3. udgave april 2013
Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 6 4.1. Overordnet risikopolitik... 8 4.2. Etiske regler for investering... 8 5. Kompetenceforhold... 9 5.1. Bemyndigelse til Økonomiudvalg/administrationen vedr. porteføljepleje af aktivsiden... 9 5.2. Bemyndigelse til administrationen vedr. porteføljepleje af den langfristede gæld... 9 6. Afrapportering... 10 Bilag 1. Regelgrundlag... 11 Bilag 2. Finansielle instrumenter... 13 Bilag 3. Ordliste... 14 2
1 Formål Med vedtagelse af nærværende finansielle strategi har Kommunalbestyrelsen fastlagt rammerne for styring af kommunens likvide aktiver og den langfristede gæld. Fravigelse af rammerne kan derfor kun ske efter godkendelse af Kommunalbestyrelsen. Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af s finansielle porteføljer. Dvs. en effektiv håndtering af den langfristede gæld (passivpleje) og de likvide midler, herunder obligationsbeholdning (aktivpleje) Det overordnende mål med porteføljestyringen er at sikre størst mulig sikkerhed, at minimere finansieringsudgifterne og maksimere afkastet, indenfor de fastsatte ramme. I strategien fastsættes grænser for renterisiko og valutarisikogrænser ved såvel likviditetsanbringelser som ved låneoptagelser. Strategien fastlægger endvidere ansvar og kompetencer for administrationen, og beskriver, hvorledes rapporteringen til det politiske niveau skal ske. Strategien vil løbende blive vurderet med henblik på revision af hele eller dele af den finansielle strategi, med det formål at sikre rationel og hensigtsmæssig økonomiforvaltning af kommunens indeståender og gæld. 2 Den daglige porteføljestyring i Den daglige porteføjlestyring i varetages af Økonomiafdelingen. Der er dedikeret en fast medarbejder til opgaven med henblik på at sikre, at Hvidovre Kommune løbende har overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens låneportefølje og likvide midler. Medarbejderen har løbende kontakt med kommunens eksterne rådgivere og bankforbindelser og orienterer sig om udviklingen på de finansielle markeder. Desuden er der løbende intern dialog i forvaltningen herom, hvor kommunens strategi sammenholdes med rådgivningen og udviklingen drøftes og vurderes. 3 Passivsiden - gældspleje Reglerne for kommunal låneoptagelse er fastlagt i styrelseslovens paragraf 41, og lånebekendtgørelsen, nr. 68 af 25. januar 2013. optager efter Kommunalbestyrelsens beslutning lån til finansiering af udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter, og energibesparende foranstaltninger. 3
Herudover kan der optages lån, når der er lånedispensationsmuligheder jf. den til enhver tid gældende lånebekendtgørelse. Lån optages altid med en løbetid og afdragsprofil som er i overensstemmelse med kravene i lånebekendtgørelsen. optager som udgangspunkt lån hos Kommunekredit, som oftest er det billigste finansieringsinstitut på markedet. Lån gennem pengeinstitutter er som udgangspunkt udbudspligtig. Med passende mellemrum undersøges markedet for at afdække, hvorvidt Kommunekredit fortsat er konkurrencedygtig. Ifølge lånebekendtgørelsen må kommunen ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro. 1 Valg af valutalån beror på en konkret vurdering af såvel rentesom kursrisiko og udgangspunktet for låneoptagelse er, at der skal opnås den lavest mulige effektive låneomkostning (rente og kursrisiko). Kommunen må ifølge lånebekendtgørelsen dog fortsat optage lån med pari option og renteloft, herunder optage fastforrentede lån eller realkreditlån med pari option samt variabelt forrentede lån ellers realkreditlån med renteloft. Adgang vedrører kun lån og ikke swap-aftalen. 2 Det er samtidig vigtigt at sikre forudsigelighed i fremtidige rente- og afdragsbetalinger. Kommunen kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af rente og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag. Med udgangspunkt i kommunens nuværende lånesammensætning fastsættes følgende kriterier for låneporteføljen idet der bemærkes at fremtidige lån skal være sluteksponerede i DKK eller euro, jf. lånebekendtgørelsen Finansieringsvaluta Andel Rentespænd overfor danske kroner DKK 0 % - 100 % Fremmed valuta EUR 0 % - 50 % > 0,1 1 Jf. lånebekendtgørelse 1238 af 15.12.2011 10 stk.3 2 Jf. vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. nr. 9097 af 19. februar 2012 4
