DEN EVENTYRLIGE SKRALDESKOV

Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

DILEMMA 1. Du er i tvivl om hvilken skraldespand, indpakningen fra figenstangen skal i. Hvad gør du?

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Det grønne. fingeraftryk. House of Science. House of Science. Kontakt House of Science

Signe s Signe dagpleje

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

maden måltider med matematisk opmærksomhed

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne samt uge 6 i februar.

Årsplan for Læsø Børnehus, 0-6 årige. Sociale kompetencer:


BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia

ssækken højst 25 kg affald i d

Lær skraldespandsk. i Børnehaven HEJ. Jeg hedder GENBRUGS-IVER. Affald i børnehøjde

Forbered jer på at blive eksperter i affald! Din Jr.FLL- udfordring i denne sæson er at:

Nu skal I også sortere jeres affald her! Men hvilken affaldsspand er det lige, du må putte hvad i?

Aktiviteter klasse

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Nyhedsbrev Regnbuen. Oktober Kære forældre.

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Din nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen Gredstedbro. Telefon

Den voksne går bagved

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Ny affaldsordning: Sådan sorterer du

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Tilsyn for private daginstitutioner

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej Bække Tlf.: hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Barnets alsidige personlige udvikling

Kommunikationsmateriale under forsøg

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Pædagogiske læreplaner

Science i børnehøjde

buster i børnebiffen 2017

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Dit affald Ny ordning i Viborg midtby

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

samt Trine Ann Charlotte Wittrup fra skolebestyrelsen (se kontakt oplysninger under skolebestyrelsen)

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Udforske krible krable livet udenfor med fokus på sneglen, bænkebideren, edderkoppen, myren, og regnormen.

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør

Børnehaven Grønnegården

Skraldiade inspiration

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Transkript:

DEN EVENTYRLIGE SKRALDESKOV 1

INDHOLDSFORTEGNELSE OM HÆFTET...side 2 LÆRINGSMÅL.side 2 AKTIVITETER...side 3 Indsamling af emballageaffald...side 3 Kreativt værksted...side 4 Fortællingen om Den eventyrlige skraldeskov.side 5 Skraldesangen...side 6 Fælles vidensindsamling...side 7 Om hæftet Dette hæfte er et læringsmateriale for 3-6 årige i børnehaven, indenfor læreplanstemaet natur og naturfænomener. Det er ment som en inspiration til hvordan man kan arbejde tematisk med emnet affald, sortering og genbrug over en periode. Materialet er bygget op om fortællingen om den eventyrlige skraldeskov, og indeholder forskellige aktiviteter, der inddrager både fortælling, kreativt værksted, sang og læring om affaldssortering. God fornøjelse! Læringsmål Herunder finder I inspiration til, hvordan I kan arbejde med læringsmål indenfor læreplanstemaet Natur og naturfænomener, når I arbejder med affald og Den Eventyrlige Skraldeskov. Det er ikke ment som et krav til arbejdet, men I kan vælge at bruge dem eller kun udvalgte læringsmål, alt efter hvordan I sammensætter aktiviteterne i projektet og jeres kendskab til jeres specifikke børnegruppe. De overordnede mål er taget fra bidrag fra ekspertgruppe, Poulsgaard m.fl. (2004). Overordnede mål med Natur og naturfænomener: - At få førstehåndsoplevelser med naturens materialer. - At blive støttet i at kunne kategorisere og systematisere. - At få udviklet deres evner til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af forskellige materialer og teknikker. - At udvikle respekt for natur og miljø. Læringsmål i aktiviteter: - Barnet lærer at emballage er lavet af forskellige materialer. - Barnet lærer at sortere emballagen efter det materiale, det er lavet af. - Barnet lærer, at affald kan få ny værdi når det genbruges. - Barnet lærer at konstruere kreative løsninger af de samme materialer. - Barnet lærer, hvor affald hører til. Tegn på læring: - Barnet fortæller om, hvilke typer emballage de har brugt til at lave deres skraldevæsen, og hvor emballagen kommer fra. - Barnet deltager aktivt i at sortere affald i børnehaven. - Barnet konstruerer et dyr, plante eller eventyrligt væsen, som barnet har lyst til at vise frem og fortælle om. - Barnet sammensætter ens materialer i deres produkt til skraldeskoven. - Barnet udviser forståelse for at skraldeskoven netop er eventyrlig, fordi den er lavet af skrald. I virkelighedens skov hører affaldet ikke til. 2

