NOTAT. Analyse af ungdomsskolen. 1 Indledning

Transkript

1 NOTAT Analyse af ungdomsskolen Økonomi og Analyse Regitze Schiødtz Larsen 4. juli Indledning Baggrund Udvalget for Børn, Uddannelse og Integration blev på deres møde den 10. april 2013 orienteret om ungdomsskolens organisering, budget og regnskab for 2012 samt budget og foreløbigt forbrug for På efterfølgende udvalgsmøde den 14. maj 2013 foreslog administrationen en besparelse på 1,4 mio. kr. på ungdomsskolen fra Her besluttede udvalget at tage stilling til en eventuel besparelse på deres møde i august På deres møde den 6. juni 2013 besluttede udvalget, at forslaget vedrørende besparelse på UngSlagelse fra 2014 ikke besluttes for indeværende, idet der er igangsat en analyse af Ungdomsskolens tilbud, økonomi og organisering. Analysen forelægges udvalget på møde i august 2013, med henblik på at resultatet heraf kan oversendes til budgetforhandlingerne vedrørende budget " Formål/indhold Dette notat indeholder en analyse af ungdomsskolen med fokus på indhold, økonomi og organisering. Analysen har desuden til formål at anvise besparelser hvis muligt. Analysen foreligges Udvalget for Børn, Uddannelse og Integration på deres møde i august med henblik på at oversende en eventuel beslutning om besparelse på området til budgetforhandlingerne vedrørende budget Konklusion Efter en hård opbremsning for fire år siden, har ungdomsskolen i Slagelse de seneste år haft mindreforbrug. Det akkumulerede mindreforbrug var ved udgangen af 2012 på 1,8 mio. kr. Ungdomsskolens ledelse følger økonomien for de enkelte hold og aktiviteter tæt i to adskilte systemer. Ifølge ledelsen styres ungdomsskolen i høj grad efter, hvad de unge vil have. Derfor foretages internt løbende evalueringer af ungdomsskolen målt på løbende statistik og historik. Ungdomsskolen tilbyder i dag de unge i Slagelse Kommune en bred vifte af hold og aktiviteter, der i høj grad opfylder de lovmæssige bestemmelser. Der er derfor inden for disse rammer mulighed for at tilpasse ungdomsskolens tilbud, såfremt dette ønskes. Ungdomsskolens lederløn udgør i dag ca. 23 pct. af de samlede lønninger.

2 Side2/12 Det er Byrådet, der beslutter budgetrammen for ungdomsskolen, og dermed om en besparelse skal finde sted. Det skal dog bemærkes, at det i sidste ende er ungdomsskolens bestyrelse der udmønter budgettet, og dermed hvor og hvordan pengene bruges inden for den gældende ramme. 2 Ungdomsskolerne i Danmark Formål og lovgivning Ungdomsskolen har rødder i folkeoplysningen. Den er underlagt en fleksibel rammelovgivning og et frit lærervalg, hvilket åbner mulighed for andre lærertyper end i folkeskolen. Den kommunale ungdomsskole er med til at sikre de unge uddannelse og et godt liv. Ungdomsskolens overordnede formål fremgår af Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler, LBK nr. 997 af 08/10/2004, 1: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomstilbuddet skal jf. 3 omfatte: 1. Almen undervisning. 2. Prøveforberedende undervisning. 3. Specialundervisning. 4. Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Kommunalbestyrelsen kan, jf. 3, stk. 2, beslutte, at ungdomstilbuddet desuden skal omfatte: 1. Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning. 3. Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. 4. Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år. (5.) Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed, jf. 3, stk Den 19. januar 2013 trådte en ny bekendtgørelse for kørekort i kraft. Samtidig blev reglerne for knallertuddannelse ændret, således at ungdomsskolerne nu skal udbyde knallertundervisning til de unge.