Lån i fremmed valuta er behæftet med en vis risiko, og kræver derfor en særlig agtpågivenhed og nye lån optaget efter 2011 skal sluteksponeres i DKK eller euro. 3 Optagelse af lån i fremmed valuta baseres på en vurdering af rentespændet mellem DKK og den pågældende valuta. Rentespændet bør som minimum være større end 0,1 point p.a.. Ved beregning af rentebesparelsen på de variabelt forrentede lån anvendes forskellen mellem 3 måneders rente i DKK (CIBOR) og den tilsvarende officielt noterede 3 måneders rente i valutaen som referencerente, hvis der optages variabelt forrentede lån. Ved fastforrentede lån skal rentespændet i optagelsestidspunktet være større end 2 procent og renteperioden skal minimum vare 5 år. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende valutafordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld. Hvorvidt et lån skal termineres (afsluttes) eller ej, vil afhænge af forventningerne til valutakursudviklingen, herunder forventningerne til de underliggende rentesatser. Ved et valutalån kan der overvejes førtidig hel eller delvis indfrielse af lånet. En sådan beslutning vil bero på forventningerne til den fremtidige udvikling i rentesatserne og valutakursen. 3.1. Rentesammensætning De overordnede rammer for fordelingen imellem fast og variabel rente fremgår af følgende tabel: Rente Binding Fast rente 0-100 % Variabel rente 0-100 % Andel af portefølje har mulighed for at optage såvel fast som variabel forrentet lån og kan omlægge både til fast og variabel lån, når det ønskes og i overensstemmelse med de individuelle lånevilkår for det enkelte lån. Variabelt forrentede lån må udgøre op til 100 % af den samlede låneportefølje. I tider med lav rente og udsigt til fortsat lav rente eller rentefald øges andelen af variable lån, mens andelen af variable lån nedsættes i tider med udsigt til rentestigning af mere permanent karakter. Endvidere er rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån afgørende for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd vælges en stor andel af variabelt forrentede lån og omvendt ved et lille rentespænd. 3 Jf. nr. 68 af 25. januar 2013 10 stk.3 5
Optimeringen af fordelingen mellem fast og variabel rente foregår i drøftelser med kommunens finansielle rådgivere. Hensigten med at styre fordelingen mellem variabel og fast rente inden for ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i omkostningsminimering. 3.2. Låneomlægning Omlægning af låneporteføljen foretages, når, i samråd med finansielle rådgivere vurderer, at det er hensigtsmæssigt, og når de fastlagte rammer i finansieringsstrategien gør det nødvendigt og såfremt lånet opfylder de gældende vilkår jf. 10 stk. 3 og 4 i lånebekendtgørelsen 4. Der kan omlægges ved indfrielse af gamle lån og optagelse af nye lån, eller ved udfærdigelse af en allonge til det eksisterende gældsbrev. Der kan også benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen. Det giver en større fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Jf. den nye lånebekendtgørelse kan kommune kun omlægge lån ved anvendelse af simple rente- og/eller valutaswap aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. 5 Anvendelse af finansielle instrumenter skal ses i lyset af de omkostninger der skal betales herfor til pengeinstitut eller lign. I bilag 2 gives en nærmere beskrivelse af de forskellige styringsinstrumenter. 4. Aktivsiden - formuepleje Kommunerne har ifølge styrelsesloven 44 og Fondsbekendtgørelsen 6 mulighed for at investere deres likvide aktiver. Kommunens investeringer skal altid være i overensstemmelse med disse regler (se bilag 1). På aktivsiden drejer det sig om de likvide aktiver (funktion 9.01 9.10) samt eventuelle deponerede beløb på funktion 9.27. De likvide aktiver består af kontantbeholdninger, indskud i pengeinstitutter m.v., samt forskellige typer af obligationer samt aktier i investerings-foreninger, jf. særlige regler herom. Kommunens strategi er, at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst muligt, samtidig med at risikoen minimeres. 4 Jf. lånebekendtgørelse 68 af 25. januar 2012 5 Jf. lånebekendtgørelse 68 af 25. januar 2013 10 stk. 4 5 Jf. lånebekendtgørelse 68 af 25. januar 2013 10 stk. 4 6 Bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Se bilag 1 6
