Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland



Relaterede dokumenter
Kvartalsrapport for 3. kvartal

NUNAMINERALS GENNEMSKÆRER EXCEPTIONELT HØJE GULDINDHOLD UNDER OPFØLGENDE BORINGER OG KANALPRØVETAGNING I SELSKABETS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND

NunaMinerals søger guldet i Grønland

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND

MEDDELELSE OM FORLØB AF ORDINÆR GENERALFOR- SAMLING

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NunaMinerals A/S Reg.nr Perioderegnskab 1. januar 30. juni 2003

NunaMinerals 10. november 2010

NunaMinerals A/S Exploring the mineral potential of Greenland

Grønland på vej. november Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

En aktie i Grønlands mineralrigdomme

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

ÅRSRAPPORT. Kirkespiret, Vagar

NunaMinerals A/S CVR-nr Perioderegnskab 1. januar 30. juni 2004

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Opdatering af forretningsplan og udarbejdelse af mindstemål for kerneprojekter

Grønland som mineland? Dansk Aktionærforening, 16. september 2009

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

NUNAMINERALS RAPPORTERER RESULTATER AF FØRSTE BORINGER EFTER SJÆLDNE JORDARTER, QEQERTAASAQ 2011

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Geologisk kortlægning

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

NunaMinerals 27. april 2010

Geologimodeller beskrivelse

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

2010 ÅRSRAPPORT indholdsfortegnelse:

NunaMinerals 26. februar 2010

NunaMinerals 1. september 2010

NunaMinerals 3. marts 2011

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND

NunaMinerals 12. april 2010

NunaMinerals A/S REG-nr Årsrapport 2002

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

NunaMinerals A/S offentliggør delårsrapport for de første tre kvartaler af 2009.

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

ÅRSRAPPORT 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE: IDEGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING

NunaMinerals A/S. Exploring the mineral potential of Greenland. Investorpræsentation April 2009

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

NunaMinerals A/S Reg.nr Årsrapport 2004

Analyse af Bilka s oplandseffekt i dagligvaresektoren

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

NunaMinerals A/S Reg.nr Årsrapport 2004

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Årsrapport indholdsfortegnelse: idegrundlag og målsætning

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 42.

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Elegant konsol til tv, dvd & o.l.

Årsregnskabsmeddelelse 2001

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj Sag nr. 7. Emne: Råstofplan Bilag 8 og 9

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Jordforurening og geostatistik

Kortbilag 1 - Anholt.

Sådan får du booket. flere møder!

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Begravede dale på Sjælland

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

Kvalitetssikring og fejlretning af eksisterende habitat- og fuglebeskyttelsesgrænser

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Kristiansand C4 Markens Center Agenda

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

Bestyrelsen i NunaMinerals A/S har i dag behandlet og godkendt regnskabet for perioden 1. januar juni 2011.

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Københavns Metro Cityringen, linieføring

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

NMU j.nr KUAS j.nr

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

3D Sårbarhedszonering

Transkript:

Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes som 4-36 meter brede zoner med typiske lødigheder på mellem 0,5 g/t og 6 g/t, lokalt med 2-4 meter brede zoner med lødigheder op til 20 g/t. Områdets bjergarter er foldede og de mineraliserede lag er bredest ved foldeombøjningszoner, hvor der er fundet lødigheder af mulig kommerciel interesse. NunaMinerals har nu modtaget resultaterne fra selskabets guldefterforskning på Storø i Nuukfjorden i 2005. NunaMinerals etablerede i juli 2005 en basecamp og opsatte en borerig på Storø. I perioden juli-august boredes 3893 meter kerneboringer fordelt på 24 huller. Boringerne er gennemført indenfor et område med et overfladeareal på ca. 200 meter x 400 meter. Målet med kerneboringerne var at dokumentere en kontinuitet i dybet af de på overfladen fundne mineraliseringer samt at undersøge den mulige sammenhæng mellem den kendte Main Zone og de tilstødende mineraliseringer. Resultatet af kerneboringerne er positivt. De guldførende bjergarter fortsætter i dybet over hele det undersøgte areal. Der er lokaliseret mindst 2 guldførende lag, nemlig Main Zone Reef og BD Reef, hvor de guldførende lag i det undersøgte område ligger ca. 100 meter fra hinanden. De to fundne reefs er på overfladen repræsenteret ved henholdsvis Main Zone (fundet i 1994) samt BD Zone (fundet i 2004). Et muligt tredje mineraliseret lag, Ironstone Reef, er beliggende yderligere 40 meter længere nede, generelt udenfor rækkevidde af det i 2005 gennemførte boreprogram. Ironstone Reef blotter på overfladen i 1050 meters højde, hvor den er op til 40 meter bred og hvor den lokalt indeholder op til 4,3 g/t guld. Ironstone Reef er tidligere (i 1996) lokaliseret i borehullerne DDH96-14 og DDH96-21 i området under Main Zone Reef og BD Reef. Skematisk tværsnit af Qingaaq-fjeldet, hvor det forventede forløb af Main Zone Reef samt BD Reef er ekstrapoleret på basis af informationer fra overfladen samt informationer fra borekerneskæringer. Saqqarliit 74 Postbox 790 DK-3900 Nuuk Telefon +299 32 34 55 Fax +299 32 30 96 GER-nr: 21174548 E-post: info@nunaminerals.com Website: www.nunaminerals.com