3 Side3/12 3 Ungdomsskolen i Slagelse Organisering Ungdomsskolen i Slagelse er organiseret sammen med 10. klassecentret Xclass. Tilsammen udgør de UngSlagelse. De nærmere regler om Slagelse Kommunes styrelse af UngSlagelse fremgår af dennes styrelsesvedtægt, godkendt af Byrådet den 27. februar Som bilag hertil foreligger Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven. Planen indeholder bl.a. bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal samt om antallet af medlemmer i bestyrelsen for UngSlagelse. Byrådet har i forbindelse med styrelsesvedtægten og bilag hertil besluttet, at ungdomsskolen skal omfatte undervisning og aktiviteter inden for følgende virksomhedsområder: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning og anden dagundervisning med socialpædagogisk sigte Klubvirksomhed Anden fritidsvirksomhed Den nuværende ledelsesopbygning kan illustreres i følgende diagram, jf. bestyrelsens årsberetning 2012/2013:

4 Side4/12 Af diagrammet fremgår det, at der i Ung Slagelse er i alt 7 lederstillinger. Disse er fordelt på 6 ledere. Tilknyttet ungdomsskoledelen er en overordnet virksomhedsleder for hele UngSlagelse, en souschef samt tre afdelingsledere. Byrådet godkendte ved møde den 27. februar 2012, at det daværende ledelsesniveau skulle bevares i en toårig implementeringsperiode frem til 1. august Herefter evalueres opbygningen. Tilbud og aktiviteter Ungdomsskolens tilbud i Slagelse kan opdeles i tre områder: Ungdomsskolens fritidsdel, klubber og heltidsundervisning. Ungdomsskolens fritidsdel Ungdomsskolens formål er ifølge lovbekendtgørelsens 1, at de unge skal have mulighed for at fæste og uddybe deres kundskaber samt at dygtiggøre dem til samfundslivet. Derfor tilbyder ungdomsskolen specialundervisning og prøveforberedende fag, et bredt udvalg af almene fag inden for kunst, familie, sociale områder, natur og sundhed samt en masse andre hold, der er med til at aktivere og socialisere de unge. Knallertundervisning og førstehjælpskurser er også hold, som tiltrækker mange unge. Ungdomsskolen tilbyder også ferieaktiviteter for de unge; eksempelvis er man netop startet på dette års sommerprogram, der tilbyder forskellige aktiviteter til de unge. Klub Byrådet har jf. Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler 3, stk. 3 besluttet, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og fritidsvirksomhed. Slagelse Ungdomsskole har klubber fordelt på to adresser; Byskovvej 2 i Slagelse og Blomstervænget 5 i Dalmose. Klubben i Slagelse består af en fritidsklub og en ungdomsklub. Fritidsklubben er for børn i klasse, og drives som kommunes øvrige fritidsvirksomheder fra kl alle skoledage. Ungdomsklubben er for børn fra 7. klasse og op til 18 år, og holder åbent fire aftener om ugen i perioden september til maj. I Dalmose har ungdomsskolen en ungdomsklub for børn fra 7. klasse og op til 18. år. Klubben drives på Dalmose Skole, og har åben tre aftener om ugen i perioden september til maj. På fritidsklubben er der brugerbetaling, mens ungdomsklubberne for de lidt ældre børn er gratis. Klubtilbud i Slagelse Kommune er fra målgruppen 5. klasse til 18 år organiseret under tre forskellige lovgivninger; dagtilbudsloven, folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Turnusanalysen på