Kommunen har indgået aftale om forvaltning af Kommunens overskudslikviditet - såkaldte porteføljemanagement aftaler (PM-aftaler) med pt. tre forvaltere. Porteføljeforvalter udvælges efter en høj rating hos international anerkendt kreditvurderingsinstitut fx Standard and Poors. PM aftalerne indebærer, at det/de valgte forvaltere får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb indenfor en fastsat økonomisk ramme. PM-aftalerne kan opsiges med få dages varsel. Ved indgåelse af aftaler med kapitalforvalter, aftales det at kapitalforvalteren udarbejder månedlige afkastrapporter I nedenstående tabel fremgår strategiske 7 rammer for kommunens andel af forskellige værdipapirer. Forvalternes taktiske 8 investeringsbeslutning skal være inden for de strategiske rammer. Type 9 Danske stats- og realkreditobligationer (varighed 10 0-5) Grænse Minimum 75 % Aktier 11 Max. 15 % Globalindeksobligationer Max. 10 % Kreditobligationer, Investmentgrade 12 Max. 15 % Kontanter 13 i PM aftaler 2 % 14 Der foretages løbende evaluering af de indgående PM-aftaler, hvor der tages stilling til valg af formueforvaltere og beløb for det kommende år. 7 Portefølje justeres med udgangspunkt i strategiske syn på risiko og afkast inden for hver aktivklasse. Disse rammer er minimum og maksimum og ikke et udtryk for en konstant risiko eller det modsatte. 8 Portefølje justeres yderligere for at tage højde for kortsigtede, taktiske syn inden for hver aktivklasse. 9 Med hensyn til Garantifond for indskydere og investor står der at værdipapir i individuelt depot udleveres direkte fra konkursboet. 10 Varighed er i praksis et tal mellem 0 og 15. Lav varighed er det samme som lav risiko, mens højere varighed betyder højere risiko. Det fungerer sådan, at hvis en obligation har en varighed på 4, og renteniveauet stiger 1 procentpoint, så vil obligationens kurs falde med 4 kurspoint 11 Danske og udenlandske aktier købt i udbyttegivende investeringsforeninger. Der investeres ikke i værdipapirer udstedt af selskaber, der overtræder etiske regler jf. Finansiel strategi 4.1 12 Der må gennem investeringsforening investeres i Investment grade obligation primært i virksomhedsobligationer udstedt i DKK ellers EUR, men op til 25 % af formuen udstedt i USD, CAD, JPY, GBP, CHF, SEK eller NOK, og deres officielle ratingbureauer vurderes til BBB+ eller højere. Afdelingen må ikke have obligationer, som er udstedt af selskaber, hvis aktivitet er produktion eller handel med tobak eller våben. (Restricted) Etiske regler for investering under punkt 4.1 skal overholdes. Desuden er vi ikke interesseret i speculative grade eller high yield bonds 13 Den ubegrænsede indskydergaranti faldt bort den 30. september 2010. Herefter dækker garantien kun indskud op til 750.000 kr. 14 Jf. Finansielle strategi justeres, beslutning i ØU den 6. december 2010 mulighed for at placere op til 10 % i kontant indeståender i en kortere periode, med henblik på senere placering i værdipapirer. 7
4.1. Overordnet risikopolitik skal maksimere afkast af sine betalingsstrømme. Når Kommunen indgår i en transaktion skal der dog foretages en afvejning af den finansielle fordelagtighed i forhold til den forventede risiko, hvor risiko forstås som både spredning eller variation ift. det forventede afkast, såvel som evt. tab af hovedstol. Den samlede vægtede korrigerede varighed, hvilket er et mål for ændringen i kurs ved ændringer i renten og dermed udtryk for risikoen, på obligationsbeholdningerne må maksimalt være 5. Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig. 4.2. Etiske regler for investering Udover de lovgivningsmæssige forhold, som kommunen skal leve op til, ønsker kommunen at sikre, investeringer af midler ikke sker i virksomheder der overtræder internationalt anerkendte retningslinjer (FN) for: - Menneskerettigheder - Våbenproduktion - Arbejdstagerrettigheder - Miljøbeskyttelse - Antikorruption Det skal derfor tilsikres, at der ved PM-aftaler ikke investeres i de ovennævnte typer virksomheder. Der kan således ikke investeres i investeringsforeninger, som har en del af porteføljen anbragt i denne type virksomheder. Udover virksomheder, som ikke lever op til FN-konventionerne, ønsker Kommunen af etiske hensyn ikke, at investere i virksomheder, som beskæftiger sig med atomvåbenproduktion. Såfremt der skulle opstå tvivl om, at en investering ikke lever op til de etiske regler, vil porteføljeforvalterne blive kontaktet med henblik på afklaring og eventuelle afvikling. 8
