PSYKIATRI INFORMATION

2 Juni 2013 nr. 2 20. årgang Modstandskraft Der er stor forskel på, hvad mennesker mentalt kan holde til. Modstandskraften grundlægges tidligt i livet, men kan forbedres undervejs. Camillas blog om skizofreni Et godt liv er... at indse, at et godt liv ikke nødvendigvis er et let liv. PSYKIATRI INFORMATION Udgivet af Psykiatrifonden TEMA: ET GODT LIV TIL FLERE INTERVIEW MED LÆGE PETER QVORTRUP GEISLING GODE RÅD TIL AT STYRKE DIN MODSTANDSKRAFT

2 PsykiatriInformation LEDER Anne Lindhardt Modstandskraft Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand Året 2013 står i Søren Kierkegaards tegn. Denne mærkelige let pukkelryggede, tænksomme mand, der gik de københavnske gader tynde, når han ikke stod ved sin læsepult og nedskrev sine utallige refleksioner over menneskelivets psykologi og alt det, der er langt større end os selv. Som led i fejringen af Søren Kierkegaards 200-års fødselsdag tidligere på året var jeg som formand for Psykiatrifonden inviteret i Københavns Domkirke for at tale om, hvordan vi i psykiatrien kan lade os inspirere af Kierkegaard. Jeg stod med Kristusfiguren i nakken og skulle næsten stå på tæer for at se hen over hovedet på englen med døbefonten og følte mig meget ydmyg og lille. En af mine gode veninder gav mig lige det rygstød, der skulle til, da hun sagde, at selv om jeg ikke følte mig spor kyndig i Kierkegaard, så vidste jeg alligevel som dansker en hel masse. Og det er jo rigtigt. Kierkegaard var om nogen den, der tog udgangspunkt i hverdagens små og store oplevelser og i de erfaringer, man har, når man iagttager sig selv og andre. Uden at vi er helt bevidste om det, er vi opflasket med hans måde at tænke på. Men hvad er det med Kierkegaard og psykiatrien? Og kan vi bruge Kierkegaard til at belyse temaet i dette nummer af Psykiatri-Information: Menneskers overlevelsesevne og modstandskraft? Sindets veje og vildveje Om nogen var han eksponent for, at livet ikke er enkelt og ukompliceret så lidt som dette ville være efterstræbelsesværdigt. Netop det komplekse i livet, som man ikke kan indfange eller sætte på formel, var Kierkegaards felt. Lægestanden satte han ikke højt. Han oplevede den som selvtilstrækkelig og ironiserede over lægers tro på, at alt ville kunne forstås, hvis bare videnskaben ledte længe nok. Derimod satte han det enkelte menneske og bestræbelsen på at forholde sig til sig selv og sine egne livsvilkår højt. Kierkegaard kendte til sindets mange veje og vildveje. Han kendte til angst, til fortvivlelse, til tvivl, til lidelse og til ulykke, og han vidste, at alt dette i forskelligt omfang var en del af alle menneskers liv. Den livsnødvendige dialog Kierkegaard kendte til tungsind og egentlig psykisk sygdom fra både sig selv og sin familie. Der er skrevet meget om farens tungsind og om den indflydelse, det fik på det sensitive barns udvikling og evne til at klare sig i livet. Broren, biskop P.C. Kierkegaard, led af det, man i dag kalder bipolar lidelse (maniodepressiv sygdom), og hans søn Poul Kirkegaard endte sine dage på Oringe Statshospital som kronisk sindssyg efter at have levet et liv på værtshusene. Svigerinden Henriette Kierkegaard tilbragte en stor del af sit liv lænket til sengen. Grunden var uafvendelige psykiske årsager. I et af brevene til den sengeliggende Henriette som er gengivet i Johannes Møllehaves lille fremragende bog Til trøst skriver Kierkegaard bl.a., at han glæder sig over, at hun har magtet at skrive til ham, og ser det som tegn på sundhed, at hun henvender sig, meddeler sig og gør det muligt at opretholde den livsnødvendige dialog. Isolationen fra andre mennesker er det ondeste af alt. Fortvivlelsen over skæbnen skal have sin plads for at give plads til livet, ville han også sige. Nutidig Kierkegaard Og det er vel her, Kierkegaard bliver så nutidig. Man kommer ikke uden om det. Man kan ikke flygte fra sig selv og sine livsvilkår, sin sygdom og sin mulighed for at komme videre. Afstigmatisering og recovery begreber, der i dag giver mening på en ny måde ses allerede i Kierkegaards tænkning. På forskellige måder kan man selv eller med hjælp fra andre få mening i sit liv. Lægen Peter Qvortrup Geisling beskriver de vilkår i vores samfund, hvor kravet om effektivitet og jagt på det rigtige liv tager pusten fra mange, som må sygemeldes med stress, angst og depression. En vigtig pointe i bladets andre artikler er, at modstandskraft er noget, man har som et karaktertræk som en oplevelse af, at man hænger sammen men også at modstandskraft og livsmod kan styrkes gennem hele livet. Det er tydeligt i interviewet med Camilla Krogh, der lider af skizofreni og fortæller, at hun hver dag må kæmpe med sygdommen. Hun bruger en stor del af sin tid på at arbejde med store og små formidlingsprojekter om sygdommen og har det perspektiv på sin sygdom, at også tilbagefald kan bruges til at blive klogere, og at denne klogskab kan formidles, så det er med til at gøre andre klogere på sygdommen. Et imponerende standpunkt, der netop handler om at gøre modstand og lykkes med det. Helbred er hvordan man har det modstandskraft er som man tager det. (Gruk af Kumbel) God læselyst!

PsykiatriInformation 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej 43 2400 København NV Tlf. 3929 3909 Giro 028 5528 pf@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf. 3925 2525 ET GODT LIV TIL FLERE Det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på kriser eller udfordringer i livet. Nogle tåler meget store stressbelastninger, som andre går ned på. Nogle kæmper med sygdomme og problemer, men har alligevel stor livskvalitet. Det handler om modstandskraft, og den afhænger af det, man kalder Sense og Coherence, altså oplevelsen af sammenhæng i tilværelsen. Det centrale er, hvordan man forstår og fortolker de ting, der sker omkring en. Om man ser livet som håndterbart, forståeligt og meningsfuldt. Dette nummer af bladet handler bl.a. om modstandskraft, og om hvordan man kan styrke den og leve et godt liv. Redaktionen Tryk AKA-PRINT A/S Oplag 14.000 Abonnement Psykiatrifonden Tlf. 3929 3909 Fax 3929 3915 Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. juli 2013 Næste nr. udkommer september 2013 ISSN 0909-928X INDHOLD 02 Leder Modstandskraft Af Anne Lindhardt 04 Det er drømmene, der gør dig smuk Interview med Peter Qvortrup Geisling Af Marie Ejlersen 19 Vi har ikke opgivet dig Af Claes Amundsen 20 Nyt fra Psykiatrifonden 21 Den indre posedame Interview med Lizl Rand Af Marie Ejlersen Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Forsidefoto: Christoffer Regild Sponsorer AstraZeneca Janssen-Cilag A/S Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Servier Danmark A/S Interview med Peter Qvortrup Geisling Side 4-6 07 BogNyt 08 Livet skal hænge sammen Af Claes Amundsen 12 Et godt liv til flere Af Vibe Klarup Voetmann 24 Særlig sensitivitet Af Marie Ejlersen 27 Psykiatrifondens bøger og kurser 31 Psykiatri-uger Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Protektor HKH Kronprinsesse Mary Præsident fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer Daglig ledelse direktør Vibe Klarup Voetmann Livet skal hænge sammen om modstandskraft Side 8-10 14 Et godt liv er... at indse, at et godt liv ikke nødvendigvis er et let liv Af Mette Damgaard Sørensen 16 Lettere vej fra behandling til job Af Claes Amundsen VI FORANDRER OS Psykiatrifonden har fået nyt logo med budskabet et godt liv til flere. Det understreger, at vi i endnu højere grad vil arbejde for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.

