HVEM SKAL BETALE LØKKES REGNINGER?

HVEM SKAL BETALE LØKKES REGNINGER? BAGGRUNDSPAPIR OM KONSEKVENSERNE AF NULVÆKST: FÆRRE OFFENTLIGT ANSATTE FÆRRE PENGE TIL VELFÆRD NEDSKÆRINGER I OVERFØRSLER

Hvad skal det koste dig, hvis Lars Løkke bliver statsminister? Lars Løkke vil have nulvækst i det offentlige, så langt øjet rækker. Nulvækst vil betyde mange tusinde færre sygeplejersker, politibetjente, pædagoger og andre offentligt ansatte eller nedskæringer på ydelser som førtidspension og kontanthjælp. Altså mindre tryghed og langt ringere velfærd. Lars Løkke vil ikke fortælle, hvem der kan undværes, eller hvor der skal skæres ned. Men du kan være sikker på, at Lars Løkke altid kommer med en regning og at andre kommer til at betale. Bliver det din tur denne gang? Socialdemokraterne sørger for, at pengene passer. Derfor kan vi investere mere i uddannelse og bedre sundhed. Vi vil udvikle vores fælles velfærd. Der er ikke råd til at eksperimentere med nulvækst. I dette baggrundsnotat gennemgår vi konsekvenserne af nulvækst, og vi fortæller, hvad man kan, når man ikke fører nulvækst. Nulvækst rammer offentligt ansatte, velfærd og overførsler... 3 Hvem skal betale Løkkes regninger?... 4 Færre offentligt ansatte med nulvækst... 8 Færre penge til velfærd med nulvækst... 9 Nedskæringer i overførsler med nulvækst... 10 Ringere serviceniveau for de ældre med nulvækst... 11 De borgerlige er uenige om 100.000 offentligt ansatte... 12 Det har de borgerlige sagt om nulvækst... 13 Fakta om os: Målrettede forbedringer af vores velfærd... 14 Fakta om os: Flere ansatte i sundhedsvæsenet... 16 Fakta om os: 14 milliarder mere til velfærd siden 2011... 17 Side 2

Nulvækst rammer på tre forskellige måder: Nulvækst betyder i sig selv færre offentligt ansatte. Og når regeringen samtidig prioriterer en jævn offentlig vækst bliver forskellen endnu større. Det er stort set alle økonomer enige om. Beregninger fra Finansministeriet viser, at nulvækst bl.a. betyder 7.000 færre i sundhedsvæsenet (fx sygeplejersker), 4.000 færre ansatte inden for familie og børn (fx pædagoger) og 9.000 færre ansatte inden for social beskyttelse (fx SOSU-assistenter). Spørgsmålet til Lars Løkke er derfor: Hvilke offentligt ansatte, skal der være færre af? Er det sygeplejersker, politibetjente eller pædagoger? Og hvor mange er der tale om? Nulvækst betyder også færre penge til velfærd. Det første år mangler der tre milliarder kroner. Man fyrer hist og pist i den offentlige sektor. Det næste år mangler der seks milliarder kroner. Så sparer man måske på skolebøgerne. Det tredje år er det ni milliarder kroner. Det fjerde år er det tolv milliarder kroner. Er det nu de ældre eller de syge, der skal spares på? Sådan fortsætter det år for år. Lars Løkke siger, at nogle områder skal fredes fra nulvækst men det gør blot regningen større på alle andre velfærdsområder. Spørgsmålet til Lars Løkke er derfor: Hvor i vores velfærd kan vi undvære tre, seks, ni, tolv milliarder kroner? Hvad betyder det for vores sundhed, ældre og børn, at der skal spares? Endelig betyder nulvækst nedskæringer på overførsler. Vi ved, at Venstre som minimum vil skære på kontanthjælpen. Men nulvækst kan betyde nedskæringer på alle overførsler. Hvis nulvæksten realiseres alene ved at reducere overførslerne vil omfanget af nedskæringer fx svare til en kombination af op til 5,9 milliarder på folkepensionen, knap 1 milliard på dagpenge og 1 milliard på SU. Det kan mærkes. Spørgsmålet til Lars Løkke er derfor: Hvor meget skal der skæres på ydelser som førtidspension, dagpenge, kontanthjælp og folkepension? Skal SU en til hjemmeboende studerende afskaffes? Side 3