5. Kompetenceforhold Baggrunden for fastlæggelse og kompetenceforhold er hensynet til at kunne udnytte markedsmulighederne for en for kommunen gunstig ændring i kurser eller rentesatser af lån eller indeståender. En afventning af tilladelse fra fx Økonomiudvalget/ Kommunalbestyrelse vil kunne medføre, at muligheden for at foretage en ændret disposition vil være forpasset. 5.1. Bemyndigelse til Økonomiudvalg/administrationen vedr. porteføljepleje af aktivsiden Økonomiudvalget fastsætter rammerne for PM-aftalerne. En gang årligt evalueres disse aftaler og på den baggrund beslutter Økonomiudvalget om der skal ske ændringer m.h.t. forvaltere og beløbsgrænser. Indenfor den vedtagne investeringsramme bemyndiges forvaltningen til at indgå PMaftaler. Samtidig gives bemyndigelse til at opsige eller ændre PM-aftalerne i løbet af året, hvis det vurderes at være nødvendigt. Økonomiudvalget orienteres efterfølgende herom. Desuden bemyndiges forvaltningen til at investere overskudslikviditet af netto indlån i aftaleindskud eller placering i likvide papirer (korte obligationer), når der er mulighed for at kunne opnå en bedre forrentning af kommunens likvider og med hensyn til ophør af den ubegrænsede indskydergaranti. 5.2. Bemyndigelse til administrationen vedr. porteføljepleje af den langfristede gæld Med henblik på at kunne opnå de bedst mulige vilkår på et ofte meget volatilt (svingende) marked, er der behov for at beslutninger om tilpasning af gældsporteføljen kan træffes med forholdsvis kort varsel. Forvaltningen bemyndiges derfor til at træffe beslutninger om tilpasning af gældsporteføljen. Det kan dreje sig om følgende aftaler: Lånekonvertering: Forvaltningen bemyndiges til at godkende konvertering af lån, hvor løbetiden på det nye lån ikke forlænges, og hvor restgælden på det nye lån ikke forøges udover et strategisk kurstab (omlægningskurs uden større betydning) i forbindelse med konvertering. Konvertering kan ske for at omlægge fastforrentede lån til variabelt forrentede lån og omvendt. Konvertering kan kun ske indenfor rammerne i nærværende strategi. Til brug for konvertering kan bl.a. anvendes de værktøjer, der fremgår af bilag 2, dvs. konvertering vil typisk ske via swaps. En sådan omlægning kan ske uden ændring af bevillingen. 9
Økonomiudvalget orienteres straks om enhver konvertering. Låneoptagelse: Forvaltningen fremsender oplæg vedrørende låneoptagelse til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Beslutning om optagelse af lån skal være truffet af kommunalbestyrelsen i et møde senest den 31. marts året efter regnskabsåret. Lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret jf. 2 stk. 3. 15 Forvaltningen bemyndiges til at forestå den endelige låneoptagelse på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om låneoptagelse, lånets størrelse samt løbetid. Forvaltningen træffer beslutning om lånetype (serielån / annuitetslån, fast rente / variabel rente, valuta) i samråd med ekstern rådgiver. Rådgivningsaftaler: Forvaltningen bemyndiges til at indgå aftale om finansiel rådgivning. I forbindelse med udbud af kommunens bankforretninger, vil der ud over niveau for rentesatser mv. blive lagt vægt på erfaring med rådgivning af Kommuner. 6. Afrapportering Formålet med afrapportering er at give relevant information om udviklingen i Kommunens langfristede gæld og formue, således at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen løbende orienteres. Endvidere giver rapporteringen Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden af Kommunens finansielle strategi. Økonomiudvalget modtager løbende en orientering om afkastet af PM-aftalerne samt redegørelse for udviklingen i Kommunens låneportefølje. En gang årligt i januar/februar foreligges udvalget en samlet redegørelse. Nærværende styringspolitik er gældende under normale rente- og valutaforhold. Ved pludselige og uventede forskydninger i kurser og renter eller lignende begivenhed, skal Økonomiudvalget underrettes straks, og forvaltningen giver en redegørelse indeholdende en proaktiv handleplan for håndtering af kommunens indeståender og gæld. 15 Lånebekendtgørelse 1238 af 15. december 2011 10
Bilag 1. Regelgrundlag Regler for anbringelse af kommunens likvide midler: 44 i Lov om kommunernes styrelse nr.885 af 29. august 2012: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgiro eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Kassekreditreglen En meget væsentlig regel i lånebekendtgørelsen er kassekreditregelen, som siger, at kommunernes gennemsnitlige likviditet målt over de sidste 12 måneder ikke må være negativ, jf. boks: Lånebekendtgørelse 9, stk.1* I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50.50, kassekreditter og byggelån, ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 9.22.01-9.22.11 i budget- og regnskabssystem for kommuner. *Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013om kommunes låntagning og meddelelse af garanti mv. Tilladt investeringstype Kommunernes muligheder for at anbringe overskydende likviditet i obligationer