4 PsykiatriInformation INTERVIEW MED LÆGE OG SUNDHEDSREDAKTØR PETER QVORTRUP GEISLING DET ER DRØMMENE, DER GØR DIG SMUK Af journalist Claes Amundsen Alt for mange mennesker er fanget i jagten på materiel luksus. Arbejdspres, dårlig økonomi og misundelse udgør større trusler mod folkesundheden end både fedt, sukker og forurening, mener hele Danmarks tv-doktor. Han efterlyser en national strategi for mental trivsel. Peter Qvortrup Geisling peger på et paradoks: Aldrig tidligere har vi i Danmark været så besatte af motion og sundhed. Og aldrig har vi været så ulykkelige. Stressede, angste, deprimerede, mentalt sendt til tælling. Danskerne går så meget op i deres kropslige helbred, at det er ved at tage overhånd. Dybest set vil jeg sige, at hvis man kan lade være med at ryge, holde lidt igen med alkohol, dyrke en anelse motion, og spise lidt mindre fedt, så er resten jo stort set hysteri. Resten af tiden kan man så bruge på at leve livet og samtidig passe på sit mentale helbred. Ha det godt er titlen på et af de DR-programmer, som har gjort Peter Geisling til en af landets mest kendte læger. Og som tv-doktor er han blevet stadig mere opmærksom på, at det mentale spiller hovedrollen, når vi skal svare på spørgsmålet: Hvordan har du det egentlig? At ha det godt handler først og fremmest om at være glad og i mental balance. Derfor er det også lidt mærkværdigt, at den officielle sundhedsformidling langt overvejende fokuserer på de fysiske aspekter, mener lægen. I de senere år har kampagne efter kampagne handlet om KRAMfaktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Vi taler rigtig meget om forebyggelse af fysiske sygdomme. Hvis ikke det er knogleskørhed, er det kolesteroltallet eller forhøjet blodtryk. Men vi mangler helt en national strategi for mental sundhed. For især stress er ved at udvikle sig til en regulær folkesygdom, siger Peter Geisling. Jeg begyndte at lægge mærke til det for cirka 10 år siden. Flere og flere mennesker gik ned med symptomer på langvarig stress. Det var hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, problemer med at sove om natten. Pludselig står hjernen af. Det kan ske på et øjeblik: Du kører i din bil på motorvejen, og pludselig sidder du i nødsporet og bryder sammen, uden at du ved hvorfor. I gamle dage kaldte vi det et nervøst sammenbrud, og det skete forholdsvist sjældent. Men i dag rammer det voldsomt mange mennesker. Vi taler rigtig meget om forebyggelse af fysiske sygdomme. Hvis ikke det er knogleskørhed, er det kolesteroltallet eller forhøjet blodtryk. Men vi mangler helt en national strategi for mental sundhed. For især stress er ved at udvikle sig til en regulær folkesygdom. En nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at 15% af danskerne hele tiden eller ofte føler sig stressede. I 2001 var det tal 6%, og stress er ikke kun en følelsesmæssig tilstand det er også den direkte årsag til en lang række mentale og fysiske følgesygdomme, understreger Peter Geisling. Der er en klar sammenhæng mellem stress og sygdomme som angst og depression. Desuden er mental sundhed en vigtig forudsætning for, at du fysisk kan få det bedre. Hvis du har det dårligt mentalt, er du ikke i nærheden af at kunne ændre på dine kost- og motionsvaner. Og lige nu er rekordmange mennesker altså i medicinsk behandling for depression. Jagten på det perfekte liv Peter Geisling peger på flere grunde til, at danskerne i denne tid bliver stressede. Den første er tempoet i samfundet, som hele tiden øges. Prøv at se en sort-hvid-film med Karl Stegger som mælkekusk fra en gang i 1950 erne, og sammenlign den så med de film, tv viser lørdag aften. Tempoet er et helt andet, og det går igen alle steder. På arbejds pladserne taler man om 2% effektivisering om året. Set over 35 år bliver det til en fordobling af tempoet. Så hvis du er begyndt at arbejde i 1977, belastes din hjerne nu med dobbelt så meget som dengang hver eneste dag. Og samtidig er du blevet 35 år ældre. Vi kan ganske enkelt ikke følge med. Samtidig bruger befolkningen en meget stor del af deres vågne tid på at få råd til alt det, de ønsker sig og på at bekymre sig, når ikke det ser ud til at lykkes. Vores forventninger til materiel luksus er eksploderet. Jagten på det perfekte liv er gået ind. Jeg tror, at det er Johannes Møllehave, der på et tidspunkt har sagt, at der ikke er så mange fattige mennesker i Danmark. Den mest udbredte form for fattigdom er misundelse over materielle ting, som naboen har. Sat lidt på spidsen: Hvis børn i dag er på besøg hos bedsteforældre, og der ikke er nogen fladskærm, så er det lige før, at de skal have krisehjælp bagefter. Alt det materielle har taget overhånd, og vi bliver ikke glade af det. Vi lever tværtimod i en tid, hvor rigtig mange føler, at de er hoppet med på en karrusel, som de ikke rigtig kan komme af. Alting handler om friværdi, lave bolig-

PsykiatriInformation 5 lånsrenter, rejser og biler. Det er, som om folk har svært ved at finde tilbage til sig selv. Men finde tilbage er præcis, hvad vi ifølge Peter Geisling skal. Han taler om en nødvendig indre rejse, som mange er nødt til at begive sig ud på, hvis de skal frigøre sig fra et liv med evig stress. Det er en rejse, hvor vi skruer ned for vores forventninger til livet. Ikke mindst hele det materielle cirkus, der er ved at drive mange mennesker ud over kanten. Find ind til drømmen Peter Geisling foreslår, at man begynder en lørdag formiddag. Her sætter man sig ned med noget stille musik på anlægget, og så mærker man efter: Hvordan har jeg det egent lig? Er jeg kaptajn på min egen skude? Sover du fx godt nok om natten? Søvnløshed er et af de almindeligste symptomer på langvarig stress. Rigtig mange mennesker har svært ved at give slip på hverdagens bekymringer og vågner kl. halv fire om natten med tanker, der myldrer rundt i hovedet. Hvis du kan genkende tegn på stress hos dig selv, er du nødt til at give dit liv et serviceeftersyn. Økonomien får det, bilen får det, og du er altså nødt til at tage dig selv endnu mere alvorligt. Hvis du har et problem, må du fokusere på, hvordan du kan få hjælp til det. Nogle kan selv dreje livet rundt, men andre har brug for modspil, fx fra en psykolog. Det afgørende for Peter Geisling er, at folk igen begynder at drømme vel at mærke ikke om et fjernsyn, der er større end naboens. Foto: Agnete Schlichtkrull Det kan være en drøm om at få mere tid sammen med sine børn eller børnebørn. Det kan være en drøm om en rejse eller bare mere tid til en selv. I det daglige er det så let at glemme. Man arbejder og betaler regninger og slukker brande. Man sover ikke ordentligt, men besvimer bare en gang imellem. Sådan må hverdagen simpelthen ikke være. Jeg synes, at det er drømme, der gør mennesker smukke. Hvis et menneske ikke har drømme, så lever det ikke. Vi lever i en tid, hvor mange føler, at de er hoppet med på en karrusel, som de ikke rigtig kan komme af. Alting handler om friværdi, lave boliglånsrenter, rejser og biler. Det er, som om folk har svært ved at finde tilbage til sig selv, siger Peter Qvortrup Geisling. Peter Geisling har været der selv. Også han har arbejdet alt for meget, i perioder 60-70 timer om ugen, og der var engang, hvor hele hans liv handlede om at arbejde.

