jeg sikker på vil styrke OCTs samarbejde med EU institutionerne. Det giver samarbejdet et grundigt politisk afsæt, til de videre drøftelser omkring mulighederne for udviklingen af grøn vækst indenfor OCT landene. En grøn vækst vi alle ønsker for vores borgere og som skal bidrage til at forøge befolkningernes muligheder til at imødegå klimaudfordringerne. I 2009 fik Grønland selvstyre, hvilket har styrket Grønlands muligheder for en styrket indsats på udenrigspolitikken, når det gælder grønlandske interesser. Og her må vi sige at OCT samarbejdet fortsat udgør, et godt internationalt samarbejde, hvor Grønland har gode muligheder for at danne fællesskaber langt ud i verden og dele vores samfundsudvikling med OCT landene. Denne ændring i vores forfatning har også ført til øget samarbejde med EU, som er blevet styrket på mange måder. Alene i år som Kuupik V Kleist sagde 6
tidligere, har vi indgået en række aftaler med EU. Vi har fornyet vores fiskeriaftale og partnerskabsaftale med EU. Og endelig er vi samlet her til dette møde, hvor udviklingen af en ny EU-OCTA aftale også er på dagsordenen, og som jeg vil følge med stor interesse. Jeg er overbevist om, at det arbejde I udfører her, vil resultere i et stærkt dokument. Og lad mig også bare minde os alle om, at vi fejre rundt jubilæum i år. OCTA blev oprettet i 2002 og det betyder at vi har 10 års jubilæum i år, og i denne periode har Grønland haft 2 formandskabsperioder for OCTA. Det er en fornøjelse at have været med jer begge disse 2 formandskabsperioder for Grønland - og jeg takker for denne mulighed for at holde et indlæg i dette forum. Tak. 7