Aktiviteter Indsamling af emballageaffald Start jeres egen emballageindsamling. I kan indvie et antal skraldespande, hvor de forskellige materialer sorteres i. Det er en rigtig god læring for børnene, at det bliver konkret, at vi sorterer efter hvilket materiale, emballagen er lavet af. Børnene kender sandsynligvis ikke ordet emballage. Derfor kan det med fordel bruges som et fokus-ord og centralt begreb, hvorved I arbejder fokuseret med børnenes begrebsforståelse. Foreslåede emballage kategorier: Pap Papir Hård plast Blød plast Metal Papkasser, ostehaps-kasser, karton til pynt Madpapir, avispapir Ostehaps-emballage, bakker fra kød, tomater eller andet mad og frugt, plastikstrips til at sætte sammen med Indkøbsposer, gulerodsposer, emballage fra figenstænger, elastikker til at sætte det sammen med Coladåser, dåser fra flåede tomater, kapsler, metalklips og ståltråd til at sætte det sammen med I nogle institutioner har børnene madpakke med, i andre får de mad fra køkkenet det er jo også en slags madpakke. Herunder kan I finde inspiration til begge ordninger. Hvis børnene har madpakker med hjemmefra: I kan have indsamlingsbøtter på bordet til de ting, der kan bruges igen, og de ting der f.eks. er madrester på, som skal smides rigtigt ud. Alternativt kan I vælge at vaske dem af, så de også kan bruges. Børnene kan også tage ting med hjemmefra, hvis deres forældre smører deres madpakker. Har de fået ostehaps med i madpakke, er der nok en papæske, som de oprindeligt blev købt i, har de en banan med i madpakke, er der nok en plasticpose, som de blev købt i, eller har de pålæg på rugbrødet, kommer også det fra en indpakning. Hvis I får mad fra køkkenet i institutionen: Tag nogle af børnene med ud i køkkenet hver dag efter frokost og find noget af den emballage, kokken har efterladt. I kan lave en aftale med kokken om, at I gerne vil have emballagen til projektet, f.eks. ved at stille en genbrugsspand ud i køkkenet, hvor køkkenpersonalet kan lægge emballage i, og som nogle af børnene skal tømme hver dag. Emballagen fra genbrugsspanden skal børnene derefter sortere ud i de rigtige spande, alt efter hvilket materiale, det er lavet af. 3

Kreativt værksted, hvor I bygger ting til skraldeskoven: Først skal der bygges en skraldeskov. Den kan bygges af gamle pallerammer, eller bare bestå af nogle grene i klipper af og tager med ind. Hvis grenene sættes i jorden i nogle spande eller baljer, får man hurtigt lavet en skov. Alternativt kan skoven bygges udenfor, i sandkassen eller et bed. Den emballage, I har samlet fra enten madpakkerne eller fra køkkenet, skal nu bruges til at lave sjove dyr og planter til Skraldeskoven. I kan lave store eller små ting, fælles eller for hvert enkelt barn, en eller flere ting - det er op til jer! Det eneste krav er, at produktet skal kunne hænge på en gren, stå i jord i en spand eller stå selv, og skal så vidt muligt være lavet af de samme materialer. I kan også vælge at tage andre elementer end kun mad-emballage ind, så længe det er lavet af samme materiale. Når man laver kreative aktiviteter af genbrugsmaterialer, er det værd at overveje hvordan man sætter tingene sammen. Hvis man sætter ting af forskellige materialer sammen, som ikke kan skilles igen, kan man risikere, at det mister værdi, fordi man ikke bagefter kan sortere det efter materiale og må smide det i restaffald til forbrænding. Derfor er det en god øvelse at prøve at tænke kreativt, når man skal sammensætte materialer; kan man bruge et alternativ til limpistolen? Kan vi bruge gamle metalklips, ståltråd eller snor så det kan skilles igen? Eller noget helt tredje? Kun fantasien sætter grænser! I næste afsnit finde I en masse inspiration til, hvordan man kan lave kreative væsner uden at blande materialer, der ikke hører sammen. Eksempel på en skraldeskov. Der kan hænges skraldedyr og -planter på grenene, de kan sættes i jorden i en balje, spand eller kasse, eller de kan stå af sig selv. Sorteringssystem i institutionen Margrethegården i Valby 4