5 Side5/12 dagtilbudsområdet 2 lagde op til en sammenlægning af alle klubber under samme lovgivning, men folkeskolereformen har udsat stillingtagen på området. En fordel ved én organisation under samme center/lovgivning er muligheden for at prioritere ressourcerne fleksibelt, hvor der er behov, når der er behov. Des flere opgaver på ungeområdet, der samles i én organisation, des bedre er muligheden for at få overblik over, koordinere og prioritere indsatser og ressourcer. Det er som følge af folkeskolereformen sandsynligt, at der skal flyttes midler fra ungdomsskolens fritidsklub grundet en længere skoledag og dermed et reduceret pasningsbehov. Heltidsundervisning Ungdomsskolen har et alternativt tilbud til de elever, der af forskellige årsager får alt for lidt ud af det almindelige folkeskoletilbud. Undervisningen er samlet i Korsør, hvor der er plads til i alt 25 elever. Alle elever visiteres til skoletilbuddet. Fra ungdomsskolens side har man ønsket at udvide opgaveporteføljen, og derfor har man taget initiativ til flere tilbud blandt andet eneundervisning, et tilbud til drop-out -elever samt et samarbejde med Perron 3, der er et gratis tilbud til unge med forbrug af rusmidler. Økonomi Ungdomsskolens budget er opdelt i to separate rammer; ungdomsskolen inkl. klubber og heltidsundervisning, hvoraf sidstnævnte er takstfinansieret med midler fra specialundervisningsområdet og derfor har et nulsumsbudget. Nedenstående tabeller illustrerer fordeling af løn og øvrig drift på de to områder for perioden Ungdomsskole inkl. klubber kr. Korr. Budget Resultat Korr. Budget Resultat Korr. Budget Resultat Korr. Budget Løn Øvrig drift Udgifter Indtægter I alt Heltidsundervisning kr. Korr. Budget Resultat Korr. Budget Resultat Korr. Budget Resultat Korr. Budget Løn Øvrig drift Udgifter Indtægter I alt Turnusanalysen forløb over en 1½årig periode, og blev afsluttet ultimo 2012.

6 Side6/12 I 2012 havde ungdomsskolen ud af et korrigeret nettobudget på i alt 10,7 mio. kr. et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som er blevet overført til Mindreforbruget skyldtes ifølge ungdomsskolens ledelse, at man de seneste år har oplevet en nedgang i elevtilmeldinger. Dette kan hænge sammen med, at ungdomsskolen for fire år siden foretog en hård opbremsning efter et større merforbrug. Som konsekvens begrænsede man udbuddet af aktiviteter væsentligt, og dermed faldt antallet af elever også. Oven i det hele flyttede man ungdomsskolens aktiviteter i Slagelse fra Søndermarkskolen til Nymarkskolen, hvilket har gjort det en udfordring at fange de unge i Slagelse. Styring Ifølge ungdomsskolens ledelse kan økonomien i ungdomsskolen være vanskelig at styre. Man er udfordret af, at man ikke på forhånd ved, hvor mange elevtilmeldinger man får til en given aktivitet. Ved udbud af et hold bestemmes på forhånd de forventede udgifter til løn og materialer ved et forventet antal elever. Er der så få tilmeldinger til holdet, at det ikke kan oprettes, vil der heller ikke være udgifter forbundet hermed. Oplever man derimod, at antallet af tilmeldinger er meget større end det forventede, kan udgifter til løn og materiale ligeledes risikere at stige. Man har dog i administrationen visse knapper at styre på; ved øgede udgifter kan man forkorte sæsonen ved eksempelvis tidlig juleferie. For at begrænse omfanget af hold der bliver dyrere end ventet, kan man sætte et maksimum på antal pladser. Hvis der er større interesse end forudset, oprettes ventelister. Ungdomsskolen fordeler i dag alle driftsudgifter på de enkelte hold og aktiviteter. Lønudgifter til undervisere er derimod ikke opdelt, og det kan derfor være svært at få et mere detaljeret indblik i ungdomsskolens økonomi. Årsagen hertil er rent teknisk, og ungdomsskolens ledelse følger i stedet de præcise udgifter på de enkelte aktiviteter i et separat system. Antal elever pr. hold Der er for oprettelse af hold sat en minimumsgrænse bestemt af bestyrelsen for UngSlagelse. Den er for almen undervisning 12 elever og for specialundervisning 5 (i enkelte tilfælde 3), dog kan ungdomsskolens ledelse dispensere. Ved dispensation vurderes typisk holdets målgruppe, økonomi, sandsynligheden for at flere elever tilmelder sig mv. Det sker dog også, at hold i løbet af en sæson oplever frafald af elevantal, og at antal deltagere kommer under minimumsgrænsen. Her foretager ledelsen ligeledes en vurdering, blandt andet ud fra hvor tæt holdet er på sæsonafslutning, hvor stort et frafald der er tale om osv. I indeværende sæson har man blandt andet måtte lukke et specialhold med 8 tilmeldte pga. for ustabilt fremmøde, hvor kun 1-2 elever mødte op pr. undervisningsgang. Nedenstående tabel giver en oversigt pr. 22. maj 2013 over antal hold og elever fordelt på ungdomsskolens aktiviteter. Antal hold Antal elever Antal elever pr. hold, gennemsnit Almen undervisning Prøveforberedende undervisning