Af Maja Panduro, politisk ordfører for Socialdemokraterne I mere end to år har vi forsøgt at få et klart svar fra Lars Løkke på konsekvenserne af hans krav om nulvækst. Det er ikke lykkedes endnu. Vi ved om nulvækst, at det er et noget nær ultimativt krav for Lars Løkke. Han har nærmest sagt, at han ikke vil være statsminister, hvis han ikke kan indføre nulvækst. Måske er det derfor, at Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksen har kaldt kravet om nulvækst for kernen i den kommende valgkamp. Det er jo en fair uenighed. Men Venstre og Lars Løkke forsøger at benægte konsekvenserne af nulvækst. Ifølge Venstre har det nærmest ingen betydning for vores velfærd, at der indføres nulvækst. Det har det selvfølgelig. Man kan ikke undvære flere og flere milliarder til velfærd år efter år, uden at det kan mærkes. Venstre holder befolkningen for nar, når de påstår andet. Og det er på høje tid, at Lars Løkke kommer med et svar: Hvem skal betale hans regning for nulvækst? Vi ved også om nulvækst, at det betyder færre offentligt ansatte, færre penge til velfærd eller nedskæringer på ydelser som førtidspension og kontanthjælp, selv om Lars Løkke forsøger at benægte det. Eller en kombination: færre offentligt ansatte nogle steder, ringere velfærd andre steder og nedskæringer på udvalgte ydelser. Men vi kan ikke få svar på, hvem der kan undværes, hvor der skal spares penge og hvor meget. Vi nærmer os valget og en af de afgørende konflikter i dansk politik er netop spørgsmålet om nulvækst. Regeringens plan er klar: Vi vil hvert år frem til 2020 bruge i gennemsnit tre milliarder mere på vores fælles velfærd og vi har råd til, at der kan ansættes flere offentligt ansatte. Den forskel bliver større år for år. Det første år er det tre milliarder kroner. Det næste år seks milliarder kroner. De tredje år ni milliarder kroner. Og så fremdeles. Venstre vil i stedet bruge alle pengene på skattelettelser. Alt tyder på, at det i første omgang bliver de offentligt ansatte. Finansministeriet har beregnet, at nulvækst frem til 2020 bl.a. betyder 600 færre ansatte i politiet, 7.000 færre ansatte i sundhedsvæsenet, 9.000 færre ansatte indenfor social beskyttelse (bl.a. SOSUassistenter) og 4.000 færre ansatte inden for familie og børn (bl.a. pædagoger). Sådan vil det være, hvis fordelingen af offentligt ansatte er som i dag. Vil man fx undgå at reducere politiet med 600 medarbejdere, så skal man i stedet undvære 600 medarbejdere andre steder i den offentlige sektor. Alligevel nægter Lars Løkke pure, at nulvækst vil betyde så meget som én mindre medarbejder i det offentlige. Han henholder sig til, at det offentlige med nulvækst har mulighed for at have det samme antal ansatte år efter år og købe de samme varer år efter år. Virkeligheden er bare, at der hvert år købes flere og flere varer bl.a. ny medicin, hospitalsudstyr og hjælpemidler i undervisning Side 4