6 PsykiatriInformation Vi må tage debatten Men giver det overhovedet mening at ville sænke tempoet i samfundet? Det er, hvad Peter Geisling kalder et godt spørgsmål. Den debat har aldrig nogensinde været taget. Men når vi står over for så massivt et sundhedsproblem, er vi nødt til at forsøge at gøre noget ved det. Vi er nødt til at spørge: Er det her det samfund, vi ønsker? Det gælder både i forhold til forebyggelse og behandling. I dag er det helt tilfældigt, hvilken behandling mennesker med stress får: Nogle får piller, andre en uges sygemelding, andre igen bliver sendt hjem i et halvt år. På stressklinikken i Hillerød har de udviklet et behandlingsprogram, som måske bør være den nationale standard. Foto: Bjarne Bergius Hermansen På forebyggelsessiden er jeg overbevist om, at man kan gøre noget. Vi kunne jo begynde med at se på, hvad det er for forhold på arbejdspladserne, som skaber det øgede pres. Og så kan vi skabe bedre forhold for børnefamilier og måske et lidt mere fintmasket net, der kan fange de arbejdsløse, som også er i risikozonen. Det afgørende er, at vi tager det lige så alvorligt som de fysiske sygdomme og får en national strategi. Så længe vi ikke har det, er trivslen helt op til den enkelte. Og her opfordrer tv-lægen til, at man underkaster sin arbejdsplads og sin nærmeste chef et kritisk blik. Mine projekter og programmer var nærmest mine små børn. Men for to år siden fik jeg så min datter Merle, og hun tvinger mig ganske enkelt til at finde en bedre balance. Jeg siger ikke, at det hele handler om at få børn. Der er mennesker, som har valgt ikke at blive forældre, og det har jeg fuld respekt for. Der er også nogle, der slet ikke kan få børn, og dem skal vi ikke genere. Det afgørende er at finde noget, der trækker dig væk fra arbejdet og giver dig en anden oplevelse af mening. Det er vigtigt, at livet ikke bare bliver en maskine, der kører derudad. Samtidig understreger lægen, hvor vigtigt det er at koble helt af også fra elektronikken. Han er ikke modstander af de sociale medier, men selv bruger han dem ikke. Alt det der med Facebook og Twitter, det er jeg ikke på. Jeg kan ikke finde ud af det, og jeg har ikke tid. Men jeg er sikker på, at der er andre, som har glæde af det. For mange er det et sted, hvor de kan få vendt tanker og ting, som de slås med. Men det er bare vigtigt også at huske at slukke. Alene e-mail og mobiltelefon bombarderer jo vores hjerner på en måde, som vi slet ikke kendte for 10-15 år siden. Vi ved, at en af de mest stressende faktorer er manglende indflydelse på eget arbejde. Derfor er det også vigtigt at undersøge, om chefen overhovedet interesserer sig for sine medarbejdere og deres drømme, eller om Vores forventninger til materiel luksus er eksploderet. Jagten på det perfekte liv er gået ind. du bare er en brik i hans eller hendes egen jagt på succes. Hvis det sidste er tilfældet, skal du måske prøve at finde et andet sted at arbejde. Du skal ikke satse på, at chefen ændrer sig fra den ene dag til den anden. Så enten skal du lære at sige pyt og det er faktisk et meget vigtigt og effektivt ord eller også må du søge væk. Peter Geisling ved godt, at mange vil have svært ved at følge det råd. Men han understreger, at man med stor sandsynlighed bliver syg, hvis man i halve eller hele år er udsat for et konstant pres på arbejdet. Og det uhyggelige er, at det tager så lang tid for hjernen at komme sig. Man siger, at den skal bruge halvt så lang tid på at blive rask, som det har taget den at blive syg. Så hvis du er gået ned efter seks års hårdt pres, så vil det vare to-tre år, før et forår igen føles, som et forår skal.

PsykiatriInformation 7 BOGNYT SNAK OM DET Det kan være svært at tale med børn om psykiske problemer i familien. Men børn kan mærke, når deres forældre er kede af det. De ved, hvornår de er glade, og hvornår de er sure. Hvis børn ikke får kendskab til de psykiske udfordringer, der er i deres nærmeste familie, begynder de at fantasere om, hvorfor far eller mor ikke er glade. Måske er det deres skyld? Familie- og psykoterapeut, MPF, og forfatter Karen Glistrup har revideret sin samtalebog under den nye titel Snak om det med alle børn en bog om angst, depression, stress og traumer. Bogen kan hjælpe med at bryde tavsheden og tale åbent om psykiske problemer. Den er skrevet til både børn og voksne og er et godt udgangspunkt for at bryde tabuerne og tale sammen om svære emner. Også børn, der ikke selv er direkte berørt, kan have stor gavn af bogen, der kan købes på www.snak-om-det.dk. Psykiatrifonden og Karen Glistrup samarbejder de næste tre år om at udvikle forskelligt undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i bogen. Karen Glistrup: Snak om det med alle børn en bog om angst, depression, stress og traumer. PsykInfo Forlaget, 56 sider. en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary DIN STØTTE GØR NYTTE Vi oplever, at der er et øget behov for viden om psykiske sygdomme og problemer. Sidste år steg antallet af opkald til vores telefonrådgivning og antallet af besøgende på vores hjemmeside markant. Derfor er det afgørende, at vi kan imødekomme den øgede efterspørgsel efter rådgivning og information. Det er din støtte med til. Nye priser for støttemedlemskab Du kan støtte Psykiatrifondens arbejde som månedlig bidragyder, fx med min. 50 kr. om måneden. Du kan også støtte med et almindeligt støttemedlemskab, som fremover koster 275 kr. pr. år, eller med et familiemedlemskab (375 kr. pr. år). Hvis du er under 25 år eller pensionist koster et støttemedlemskab 175 kr. pr. år. Få fuldt fradrag Uanset hvordan du støtter, er dit bidrag fuldt fradragsberettiget. Vi skal blot have dit cprnummer, så indberetter vi automatisk din støtte til SKAT. Ønsker din virksomhed eller organisation at støtte? Som virksomhed eller organisation kan du støtte vores arbejde med et erhvervsmedlemskab til min. 750 kr. om året. Støtter du med et højere beløb, får du forskellige mulig heder for at profilere din virksomhed eller organisation. Læs mere om støttemuligheder på www.psykiatrifonden.dk

