Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS)

Aarhus, efteråret E2014 Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS) Masteruddannelsen i positiv psykologi Modul 1 Koordinator Lektor Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk Undervisere Lektor Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk Videnskabelig Assistent Mette Boie, mebo@dpu.dk Ph.d.-studerende Mette Ledertoug, mele@dpu.dk Ph.d.-studerende Helle Harnisch, Helle.Harnisch@gmail.com Lektor Poul Nissen, poni@dpu.dk Vejledere Lektor Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk Videnskabelig Assistent Mette Boie, mebo@dpu.dk Ph.d.-studerende Mette Ledertoug, mele@dpu.dk Ph.d.-studerende Helle Harnisch, Helle.Harnisch@gmail.com Lektor Poul Nissen, poni@dpu.dk Modulet giver en bred indføring i positiv psykologi med hovedvægt på individet. På modulet præsenteres og bearbejdes forskningsbaserede teorier og begreber, der vedrører individuelle styrker og trivsel, herunder karakterstyrker, personlighedstræk, talenter, stile samt positive emotioner, engagement, mening og andre faktorer, der fremmer fysisk og psykisk sundhed. Kompetencemål

Viden og forståelse: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet Færdigheder: Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer Kompetencer: Kompetence i at opdage og tackle udfordringer i egne arbejdssituationer og tage ansvar for egen udvikling af styrker og læringsstile, samt indgå konstruktivt og autentisk i samarbejdsrelationer med andre Kompetence i at tilrettelægge og iværksætte komplekse interventioner og udviklingsforløb, der sigter mod at udvikle andre menneskers talenter, styrker, emotioner, engagement og sundhed Introduktion til positiv psykologis historie, teorier samt metoder anvendt til forskning og evaluering Personlige talenter: Intelligensprofiler og genvurdering af det biologiske bidrag til menneskers trivsel Personlige stile: Kritisk afprøvning og anvendelse af kognitive stile, læringsstile og arbejdsstile Karakter- og signaturstyrker Trivsel: Sundhed, engagement, mening, relationer og præstationer Foretagsomhed som kompetence: Lysten til at gøre Videnskabsteoretisk perspektivering samt videnskabelig kritik af positiv psykologi Tilrettelæggelsesform Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. de studerendes egne praksisproblemstillinger samt en serie seminarer, der introducerer til modulets emner. I forbindelse med hvert seminar faciliteres en række refleksions- og tilegnelsesprocesser individuelt, parvist og gruppevist. Det sikres herved, at den studerende får lejlighed til at relatere det præsenterede materiale til egen virkelighed praktisk såvel som konceptuelt. Som en del af undervisningen vil de studerende afprøve positiv psykologi-interventioner både på sig selv og på andre. Der vil i undervisningen blive reflekteret over interventionernes anvendelse og teoretiske udgangspunkt. Modulet består desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. 2

Eksamen og vejledning Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (en normalside svarer til 2.400 anslag inklusive mellemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med udgangspunkt i den afleverede opgave. Ved en gruppeopgave forøges antallet af sider til 20 sider ved to studerende og 25 studerende ved 3 studerende. Det mundtlige forsvar er fortsat individuelt. Det mundtlige forsvar vil bestå i et kort oplæg fra den studerende efterfulgt at spørgsmål fra eksaminator og censor samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. I forbindelse med eksamensopgaven ydes der vejledning svarende til 5 arbejdstimer (inklusive vejleders forberedelse). Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i positiv psykologi. Praktiske informationer Grundbogen til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Trøjborg, Niels Juels Gade 84 bygning 2110 8200 Århus N. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under Undervisning og Timeplaner (tidligst i juli måned). Grundbog som udleveres gratis til de studerende Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi Positiv Pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. Seligman, M.E.P. (2010). At Lykkes. København: Forlaget Mindspace. Øvrig litteratur (Artikler findes i kompendiet, bøger må skaffes særskilt) Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22. årg. nr. 83. Fredrickson, B. (2010). Positivitet. København: Dansk Psykologisk Forlag. BOG Gable, S. L. & Haidt, J. (2005). What (and Why) Is Positive Psychology? Review of General Psychology, 9(2): 103-110, June. Klasen, F. et al. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers. Child Development, July/August, Volume 81, Number 4, Pages 1096 1113 Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize education. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (eds) (2010). Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health, and Society. New York: Routledge. 3

