Børne- og Ungdomsudvalget

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af. lov om ungdomsskoler

KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Ungdomsskoleplan. Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune. pr. 27. september 2017

Evaluering forsøgsordning med Ungehuse i Egedal Kommune

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

UNGDOMSSKOLEPLAN 2008 NORDFYNS UNGDOMSSKOLE

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Den almene ungdomsskole

Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 2017/18. UngSlagelse. Center for uddannelse. Henning Rasmussen 2017/18

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

RAMMER OG ARBEJDSGRUNDLAG FOR FAVRSKOV KOMMUNES UNGDOMSSKOLE

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af UngAalborg

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 2014/15. UngSlagelse. Center for Uddannelse. Henning Rasmussen 2014/15

Notat til BUI maj 2013

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Børne- og Ungdomsudvalget

Folkeoplysningspolitik

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Mål og Midler Ungdomsskoler

Folkeoplysningspolitik

Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

Børne- og Ungdomsudvalget

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken

Organisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII

Odense Kommunes. ungdomsskolepolitik

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Oplæg for deltagere på messen.

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Bilag til styrelsesvedtægten

Referat af møde i Skoleudvalget

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

NOTAT. Analyse af ungdomsskolen. 1 Indledning

Aftale mellem. Randers Byråd og Randers Ungdomsskole 2012 & 2014

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa. Den 20. november Aarhus Kommune

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten

Strategi for Folkeskole

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

exitucig Forslag til udvikling og overdragelse af aktiviteter

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Udkast til Ungdomspolitik

Dialog- og aftalestyring Mariagerfjord Ungdomsskole Aftale 2012/13

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

VEDTÆGT FOR STYRELSEN AF KØGE KOMMUNES UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

1. behandling - den åbne skole.

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

FleXklassen - indhold

Børne- og Ungdomsudvalget

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Ungepolitik

Kultur- og Fritidsudvalget

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Ungdomsskoleplan. Kolding Kommune

Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven

Kommissorium for udarbejdelse af struktur- og organisationsanalyse på SFO og klubområdet

Budgetproces207 og overslagsår Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Ungdomsskolen

Mål og Midler Klubber

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Udvalget for Kultur og Fritid. Bevillingsoversigt

Ændringsforslag til Principprogram

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Den åbne skole. En ny folkeskole

Udkast til Ungestrategi Bilag

Styrelsesvedtægt for UngSlagelse

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen

Referat. Ungdomsskolebestyrelsen. X-Class, Torvegade 15, Lokale på 1. sal. Alle mødt. Mødedato 12. maj 2010 kl Mødelokale.

Transkript:

Børne- og Ungdomsudvalget Referat 24. maj 2016 kl. 18:00 Udvalgsværelse 2 - Ekstraordinært møde Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Desuden deltog: Ulla Agerskov Erik Pedersen Mikael Hildebrandt Søren Helmer Andreas Schløer Madsen

Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Opfølgning på temamøde om ungdomsskolen og ungemiljøet 3 2

Punkt 1 Opfølgning på temamøde om ungdomsskolen og ungemiljøet Resumé På baggrund af det afholdte temamøde om ungdomsskolen og ungemiljøet i Lyngby-Taarbæk Kommune drøfter Børne- og Ungdomsudvalget, hvorvidt og på hvilken måde der kan arbejdes videre med udvikling af ungdomsskolen og ungemiljøet i kommunen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter om der på baggrund af temadrøftelsen er forhold og emner på ungeområdet og ungdomsskoleområdet, som udvalget ønsker at arbejde videre med. Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget holder den 24. maj 2016 et temamøde om ungdomsskolen og Ungemiljøet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Resten af Kommunalbestyrelsen er inviteret til at deltage i temamødet. På baggrund heraf foreslår forvaltningen, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter, hvorvidt der på baggrund af temamødet er emner mv., som udvalget ønsker at arbejde videre med. Forvaltningen vil på den baggrund udarbejde opfølgende sager til et kommende udvalgsmøde. Programmet for temamødet er: 16.00 16. 10 Indledning om temamødets formål, rammesætning og program v/ formanden for Børne- og Ungdomsudvalget Dorthe la Cour 16.10 16.20 Kort overblik over hvilke tilbud til unge, der findes i Lyngby-Taarbæk Kommune samt de seneste politiske beslutninger vedrørende ungeområdet v/ centerchef Erik Pedersen 16.20 16.40 Ungdomsskolens lovgrundlag, profil, tilbudsvifte og økonomi samt samarbejde med de øvrige tilbud til unge v/ ungdomsskoleleder Søren Helmer 16.40 17.00 Ungdomsklubtilbuddet, Vandværket og Ungerådet v/ ungekonsulent Mikael Hildebrandt 17.00 17.10 Pause 17.10 17.50 Drøftelse i plenum med afsæt i bl.a. følgende spørgsmål: Hvad er den politiske vision for det gode ungdomsliv i Lyngby-Taarbæk Kommune? Er der tilbud og aktivitetsmuligheder der mangler er der nogle der kan undværes? Hvilke opgaver skal ungdomsskolen løse i fremtiden? Hvilke muligheder giver den nye fysiske placering af 3