og ældrepleje. Sådan har det været i 30 år. Medmindre Lars Løkke mener, at sygehusene skal indkøbe gammel medicin, og dermed bryde en historisk udvikling, så vil konsekvensen af nulvækst blive færre offentligt ansatte. Det er ikke bare noget, vi finder på. Det siger Finansministeriet, Løkkes egne regnedrenge i Cepos og alle anerkendte økonomer. Tidligere overvismand Torben M. Andersen har fx sagt: Det er usandsynligt, at man bare kører videre med det samme antal offentligt ansatte, hvis man indfører nulvækst. Det samme siger Lars Løkkes egen næstformand Kristian Jensen sådan set også. Han har udtalt at Ja, der vil være færre offentligt ansatte. Vi vil bare ikke sige hvor mange. Det er præcis sagen: Venstre ved godt, at nulvækst betyder færre offentligt ansatte. De vil bare ikke sige hvor mange. Nulvækst betyder også færre penge til velfærd. Men også her er det mere end svært at få klare svar fra Venstre. Netop fordi vi år for år har lidt flere penge til velfærd, kan vi gennemføre målrettede investeringer i bedre sundhed, mere omsorg for vores ældre, flere ressourcer til politiet og forbedringer for vores børn. Det kan Venstre ikke. Når vi spørger, hvad nulvækst betyder for sundhedsvæsenet, siger Venstre, at sundhed skal friholdes fra nulvækst. Når vi spørger, hvad nulvækst betyder for vores ældre, siger Venstre, at de skal friholdes fra nulvækst. Og når vi spørger, hvad nulvækst betyder for vores unge, siger Venstre, at uddannelserne skal friholdes fra nulvækst. Hver gang det bliver svært, så viger Venstre udenom. I stedet bliver deres løfter om skattelettelser flere og flere som tiden går. Og sagen er, at for hvert velfærdsområde, Venstre friholder fra nulvækst, skal der skæres tilsvarende meget på andre velfærdsområder. Hvis Venstre virkelig vil friholde sundhed fra nulvækst, skal der i stedet skæres mere på politiet. Hvis politiet også skal friholdes, skal der i stedet skæres endnu mere på ældreomsorgen. Hvis ældreplejen også skal slippe, er det i stedet børn og daginstitutioner, der må bøde endnu mere. Hvem ender regningen hos? Men i stedet for at stå ved konsekvenserne, så jonglerer Lars Løkke med tallene. Milliarder mere eller mindre til velfærd gøres til et spørgsmål om 60 øre. Og Venstre undgår behændigt at fortælle, hvor de konkret vil finde pengene til deres nulvækst. I stedet forsøger de at bilde folk ind, at man bare kan reducere ulandsbistanden og få et samlet offentligt budget på 1.000 milliarder til at fungere uden de sædvanlige poster til uforudsete udgifter. På den måde kan Venstre trylle, trylle få nulvækst til at hænge sammen på papiret i ét år. Men finansieringen er ganske urealistisk. Og hele manøvren ændrer ikke ved, at der med nulvækst ikke kun er en regning at betale det første år. Den vokser kun for hvert år, der går. Venstre vil nemlig indføre nulvækst så langt øjet rækker. I første omgang mindst til 2020. Det er ikke prøvet før i danmarkshistorien. Og det betyder, at der år for år bliver en stadig større Side 5

regning at betale stadig flere forringelser af alt det, vi er fælles om i Danmark. Vi har fx besluttet at bruge 6,5 milliarder på mere sundhed de næste fire år. De penge går til at forbedre kræftbehandlingen, gøre mere for mennesker med bl.a. KOL og diabetes, løfte fødeafdelingerne og sikre, at færre patienter skal ligge på gangene. Det ville man ikke kunne gennemføre med nulvækst. Og vi har fx besluttet at indføre et klippekort til ældre i hjemmeplejen, så de ældre selv kan bestemme over en halv times ekstra hjælp om ugen: Vil de have et bad, gå en tur eller bare snakke? Det kan man heller ikke med nulvækst. bruge de penge til at dække den regning, der opstår, når flere unge uddanner sig, eller når der bliver flere ældre. Også her mangler vi ærlige svar fra Lars Løkke. Vil han skære endnu mere ned på udvalgte områder af vores velfærd for at dække udgifterne til flere ældre? Og noget tyder på, at det efterhånden er gået op for Lars Løkke, at det bliver svært at finde pengene til nulvækst alene gennem færre offentligt ansatte og ved at spare på velfærdsområderne. Derfor har han åbnet for, at man også kan skære i overførsler som SU, kontanthjælp, dagpenge og folkepension. Vores investeringer er ikke luksus. Men det er målrettede forbedringer af vores velfærd. Det kan vi, fordi vi ikke fører nulvækst. Og det er netop sagen: Når Venstre vil indføre nulvækst er der ikke råd til at gøre tingene bedre. For mennesker med kroniske sygdomme og for vores ældre. Eller for den sags skyld for vores unge. Flere og flere starter på en uddannelse i disse år. Derfor stiger udgifterne til SU og til uddannelse. Ligesom udgifterne stiger i ældreplejen, fordi flere ældre får behov for hjælp. Heller ikke det kan Venstre finansiere. Det har de ellers sagt, de vil. Det er nemlig nødvendigt, siger Venstre selv, for at vi kan opretholde det serviceniveau, vi har i dag. Som finansiering har Venstre peget på regeringens planer om at effektivisere den offentlige sektor. Sagen er bare, at de effektiviseringer i et vist omfang allerede er realiseret og at pengene er anvendt på bedre velfærd. Og derfor kan Venstre ikke Hvis den offentlige sektor ender med at vokse lidt, vil Lars Løkke i stedet - med sine egne ord - finde nogle andre metoder for at frigøre penge til skattelettelser. Med andre ord: Hvis ikke Løkke kan spare alt det, han gerne vil på færre offentligt ansatte og på velfærd, så vil han også spare på ydelser. Det kan være førtidspension, folkepension, dagpenge eller SU. Hvis hele beløbet findes gennem nedskæringer på disse ydelser betyder det, at der skal skæres på alle overførsler. Folkepensionen alene skal reduceres med 5,9 milliarder kroner. Men man kan dårligt nå at stave til folkepension, før Lars Løkke bedyrer, at han slet intet forslag har om nedskæringer. Også her viger Lars Løkke altså tilbage, når det bliver svært. Sagen er bare, at hvis folkepensionen fredes fra nedskæringer, så rammer det dagpengene hårdere. Hvis de også skal fredes, bliver der tale om et voldsomt indhug i SU en. Og her vi ved jo i hvert fald, at Side 6