Linder, A & Ledertoug, M. (2014). Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk psykologisk Forlag. BOG McNulty, J. K. & Fincham, F. D. (2012). Beyond Positive Psychology? Toward a Contextual View of Psychological Processes and Well-Being. American Psychologist, Vol. 67, No. 2, 101 110 Miller, A. (2008). A Critique of Positive Psychology or The New Science of Happiness. Journal of Philosophy of Education, Vol. 42, No. 3-4, 2008 Niemiec, R. (2013). VIA Character Strengths - Research and Practice: The First 10 Years. In: Knoop, H. H. & Delle Fave (Eds.). Well-Being and Cultures: Perspectives from Positive Psychology. Dordrecht: Springer. Nissen, P. (2007). Videnskabelige tekster en vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag. BOG Peterson C. & Seligman, M.E.P. (2004). Character Strengths and Virtues a Handbook and Classification. New York: Oxford University Press. [De kapitler, som angår egne signaturstyrker, jf. VIA-test, der gennemføres som forberedelse] BOG Ravn, I. (2006). Sociologi: Problematisere magtrelationer eller kvalificere sociale eksperimenter? Kapitel 9 i Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfundsvidenskaberne kunne bidrage mere til udvikling af liv og samfund. København: Multivers. Reinecker, L. & Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. BOG Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2006). Self-Regulation and the Problem of Human Autonomy: Does Psychology Need Choice, Self-determination, and Will? Journal of Personality, 74:6, December. Seligman, M.E.P. (2010). At Lykkes. København: Forlaget Mindspace. BOG Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, 218-235. Wright, M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience Processes in Development: Four Waves of Research on Positive Adaptation in the Context of Adversity. In: S. Goldstein and R.B. Brooks (eds.), Handbook of Resilience in Children. New York: Springer Science + Business Media. Zachariae, B. (2009). Livskvalitet. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G: Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 5. udg. Kap. 3, 67-84. Forslag til supplerende litteratur Biswas-Diener, R. (2010). En invitation til positiv psykologi. København: Mindspace. Garland, E. L. et al. (2010). Upward spirals of positive emotions counter downward spirals of negativity: Insights from the broaden-and-build theory and affective neuroscience on the treatment of emotion dysfunctions and deficits in psychopathology. Clinical Psychology Review 30, 849 4

Keyes, C. L. M. (2007). Promoting and Protecting Mental Health as Flourishing - A Complementary Strategy for Improving National Mental Health. American Psychologist, Vol. 62, No. 2, pp. 95-108. February-March. Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Knudsmoen, H. Holth, P., Nissen, P. Schultz, J. Tveit, A., & Torsheim, T. (2006). Vurdering av program for forebygging af problematferd og utvikling av social competence. In Nordahl, T. Gravrok, Ø., Knudsmoen, H. Larsen, T. & Rømes, K., Forebyggende innsatser i skolen Rapport fra forskergrupper oppnevnt av Utdanningsdirektoratet og Sosial- og helsedirektoratet om probelmatferd, rusforebyggende arbeid, læreren som leder og implimenteringsstrategier. Oslo: Utdanningsdirektoratet. Leedy, P. D. & Ormrod, J. E. (2005). Practical Research Planning and Design. New Jersey: Pearson McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp. 49-84). New York: Wiley Myszak, A. & Nørby, S. (2008). Positiv psykologi en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag. Nissen, P. (2008). Virker det? Om evidens of effektmåling. Kognition og pædagogik, 18(67), 36-43. Nissen, P. (2007b). Formidling af effektundersøgelser en vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag Nissen, P. (in press). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv. In Andersne, F. Ø. & Vogel, J. Den positive psykologis metoder forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: dansk Psykologisk Forlag Nissen, P. (in press). Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Politik og Økonomi. Nissen, P. (2011). Fra erfaringsbaseret til evidensinformeret undervisning. Kognition & Pædagogik, 21(79), 66-73. Ong, A. D. & van Dulmen, M. H. (Eds.) (2007). Oxford Handbook of Methods in Positive Psychology. New York: Oxford University Press Phillips, D.C. (1995). The Good, The Bad and The Ugly the many faces of constructivism. Educational Researcher, Vol. 24, No. 7, pp. 5-12. Tidskriftet Kognition og pædagogik nr. 75, 2010. Positiv psykologi 2.0. Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk Tidskriftet Kognition og pædagogik nr. 78, 2010. Positiv psykologi Live. Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk 5