Main Zone Reef er et overfladenært lag, som blotter ved den kendte Main Zone i den nedre del af Qingaaq-fjeldet, centralt i det undersøgte område. I det undersøgte område danner Main Zone Reef to folder, en synform og en antiform. Main Zone Reef er 16-18 meter tyk (sand tykkelse) hvor den blotter på overfladen ved Main Zone. Da Main Zone Reef folder rundt, ses mineraliseringen ved Main Zone over en bredde på ca. 50 meter. Main Zone Reef giver lødigheder på mellem 0,5 og 3 g/t guld over 10-20 meters bredde, hvor de højeste værdier er sammenfaldende med foldeombøjningszoner. Main Zone Reef indeholder sektioner med højere guldindhold, f.x. 19,9 g/t over 3,9 meter i hul DDH05-05, 15,2 g/t over 2,0 meter i hul DDH05-14 samt 12,5 g/t over 2 meter i hul DDH05-11. Et historisk borehul (DDH95-03) har et guldindhold på 6,1 g/t over 18 meter, inklusive 10,1 g/t over 10 meter. BD Reef ligger ca. 100 meter under Main Zone Reef. BD Reef blotter på overfladen i den såkaldte BD zone (fundet i 2004) ca. 800 meter længere oppe ad fjeldet, hvor efterforskningen i 2004 påviste guldindhold op til 19,6 g/t over 2 meter. I det undersøgte område er BD Reef parallel til Main Zone Reef og danner 13-26 meter brede mineraliseringer med et guldindhold i niveauet på mellem 1,3 og 2,6 g/t. Lokalt indeholder BD Reef zoner med højere lødigheder. De højeste guldværdier for BD Reef er 12,3 g/t over 2 meter i hul DDH05-17 samt 10,7 g/t over 2 meter i hul DDH05-15. Eksempel på et tværsnit (øst-vest) fra Qingaaq på basis af borehullerne DDH05-15 og DDH05-16. DDH05-15 er boret med en vinkel på 45 grader mens DDH05-16 er boret med en vinkel på 65 grader. Begge huller er boret fra platform A, 636 meter over havet med retning mod vest. Forløbet af Main Zone Reef er angivet med stiplede røde linier 25-50 meter under overfladen, ligesom forløbet af BD Reef er angivet med stiplede røde linier 55-130 meter under overfladen. Tilstødende borehuller giver tilsvarende forløb over det undersøgte areal på ca. 200 meter x 400 meter, med varierende lødigheder. Main Zone Reef og BD Reef er parallelt foldede. De guldførende lag er generelt bredere omkring ombøjningszoner, ligesom lødighederne i disse ombøjningszoner typisk også er højere. Lokalt er guldmineraliseringen flere steder ædt op af pegmatiter. 2