Lars Løkke personligt gerne vil afskaffe SU en til hjemmeboende studerende. På den måde er det lykkedes Lars Løkke at gøre usikkerheden total. Ingen ved, om de er købt eller solgt. Vi ved, at nulvækst betyder færre offentligt ansatte. Men hvem? Vi ved, at nulvækst betyder færre penge til velfærd. Men hvor? Og vi ved, at nulvækst betyder nedskæringer på ydelser. Men hvilke? Valget nærmer sig. Og Lars Løkke vil kun være statsminister, hvis han kan føre nulvækst. Det er ærlig talt på høje tid, at vi får et svar: Hvem skal betale Løkkes regninger? Side 7

- FAKTA - Finansministeriet, Cepos og alle anerkendte økonomer vurderer samstemmende, at nulvækst fører til færre offentligt ansatte. I en situation med nulvækst vil den offentlige sektor ikke få tilført flere penge. Men udgifterne til indkøb af varer bl.a. medicin vil stige år for år. Dermed bliver der færre penge til lønninger. Det fører til færre offentligt ansatte. Venstres næstformand, Kristian Jensen, har selv indrømmet, at nulvækst vil føre til færre offentligt ansatte: Ja, der vil være færre offentligt ansatte. Vi vil bare ikke sige, hvor mange (Politiken, 8. september 2014). Jeg mener, der vil komme færre offentligt ansatte som følge af nulvæksten. Det er nærmest fakta. Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand Berlingske, 26. september 2013 Det er usandsynligt, at man bare kører videre år efter år med det samme antal offentligt ansatte, hvis man indfører nulvækst. Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Berlingske, 26. september 2013 Færre offentligt ansatte med nulvækst: 7.000 færre ansatte i sundhedsvæsenet (fx sygeplejersker) 9.000 færre ansatte inden for social beskyttelse (fx sosuassistenter) 5.000 færre ansatte inden for undervisning (fx lærere) 4.000 færre ansatte inden for familie og børn (fx pædagoger) 600 færre ansatte inden for politiet Finansministeriet, svar på FIU spg. 313, 346, 347 og 146 (alle 2014) I princippet betyder nulvækst uændret antal offentligt ansatte, men i praksis er det mest sandsynligt, at man vil se et fald. Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos Berlingske, 26. september 2013 Da der er flest kvinder beskæftiget i den offentlige sektor, er det kvinder, der er i størst risiko for at miste deres job som følge af nulvækst. For hver gang, der bliver tre færre offentligt ansatte er de to af dem kvinder. 1 Langt de fleste offentligt ansatte er beskæftiget i kommunerne. Derfor er det også kommunerne, der må vinke farvel til flest job. Det vil betyde, at der bliver færre offentlige arbejdspladser i yderområderne. 1 Finansministeriets svar på Finansudvalgets 2014-15 spørgsmål nr. 127 Side 8