7 Side7/12 Specialundervisning Undervisning for unge indvandrere Færdselsundervisning i knallert Heltidsundervisning 25 Klubber 1 fritidsklub 2 ungdomsklubber 52 børn i klasse 183 unge fra 7. klasse op til 18 år 52 i fritidsklub 137 i ungd.klub Slagelse 46 i ungd.klub Dalmose Antal elever angiver hvor mange elever der er tilmeldt, og ikke nødvendigvis hvor mange der møder op til undervisningen. Lektiecafeerne har eksempelvis rigtig mange tilmeldte elever, men knap så mange fremmødte pr. gang. Et eksempel er Eggeslevmagle Skole i Skælskør, der har 172 tilmeldte elever fordelt på 3 hold, mens antallet af fremmødte pr. gang kun er ca elever. Det skal endvidere præciseres, at elevantallet angiver det nuværende antal tilmeldte, og tager altså ikke højde for at flere (eller færre) elever kan have været tilmeldt ved holdets oprettelse. Der skal derfor tages forbehold for, at den viste tabel kan give et skævt billede af ungdomsskolen. Ungdomsskolens fritidsdel I sæsonen havde ungdomsskolen et forbrug på ca timer til undervisning i alle fritidstilbud (herunder hold og ture) fordelt på 183 hold. Nyere tal opgøres først ved afslutning af sæson , men ungdomsskolens ledelse forventer her et lignende antal forbrug af timer. Lønforbruget for undervisere var i 2012 på 2,7 mio. kr., dvs. en gennemsnitstimeløn på 185 kr. I indeværende sæson har ungdomsskolen på nuværende tidspunkt haft et forbrug på 1643,5 3 timer til ture, dvs. lejrskoler og fritidsaktiviteter i form af endagsture, teaterture, fodboldkampe mv. Antages det samlede timeforbrug for indeværende sæson at være lig med forbruget sidste sæson, vil ture udgøre 11,3 pct. af det samlede timeforbrug. Ungdomsskolens ledelse Ungdomsskolen har i 2013 et korrigeret nettobudget på 11,7 mio. kr. Heraf udgør lønninger i budgettet for ungdomsskole inkl. klubber i alt 7,5 mio. kr. Heltidsundervisning er her undladt, da dette budget er takstfinansieret og dermed et nulsumsbudget. Lønudgifter til ledelse, jf. korr. budget kr. Løn i alt Løn, ledelse* i alt Løn til ledelse i pct. af løn i alt Ungdomsskole inkl. klubber % * Løn, ledelse: Forventet løn til ledere jf. Silkeborg Data Af tabellen fremgår, at løn til ungdomsskolens ledelse i 2013 forventes at udgøre 23 pct. af alle lønudgifter. Til sammenligning var den faktiske sats herfor 24 pct. i Løn til ledelse på området for ungdomsskole inkl. klubber indeholder: arbejdstimer + 135,5 undervisningstimer konverterede timer (primært ledere, disse timer koster ikke ungdomsskolen noget)