8 PsykiatriInformation LIVET SKAL HÆNGE SAMMEN Af journalist Claes Amundsen Der er stor forskel på, hvad mennesker mentalt kan holde til. Modstandskraften grundlægges tidligt i livet, men kan forbedres undervejs. Det er svært at forestille sig noget mere nedbrydende end et langt ophold i en tysk koncentrationslejr. Men hvordan kan det være, at nogle fanger slipper gennem oplevelsen med livsmodet og optimismen i behold, mens flertallet knækker psykisk under presset? Det spørgsmål brugte den israelsk-amerikanske sociolog Aaron Antonovsky en stor del af sit akademiske liv på at besvare. Mange år senere tumler den danske sociolog Bjørn Holstein med en variant af det samme spørgsmål: Hvad er det i det hele taget, som giver menne sker mental modstandskraft? Det er meget, meget forskelligt, hvad folk kan holde til. Nogle kan tåle helt uhyrlige stressbelastninger, som andre bukker under for, og en del ser endda ud til at trives med dem, siger Bjørn Holstein, som er professor på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SDU). Meningsfuldt og overkommeligt Efterhånden er forskerne nået frem til tre typer af forklaringer. Den første går ud på, at modstandskraften ligger i generne, men det betragter Bjørn Holstein mest af alt som et videnskabeligt fupnummer. De kan ikke fortælle, hvilket gen der er tale om, eller hvordan det virker, og den forklaring tilfredsstiller altså ikke mit behov for dokumentation, siger han. Langt større tillid har Bjørn Holstein til to andre forklaringer. Den ene er den, som Antonovsky nåede frem til. Han beskrev, hvordan modstandskraften afhænger af den enkeltes Sense of Coherence, altså oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Det centrale er her, hvordan man forstår og fortolker de ting, der sker omkring en. For at have en stærk oplevelse af sammenhæng skal man se livet som: Håndterbart (man tror på, at man har de nødvendige redskaber eller kan få hjælp til at klare de ting, der sker for en). Forståeligt (ting sker på en forudsigelig måde og er til at forstå. Derfor kan man også nogenlunde forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden). Meningsfuldt (begivenheder i livet er interessante, og der er et formål med det, man gør). Aaron Antonovsky udarbejdede samtidig en metode til at måle den enkeltes Sense of Coherence, og den har Bjørn Holstein Det er meget, meget forskelligt, hvad folk kan holde til. Nogle kan tåle helt uhyrlige stressbelastninger, som andre bukker under for, og en del ser endda ud til at trives med dem. benyttet i sin forskning. Den danske forsker interesserer sig blandt andet for unges forbrug af medicin. Det har været voldsomt stigende de seneste år, og faktisk tager hver anden 15-årige hovedpinepiller i løbet af en måned. Der er endda en del, som tager pillerne forebyggende af frygt for, at de ellers vil få hovedpine senere på dagen. Det er bindegalt. Men det viser sig, at unge med en høj Sense of Coherence tager færre piller. Og de klarer sig også på andre måder bedre. De dyrker mere sport, de har lettere ved at sige nej til cigaretter, og de bukker ikke så let under for presset om at drikke alkohol. Der er et meget tydeligt mønster, konkluderer Bjørn Holstein. Når miraklet sker Antonovsky beskrev sin teori i bogen Helbredets mysterium, som udkom på engelsk i 1987. Han mente, at oplevelsen af sammenhæng grundlægges tidligt i livet, og at den ikke kan forbedres i voksenalderen. Her tog han fejl, siger Bjørn Holstein resolut. Grundlæggende har teorien om Sense of Coherence stadig mange tilhængere, men på netop dette punkt har senere forskning modsagt ophavsmanden. Det understreger et studie fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Her har forskerne fulgt 2.250 mænd og kvinder, der var i behandling for barnløshed. Det viste sig, at især kvindernes Sense of Coherence steg, når det omsider lykkedes for dem at få et barn. En af forskerne bag studiet er dr.med. Lone Schmidt: Vi ville se, om Antonovsky havde ret i, at Sense of Coherence ikke kunne forbedres for voksne, men kun forværres. I forvejen vidste vi, at den svækkes blandt mennesker, der oplever meget alvorlige kriser som fx arbejdsløshed eller en kræftsygdom. Men vores studie viste tydeligt, at Antonovsky tog fejl. Især kvinder, som havde en lav Sense of Coherence, oplevede en markant stigning. Det er blandt andet den viden, der har inspireret en anden forskergruppe til en ind sats blandt vordende og nybagte forældre. I spidsen for Projekt Nyfødt står Vibeke Koushede. Hun er oprindeligt uddannet jordemoder, men har siden taget en master og en ph.d., og i dag er hun kollega med Bjørn Holstein på Statens Institut for Folkesundhed. Hun forklarer, hvordan arbejdet med Sense of Coherence kan hjælpe nye forældre: Ca. 75% af alle førstegangsfødende bliver mindre tilfredse i parforholdet. Samtidig

PsykiatriInformation 9 Illustration: Gitte Skov oplever mange kvinder og mænd fødselsdepressioner. I projektet ruster vi de nye forældre til at blive bedre til at forstå de store omvæltninger, som et nyfødt barn fører med sig. Vi træner dem i at lytte til og anerkende hinanden, og samtidig giver vi dem en tro på, at forældreskabet er en opgave, de mestrer. Med andre ord: Indsatsen skal styrke fædres og mødres Sense of Coherence i en situation, hvor de hidtidige sammenhænge sættes under pres. Arbejdet støtter sig sam-

10 PsykiatriInformation tidig til den tredje teori om modstandskraft. Nøglebegrebet her er Self Efficacy, som bedst kan oversættes med tro på egne evner. Giv børnene sejre Der er et tæt slægtskab mellem teorierne om Sense of Coherence og Self Efficacy. Den største forskel er, at Antonovsky nærmest opfatter modstandskraften som en karakteregenskab, som ikke står til at ændre, mens Self Efficacy hele livet igennem styrkes af sejre og svækkes af nederlag. Denne sidste teori blev formuleret af den canadiske 6 VEJE TIL STØRRE MODSTANDSKRAFT psykolog Albert Bandura. Han blev især kendt for at lykkes, hvor andre psykologer kom til kort: Han kurerede selv alvorlige Der kan forældrene så tale med barnet om de muligheder, der ligger i at lære af nederlaget og blive bedre til næste kamp. Det vigtigste er, at barnet opbygger en tro på, at det magter udfordringerne. 1) Kend dig selv: Hvordan reagerer jeg på ting, der sker i mit liv. Hvordan påvirker min reaktion omgivelserne? Hvad betyder noget for mig, og hvad er min relation til andre? 2) Pas på kroppen: Hav et stabilt søvnmønster, få din motion, spis varieret. En god kropsoplevelse giver et øget velvære. 3) Vær i dialog med dine omgivelser, så du kan modtage feedback: Det hjælper dig ikke at tro, at du skal klare det hele selv. 4) Lær at sætte grænser: Mærk hvor dine grænser går. Hvad kan og vil du være med til? Hvem kan hjælpe dig? 5) Kommunikér konstruktivt: Fortæl andre om dine grænser og dine behov på en hensigtsmæssig måde. 6) Se dit liv i sammenhæng: Søg en meningsfuld og konstruktiv forklaring på de ting, der sker i dit liv. Kilde: Jacob Vinbjerg Nissen, erhvervspsykolog i Psykiatrifonden fobier på meget kort tid. Bjørn Holstein forklarer: Typisk havde psykologer forsøgt at kurere fobier ved at opstille fremtidsdrømme. Men det kunne patienterne slet ikke kapere. Bandura gik meget mere konkret til værks. Han tog mennesker, som var rædselsslagne for slanger, og bragte dem gradvist tættere på det, de frygtede. Først lod han dem se et foto af en slange, og måske fik han dem endda til at holde det. Så viste han dem en død slange bag en glasrude. Næste skridt var at lade dem holde et glas med en død slange i sprit. Selv om sveden stadig piblede ned ad dem, oplevede de det som en lille sejr. Og efter få dage kunne de samme mennesker have en levende boaslange om halsen. Det vakte mildt sagt genlyd og gjorde Bandura særdeles estimeret. Siden er der gennemført masser af succesfulde forsøg på at forbedre folks Self Efficacy og give dem sejre og dermed en større tro på egne evner. Bjørn Holstein mener, at forældre bør tage denne viden til sig og målrettet arbejde på at give deres børn små sejre i dagligdagen. Det vil generelt betyde, at de vokser op med større modstandskraft over for de udfordringer, de vil møde senere i livet. Hvis børn og unge selv tror på, at de kan lade være med at ryge, så er der en mindre risiko for, at de begynder. Hvis de tror, at de kan klare sig uden hovedpinepiller, lader de være med at tage dem. Hvis de tror, at de kan modstå gruppepres, drikker de mindre alkohol. Det viser vores forskning tydeligt. Men det er vigtigt, at forældrene også husker at anerkende det som en sejr, fx når deres 13-årige datter kommer hjem fra en fest og siger, at hun har afslået de større drenges tilbud om alkohol. For det er ikke spor sikkert, at den unge selv ser det som en sejr. Hun er måske mere optaget af, hvad det kan betyde for hendes forhold til kammeraterne.