Undervisningsplan oversigt Dato Emne Undervisere Torsdag 11. september, 10.00 16.00 Introduktion til positiv psykologi 1. del Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Fredag 12. september, 9.30 16.00 Torsdag 25. september, 10.00 16.00 Fredag 26. september, 9-30 15.30 Torsdag 9. oktober, 10.00 16.00 Fredag 10. oktober, 9.30 15.30 Torsdag 30. oktober, 10.00 16.00 Fredag 31. oktober, 9.30 15.30 Torsdag 13. november, 10.00 16.00 Dannelsesbegrebet: et tidssvarende begreb? Introduktion til positiv psykologi 2. del Positivitet Flourishing Individuelle styrker 1. del Individuelle Styrker 2. del Resiliens Undersøgelsesmetodologi og anvendelse af resultater vedr. individuelle styrker Videnskabsteori og rammer for eksamen Lotte Rahbek Schou Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Mette Ledertoug Mette Boie (facilitator) Helle Harnisch Poul Nissen Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Fredag 14. november, 9.30 16.00 Læringsteori og videnskabsteori Afrunding på modulet Hans Siggard Jensen Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) 6

1. lektion: Introduktion til positiv psykologi 1. del Torsdag den 11. september, kl. 10.00-16.00 Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende introduceres til uddannelsen og tilegner sig grundlæggende viden om positiv psykologis forsknings- og anvendelsesmæssige genstandsområde specifikt med henblik på trivsel, lykke, individuelle styrker, vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet At lære hinanden at kende samt dannelsen af midlertidige arbejds- studie-grupper. Vi gennemgår grundlæggende teorier om menneskelig vækst og balance, og positiv psykologi introduceres som videnskabeligt genstandsfelt. Undervejs faciliteteres undervisningen gennem øvelser, demonstrationer mv., hvor vi også lærer hinanden bedre at kende. Der arbejdes undervejs endvidere med øvelser, som er fokuserede på at give førstehåndsoplevelser og stimulere refleksion af nøglebegreber. Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi Positiv Pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. Forslag til supplerende læsning Tidskriftet Kognition og pædagogik nr. 75, 2010. Positiv psykologi 2.0. Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk Tidskriftet Kognition og pædagogik nr. 78, 2010. Positiv psykologi Live. Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte 7

o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 8

2. lektion - formiddag: Fællesforelæsning: Dannelsesbegrebet: et tidssvarende begreb? Fredag den 12. september, kl. 9.30.-13.30 Morgenkaffe kl. 9.30-10.00 Frokost kl. 12.30-13.30 Underviser: Lotte Rahbech Schou Sted: Auditorium 1, Tåsingegade 3, 8000 Århus C. Forberedelse til undervisningen: 9

2. lektion - eftermiddag: Introduktion til positiv psykologi 2. del Fredag den 12. september, kl. 13.30-16.00 Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder om positiv psykologis forsknings- og anvendelsesmæssige genstandsområde specifikt med henblik på trivsel, lykke, individuelle styrker, vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet Undervisningen ligger i forlængelse af den forgående med yderligere vægt på forskningsbaserede anvendelsesmuligheder. specifikt med henblik på vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer. Der arbejdes undervejs med øvelser, som er fokuserede på at give førstehåndsoplevelser og stimulere refleksion af nøglebegreber. Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22. årg. nr. 83. Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize education. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (eds) (2010). Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health, and Society. New York: Routledge. Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55, 68-78. Forslag til supplerende læsning Biswas-Diener, R. (2010). En invitation til positiv psykologi. København: Mindspace. Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Myszak, A. & Nørby, S. (2008). Positiv psykologi en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag. Forberedelse til undervisningen 10

Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 11

3. lektion: Positivitet Torsdag den 25. september, kl. 10.00-16.00 Undervisere: Hans Henrik Knoop At den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder vedr. positivitet. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer Med afsæt i Barbara Fredricksons forskning i positivitet gennemgås teori, metoder og redskaber vedr. positivitet. Der arbejdes efterfølgende med forståelse af egen positivitets-ratio Fredrickson, B. (2010). Positivitet. København: Dansk Psykologisk Forlag. Forslag til supplerende læsning Garland, E. L. et al. (2010). Upward spirals of positive emotions counter downward spirals of negativity: Insights from the broaden-and-build theory and affective neuroscience on the treatment of emotion dysfunctions and deficits in psychopathology. Clinical Psychology Review 30, 849 Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Scor din egen positivitetsratio (tager ca. to minutter) hver aften to uger forud for undervisningen: http://www.positivityratio.com/single.php Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 12

4. lektion: Flourishing Fredag den 26. september, kl. 9.30-15.30 Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. personlig og social vækst i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer Med afsæt i Martin Seligmans reviderede syn på positiv psykologi gennemgås og diskuteres teori, metoder og redskaber af betydning for personlig og social vækst. Der arbejdes efterfølgende med forskellige tests og øvelser i relation hertil. Seligman, M.E.P. (2010). At lykkes. København: Forlaget Mindspace. Forslag til supplerende læsning Corey L. M. Keyes, C. L. M. (2007). Promoting and Protecting Mental Health as Flourishing - A Complementary Strategy for Improving National Mental Health. American Psychologist, Vol. 62, No. 2, pp. 95-108. February-March. Forberedelse til undervisningen: Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 13