8 Side8/12 Løn til virksomhedslederen for UngSlagelse Løn til ungdomsskolens souschef Løn til afdelingsleder for ungdomsskolens fritidsdel Delvist løn til afdelingsleder for ungdomsskolens klubdel (den resterende løn bogføres som øvrig løn under klubber) På det almene skoleområde i Slagelse Kommune er gennemsnittet for lederløn ca. 8 pct. af alle lønudgifter. Til sammenligning må ungdomsskolens lederløn derfor umiddelbart betragtes som værende meget høj. Selvom lederne er ansat på samme vilkår, kan en egentlig sammenligning mellem ungdomsskolen og det almene skoleområde dog være svær, da lederne skal løse forskellige opgaver. Sammenlignes i stedet med ungdomsskoler i andre kommuner opstår den udfordring, at der er stor forskel på de enkelte ungdomsskoler afhængig af geografi/demografi, opgaveportefølje, budget og meget mere. Holbæk Kommune har en ungdomsskole, UngHolbæk, som til en vis grad kan sammenlignes med UngSlagelse. Den består af den almene ungdomsskole, ungdomsklubber, heltidsundervisning og et 10. klassecenter. Desuden har man en masse andre aktiviteter som ungdomsrådgivning, SSP, et kriminalitetsforebyggende projekt og meget andet. I UngHolbæk er der et ledelsesteam på 10 ledere til et budget på ca. 32,0 mio. kr. Til sammenligning har UngSlagelse 7 lederstillinger fordelt på 6 ledere og et budget på ca. 30,3 mio. kr. Det kan derfor være svært at konkludere, hvad der er et normalt og acceptabelt niveau for lederløn i forhold til de samlede lønudgifter. Som nævnt tidligere besluttede Byrådet den 27. februar 2012, at ledelsesopbygningen skulle bevares frem til august 2014, hvorefter ledelsesniveauet evalueres. 4 Fremtidens ungdomsskole I januar 2011 vedtog bestyrelsen for UngSlagelse visionen UngSlagelse Vi vil være bedst Vi spiller med, med et ønske om en organisation, der prioriterer kvalitet og udvikling i undervisningen, tilbudsviften og aktiviteter højt. Ved samme lejlighed vedtog bestyrelsen også et mål og en række pejlemærker for UngSlagelse. Med målet I en tryg atmosfære motiverer vi alle unge til at udvikle sig personligt, socialt og fagligt samt at tage aktiv del i et demokratisk samfund understøttes ønsket om, at alle unge skal have mulighed for at deltage i kompetente læringsmiljøer samt at udvikle og danne sociale relationer. Desuden ønskede man, at målet skulle evalueres på succeskriterier blandt andet målt ved antal cpr-elever der benytter ungdomsskolen, procentvis andel af målgruppen der benytter ungdomsskolen og elevernes evaluering. 4 Ifølge ungdomsskolens ledelse foretages løbende evalueringer af den oplevede kvalitet, målt på løbende statistik og historik. 4 Udkast til Kommunikationsstrategi , UngSlagelse

9 Side9/12 Ungdomsskolen i Slagelse tilbyder i dag heltidsundervisning, klub i hhv. Slagelse og Dalmose samt et bredt udvalg af hold og aktiviteter. Nedenstående tabel viser ungdomsskolens budget, korrigerede budget og forventet regnskab for Ungdomsskolen kr. Budget Korrigeret budget Forventet regnskab 5 I alt Hvordan fremtidens ungdomsskole i Slagelse skal se ud med hensyn til indhold, organisering og økonomi, afhænger af, hvad man vil med ungdomsskolen. Beslutter Byrådet, at budgetrammen skal ændres i forhold til hvad den er i dag, er det i sidste ende bestyrelsen for UngSlagelse der fastlægger, hvor og hvad penge bruges på inden for de gældende rammer, jf. Styrelsesvedtægt for UngSlagelse pr. 27. februar Beslutter man at udvide ungdomsskolens budget fra 2014, får ungdomsskolen mulighed for at tilbyde flere eller dyrere hold og aktiviteter til de unge. Ønsker man derimod at mindske budgettet, opstilles i nedenstående modeller eksempler på, hvordan eventuelle besparelser kan udmøntes. Det skal dog bemærkes, at de opstillede scenarier tager udgangspunkt i antagelser om udgifter til materiale og løn, og kan variere fra år til år. Der er derfor tale om vejledende beløb. Mulige scenarier 6 Ungdomsskolen tilbyder i dag ud over heltidsundervisning og klubber et bredt udbud af hold og aktiviteter. Ønsket er, at alle unge skal gå i ungdomsskolen, og udbuddet af aktiviteter er midlet til at nå dette mål. Med et ønske om at favne bredt, er fokus på de unges ønsker til en ungdomsskole. Dermed vil man i høj grad skulle opbygge ungdomsskolen omkring de unge, og derfor vil en helt central øvelse være at undersøge, hvad der på tidspunktet er populært blandt de unge. En afledt effekt af ikke længere at tilbyde populære hold kan være, at færre unge deltager i ungdomsskolens tilbud. Mest populært i sæsonen 2012/2013 er lektiecafeerne og knallertundervisning/førstehjælp; begge tilbud med mere end 300 tilmeldte elever. Følgende hold har dog også pr. februar 2013 haft mange tilmeldte: Kreativ design (47) All English (40) Musical (36) Science + (31) Motocross (27) Spansk (26 i Slagelse) 5 Forventet regnskab ifølge ungdomsskolens ledelse. 6 Det skal bemærkes, at de opstillede scenarier tager udgangspunkt i antagelser om udgifter til materiale og løn, og kan variere fra år til år. Der er derfor tale om vejledende beløb.