ungdomsskoleaktiviteterne? Kan ungdomsskolen løse fælles opgaver for folkeskolerne, som de hver især er for små til at løfte i forhold til f.eks. valgfag, sprogundervisning? Potentialer i et øget samarbejde og måske en arbejdsdeling - mellem ungdomsskole og ungdomsklubber? Potentialer i et øget samarbejde med virksomheder, foreninger, Templet og øvrige uddannelsesinstitutioner i kommunen? Ungerådet og Vandværkets rolle i ungdomsmiljøet? 17.50 18.00 Opsamling på temadrøftelsen med henblik på om der er forslag til det videre arbejde med ungeområdet, ønsker om analyser mv. der skal bringes med videre til det efterfølgende udvalgsmøde - hvor udvalget drøfter, hvordan der kan følges op på og arbejdes videre med ungeområdet og ungdomsskolen efter temadrøftelsen. Lovgrundlag Ungdomsskoleloven. Økonomi Der er til drift af ungdomsskolen afsat et årligt budget på ca. 6,2 mio. kr i 2016. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 24. maj 2016 Sagen drøftet, idet udvalget ønsker følgende belyst til et kommende møde: Analyse og oplæg for hvad der er ungdomsskolens kerneopgave. Oplæg for sammenhæng og snitflader mellem musikundervisning i Musikskolen og ungdomsskolen. Oplæg for hvordan der kan laves en digital platform, der samlet viser ungdomstilbud for unge mellem 13-18 år. Oplæg for hvordan det sikres, at ungdomsskolen har et miljø, der er særligt og adskiller sig fra almindelig folkeskole. Oversigt over deltagelsen på de forskellige tilbud i ungdomsskolen herunder beskrivelse af udviklingen i søgningen mod forskellige tilbud. Eksempler på andre kommuner, der har lavet særlige og nytænkende løsninger. Udvalget holder møde med den nye bestyrelse for ungdomsskolen inden september 2016. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Bilag Ungdomsskolen Oplæg KMB 2016 ungeområdet Brev Sorgenfriskolens bestyrelse 4

UNGDOMSSKOLEN FRA LTU TIL LTU Temamøde d.24.maj

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM UNGDOMSSKOLER HVORFOR ER VI HER? 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

HVEM ER VI HER FOR? 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Stk. 3. Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Mål og rammer for samarbejderne skal indgå i kommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf. 4. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med andre kommunalbestyrelser om samarbejde mellem kommunernes ungdomsskoler om undervisningstilbud m.v. og optagelse af unge, herunder om afholdelse af de hermed forbundne udgifter. Møde med BUU d.24.maj

HVAD ER DET VI SKAL OG KAN? 3. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte: 1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 2) Heltidsundervisning. 3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. 4) Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. 10, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 5) Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens 22, stk. 7, og 33, stk. 8. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Møde med BUU d.24.maj

TAL OG FAKTA Driftsbudget inkl. løn til fagpersonale = 4.4 mill.kr. Samlet antal unge i målgruppen = ca. 2800 Vi har i gennemsnit pr. sæson/skoleår: Møde med BUU d.24.maj 1000-1200 cpr. elever (dækningsgrad ca. 40%) 2000-2200 holdelever 120 hold 70 løst koblede (timelønnede) medarbejdere

FORDELING AF AKTIVITETER Kreative fag Sprog & Bog Drama & Film Musik Sport & Bevægelse Outdoor Andre hold Lejrskoler Weekendhold / kortere og mere projektorienterede Undergrunden Møde med BUU d.24.maj De uorganiserede unge

STYRKERNE Samlende i forhold til interessefællesskaber (praksisfællesskaber) bl.a. på tværs af distrikter og alder Relationsudviklende i forhold til sociale kompetencer Fleksibilitet i forhold til tilbud og medarbejdere En lovgivning der åbner for mange muligheder og samarbejdsplatforme Læring på andre præmisser og i andre omgivelser Elevmedindflydelse på undervisningen Høj faglighed (eksperter/specialister) Hele spektret fra særlige forudsætninger til særlige udfordringer Møde med BUU d.24.maj

UDFORDRINGER Ny og meget individuel målgruppe (individ kontra fællesskab, fastholdelse) Folkeskolereformen (mindre fritid) Fysiske rammer Ledelse og administration Forandringsproces - krav / forventninger både til de unge selv og aktivitets niveauet Ramme de ældste fra målgruppen Møde med BUU d.24.maj