eller investeringsbeviser reguleres som nævnt af bekendtgørelsen om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag mv. I denne bekendtgørelse er der to paragraffer, som har relevans for kommunerne. Kommunerelevante paragraffer i fondsbekendtgørelsen* 6 Anbringelse [af midler] kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse er udstedt i et EU/EØS-land, i en EU/EØS-møntenhed og på en fondsbørs i et EU/EØS**-land. 7 midlerne kan anbringes i andele i udbyttegivende investering og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger eller tilsvarende EU/EØS lovgivning. * Bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. ** EU: Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. EØS: Island, Liechtenstein og Norge. 11
Der er begrænsninger på, hvilke typer af investeringer kommunerne kan placere midler i. f.eks. kan en kommune investere i en investeringsforening, hvis højst halvdelen af midlerne, jf. 7, stk. 2, 9 stk. 3, og 11 er i erhvervsobligationer og konvertible obligationer; udbyttegivende investeringer eller aktier. 16 Regler for låneoptagelse 1 i bekendtgørelse nr.68 af 25. januar 2013 med senere ændringer om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: En kommunens samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til 2 og 16-17. Regler for brug af finansielle instrumenter 10 i bekendtgørelse nr.68 af 25. januar 2013 med senere ændringer om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger mv. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i udenlandsk valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner og euro. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple rente- og/eller valutaswap aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (Repoforretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 9. 16 BEK nr. 367 af 11. 05. 2004 Anbringelsesbekendtgørelsen 12
Bilag 2. Finansielle instrumenter Renteswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i sammen valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller omvendt. Renteswap giver således mulighed for at ændre Kommunernes risikoprofil i forhold til renteudviklingen. Hvis Kommunen ønsker at omlægge et lån med variabel rente til et nyt lån med fast rente, er det som regel forbundet med store omkostninger. Ved at bytte rentebetalinger via renteswap uden at ændre det underliggende lån, opnås den samme effekt, men uden de store omkostninger. Valutaswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden. Valutatermin: En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta. Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtigelse vedrørende s gæld. Afdækningsforretningen skal således kunne henføres til en konkret forpligtigelse / et konkret lån. Ønskes en omlægning af rente- eller valutaeksponeringen, nedlukkes en eksisterende finansiel kontrakt for så vidt muligt, i stedet for at oprette en modsatrettet. Dette sikrer imod, at antallet af finansielle kontrakter bliver uoverskueligt. NB! Der skal altid kunne benyttes de finansielle styringsinstrumenter, der er nævnt i den enhver tid gældende lånebekendtgørelse. KKmax. lån: KKmax lån kombinere de traditionelle variabelt forrentede lån (Model A) med rentemaksimum således, at reference renten ikke kan stige over et aftalt niveau. Lånet udbetales til underkurs. Underkurs kan betragtes som en forsikringspræmie, der tilbagebetales over lånets løbetid. Lånet kan som følge af den indbyggede pari option indfries til maximalt kurs 100 ved en rente termin. Den rente, som betales på lånet, er KKmax renten svarende til enten 6M CIBOR eller det aftalte rentemaksimum. KKmax rente har yderligere et tillæg/fradrag, som fastsættes af Kommunekredit. Tillæg/fradraget kalder KKmax regulering som er forskellen mellem CIBOR og Kommunekredits finansieringsrente for produktet. 13
Bilag 3. Ordliste DKK Danske Kroner EUR CIBOR LIBOR EURIBOR PM-aftaler Euro CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rates) er den rentesats, som et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner til for en nærmere defineret periode... LIBOR (London Interbank Offered Rate) rentesatserne er alle de officielle fixinger for de enkelte landes valutaer, som LIBOR, WIBOR, STIBOR, EURIBOR m.m. EURIBOR (Euro Interbank Offered Rate) er benchmarkrenten på det europæiske pengemarked. En porteføljemanagementaftale indebærer, at det valgte pengeinstitut får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb indenfor den af Økonomiudvalget fastsatte økonomiske investeringsramme. april 2013 14