Nulvækst svarer til, at der i gennemsnit bliver tre milliarder kroner mindre til velfærd hvert eneste år. Det første år mangler tre milliarder kroner. Det næste år mangler seks milliarder kroner. Det tredje år mangler ni milliarder kroner. Og så fremdeles. Venstre vil som minimum indføre nulvækst indtil 2020. De vil ikke svare på, om der også skal være nulvækst derefter. Da Claus Hjort Frederiksen var finansminister, skrev VK-regeringen selv i Reformpakken 2020, at nulvækst vil føre til nedskæringer. kommuner og regioner skal konkurrenceudsætte flere opgaver, men både Finansministeriet og Venstres egne borgmestre har afvist, at det er realistisk. Mens det altså ligger fast, at der er i gennemsnit bliver tre milliarder mindre til velfærd år for år, er det et åbent spørgsmål, hvor pengene skal undværes. Venstre har gang på gang friholdt forskellige velfærdsområder fra nulvækst. Det vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsenet fx skal kunne anvende de nyeste og ofte dyre behandlingsformer og medicin. VK-regeringen i april 2011 Reformpakken 2020 Claus Hjort Frederiksen har bl.a. sagt en ting er vi nødt til at friholde, og det er sundhedsområdet (DR2 Deadline, 29. maj 2013). Venstres daværende politiske ordfører Ellen Trane Nørby har sagt, at der er områder vi er nødt til at opprioritere ( ) hvad enten det er på sundhedsområdet og ældreområdet ( ) eller det er på uddannelsesområdet (Folketingets afslutningsdebat, 29. maj 2013). Det er endnu ikke lykkes Venstre at fremlægge et regnestykke, hvor det år for år fremgår, hvordan nulvæksten skal hænge sammen. Det er nødvendigt, fordi Venstre på den anden side påstår, at de fx vil bruge flere penge på sundhed. Faktisk er det ikke engang lykkes Venstre at forklare, hvordan nulvækst skal hænge sammen i bare ét år. Der er således reelt ikke nulvækst i deres finanslovsudspil for 2015. 2 Et af Venstres centrale finansieringsforslag er, at Hvis det står til troende skal hverken sundhed, ældre eller uddannelserne omfattes af nulvækst. De tre områder tegner sig tilsammen for cirka halvdelen af det offentlige forbrug og det betyder, at der skal skæres endnu mere på de øvrige velfærdsområder, bl.a. daginstitutioner og politi. Direkte adspurgt om politiet skal friholdes fra nulvækst har Venstres finansordfører Peter Christensen da også svaret: Ikke nødvendigvis, for det er jo en prioritering, vi laver (Folketingets finanslovsdebat, 9. september 2014). 2 Finansministeriets svar på Finansudvalgets 2013-14 spørgsmål nr. 50 Side 9

Oprindeligt definerede Venstre nulvækst til alene at omhandle det offentlige forbrug. Men de definerer det nu bredere, således at det også kan omfatte udgifterne til overførsler som kontanthjælp, folkepension, SU, dagpenge mv. Lars Løkke har sagt: Nulvækst er på det offentlige forbrug. Så er der store dele af de offentlige udgifter, som er uden for forbrugsrammen. Hvis man sparer på dem, kan man måske godt have noget realvækst (Berlingske, 3. februar 2015). Kontanthjælpen skal der skæres i. Venstre vil bare ikke fortælle, hvor meget. Dagpenge er muligvis omfattet af de samme besparelser som kontanthjælpen. Venstres kommunalordfører Jacob Jensen har således sagt: Man kalder det et kontanthjælpsloft, men det omfatter jo hvad man samlet set får i ydelser, jeg nævner det kunne være kontanthjælp, det kunne være børnepenge, det kunne være boligsikring, det kunne være mange ting (Folketinget, 28. april 2015). Venstre har imidlertid ikke været konkrete med hvilke overførselsindkomster, der skal spares på. De har kun anvist, at der skal spares 2,6 mia. kr. på udviklingsbistanden og et ukendt beløb på kontanthjælpen. Mens Venstre siger, at de ikke har noget forslag om at skære i folkepensionen, så er usikkerheden større når det gælder kontanthjælp, dagpenge, børnepenge, SU og førtidspension. Børnepenge skal indgå i Venstres kontanthjælpsloft og er dermed også omfattet af besparelser. Førtidspension har Dansk Arbejdsgiverforening foreslået at reducere med 4.000 kr. om måneden. Venstre har om udspillet sagt, at Retningen er rigtig (Ritzau, 7. april 2015). SU en mener Lars Løkke personligt kan afskaffes for hjemmeboende studerende. Besparelser på overførselsindkomster (mio. kr.) angivet i to scenarier: At hele hhv. halvdelen af nulvæksten fra 2015-2020 realiseres ved at reducere overførsler Besparelse på 10 mia. kr. Besparelse på 20 mia. kr. Folkepension 2.509 5.900 Efterløn mv. 368 865 Arbejdsløshedsdagpenge 397 933 Kontanthjælp 413 972 Statens uddannelsesstøtte 430 1.010 Børne- og ungeydelse 308 725 Boligsikring og boligydelse 294 692 Øvrige (inkl. udviklingsbistand) 5.280 8.902 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Tabellen viser, hvordan besparelserne på indkomstoverførslerne fordeler sig umiddelbart, hvis der skæres 2,6 mia. kr. på ulandsbistanden, mens det resterende beløb tages fra indkomstoverførslerne til husholdninger, og det indbyrdes størrelsesforhold mellem overførsler til husholdninger fastholdes. Side 10