FYSISKE RAMMER OG VILKÅR 3 lokationer (pt.fuglsanggårdsskolen, Trongårdsskolen og Læringshuset) Lundtofte Skole bliver afløser for Trongårdsskolen Ungdomsskolen er en del af arbejdsgruppen omkring det nye Kultur & Læringscenter på Lundtofte Skole, og bliver tænkt ind i rammerne både arkitektonisk og pædagogisk Møde med BUU d.24.maj

HVAD LAVER VI SÅ OG HVEM SAMARBEJDER VI MED PT. Almén undervisning (kerneydelsen) Åben Skole (CUP) Fit For Fight (Sundhedstjenesten) Templet (Folkeoplysningsudvalget) ATU - ansvarlig talentudvikling (CUP / LB) Ung Akademi/Masterclass (tværkommunalt) True North (4K) Station Next (Filmbyen) Future Sound (tværkommunalt) Musikstarter Camp (tværkommunalt) m.m. Møde med BUU d.24.maj

VISIONER Ungdomsskolen som en central del af det samlede unge tilbud i LTK (Ung i Lyngby?). Én virtuel platform. Fokus på samskabelse bl.a. i form af en højere grad af ungeinvolvering i tilbuddene. De skal på banen tidligt i processerne for at føle ejerskab til udviklingen. Partneraftaler mellem Ungdomsskolen og ungdomsklubberne (samarbejde i forhold til medarbejdere, udnyttelse af kompetencer, projekter, fest og event kultur etc.) Kulturbærere og innovatorer i forhold til at skabe et sammenhængende og attraktivt ungemiljø i LTK. Møde med BUU d.24.maj Skabe merværdi for de unge, og være med til at gøre dem til den bedste version af sig selv!

Møde med BUU d.24.maj

UNGDOMSMILJØER & UNDGDOMSTILBUD

UNGDOMSTILBUD Ungdomsklubber Ungdomsskole Idræt musikskole bibliotek - virksomheder Templet m.m. Vandværket projekter væresteder Ungeråd

KLUBTILBUD Ungdomsklubbernes kerneopgaver - Fungere som mødested, forskellige former aktiviteter og arrangementer - Opgaver i skolen - SSP og opsøgende arbejde - Spilfordelerrollen - Diverse lokale projekter - Tværgående indsatser og samarbejde mellem klubberne

UNGDOMSTILBUD Vandværket - Projektværksted - TP-Records: Indspilninger, festival DugDown - Frivillige mentorer, ensomme unge - Modstrøm pigeprojekt - Anonymrådgivning (SSP) - Værested - Muligt for unge at mødes - Ungerådet - Mødeafholdelse

UNGERÅDET - Sammensætning/indhold - Ungdomskulturfonden - Varetagelse/vedligeholdelse af Vandværket - Erfaringer siden 2012

UNGE Bud på hvilke unge der bruger de forskellige tilbud De unge der specifikt søger udfordringer, læring i konkrete tilbud 7 klasse til det 18 år Ungdomsskole Den brede gruppe af unge alder 13 18 år De unge kan indgå i flere tilbud Dækningsgraden er 40% af målgruppen er tilmeldt ungdomsskolen Dækningsgraden er 22% af målgruppen Ungdomsklub De unge der er aktive, talenterne m.m. alder 13 25 år er tilmeldt klubtilbuddet Fritidsaktiviteter De unge der ikke føler sig som en del af de generelle fællesskaber alder 14 25 år Vandværket De uorganiserede unge, der forvalter egen fritid alder 13 18 år Overordnet fælles træk hos de unge er, at de søger: - At være en del af et fællesskab - At have relationer med andre ligestillet unge

UNGDOMSKULTUR Hvilke typer af unge ser vi Fællesskaber relationer de unge imellem Performance unge der skal præstere Den frie kontekst rammer hvor de unge har medbestemmelse og bliver medinddraget De bevæger sig gerne i forhold til at deltage i særskilte projekter eller aktiviteter

STRUKTUR PÅ UNGDOMSOMRÅDET Hvilken fokus kalder det på Samskabelse mellem tilbud og brugerne hvor de unge har medbestemmelse og indflydelse Tværgående indsatser Lokalt kendskab i forhold til den forebyggende indsats