5. lektion: Individuelle styrker 1. del Torsdag den 9. oktober, kl. 10.00-16.00 Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. karakterstyrker, stile og talenter samt kompetence i at anvende styrkebaserede tilgange i egen praksis. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet Vi gennemgår i overblik teorier vedr. individuelle styrker og fokuserer herefter særligt på karakterstyrker, stile og talenter. På baggrund heraf gennemføres en række øvelser, der sætter den studerende i stand til at arbejde konkret styrkebaseret. Peterson C. & Seligman, M.E.P. (2004): Character Strengths and Virtues a Handbook and Classification. New York: Oxford University Press. [De kapitler, som angår egne signaturstyrker, jf. VIA-test, der gennemføres som forberedelse] Forberedelse til undervisningen Scor VIA-testen og find herved dine signaturstyrker: www.viacharacter.org/surveys/surveycenter.aspx Læs kapitlerne vedr. dine signaturstyrker i den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 14

6. lektion: Overskrift Fredag den 10. oktober, kl. 9.30-15.30 Undervisere: Mette Ledertoug, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. identifikation af egne og andres styrker i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet Mette Ledertoug vil give indblik i sit ph.d.-projekt i Gladsaxe Kommune, hvor effekten af styrkebaserede interventioner forsøges målt som øget trivsel. Linder, A & Ledertoug, M. (2014). Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk psykologisk Forlag. Niemiec, R. M. (2013). VIA character strengths: Research and practice (The first 10 years). In: Knoop, H. H. & Fave, A. D. (Eds.), Well-being and cultures: Perspectives on positive psychology (pp. 11-30). New York: Springer. Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 15

7. lektion: Overskrift Torsdag den 30. oktober, kl. 10.00-16.00 Undervisere: Helle Harnisch At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. resiliens At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer Helle Harnisch vil via sin forskning i resiliens i sit ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet og Center for Torturofre gennemgå teori og metoder vedr. resiliens. Klasen, F. et al. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers. Child Development, July/August, Volume 81, Number 4, Pages 1096 1113 Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, 218-235. Wright, M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience Processes in Development: Four Waves of Research on Positive Adaptation in the Context of Adversity. In: S. Goldstein and R.B. Brooks (eds.), Handbook of Resilience in Children. New York: Springer Science + Business Media. Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 16

8. lektion: Undersøgelsesmetodologi og anvendelse af resultater vedr. individuelle styrker Fredag den 31. oktober, kl. 9.30-15.30 Undervisere: Poul Nissen Til forskel fra den humanistiske psykologi mere filosofi- og erfaringsbaserede tilgang i 60 erne og 70 erne vægtes en mere empiribaseret tilgang inden for det positive psykologiske fagområde. Læringsmål er, at den studerende tilegner sig viden om, hvorledes man kan udarbejde forskningsdesign og vurdere empiriske undersøgelser. Derudover at kunne vurdere det metodiske grundlag for empiriske undersøgelser, herunder effektundersøgelser, samt analysere og vurdere de konklusioner, der drages, bl.a. med hensyn til validitet og reliabilitet. Introduktion til empirisk forskning i et metodologisk og videnskabsteoretisk perspektiv. Hvad er videnskabelighed? Præsentation af forskellige designtyper herunder effektundersøgelser og deres muligheder og begrænsninger. Evidensniveauer og vurdering af metodologisk robusthed. Hvordan disponeres en videnskabelig tekst? Eksempler på dataindsamlingsinstrumenter, multiinformante skalaer, analoge rating scales, mv. Deskriptiv statistik, herunder T- og z-scores og effektstørrelse (ES). Kvalitative og kvantitative metoder samt Mixed Methods. Regler for referencer, herunder APA-referencesystemet. Reinecker, L. & Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. Nissen, P. (2007a). Videnskabelige tekster en vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag Forslag til supplerende læsning Knudsmoen, H. Holth, P., Nissen, P. Schultz, J. Tveit, A., & Torsheim, T. (2006). Vurdering av program for forebygging af problematferd og utvikling av social competence. In Nordahl, T. Gravrok, Ø., Knudsmoen, H. Larsen, T. & Rømes, K., Forebyggende innsatser i skolen Rapport fra forskergrupper oppnevnt av Utdanningsdirektoratet og Sosial- og helsedirektoratet om probelmatferd, rusforebyggende arbeid, læreren som leder og implimenteringsstrategier. Oslo: Utdanningsdirektoratet. Leedy, P. D. & Ormrod, J. E. (2005). Practical Research Planning and Design. New Jersey: Pearson Ong, A. D. & van Dulmen, M. H. (Eds.) (2007). Oxford Handbook of Methods in Positive Psychology. New York: Oxford University Press Nissen, P. (2008). Virker det? Om evidens of effektmåling. Kognition og pædagogik, 18(67), 36-43. Nissen, P. (2007b). Formidling af effektundersøgelser en vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag 17