Borehuller med tydelig guldsignatur Kerneboringerne fra 2005 skærer følgende guldførende zoner, angivet sammen med de højere lødigheder, som indgår i zonerne. DDH05-01 giver 2,7 g/t guld over 16,2 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 3,5 g/t over 12 meter o Inkl. 5,7 g/t over 6 meter o Inkl. 9,1 g/t over 2 meter Samt 3,3 g/ over 8,12 meter (BD Reef) o Inkl. 6,3 g/t over 4 meter o Inkl. 8,5 g/t over 2 meter DDH05-03 giver 2,7 g/t over 2,3 meter (Main Zone Reef) Samt 0,3 g/t over 8 meter (BD Reef) DDH05-04 giver 1,0 g/t over 12 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 2,6 g/t over 2 meter Samt 0,8 g/t over 6 meter (BD Reef) DDH05-05 giver 4,2 g/t guld over 27,0 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 8,0 g/t over 13,9 meter o Inkl. 14,5 g/t over 5,9 meter DDH05-06 giver 1,9 g/t over 20,75 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 4,4 g/t over 6 meter DDH05-08 giver 1,9 g/t over 6,55 meter (Muligvis del af Main Zone Reef) o Inkl. 3,8 g/t over 2 meter DDH05-09 giver 0,4 g/t over 12 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 1,1 g/t over 2 meter DDH05-10 giver 0,7 g/t over 9,28 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 2,5 g/t over 2 meter DDH05-11 giver 2,1 g/t guld over 14,6 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 12,5 g/t guld over 2 meter DDH05-12 giver 1,5 g/t guld over 11,2 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 2,9 g/t over 2 meter DDH05-14 giver 2,8 g/t guld over 15,3 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 4,6 g/t guld over 7,5 meter o Inkl. 8,4 g/t over 4,0 meter o Inkl. 15,2 g/t over 2 meter o Samt 4,3 g/t over 1,8 meter. DDH05-15 giver 1,4 g/t guld over 6,0 meter (Main Zone Reef) Samt 1,3 g/t guld over 26,0 meter (BD Reef) o Inkl. 2,8 g/t over 8 meter o Inkl. 10,7 g/t over 2 meter DDH05-16 giver 0,7 g/t over 4 meter (Main Zone Reef) Samt 1,2 g/t guld over 13,8 meter (BD Reef) o Inkl. 3,7 g/t over 2 meter DDH05-17 giver 1,6 g/t guld over 25 meter (BD Reef) o Inkl. 2,4 g/t guld over 14,0 meter. o Inkl. 7,1 g/t over 4 meter o Inkl. 12,3 g/t over 2 meter DDH05-18 giver 0.8 g/t guld over 10,0 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 1,4 g/t over 4 meter DDH05-21 giver 0,4 g/t over 6 meter (muligvis Main Zone Reef) Samt 0,7 g/t over 8 meter (muligvis øvre del af BD Reef) Samt 3,7 g/t over 2 meter (muligvis nedre del af BD Reef) 3

DDH05-22 giver 1,4 g/t over 12 meter (muligvis Main Zone Reef) o Inkl. 6,8 g/t over 2 meter Samt 10,4 g/t over 2 meter (Ukendt Zone) Samt 2,1 g/t guld over 16,0 meter (BD Reef) o Inkl. 4,3 g/t over 2 meter Samt inkl. 3,8 g/t over 6 meter o Inkl. 8,1 g/t over 2 meter DDH05-23 giver 1,3 g/t guld over 17,5 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 3,2 g/t over 2 meter Samt 0,6 g/t guld over 13,5 meter. o Inkl. 1,1 g/t guld over 4 meter DDH05-24 giver 2,2 g/t guld over 36,0 meter (Main Zone Reef) o Inkl. 4,9 g/t over 14 meter o Inkl. 6,1 g/t over 10 meter o Inkl. 10,3 g/t over 2 meter Skæringerne giver sammen med de historiske skæringer og overfladeprøver et billede af sammenhængende mineraliseringer i mindst 2 reefs. Områdets bjergarter er foldede og de mineraliserede lag er bredest ved foldeombøjningszoner, hvor de også typisk har økonomisk interessante lødigheder. Borehuller med intet eller kun svagt guldsignatur Borehul DDH05-13 giver ingen guldførende skæringer, da den er stoppet umiddelbart før Main Zone Reef, som i øvrigt er veldefineret i tilstødende huller. Borehullerne DDH05-02 og DDH05-07 og DDH05-20 giver skæringer med svage mineraliseringer (mindre end 1 g/t). I DDH05-02, som er boret imellem 2 kendte guldførende zoner, gennemskæres af 12,4 meter pegmatit hvor Main Zone Reef burde være. Kun den nedre del af Main Zone Reef er bevaret med 0,6 g/t over 8 meter. I DDH05-07, som er boret mellem flere kendte, guldførende zoner, gennemskæres af 32,55 meter pegmatit hvor Main Zone Reef burde være. Kun den øvre omdannelseszone til Main Zone Reef er bevaret med 0,2 g/t over 2 meter. DDH05-19 og DDH05-20 er boret i et strukturelt komplekst område nordvest for Main Zone, hvor der gennemskæres flere svage mineraliseringer (op til 0,5 g/t over 6 meter) fra ukendte zoner. Denne del er formentlig gennemsat af forkastninger eller forstyrret af markante folder. Saveprøver på overfladen giver op til 9 g/t guld. Historiske bjergartsprøver fra overfladen giver 18 g/t guld og længere oppe ad fjeldet på den samme zone giver bjergartsprøver op til 39 g/t guld. Overfladearbejde I 2005 blev profilprøvetagningen over Main Zone, som blev påbegyndt i 2004, afsluttet. Main Zone er den på overfladen tilgængelige del af Main Zone Reef. Resultatet af profilprøvetagningen er illustreret i figuren nedenfor. 4