PsykiatriInformation 11 For Bjørn Holstein betyder det ikke, at man skal værne børnene mod alle tænkelige typer af nederlag. Børn skal have lov til at gå til idræt, selv om de indimellem taber. Der kan forældrene så tale med barnet om de muligheder, der ligger i at lære af nederlaget og blive bedre til næste kamp. Det vigtigste er, at barnet opbygger en tro på, at det magter udfordringerne. Ord på svære oplevelser I Psykiatrifonden hjælper psykolog Charlotte Diamant grupper med børn af psykisk syge forældre med at opbygge selvværdet og samtidig styrke deres oplevelse af sammenhæng. Det foregår i grupper med to gruppeledere og højst otte børn ad gangen. I en af øvelserne bruges der ler, fjer, perler og piberensere. Børnene skal modellere noget, der illustrerer en vanskelig situation, og derefter sætte ord på den. Formålet er først og fremmest at hjælpe børnene med overhovedet at tale om det, de har oplevet. Mange af dem er små voksne. De er så bekymrede på deres forældres vegne, at de kommer til helt at tilsidesætte deres egne behov og følelser. Ofte har de haft meget uhyggelige oplevelser, fx forældre, der forsvinder, bliver indlagt eller forsøger at tage deres eget liv. Når børnene for første gang taler om det, hjælper det dem til at forstå, hvad der er sket. Og samtidig oplever de, at både de andre børn i gruppen og vi som voksne både genkender og anerkender deres historie. Så er det virkelig sket. Et af formålene er netop at give børnene større modstandskraft, så de bedre kan håndtere situationen, næste gang der sker noget svært, siger Charlotte Diamant. SÅDAN MÅLES MODSTANDSKRAFT Forskerne benytter sig af anerkendte målemetoder i forhold til Sense of Coherence og Self Efficacy. Her er to eksempler på spørgeskemaer. På baggrund af svarene udregner forskerne et gennemsnit for hver enkelt deltager: Sense of Coherence (oplevelse af sammenhæng): 1. Jeg tror, at jeg vil kunne håndtere de fleste situationer, som man kommer ud for i livet 2. Mit liv har indtil nu ikke haft nogle klare mål eller formål 3. Jeg tror ikke, at jeg kan påvirke min fremtid i større omfang 4. Jeg oplever, at det, jeg gør i min hverdag, er meningsfuldt 5. Der sker ofte ting i mine omgivelser, som jeg ikke forstår 6. Jeg synes, at jeg i høj grad har noget at leve for 7. Jeg ved, hvad jeg burde gøre i mit liv, men jeg tror ikke på, at jeg er i stand til det 8. Jeg har svært ved at se sammenhængen i mit liv og forstå, hvordan tingene hænger sammen 9. Jeg synes, at jeg forstår det meste af det, der foregår i min hverdag Self Efficacy (tro på egne evner): 1. Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok 2. Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde til at opnå det, jeg vil 3. Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål 4. Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser 5. Takket være mine personlige ressourcer ved jeg, hvordan jeg skal klare uforudsete situationer 6. Jeg kan løse de fleste problemer, hvis jeg yder den nødvendige indsats 7. Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem 8. Når jeg støder på et problem, kan jeg som regel finde flere løsninger 9. Hvis jeg er i vanskeligheder, kan jeg som regel finde en udvej 10. Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det Kilde: Lone Schmidt, Institut for Folkesundhedsvidenskab, samt Ralf Schwarzer, Freie Universität Berlin

12 PsykiatriInformation ET GODT LIV TIL FLERE Af direktør Vibe Klarup Voetmann, Psykiatrifonden WHO beskriver psykiske sygdomme som det største sundhedsproblem i Europa. Næsten 500.000 danskere oplever psykiske problemer, hvoraf stress, angst og depression udgør den største kilde til alt fra manglende trivsel til svær sygdom. Der findes ikke en arbejdsplads i Danmark, som ikke har medarbejdere, der er sygemeldt i kortere eller længere tid på grund af stress. Hver anden familie vil være i berøring med behandlingspsykiatrien, og psykiske sygdomme belaster nu samfundsøkonomien mere end kræft og hjerte-kar-sygdomme. Der er al mulig grund til, at vi i Danmark går ambitiøst ind i arbejdet med at udvikle en markant politisk strategi, der styrker forebyggelse og behandling og mindsker konsekvenserne af psykisk mistrivsel og sygdom. Og i dét arbejde spiller vi alle politikere som virksomheder, organisationer, ansatte i social-, sundheds- og skolevæsen, pårørende, medier og medborgere en stor rolle. Vi skal styrke den mentale sundhed I Psykiatrifonden mener vi, at det er på høje tid, at vi som samfund tager fat på den grundlæggende udfordring: at styrke den mentale sundhed. Forebyggelse handler nemlig ikke kun om at spotte psykisk sygdom tidligt, men også om at styrke den enkeltes modstands kraft over for psykiske problemer og øge omfanget af egenomsorg. Vi ønsker som organisation at bidrage med helhedsorienterede og tværsektorielle indsatser, som kan være med til at hjælpe den enkelte og reducere det enorme samfundsmæssige værditab, som er konsekvensen af psykisk mistrivsel. Et tab for den enkelte og for samfundet. Derfor har vi det seneste år arbejdet med en helt ny strategi for vores arbejde, metoder og mål. I Psykiatrifonden mener vi, at det er på høje tid, at vi som samfund tager fat på den grundlæggende udfordring: at styrke den mentale sundhed. fast formel for det gode liv. I Psykiatrifonden arbejder vi ikke for, at alle skal være ens men for, at vi som samfund gør vores yderste for, at alle mennesker får de bedste betingelser for at leve et liv, der opleves som meningsfuldt. Det gælder os alle, og det gælder i særdeleshed mennesker med psykiske problemer. Vi skal kontinuerligt have fokus på, om mennesker, der er ramt af sygdom, får den respekt, de fortjener, og den behandling og rehabilitering, der gavner, så tilværelsen giver mening. Det gode liv er dog ikke bare en overskrift for Psykiatrifondens arbejde. Det er en invitation til alle om at reflektere over og drøfte med andre, hvad der egentlig er et godt liv for dig og for mig. For mig er de vigtigste elementer i et godt liv først og fremmest oplevelsen af at være elsket og høre til i et fællesskab. At høre til i min familie og i min kreds af venner og bekendte. Og så har det altid været vigtigt for mig, at jeg kan være med i noget, som rækker ud over mig selv. At jeg kan se, at jeg bidrager og har betydning for andre. Jeg tror, det for mig ligesom for de fleste andre er vigtigt at være forbundet med mennesker og være noget for nogen. Jeg tror ikke, at systemer kan skabe gode liv. Det kan kun vi selv i fællesskab med andre. Men systemer kan skabe rammer, der gør det nemmere eller sværere at udfolde sig som menneske. Særligt når man møder modgang. Tilliden til fremtiden er mindre lys Betingelserne for at skabe et meningsfuldt liv ændrer sig hele tiden. Det er hverken sværere eller nemmere nu end tidligere. Lige nu er en ændret betingelse for mange, at økonomien er stram, og tilliden til fremtiden mindre lys. Jeg tror, vi alle oplever, at den økonomiske krise har ændret måden, vi ser verden på. Som organisation skifter vi fokus fra formidling af viden om sygdom til at arbejde mere aktivt for at ændre måden, det danske samfund tackler den store udfordring med psykisk sygdom på. Vi vil fremover i højere grad udvikle og teste redskaber, programmer og metoder, der kan forandre hverdagen for mennesker med psykisk sygdom og styrke modstandskraften i befolkningen bredt. Og vi vil bidrage til at øge danskernes mulighed for at agere kompetent i mødet med psykisk sygdom i familien, på arbejdspladsen, i den nære omgangskreds eller hos naboen. Hvad er et godt liv? Det er det gode liv, der er i centrum. Men hvad er det gode liv? Og hvad er meningsfyldt for den enkelte? Der er heldigvis ingen Vores målsætninger Flere børn og unge skal have tidlig hjælp, når de oplever psykisk sårbarhed så livet ikke går i stå, før det er kommet i gang. Flere med en psykisk lidelse skal kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet ingen skal parkeres i udkanten af samfundet. Antallet af gode leveår blandt mennesker med psykiske lidelser skal øges behandling bør altid have recovery som mål. Flere danskerne skal opleve, at de kan støtte og handle ved psykisk sygdom fordi psykisk sygdom angår os alle.