Nulvækst betyder, at der ikke er råd til at betale for, at flere unge uddanner sig eller til at opretholde det samme serviceniveau, når flere ældre får brug for pleje. Det kaldes det demografiske træk og Venstre har ellers forpligtet sig til at finansiere det. Venstres næstformand Kristian Jensen har således sagt, at Venstre vil sikre, at vi kan løfte opgaverne ( ) når flere ældre får brug for hjælp fra den offentlige sektor, sådan at vi kan opretholde det serviceniveau vi har i dag (Folketingets afslutningsdebat, 10. juni 2014). Den udgift har hidtil været opgjort til ca. 12 milliarder kroner, og som finansiering har Venstre peget på regeringens målsætning om at effektivisere den offentlige sektor for 12 milliarder kroner. Om det har Venstres daværende politiske ordfører Ellen Trane Nørby sagt, at Det er det, der er behov for, for at vi også kan opretholde velfærdsservice i forhold til den demografiske ændring, der kommer i det danske samfund (Folketingets åbningsdebat, 3. oktober 2013). Nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser imidlertid, at regeringen allerede har realiseret en del af målsætningen om at effektivisere den offentlige sektor. De penge, der er sparet, er brugt på bedre velfærd. Samtidig er udgiften til det demografiske træk revideret. Netto betyder det, at Venstre mangler ca. 2,1 milliard kroner for at kunne leve op til deres tilsagn om bare at ville opretholde det serviceniveau vi har i dag. Enten skal Venstre finde de penge gennem nedskæringer på velfærd eller også skal Venstre vedstå sig, at konsekvensen af nulvækst bliver, at færre unge kan uddanne sig, og at servicen for de ældre bliver dårligere i takt med, at flere ældre får brug for pleje. Hvad mon de mener? Og oveni som minimum at kunne følge med, når flere unge uddanner sig og når flere ældre får brug for pleje, kommer så spørgsmålet om, hvorvidt vores velfærd overhovedet skal forbedres. Det kan Venstre som bekendt slet ikke, fordi de med nulvækst år for år vil mangle stadig flere milliarder til velfærd. Side 11

De fire borgerlige partier er grundlæggende uenige, når det handler om økonomisk politik og velfærd. Venstre og de Konservative vil begge have nulvækst. Liberal Alliance vil have minusvækst på 1,5 pct. Og Dansk Folkeparti vil have en realvækst på 0,8 pct. Den samlede forskel svarer til knapt 100.000 offentlige ansatte og 69 milliarder kroner i 2020. 3 Og mens Liberal Alliance er meget stålsat på, at de vil have minusvækst, så er Dansk Folkeparti anderledes tilbageholdende med at stille nogen krav overhovedet. 3 Finansministeriets svar på Finansudvalgets 2014-15 spørgsmål nr. 249 Side 12