Den kendte Main Zone mineralisering på overfladen, med angivelse af guldindhold i saveprofiler. Hver saveprøve er typisk 2 meter langt. De røde, orange og gule søjler angiver guldindhold på henholdsvis >10 g/t, 5-10 g/t samt 1-5 g/t. Main Zone Reef med en sand tykkelse på 16-18 meter folder rundt her, hvorved Main Zone blotter med en bredde på ca. 50 meter. Nugget Effekt Guldmineraliseringen på Storø er kendetegnet af, at guldet sidder meget ujævnt fordelt i fjeldet, hvorfor guldindholdet er vanskeligt at bestemme. To prøver taget ved siden af hinanden kan vise store forskelle i guldindhold. To splits af samme prøve kan give meget forskellige resultater, afhængig af, hvor guldkornet er hoppet hen. For at reducere analyseusikkerheden har NunaMinerals gennemført analyser af større prøver ved den såkaldte screened metallics analysemetode, som tager udgangpunkt i en prøve, som er 20 gange stå stor som en normal analyseprøve. Samtidig er der analyseret med en normal metode. Analysen af de større prøver giver generelt 20-40% bedre værdier end de traditionelle analyser. Konklusion Der er lokaliseret mindst to guldførende Reefs, som hver er sammenhængende over et større areal. Begge er ret brede. Guldindholdene er relativt lave, men indeholder zoner med højere lødighed, især i foldeombøjningszoner. Der er god sammenhæng mellem de fundne resultater og tidligere udført arbejde. Det undersøgte areal på ca. 200 x 400 meter dækker en mindre del af Qingaaq-prospektet, hvor de registrerede ombøjningszoner kan følges over ca. 1 km. Qingaaq-prospektet har derfor et betydeligt tonnagepotentiale. Alle informationer fra boringer (2005 samt historiske), saveprøver fra overfladen og de kortlagte geologiske formationer er under indarbejdelse i et 3D program, hvilket vil kunne forfine tolkningen af informationerne fra Storø. Guldførende zoner svarende til BD Reef og jernstenslag er også kendt ved Aappalaartoq, ca. 5 km nordøst for Qingaaq-prospektet samt i andre dele af Storø. På basis af disse positive resultater planlægger NunaMinerals i 2006 at gennemføre yderligere kerneboringer ved Qingaaq. Muligheden for højere lødige områder i foldeombøjningszoner 5

planlægges undersøgt, ligesom muligheden for, at der eksisterer en malmzone, der vil kunne brydes ved dagbrud, samt muligheden for et tredje guldførende reef i det dybereliggende Ironstone Reef planlægges undersøgt. Der planlægges gennemført saveprøver på Aappalaartoq, hvor BD zonen blotter, ligesom der her også planlægges prospektering efter Main Zone Reef samt Ironstone Reef på overfladen ved Aappalaartoq. Historiske bjergartsprøver fra Aappalaartoq giver op til 52 g/t guld. Storø guldprojektet er fortsat i efterforskningsfasen. Med henblik på at få en vurdering af projektets lønsomhed forventer NunaMinerals at gennemføre et økonomisk forstudie (prefeasibility study) i løbet af efteråret 2006. Med venlig hilsen NunaMinerals A/S For yderligere oplysninger, kontakt venligst direktør Ole Christiansen, NunaMinerals, tlf. +299 32 34 55. Om NunaMinerals: NunaMinerals A/S blev etableret i 1998. Selskabets formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende virksomhed med basis i det grønlandske samfund. NunaMinerals projektportefølje består af 9 koncessioner, og selskabet ejer 17,5% af Grønlands første guldmine, Nalunaq Gold Mine. NunaMinerals største aktionærer er Grønlands Hjemmestyre med 43,2%, Rudersdal A/S med 19,6% og Lønmodtagernes Dyrtidsfond med 17,9%. De resterende 19,3% ejes af ca. 1000 private investorer. NunaMinerals er noteret på aktiebørsen Dansk AMP og er det eneste børsnoterede selskab i Danmark inden for minedrift og efterforskning efter guld og andre metaller. 6