PsykiatriInformation 13 Vi må hele tiden forlange og forvente, at mennesker, der går ned med stress, eller som kort- eller langvarigt lever med psykisk sygdom, møder et system, der viser dem respekt og yder en behandling, der gør dem raske eller som minimum leverer de bedste rammer for en meningsfuld tilværelse, siger Vibe Klarup Voetmann. Men måske bærer krisen også noget godt med sig. Nemlig at vi genopdager vores behov for at række ud efter hinanden og bliver mindet om, at en renovering af samtalekøkkenet faktisk ikke er det væsentligste for vores trivsel. Måske kan krisen reaktivere en mere solidarisk tankegang. Men det modsatte ser vi desværre også. Der er hårde krav til os om at yde noget ekstra på arbejdspladserne. Vi hører, at nogle arbejdspladser ikke har råd til at være rummelige. Jeg er af den overbevisning, at vi ikke har råd til at lade være! Alle fortjener at blive mødt med respekt I Psykiatrifonden er vi sikre på, at vejen ud af krisen netop går gennem øget mental sundhed og større modstandskraft. Ikke mindst i kraft af stærkere sociale netværk mellem mennesker. Et styrket fokus på mental sundhed handler derfor om mere og andet end sygdom og det, der gør os syge. Vi skal i større grad synliggøre og styrke det, der holder os raske, og det, som gør det muligt for flere at komme sig af sygdom eller leve et meningsfuldt liv trods sygdom. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark nu sætter alt ind på at tænke i nye strategier for, hvordan vi styrker vores egenomsorg, og hvordan vi i vores familier og netværk passer på hinanden. Samtidig er det vores opgave i Psykiatrifonden hele tiden at presse på, for at behandlingssystemer og social opfølgning udvikler sig og bliver bedre. Vi må hele tiden forlange og forvente, at mennesker, der går ned med stress, eller som kort- eller langvarigt lever med psykisk sygdom, møder et system, der viser dem den respekt, de fortjener, og giver en behandling, der gør dem raske eller som minimum leverer de bedste rammer for en meningsfuld tilværelse trods de psykiske udfordringer, der måske altid vil være en del af livet.

14 PsykiatriInformation ET GODT LIV ER AT INDSE, AT ET GODT LIV Af journalist Mette Damgaard Sørensen, Psykiatrifonden Camilla Krogh er 31 år og har skizofreni. Hun er også førtidspensioneret arbejdsnarkoman, aalborgenser, ambassadørkoordinator i En af os-kampagnen (som Psykiatrifonden er en del af) og blogger på skizofre9til5.dk. Hvad er et godt liv for dig? Et godt liv for mig er, når jeg er i gang med både store og små projekter, der giver mening for mig og giver mig noget at sigte imod. Jeg skal kæmpe med min sygdom hver eneste dag, og jeg har rigtig meget brug for udfordringer for ikke at fare vild i min sygdom. Det kan være at arbejde med En af os-kampagnen, blogge, lave noget kreativt, lære en danseserie eller forberede foredrag. Jeg kan ikke lægge mig på sofaen og se Friends, det er maks stressende for mig og så kan sygdommen komme snigende. Men når jeg fx holder foredrag, har jeg et frirum. Det, som andre sikkert finder stressende at skulle stille sig op og holde foredrag dér har jeg fri. For mig er det et godt liv også at indse, at et godt liv ikke nødvendigvis er et let liv. Jeg har det godt, og der er ikke ret mange, jeg ville bytte tilværelse med. Hvad skal der til, for at du kan leve et godt liv? For mig er det vigtigt at bo i min egen lejlighed, for så føler jeg mig mere som en del af livet og med i samfundet. Min psykiater, som jeg har kendt siden 2006, og som er norsk, er virkelig et fjeld for mig i mit liv. Mine to bostøtter hjælper mig også rigtig meget, fx med at lægge ugeplaner for, Jeg vil gerne være en rollemodel for håbet. Jeg vil gerne være håbet for dem, der selv er ramt og for deres familiemedlemmer. De skal vide, at det ikke er helt sort. Bare fordi man har en psykisk sygdom, kan man godt have et godt liv, et liv, der fungerer. hvad jeg skal, med at ringe eller med andre praktiske ting. Men det allervigtigste er de støttende samtaler, vi har. Og så de møder, hvor både bostøtte og psykiater er med; det er en kæmpe hjælp, at dem, der er omkring mig, og som ser, hvordan jeg har det, taler sammen. Jeg har også brug for medicin, for snak, for træning, for musik, for mine projekter. Når jeg begynder at få det skidt, tegner og skriver jeg for at få tømt hovedet. Nogle gange får jeg det så dårligt, at jeg bliver katatonisk mister evnen til at tale og bliver låst i kroppen. Oven i det kan jeg få stemmehøring. Det kan ende med, at jeg bliver indlagt det er det, jeg kalder feltarbejde. Så er det ikke sygdommen, der vinder over mig, men feltarbejde, som både gør mig klogere på min sygdom, men som også leverer mere materiale til mine foredrag og min blog. Du blogger om dit liv på skizofre9til5.dk hvad vil du gerne vise andre? Jeg vil gerne være en rollemodel for håbet. Jeg vil gerne være håbet for dem, der selv er ramt og for deres familiemedlemmer. De skal vide, at det ikke er helt sort. Bare fordi man har en psykisk sygdom, kan man godt have et godt liv, et liv, der fungerer. De færreste vil nok synes, at det er fedt at FÅ MERE VIDEN OM SKIZOFRENI www.skizofre9til5.dk er målrettet ansatte i jobcentre, ansatte i boligselskaber, ansatte i psykiatrien og unge-/ studievejledere men alle er velkomne til at læse med. På hjemmesiden kan man finde viden, gode råd, livshistorier og se videoer. Hjemmesiden nedbryder barrierer, så mødet mellem fagfolk og mennesker med skizofreni bliver så godt, som muligt. Se Camillas blog på hjemmesiden.

PsykiatriInformation 15 IKKE NØDVENDIGVIS ER ET LET LIV Foto: Privatfoto Når man får skizofreni, skal og kan man ikke bare finde tilbage til sig selv igen; man skal opfinde en version 2.0 af sig selv, siger Camilla Krogh. stille sig op og holde så mange foredrag, som jeg gør. Men så kan de se, at man godt kan noget på trods af sin sygdom. Hvis du kunne forandre tre ting med et trylleslag, hvad skulle det så være? For det første skulle alle fordomme forsvinde. Før jeg selv fik skizofreni, troede jeg nærmest også, at alle, der havde skizofreni var mordere, så der skal mere viden til over hele linjen Det er svært, når man hele tiden skal forholde sig til andres forestil linger om, hvorvidt man er to personer, eller om man er farlig. For det andet skulle sygdomsbehandlingen være en menneskebehandling, der tog udgangspunkt i den enkelte, i stedet for at alle skal have samme pakke med anti psykotisk medicin osv. Jeg ser skizofreni lidt som kræft: skizofreni er en bred betegnelse, og hvert menneske med skizofreni har forskellige problemer og hver sin historie selv om diagnosen selvfølgelig har fællestræk. For det tredje skulle man have psykologhjælp. Når man får skizofreni, skal og kan man ikke bare finde tilbage til sig selv igen; man skal opfinde en version 2.0 af sig selv. Det er så hårdt arbejde, når man ikke længere ved, hvem man selv er. Og psykologen kan hjælpe med det og støtte en i at fokusere på at holde håbløsheden væk. Du mødtes tidligere på året med sundhedsminister Astrid Krag hvad sagde du til hende? Hun sidder med beslutningerne, men er måske ikke i kontakt med dem, beslutningerne gælder. Derfor var det vigtigt for mig, at hun mødte os, der lever med en sygdom hver eneste dag. Vi var tre, der fortalte om vores liv, og at vi trods alt har mange ressourcer og ikke er ofre. Så håber jeg, at nogle af vores mange indspark ligger i baghovedet hos hende, når beslutninger skal tages. Vi kom med en helt konkret idé om, at man kunne lave familierum på alle psykiatriske afdelinger, ligesom i fængslerne, så det kunne være en rar oplevelse at besøge far eller mor på afdelingen.