Lars Løkke om ultimative krav udgiftsstoppet (nulvækst, red.) er det klare udgangspunkt og den grundplatform, jeg ønsker at stille mig op på, hvis jeg skal være statsminister. Og hvis jeg ikke kan få lov til at stille mig derop, så må de andre partier jo stille en anden derop. BNB, 10. maj 2014. Kristian Jensen om færre offentligt ansatte Ja, der vil være færre offentligt ansatte. Vi vil bare ikke sige, hvor mange. Politiken.dk, 8. september 2014. VK-regeringen om nulvækst Det vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsenet fx skal kunne anvende de nyeste og ofte dyre behandlingsformer og medicin. Reformpakken 2020, april 2011. Kristian Thulesen Dahl om at pege på Lars Løkke som statsminister Hvis du vil hen på, om vi peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, så er svaret, at det gør vi. Punktum. Vi kommer ikke til at stille politiske krav for at pege på Lars Løkke som statsminister. Ræson, 13. marts 2014. Anders Samuelsen om nulvækst "Vi skal have minusvækst i den offentlige sektor, og det kommer vi også til at få." Altinget.dk, 7. april 2014. Daværende K-formand Lars Barfoed om nulvækst Ja, det vil kunne mærkes. Vi har verdens største offentlige sektor, så selvfølgelig kan vi finde de penge, der skal til, for at få 30 mia. kroner ud af budgettet i 2020. Men vi kan ikke bare gøre det uden, at vi også skal skære nogle steder, hvor folk gerne ville have haft de penge, men det kan de bare ikke få. Vi er nødt til at gribe det mere fundamentalt an i forhold til de udfordringer, vi har. Det kan ikke nytte noget, når man tror, at man bare kan pille lidt det ene og det andet sted. Berlingske, 18. februar 2013. Claus Hjort Frederiksen om nulvækst i valgkampen Kernen i den kommende valgkamp bliver vores forslag om et udgiftsstop Herning Folkeblad, 11. marts 2014. Lars Løkke reducerer nulvækst til et spørgsmål om 60 øre Jeg siger, de 60 øre skal ikke bruges. Det er ikke svært at lave en plan for, at de 60 øre ikke skal bruges. De 60 øre skal bruges til at give danskerne skattelettelser og virksomhederne nogle mindre økonomiske byrder. Folketinget, 9. oktober 2014. Peter Christensen om hvorvidt politiet skal friholdes fra nulvækst Ikke nødvendigvis, for det er jo en prioritering, vi laver. Folketinget, 9. september 2014. Lars Løkke om at skære overførsler Nulvækst er på det offentlige forbrug. Så er der store dele af de offentlige udgifter, som er uden for forbrugsrammen. Hvis man sparer på dem, kan man måske godt have noget realvækst. Berlingske, 3. februar 2015. Side 13

Regeringen har fået styr på dansk økonomi og lagt en plan frem til 2020, hvor pengene passer. Med den plan er der råd til, at det offentlige forbrug kan stige med 0,6 pct. i gennemsnit om året. Det er ikke luksus, men det gør det muligt både at finansierede de øgede udgifter som følge af den ændrede demografi og at gennemføre målrettede forbedringer af velfærden. Og til trods for Venstres påstande om, at vi har ført nulvækst, så er sandheden, at vi i forhold til 2011 bruger 14 milliarder kroner mere på velfærd i år, og at der fx er blevet 7.800 flere ansatte indenfor sundhedsvæsenet under denne regering. udredning og behandling af en kræftsygdom kan komme hurtigere i gang. Kapaciteten øges på de diagnostiske centre og de kirurgiske kræftafdelinger på sygehusene. Endelig styrkes den palliative indsats for kræftramte børn. Mere hjælp til mennesker med kroniske sygdomme. Praktiserende læger styrkes, og der indføres målrettede sundhedstjek, så kroniske sygdomme bliver opdaget tidligere. Behandlingen af kroniske sygdomme forbedres med en klar plan for behandlingsforløbet. De svageste patienter får tilbudt ekstra støtte fra en særlig uddannet sygeplejerske. Senest med finansloven har vi vist, hvad vi kan, fordi vi ikke fører nulvækst: Sundhed Løft af fødeafdelinger. Der er afsat midler til at ansætte mere personale på fødeafdelingerne samt penge til at uddanne personalet i at håndtere komplicerede fødsler. Færre patienter på gangene. Indsatsen målrettes særligt mod svage ældre patienter, som lider af en medicinsk sygdom. Kapaciteten på medicinske og geriatriske sygehusafdelinger øges, og kommunernes forebyggende indsats styrkes. Styrket indsats for udsatte familier. Sundhedsplejeindsatsen styrkes over for børn af udsatte og sårbare forældre, så man på den måde kan mindske uligheden og give alle børn en god start på livet. Ældre Hjemmehjælpsklippekort, hvor ældre selv kan bestemme over en halv times hjemmehjælp. Det betyder, at man som ældre fx kan vælge at få et ekstra bad, hvis man har lyst til det. Eller man som beboer på et plejehjem kan vælge at få en gåtur ude i den friske luft. Klippekortet kommer oven i regeringens ældremilliard, som kommunerne kan bruge på at løfte ældreomsorgen. Hurtigere behandling af kræft. De praktiserende læger styrkes, og de får mulighed for direkte at henvise, så Side 14