Inspiration til materialer og affaldsdyr og planter: I hæftet her finder I forskellige billeder til inspiration. Det er ikke alle der er af dyr eller planter, men lad dig inspirere af materialerne det er lavet af, og hvordan det er sat sammen. Husk at vaske emballagen af hygiejne hensyn. Hvis I gerne vil give væsnerne øjne, kan man både få rulle øjne lavet af hård plast, papirklistermærker med øjne, og det er altid tilladt at male og tegne på materialet. Snak med børnene om deres væsen, mens I konstruerer det, og spørg dem til hvorfor det ser ud som det gør, hvad det er lavet af, og hvor de brugte materialer kommer fra. Billedtekst til hver; hvilke materialer det er lavet af, og hvor det sorteres hen. Affaldets veje: For at skabe en fortælling og give børnene et forhold til de produkter, I laver, kan I opdigte navne og historier om de væsner, dyr og planter, I skaber. I kan eventuelt bruge nedenstående fremgangsmåde: Find et sted i børnehaven, eventuelt sammen med børnene, som er fortællestedet. Det kan være en fortællehule, et fortællehjørne eller et fortællerum. Når I går herind, er det tid til at høre og fortælle historier. De første par gange kan det være en af de voksne, der fortæller historier fra Den Eventyrlige Skraldeskov. Senere skal børnene selv fortælle om deres eventyrlige skraldevæsen. Fortællingen om Den Eventyrlige Skraldeskov Der var engang en tom og stille skraldeskov. I Skraldeskoven var der mange, gode gemmesteder, men der boede slet ingen i gemmestederne. Der var hule træstammer, mørke, kølige jordhuler og smukke, grønne trætoppe hvor vinden blæste friskt og solen varmede. Hvem kunne dog bo i skoven? Men hov. Måske var der faktisk liv i skraldeskoven Jeg synes jeg kan se noget der bevæger sig! Det er Sørens væsen (indsæt navnet på det barn der skal fortælle, hvor teksten er skrevet med rødt)! Hvad er det for et væsen, du har lavet Søren? Hvad hedder dit væsen? Hvor i skoven bor det? Hvad kan den godt lide at spise? Hvem er dens bedste ven? Hvordan lyder dens stemme? Er den dyb og mørk, eller lys og høj? 5

Skraldesangen ved samling eller på fortællestedet : Herunder findes I en Skraldesang om den eventyrlige skraldeskov. Det kan være en god idé at øve skraldesangen til hver samling, på jeres fortællested eller hver gang I går i gang med at lave kreative skraldedyr og planter. Det er en god måde at skabe en ramme for børnene, så de ved, at når man synger skraldesangen, så skal vi lave noget om skrald. Sang: Den eventyrlige Skraldeskov Mel: Mariehønen Evigglad I skraldeskoven er der plads Til træ r og dyr af gammelt glas, Til blomsten foldet i papir, Og dåser formet som gevir. Der findes underlige dyr De store og det lille myr, Er lavet ud af papkarton, Og mælkekasser i facon. En gammel mælk der er brugt op, Er blevet til en ko med krop, Og kapsler limet på dens spids, Er øjet sort som stanglakrids. Det er i vores skraldeskov, At der er plads til pjank og sjov, Men skraldet hører kun til her, Naturen holdes ren og kær! 6

Fælles vidensindsamling: Det er også en rigtig god idé at indsamle en fælles viden om affald og sortering. Det kan I gøre ved at opsøge viden sammen med børnene, f.eks. ved at gå på børnebiblioteket og finde bøger om skrald. Det må gerne være både eventyr og fakta. Bøgerne kan I bruge til samling, som højtlæsning, eller i mindre grupper som giver mulighed for dialogisk læsning med børnene. Dialogisk læsning, max 6 børn ad gangen: Læs bogen flere gange. Den første gennemlæsning foregår om muligt uden afbrydelser. Tal sammen om bogen bagefter. Ved anden gennemlæsning taler i løbende sammen om bogen, og den voksne opmuntrer ved at stille spørgsmål. Smag på de gode ord og tal om dem. Stil de gode, åbne spørgsmål, der får børnene til at reflektere og deltage i læsningen. F.eks. Hvad mon der sker nu? Hvorfor tror I.? Spørgsmål som Hvad er det?, hvor den voksne leder efter et bestemt svar, kaldes testspørgsmål. Testspørgsmål åbner ikke op for den gode samtale, men medfører ofte, at børnene bliver mindre tilbøjelige til at svare på spørgsmål af frygt for at svare forkert. De er derfor hæmmende for sproglæring. Ved tredje gennemlæsning inddrages børnene endnu mere, genfortæller og taler om hvad de er blevet klogere på ved at læse bogen, hvad der har fanget deres interesse. Læs mere: http://www.læseleg.dk/dialogisk-laesning Udgivet af Børnehaver, natur og miljø og Børn affald og ressourcer, Afdelingen for bæredygtig udvikling, Københavns Kommune 7