10 Side10/12 Blandt de dyreste hold i 2012 var Motocross, Musical og Gokart. Derudover har ungdomsskolen også haft væsentlige udgifter til lejrskoler og fritidsaktiviteter. Ifølge ungdomsskolens ledelse er der flere gode grunde til fortsat at udbyde de populære, men dyre hold: Motocross har været særdeles efterspurgt blandt de unge drenge; blandt andet deltager mange unge fra Slagelse Nordby. Med dette tilbud har man lavet en plads, hvor de unge kan mødes om noget andet end skole, hvor mange måske ikke oplever den samme succes. Desuden skabes et fællesskab på tværs af forskellige grupper. At få fat i netop denne gruppe unge til ungdomsskolen kan have en positiv effekt på de unge såvel som de udsatte områder de bor i. Som modstykke til Slagelses Motocrosshold har man i Korsør Gokartholdene, som ligeledes er populært blandt de unge. Musicalholdene henvender sig til en anden gruppe unge, som får glæde og gavn af at samles og samarbejde om et fælles projekt. Lejrskoleture omfatter blandt andet skiture og studieture. Studieture til eksempelvis Paris, London eller Barcelona er primært til de elever, der op til turen har fulgt et sproghold relevant for destinationen. Turen giver de unge en mulighed for at afprøve de tillærte egenskaber fra kurset, og unge som ellers aldrig har været i udlandet får her muligheden. Desuden lærer de i unge at begå sig blandt andre og i nye omgivelser. En lille del af udgifterne til lejrskole dækkes af brugerbetaling, men størstedelen betales af ungdomsskolen. Fritidsaktiviteterne omfatter blandt andet fodboldtur til Parken eller rollespilsarrangementer. Graden af brugerbetaling afhænger blandt andet af turens relevans; jo mere undervisning eleverne har haft i relation til turen, jo mindre brugerbetaling. Lejrskoler og fritidsaktiviteter nuværende udgiftsniveau kr : I sæsonen 2012/2013 har ungdomsskolen haft udgifter til fritidsaktiviteter og lejrskoler for ca kr. plus løn til underviser for 1643,5 timer. Eleverne har selv i denne sæson betalt ca kr. Anvendes gennemsnitslønsatsen fra 2012 på 185 kr. pr. time, er ungdomsskolens samlede udgifter til lejrskoler og fritidsaktiviteter ca kr. Udgifterne til lejrskole kan mindskes ved enten færre/kortere ture eller større brugerbetaling. Ved færre/kortere ture mindskes de udgifter, der er forbundet med løn og dækning af rejse for undervisere såvel som ungdomsskolens bidrag til elevernes rejseudgifter. Med brugerbetaling, hvor eleverne selv betaler hele deres del af rejsen, vil ungdomsskolen kun have løn- og rejseudgifter til de undervisere der deltager i turene. Dette kan dog have den konsekvens, at flere elever ikke har råd til at deltage i turen, og måske vil der være så få tilmeldte at turen aflyses. Ved færre ture, større brugerbetaling eller slet ingen lejrskoler og fritidsaktiviteter vil ungdomsskolen med udgangspunkt i nuværende udgiftsniveau kunne spare op til kr.