Børn Der er permanent afsat 250 millioner kroner årligt det vil sige 1 milliard kroner i perioden 2015-2018 - til at ansætte mere personale i børnehaver, dagplejer og vuggestuer, så der fx kan være to pædagoger, når institutionen åbner og lukker. Pengene kommer oveni det årlige løft af området på 500 millioner kroner, som blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2012. Uddannelse lærerressourcer, som kan rådgive og give faglig sparring til lærere og pædagoger i undervisningen. På den måde styrkes lærernes redskaber til at håndtere og inkludere børn med særlig behov. Social dumping Den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi styrkes markant. Med de afsatte midler kan myndighederne i 2015 gennemføre dobbelt så mange fælles aktioner mod social dumping i forhold til i 2014. Flere unge tager en videregående uddannelse. Udgifterne til videregående uddannelse hæves tilsvarende. Midler til at understøtte inklusion i folkeskolen. Kommunerne får mulighed for at frigøre specialpædagogiske I vores finanslov har vi desuden afsat penge til uforudsete udgifter. Derfor kunne vi øge bevillingen til politiet og PET ovenpå terrorangrebet i København. Det havde ikke været muligt med Venstres finanslovsudspil, uden at pengene skulle tages fra andre velfærdsområder. Side 15

Venstre påpeger, at der er blevet færre offentligt ansatte under den nuværende regering. Det beviser blot, at den økonomiske krise har været hård, og at man løber stærkt mange steder. Dermed er det ikke en løsning at indføre nulvækst, så langt øjet rækker, da det vil betyde endnu færre offentligt ansatte. Tværtimod er der brug for en beskeden vækst i vores velfærd. Går man bag om tallene, viser det sig desuden, at faldet i offentligt ansatte i høj grad skyldes færre kolde hænder, færre i løntilskud og Lars Løkkes nedskæringer i 2011. Den offentlige beskæftigelse er faldet med 6.700 personer siden 4. kvt. 2011. Beskæftigelsen inden for generelle offentlige tjenester (dvs. ikke-borgernær administration mv.) er faldet med 3.000 ansatte siden 4. kvt. 2011. Forsvaret er mindsket med 3.100 ansatte. Sundhedsvæsnet er vokset med 7.800 ansatte. Undervisningssektoren er vokset med 2.800 ansatte. 4 Den offentlige beskæftigelse af kolde hænder er faldet, mens beskæftigelsen af varme hænder inden for sundhed og undervisning er øget. Beskæftigelsen er dog også lavere inde for visse områder, der leverer borgernær service. Det er et resultat af, at kommunerne har tilpasset deres budgetter efter gentagne budgetoverskridelser i nullerne og en følge af den ganske lille vækst i de kommunale budgetter, som regeringen har haft råd til, når stigningen i udgifter til sundhed og uddannelse har skullet finansieres. Med 4 Tallene viser ændringen i offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra 4. kvt. 2011 til 4. kvt. 2014 (DST, tabel OBESK4). nulvækst havde situationen været en ganske anden og barskere for kommunernes økonomi. Ansatte inden for social beskyttelse arbejder fortrinsvist i kommunerne. Faldet i antallet af ansatte dækker derfor delvist over, at mange, som tidligere var aktiverede i løntilskudsjob i kommunerne, har fået job i det private erhvervsliv. Antallet af aktiverede i offentlige løntilskudsjob er faldet med 6.500 personer, herunder knap 5.500 personer i kommunerne, i løbet af de seneste tre år. Det skyldes, at arbejdsløsheden er lavere. 5 En del af faldet i den offentlige beskæftigelse skyldes, at folk, der tidligere var i løntilskudsjob i navnlig kommunerne, har fået rigtige job i det private erhvervsliv. Den private beskæftigelse er vokset med 50.000 personer siden marts 2013. 6 Størstedelen af faldet i den offentlige beskæftigelse siden 4. kvt. 2011 fandt sted inden 3. kvt. 2012. Beskæftigelsen er kun faldet med 1.800 personer siden 3. kvt. 2012. 7 Størstedelen af faldet i den offentlige beskæftigelse fandt sted i de første kvartaler af regeringens levetid. Det skyldes, at der skulle være styr på pengene efter en lang årrække med gentagne budgetoverskridelser og at der derfor foregik en tilpasning også som følge af den økonomiske krise. 5 Tallene viser ændringen i offentligt fuldtidsforsørgede i løntilskud fra 3. kvt. 2011 til 3. kvt. 2014 (DST, tabel AUK05). 6 Tallene viser ændringen i privatansatte lønmodtagere fra marts 2012 til februar 2015 (DST, tabel LBESK04). 7 Tallene viser ændringen i offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra 4. kvt. 2011 til 3. kvt. 2012 (DST, tabel OBESK4). Side 16