Nissen, P. (in press). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv. In Andersne, F. Ø. & Vogel, J. Den positive psykologis metoder forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: dansk Psykologisk Forlag Nissen, P. (in press). Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Politik og Økonomi. Nissen, P. (2011). Fra erfaringsbaseret til evidensinformeret undervisning. Kognition & Pædagogik, 21(79), 66-73. Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 18

9. lektion: Videnskabsteori og rammer for eksamen Torsdag den 13. november, kl. 10.00-16.00 Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig viden om positiv psykologis placering i det moderne videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske landskab, udspændt som den er mellem klassisk-positivistiske målinger og transformative metoder, der søger praksisforandring for mennesker og institutioner. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet Positiv psykologi kan anskues som et ud af mange perspektiver eller forskningsprogrammer inden for psykologien. Vi skal se den positive psykologi i lyset af samtidig human- og socialvidenskabelig forskning, sammenligne den med den humanistiske psykologi fra 1970'erne (der svandt ind pga. mangel på dén empiriske støtte, som moderne positiv psykologi er så stærk på) og forholde os til samtidig videnskabelig kritik fra marxistisk, eksistentiel-psykologisk og kulturpsykologisk hold. Vi skal endvidere undersøge den positive psykologis metodologiske potentialer. Der findes en dominerende amerikansk positivistisk tradition, der måler 117 collegestuderendes reaktioner i et psykologisk laboratorium og derefter anbefaler hele menneskeheden den 15-minutters teknik, der giver størst personlig lykke (sat på spidsen). Vi skal komplementere denne type forskning med en mere europæisk tradition for praksisinvolveret forskning, der kritisk og konstruktivt forsøger at bidrage til forandring og udvikling i menneskers liv og samfundets institutioner. Ligesom den positive psykologi hæfter sig ved menneskers styrker og potentialer, søger en sådan mere transformativ humanvidenskabelig forskning at udvikle konstruktivt på menneskers muligheder og sociale praksisser i stedet for, som positivistisk forskning, at affinde sig med blot at beskrive og forklare status quo.. Gable, S. L. & Haidt, J. (2005). What (and Why) Is Positive Psychology? Review of General Psychology, 9(2): 103-110, June. McNulty, J. K. & Fincham, F. D. (2012). Beyond Positive Psychology? Toward a Contextual View of Psychological Processes and Well-Being. American Psychologist, Vol. 67, No. 2, 101 110 Miller, A. (2008). A Critique of Positive Psychology or The New Science of Happiness. Journal of Philosophy of Education, Vol. 42, No. 3-4, 2008 19

Ravn, I. (2006). Sociologi: Problematisere magtrelationer eller kvalificere sociale eksperimenter?" Kapitel 9 i Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfundsvidenskaberne kunne bidrage mere til udvikling af liv og samfund. København: Multivers. Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere under-visning. Brug dertil en time på Google Scholar med søgning på "positive psychology" fra årene efter 2009 og dan jer et indtryk af, hvor meget der skrives på feltet og hvilken kritik der er af feltet. 20

10. lektion - formiddag: Fællesforelæsning: Læringsteori og videnskabsteori Fredag den 14. november, kl. 9.30.-13.30 Morgenmad kl. 9.30 10.00 Frokost kl. 12.30 13.30 Underviser: Hans Siggard Jensen Sted: Auditorium 1, Tåsingegade 3, 8000 Århus C Modulet har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes læreprocesser samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling. Efter gennemført modul kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i: væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser forhold der har indflydelse på voksnes læring at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere, med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og læreprocesser. Formulerer forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om voksnes individuelle læring. Modulet omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring. Phillips, D.C. (1995). The Good, The Bad and The Ugly the many faces of constructivism. Educational Researcher, Vol. 24, No. 7, pp. 5-12. Forberedelse til undervisningen: Læsning af artikel 10. lektion - eftermiddag: Afrunding på modulet Onsdag den 14. november, kl. 13.30-16.00 Undervisere: Hans Henrik Knoop og Mette Boie At sammenfatte modulet og samle op på evt. løse ender. 21