16 PsykiatriInformation LETTERE VEJ FRA BEHANDLING TIL JOB Af journalist Claes Amundsen Det kan være svært at begynde på et job eller en uddannelse, hvis man har en psykisk sygdom. Et godt samarbejde mellem be handlingsstedet, jobcentret og Psykiatrifonden gør overgangen lettere. Du skal først lige færdigbehandles. Derefter kan vi begynde at tale om dine muligheder for job eller uddannelse. Omtrent sådan lyder den typiske besked til mennesker, som har en psykisk sygdom og har mistet kontakten til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Men der kan ligge store gevinster i at gå tidligere i gang med den indsats, som skal munde ud i et job eller et uddannelsesforløb. mellem jobcentre og behandlingssystemet. Måske kan det anspore jobcentrenes sagsbehandlere til at tage kontakt til de behandlingssteder, der ligger i kommunen. Det behøver ikke være meget formaliseret. Svært bare at være til stede Jonas Jensen og Lone Reimer er blevet lidt overraskede over de typer af udfordringer, som deltagerne mødte i praktikforløbet. Som det er i dag, kan der let opstå et hul på 3-6 måneder, mellem at behandlingen er afsluttet, og jobcentret sætter ind med et tilbud. I den tid er der en stor risiko for, at den enkelte får det dårligere og måske igen bliver syg, siger Lone Reimer, der er psykolog i Psykiatrifonden. Det gælder jo stort set alle mennesker, at vi skal have noget at stå op til. Og i det tomrum, der kan opstå mellem behandlingen og jobindsatsen, kan man let få det dårligt. Samtidig mister man nogle af de sociale færdigheder, som man har optrænet i løbet af behandlingen, uddyber hun. Psykiatrifonden, Psykoterapeutisk Center Stolpegård og Københavns Kommune har netop gennemført et projekt for at undersøge, hvornår det er bedst at sætte ind med de såkaldt beskæftigelsesrettede tiltag. I alt 25 mennesker med psykisk sygdom har deltaget i projektet. De har på samme tid været i behandling på Stolpegård og talt med Psykiatrifondens rådgivere om deres fremtidsmuligheder. Psykiatrifonden har formidlet kontakt til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og de fleste af deltagerne har været i praktik. Ved projektets afslutning har 24 ud af de 25 deltagere udarbejdet en personlig plan for fremtiden. Den kan fx rumme et ønske om mentorstøtte, længere praktikforløb, mere behandling eller et kursus, som kan ruste den enkelte bedre til et job eller en uddannelse. Som det er i dag, kan der let opstå et hul på 3-6 måneder, mellem at behand lingen er afsluttet, og jobcentret sætter ind med tilbud. I den tid er der en stor risiko for, at den enkelte får det dårligere og måske igen bliver syg. Ofte handler samtaler på jobcentre om, hvilken type af arbejde man ønsker sig, og hvor mange timer om ugen man kan arbej de. Men projektet har understreget, at udfordringerne tit ligger meget dybere. Mange af deltagerne har haft svært ved overhovedet at skulle være på en arbejdsplads eller en uddannel sesinstitution i længere tid. Det er ikke ualmindeligt, at det går godt de første uger, og så sker der pludselig noget, som gør det svært at være til stede. Det kan være en konflikt eller måske bare tanken om, at andre tænker dårligt om en. Flere deltagere har været ved at afbryde forløbet, fordi de har fået det dårligt. Der er det så vores opgave at støtte den enkelte i at holde ved, siger Lone Reimer. En af vores opgaver har været at hjælpe folk til at stå ved deres særlige sårbarhed. Når de har det dårligt, siger vi måske: Tag over på jobbet alligevel og bliv der, så længe du orker. Måske bare et par timer. Eller vi opfordrer dem til at sende en sms i stedet for helt at blive væk. Det afgørende er, at de bevarer kontakten. For Psykiatrifondens rådgivere har det været vigtigt at kunne tale både med deltagerne selv og med deres behandlere. Det har givet et samlet billede af den enkeltes styrker og sårbarheder. På Center Stolpegård har psykolog Trine Schaltz også været glad for samarbejdet: Blandt andet derfor kalder Psykiatrifondens socialrådgiver Jonas Jensen projektet for en succes: Jeg tror, det vil overraske mange, at så mange har gennemført forløbet. Og jeg håber, at det kan skabe et tættere samarbejde Rådgiverne i Psykiatrifonden har arbejdet med de udfordringer, som deltagerne konkret har haft med jobbet eller arbejdspladsen. Samtidig har jeg taget fat i de mentale reaktioner, fx i forhold til søvn eller angst. Mange har jo været isoleret i lang tid, og derfor kan det være en stor omvæltning at skulle ud blandt andre.

PsykiatriInformation 17 Illustration: Anja Gram Trine Schaltz understreger også værdien af de fælles samtaler, hvor både patienten, behandleren og Psykiatrifonden har været med: Patienterne kan være meget nervøse for at skulle i gang med et jobforløb: Hvad vil sagsbehandleren sige og tænke, og hvilke krav vil der blive stillet til dem? Frygten for ikke at kunne magte opgaven er tit stor. Derfor har det givet patienterne tryghed at have behandleren ved deres side under det første møde. Skal lære at vise sårbarhed Under praktikforløbet har deltagerne haft ugentlige samtaler med Lone Reimer, og Jonas Jensen har besøgt dem på praktikstedet hver 14. dag. Desuden har de været på Psykoterapeutisk Center Stolpegård minimum en gang om ugen. Det har ikke kun været en støtte for deltager ne, men også for de arbejdsgivere, som kan have svært ved at bedømme den enkeltes ressourcer. Folk har jo en enorm lyst til at komme i gang, og mange overvurderer deres egen kapacitet. De er ikke forberedt på, hvordan de faktisk vil reagere, når de pludselig er på en arbejdsplads. De kan let komme til at love for meget, og derfor hjælper vi dem til at få afstemt forventningerne med deres leder, siger Jonas Jensen. En del af rådgivningen handler også om, hvordan deltagerne skal præsentere sig både ved jobsamtaler og over for kolleger og medstuderende. En af pointerne er her, at det typisk er bedre at fortælle om sin sårbarhed fra starten end at efterlade sin omverden i undren, når man pludselig ikke leverer det, man har lovet, eller slet ikke møder op.

18 PsykiatriInformation Især på studier kan det være svært, fordi der er så meget gruppearbejde. Der er det afgørende at få afstemt forventningerne. Man skal ikke nødvendigvis fortælle om sin diagnose, men om sine behov. Langt de fleste medstuderende accepterer det, når de får at vide, at man er psykisk sårbar. Men de kan jo ikke se det. Så hvis man ikke får fortalt det, risikerer man let, at folk bliver sure og spørger, hvorfor man ikke bare tager sig sammen, fortsætter han. En lang proces Af de 25 deltagere er 1 i dag begyndt på en uddannelse. Endnu er ingen kommet i fast job, men det overrasker ikke Jonas Jensen. Det understreger bare, at et godt forløb tager tid. Vores mål er at bringe deltagerne tættere på arbejdsmarkedet eller en uddannelse, og det kræver tålmodighed. Alt i alt er både han og Lone Reimer overbeviste om, at det er fornuftigt at kæde behandling og beskæftigelsesindsats bedre sammen. FIRE GODE RÅD TIL LEDEREN spørge, hvis du ser tegn på mistrivsel. Hav fokus på det, som betyder noget i forhold til arbejdet. særlige hensyn eller vilkår. Kilde: Psykiatrifonden FIRE GODE RÅD TIL MEDARBEJDEREN, DER HAR EN PSYKISK SYGDOM som de har brug for at vide. er at sikre, at arbejdsopgaverne kan blive løst. Indgå konkrete aftaler, hvis der er brug for særlige hensyn eller vilkår. alt om dit privatliv. Det er ikke sikkert, du skal sætte ord på din diagnose eller dine følelsesmæssige oplevelser. svært på arbejdet og benyt dig af den viden. Med psykisk sygdom er det jo svært overhovedet at tale om at være færdigbehandlet. Hvis du har en personlighedsforstyrrelse, følger den jo med dig, også efter at du begynder på et job. Folk har stadig deres personlige udfordringer. I behandlingen får de indsigt og redskaber, men når de så står på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution, er det en ny situation. Det er vigtigt, at de kan trække på deres erfaringer fra behandlingen, og her kan det være afgørende, at de stadig har kontakt til behandlingsstedet, siger Lone Reimer. På Psykoterapeutisk Center Stolpegård ville Trine Schaltz ønske, at flere kommuner gav deres borgere den mulighed, som er grund ideen i projektet. Det er en meget stor fordel, at folk får gang i job- eller studieaktiviteter, mens de stadig er i behandling. Alene mødet med jobcentret kan være ret angstfremkaldende for mennesker, som i lang tid har stået uden for arbejdsmarkedet, siger hun. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune støtter projektet. Læs mere om Psykiatrifondens beskæftigelsesindsatser på www.psykiatrifonden.dk. Kilde: Psykiatrifonden