11 Side11/12 Motocross og Musical nuværende udgiftsniveau kr : Ungdomsskolen tilbyder en masse forskellige hold, hvor der er stor forskel på størrelsen af udgifter. Til Motocross holdene havde man i 2012 udgifter for (hvoraf en del er engangsinvesteringer). Dertil kommer lønudgifter til 244 timer 7 oveni. Anvendes samme lønsats som tidligere vurderes de samlede udgifter til ca kr. Musical-holdet havde i 2012 nettoudgifter på ca plus lønudgifter til 749,5 timer 8. Dette giver udgifter for omkring kr. Desuden er der to hold relateret til musicalen: Musicalband og Kostumehold. Udgifter hertil kan rundt regnet løbe op i kr. Der vil derfor være mange penge at spare på disse hold, men ifølge ungdomsskolens ledelse vil en sådan besparelse ikke være helt uden konsekvenser: Hold som Motocross og Musical er med til at få fat i bestemte grupper unge, som ikke nødvendigvis er interesseret i ungdomsskolens boglige tilbud, og denne gruppe unge vil man sandsynligvis miste, hvis holdene spares væk. De vil i stedet skulle finde andre fritidsinteresser. Hvad angår musical-delen har ungdomsskolen netop indgået et samarbejde med Musikskolen gældende fra den kommende sæson 2013/2014. Vælger man her at kræve en vis egenbetaling, kan ungdomsskolens udgifter mindskes. Ved ikke længere at udbyde de to dyre hold Motocross og Musical kan man med udgangspunkt i nuværende udgiftsniveau spare op til omkring kr. Gokart nuværende udgiftsniveau kr : Også Gokart er blandt ungdomsskolens dyrere hold. I 2012 var udgifterne hertil ca kr. plus 168 timer. Dette giver samlede udgifter for ca kr. Da Gokartholdene tiltrækker samme målgruppe som Motocross, vil en besparelse herpå ligeledes kunne have samme konsekvens: At ungdomsskolen ikke længere har tilbud rettet mod netop denne gruppe unge. Mindre populære hold nuværende udgiftsniveau kr : Blandt ungdomsskolens mindre populære hold er: Akustisk guitar (7) Spansk (7 i Eggeslevmagle) Madlavning (7 i Eggeslevmagle) Guitar (8) Foto (6) Band (7) Musicalband (8) Her er mange musikalske hold. Derfor kan samarbejdet med Musikskolen også her være en fordel. Det skal her bemærkes, at elevantallet er antallet ved holdets afslutning, og der kan derfor tidligere have været tilmeldt flere elever. Fjernes disse mindre populære hold opnås alt andet lige en 7 Motocross: 136 undervisningstimer og 108 arbejdstimer 8 Musical: 160 undervisningstimer og 589,5 arbejdstimer

12 Side12/12 besparelse på mellem og kr. 9 Der er således tale om en beskeden besparelse. For at opnå en større besparelse er det således ikke nok at fjerne de mindst populære hold, da de som oftest ligeledes er blandt de billigste. Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative enige om en folkeskolereform. Fra august 2014 bliver det blandt andet obligatorisk for skolerne at tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp, mens det er frivilligt for eleverne at bruge. Der indføres undervisning i andet fremmedsprog fra 5. klasse og obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Desuden forpligtes kommunerne at sikre et samarbejde mellem folkeskole og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde. Det er endnu ikke klart, hvordan ungdomsskolerne påvirkes af folkeskolereformen. At skolerne fra august 2014 blandt andet skal tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp, kan have en effekt på antallet af elever, der vil benytte sig af ungdomsskolens tilbud om lektiehjælp. Ungdomsskolen har i indeværende sæson haft udgifter til ca. 525 undervisningstimer til lektiecafeer. Dertil kommer øvrige udgifter på ca kr. Ungdomsskolen er interesseret i at bistå folkeskolen med valgfag, hvormed man vil kunne samle elever fra flere skoler. Dermed tilbydes eleverne også et større udvalg af valgfag. Vigtige fokuspunkter i forbindelse med ungdomsskolens arbejde med folkeskolereformen vil være et intensivt og fleksibelt samarbejde om blandt andet inklusions- og motivationsdagsordenen timer x lønsats som varierer alt efter om der er tale om undervisningstimer eller arbejdstimer. Intervallet bliver derfor mellem kr. Derudover øvrige udgifter på maks kr.