Til Børne- og Ungdomsudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune Temamøde den 24. maj Input til aktiviteter der også rummer elever fra Sorgenfriskolen Allerførst vil skolebestyrelsen benytte lejligheden til at takke for et positivt møde med Dorthe la Cour og Mette Hoff på Sorgenfriskolen den 27. april 2016. Dejligt, at formandskabet selv tog kontakt og var lyttende i forhold til beskrivelsen af skolens elevgruppe, de særlige udfordringer der er i det pædagogiske arbejde der knytter sig hertil samt Sorgenfriskolens ansøgning om oprettelse af en ny Mulitihal. På mødet modtog Skolebestyrelsen en direkte opfordring til at fremsende input til fremtidige aktiviteter i Ungdomsskolen og de særlige sommerferieaktiviteter aktiviteter der både kan rumme, udvikle, motivere og også tilgodese elever fra Sorgenfriskolen. Sorgenfriskolen har elever med generelle eller vidtgående indlæringsvanskeligheder. Vi har over 25 forskellige diagnoser repræsenteret så alle elever er uden undtagelser noget helt særligt. Fælles for stort set alle elever er dog, at de profiterer af et enkelt, trygt og forudsigeligt miljø. For rigtig mange af vores elever er skift og overgange særdeles problematiske, hvorfor en succesfuld start på Ungdomsskolen kræver god forberedelse. Lærerne skal klædes på til at forstå og håndtere elever med særlige behov. Værdimæssigt er det et rigtig godt match mellem Ungdomsskolen og Sorgenfriskolen. En del af eleverne på Sorgenfriskolen vil have overordentlig stor glæde af at deltage i aktiviteter på Ungdomsskolen både de boglige fag, men især nok de sportslige og kreative fag. Samtidig vil de have mulighed for at udvide og udvikle deres sociale kompetencer. Vores fælles opgave er nu, at finde de aktiviteter, der vil kunne interessere eleverne på Sorgenfriskolen og samtidig motivere dem til deltagelse. Aktiviteter i Ungdomsskolen Man kunne forestille sig, at man begynder at skabe en tættere kontakt med organiseret besøg af elever fra Sorgenfriskolen inden eleverne når alderen, hvor de kan begynde i Ungdomsskole. Måske endda afprøve nogle af Ungdomsskolens aktiviteter på lukkede hold med egen klasse og lærer/pædagog fra Sorgenfriskolen. Dette vil give en tryghed for mange elever at de har besøgt Ungdomsskolen med kendte voksne og måske endda prøvet aktiviteter af. Udfordringen for at få flere elever fra Sorgenfriskolen til at følge fag i Ungdomsskolen handler om: Tryghed Forudsigelighed Motivation Enkel kommunikation Hvem gør hvad? Hvad forventes af mig?

Hvad er reglerne? Introduktionen til Ungdomsskolen og introduktionen til de enkelte fag, er særligt vigtig for at vores børn kan motiveres til deltagelse. Netværk For langt de fleste elever på Sorgenfriskolen, vil det være svært at begynde på Ungdomsskolen, hvis ikke man kender nogle i forvejen. Det vil ganske enkel være en nødvendighed for at kunne være til stede. Derfor skal der indtænkes en hel særlig indsats for at sikre overgangen til en god start på holdet. Måske kunne man forestille sig at give svar på spørgsmål som: Hvem er med på holdet? Hvilke forudsætninger har de andre? Kan jeg få et billede af dem der er tilmeldt? Hvordan ser lokalet ud? Hvem er underviseren og evt. et billede af vedkommende? Kommunikation Vores bedste råd vil være, at være så konkret som muligt i kommunikationen. Det er den første håndsrækning til elever fra Sorgenfriskolen. På LTU s hjemmeside, hvor tilmelding til nye hold erklæres for åben, står der blandt andet: Der kommer løbende NYE hold, så hold øje, ligesom tid og sted måske kan blive ændret!. Denne sætning kan muligvis forventes afkodet efter hensigten af en normalt-fungerende elev i folkeskolen. Men for mange af Sorgenfriskolens elever er der for mange ubekendte, der vil skabe den usikkerhed, der i sidste ende vil spærre for en succesfuld introduktion til Ungdomsskolen. Sommerferieaktiviteter Ovenstående punkter gør sig også gældende for de særlige sommerferieaktiviteter, hvor man på samme måde kunne strukturere og synliggøre tilbuddene, således at elever fra Sorgenfriskolen kunne have gavn og glæde af disse. Man kunne måske forestille sig, at man de første år målrettede 2-3 af disse tilbud til elever med særlige behov, således at underviserne var forberedt på, at undervisningen skulle være af en anden struktur og karakter og at det var nødvendigt med en større grad af kommunikation mellem underviseren og hjemmet, for at kunne skabe de helt rigtige succeskriterier.

Skolebestyrelsen på Sorgenfriskolen håber, at der kan skabes et tættere samarbejde både med kommunen, Ungdomsskolen og udbyderne af de særlige sommerferietilbud og at vi kan inspirere hinanden, så også de børn som befinder sig i kommunens specialtilbud, får mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, der kan tilføre dem nogle spændende og positive oplevelser og stille de på lige for med andre børn i kommunen. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Sorgenfriskolen Tanya Brösen Formand