PsykiatriInformation 19 VI HAR IKKE OPGIVET DIG Af journalist Claes Amundsen Færre mennesker skal tilbringe deres liv på varig forsørgelse. Det er filosofien bag regeringens initiativ Brug for alle. Psykiatrifonden støtter tanken og hjælper Albertslund Kommune med at omsætte den i praksis. Psykolog Michael Danielsen fra Psykiatrifonden er ikke i tvivl: Det er ganske enkelt en god idé at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Alle undersøgelser viser, at mennesker har bedst af at spille en aktiv rolle i samfundet. Det styrker både deres livskvalitet og den mentale sundhed. Brug for alle Derfor har Psykiatrifonden taget imod invitationen fra Albertslund Kommune om at deltage i initiativet Brug for alle. Det er en landsdækkende forsøgsord ning, hvor kommunerne skal hjælpe nogle af de dårligst stillede borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Borgerne er alle placeret i matchgruppe 3, som er systemets betegnelse for mennesker, der hverken er i stand til at passe et job eller en uddannelse. Typisk har de store psykiske eller sociale problemer, og en del af dem har desuden et stofmisbrug. Brug for alle er en tretrinsmodel: Først får borgeren en samtale med sin sagsbehand ler. Derefter mødes han eller hun med et tværfagligt team. Her sidder repræsentanter fra kommunens sundheds- og socialforvaltning samt eksperter i fysisk og psykisk sundhed, og det er her, Michael Danielsen kommer ind i billedet: Siden sidste efterår har han og andre fra Psykiatrifonden været en del af Albertslund Kommunes tværfaglige team og mødt ca. 75 personer fra matchgruppe 3. På mødet skal teamet vurdere den enkelte borgers muligheder og give input til den personlige handlingsplan, som er modellens tredje trin. I Psykiatrifonden er vi begejstrede for initiativet. Det er en fantastisk god mulighed Alle undersøgelser viser, at mennesker har bedst af at spille en aktiv rolle i samfundet. Det styrker både deres livskvalitet og den mentale sundhed, siger Michael R. Danielsen. for at hjælpe flere til et aktivt liv med job eller uddannelse. Tidligere har det været alt for let at opgive folk, og den enkelte sagsbehandler har skullet foretage vurderingen alene. Som tværfagligt team kan vi bedre se de muligheder, som den enkelte har, siger Michael Danielsen. Foto: Christoffer Regild

20 PsykiatriInformation NYT FRA PSYKIATRIFONDEN EN SÆRLIG TAK Vi har modtaget en arv efter Verner Erling Larsen, som har ønsket, at Psykiatrifonden og Børnecancerfonden ligeligt skal dele alt, hvad han efterlader sig. Det er vi meget taknemmelige for. Testamentariske gaver er meget værdifulde for vores arbejde, idet de giver os mulighed for at yde en ekstraordinær indsats til gavn for mennesker med psykisk sygdom og til at styrke vores alle sammens mentale sundhed. Læs, hvordan du kan støtte Psykiatrifonden på www.psykiatrifonden.dk under Støt MERE ÅBEN ANONYM RUSMIDDELRÅDGIVNING I Psykiatrifonden har vi fået midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at fortsætte vores åbne anonyme rusmiddelrådgivning. Rådgivningen finder sted på to erhvervsuddannelser i hovedstadsområdet efter sommerferien. Målet er at vejlede de unge om stoffer, at sikre tidlig opsporing, at bygge bro til eksterne rådgivnings- og behandlingstilbud samt at støtte de unge til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Erfaringen fra rådgivningen viser, at de unge ud over deres forbrug af stoffer også har psykiske, sociale og økonomiske problemer, og at en ikke-dømmende tilgang til de unge hjælper dem til at komme ud af deres misbrug. Læs mere om tilbuddet på www. tabu.dk. STOFFER TIL EFTERTANKE OG TIL DEBAT Psykiatrifondens kampagne om stoffer i foråret vakte stor opmærksomhed. Formålet var først og fremmest at vække nysgerrighed blandt unge og få dem til at tage stilling til stoffer på et oplyst grundlag. Og det ser ud til, at det er lykkedes at trænge igennem til de unge. Langt de fleste af de elever, vi møder i vores rusmiddelundervisning, har lagt mærke til kampagnen, og en del har forholdt sig til budskabet, drøftet det med deres venner og opsøgt mere viden. Selv om der er forskellige meninger om kampagnens udtryk, er den overvejende del af de unge først og fremmest taknemmelige over at blive talt til på en ikke-moraliserende og humoristisk måde. Kampagnen har desuden skabt debat om stoffer i medierne, som har taget kampagnens kontroversielle tilgang op. Læs om stoffer på www.styrpåstoffer.dk Socialrådgiveren kan fx foreslå en mentorordning til den unge, som flere gange er droppet ud af sin uddannelse. Lægen kan få øje på fysiske symptomer, som indtil nu har været overset, og så kan næste skridt være et besøg hos en speciallæge. Selv om folk kommer med meget forskellig baggrund, er vores budskab til dem alle: Vi har ikke opgivet dig! Det afgørende er, at vi finder det rigtige tilbud. For hvis vi sætter mere i værk, end mennesker kan magte, risikerer vi, at det virker stik mod hensigten. Så bliver folk bekræftet i, at de virkelig ikke kan noget. reagerer på at møde det tværfaglige team. Nogle kommer med et håb om, at der omsider kan ske noget. Andre er skeptiske og fortæller, at de har været igennem alle tænkelige undersøgelser og endegyldigt har fået papir på, at de ikke dur til noget. Det afgørende er, at vi finder det rigtige tilbud. For hvis vi sætter mere i værk, end mennesker kan magte, risikerer vi, at det virker stik mod hensigten. Så bliver folk bekræftet i, at de virkelig ikke kan noget. Det bør vi naturligvis respektere. Men langt de fleste vil have bedst af at komme i gang med noget. Det gælder ikke mindst ved sygdomme som angst og depression. Undersøgelser viser, at syge hurtigere kommer sig, hvis de dagligt har gode sociale kontakter også af den uformelle slags, som arbejdslivet tilbyder. I Psykiatrifonden arbejder vi ud fra en tankegang om, at selv om du måske ikke kan blive rask, så kan du lære at leve på en måde, så sygdommen påvirker dig mindst muligt. Læs mere om Psykiatrifondens beskæftigelsesindsatser på www.psykiatrifonden.dk. Et arbejde hjælper én til at komme sig Det er meget forskelligt, hvordan borgerne Det er klart, at der stadig vil være nogen, som reelt er så syge, at de slet intet kan.