Vrejlev Kloster Kulturmiljø nr. 30 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke Sted/Topografi Vrejlev Kloster ligger i Vrejlev Sogn, Hjørring Kommune, ca. ti km syd for Hjørring og omtrent to km nord-nordøst for stationsbyen Vrå. Undergrunden består af moræne- og smeltevandssand, vest og syd for Vrejlev Kloster findes kløfter med smeltevandstørv, der er tilløb til Rakkeby Å mod vest og Vrejlev Bæk mod syd. Jordbunden er de fleste steder i sognets sydlige del af lettere beskaffenhed, sandet muld. Kulturmiljømorådet omfatter det nærmeste indsigtsområde til klosteret og klosterkirken. Tid 1200-tallet og frem. Karakteristik Vrejlev Kloster Hvornår Vrejlev Kloster er grundlagt, vides ikke med sikkerhed, men det er sket i tidsrummet mellem 1215 og 1253/1254, da det vides i 703
funktion på sidstnævnte tidspunkt, og 1268 betænkes klosteret i et testamente. Vrejlev Kloster var et nonnekloster for præmonstratenser-ordenen med Børglum Kloster som hovedkloster. Vrejlev Kloster 1899. J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave 1906. Klosterbygningerne, beliggende syd for kirken, bestod oprindelig af to store, fritliggende grundmurede huse, oprindelig med kamtakkede gavle. Klosterets grundplan afviger fra det normale firfløjede klosteranlæg, da klosterets vestfløj ligger syd for sydfløjen. Sydfløjen, nonnefløjen, fra 1400-tallet fremstår som en teglhængt bygning i to stokværk opført af munkesten. Vinkelret på nonnefløjen og siden 1760, hvor begge bygninger forlænges, sammenbygget med denne ligger vestfløjen, der i klostertiden fungerede som klosterets økonomibygning bl.a. med køkken samt opholdssted for lægfolk tilknyttet klosteret. Også denne bygning er i to stokværk, teglhængt, og opført på ældre kældre. Fløjen blev efter brand i 1914 genopbygget og ombygget 1918 med tårn og udløberfløj mod vest. Vrejlev Kloster set fra nordøst. Nonnefløjen var i det øverste stokværk indrettet med tolv celler til nonnerne. I den nedre etage fandtes bl.a. deres spisesal. Bygningen blev fredet i 1918. I nyere tid har fløjen tjent som kornmagasin, mejeri, smedie og beboelse. 704
Mellem nord- og sydfløj har der ikke stået egentlige bygninger, men smalle korsgangsfløje har været opført mod øst og vest mellem kirke og sydfløj. Fundamenter til korsgangsfløjene er påvist ved udgravning, og ved bygningsarkæologiske undersøgelser er de ligeledes påvist. Kirke, sydfløj og korsgangsfløjene indrammede en lukket klostergård, næsten kvadratisk og ca. 40 m på hver led. Klostergården tjente også som nonnernes kirkegård. Den til klosteret hørende ladegård antages at have ligget syd for klosteret og i forbindelse med vestfløjen. En synsforretning foretaget ca. 1575 nævner 15 bygninger, blandt disse en lade på 19 fag opført i bindingsværk og med stentag, en kostald 15 fag lang ligeledes i bindingsværk og stråtægt samt en smedie. Desuden omtales to mølledamme og fem fiskedamme hørende til klosteret. Yderligere en indhegnet liden have med nogen træer udi. Gårdspladsen set fra nordøst. Adgangen til klosteret har oprindeligt været fra syd gennem ladegården. Langs vestsiden af vestfløjen har en vej ført til kirken. I nyere tid er en asfalteret vej ført henover klostergården. Vejen er i dag blind. Det har afstedkommet planer om, ved et mageskifte mellem Vrejlev Kirkes Menighedsråd og Vrejlev Klosters nuværende ejer, at nedlægge vejstykket og føre en ny vej nord om kirken. Samtidig er der planer om delvist at genskabe klostergården. Ved reformationen overgik Vrejlev Kloster til kronen, der sørgede for de resterende nonners underhold, mad og klæder frem til omkring 10. Kronen afhændede klosteret i 1575, og samme år blev fem af klosterets gårde lagt sammen til en ny hovedgård, Rønnovsholm. Fire gårde og 14 husmandsbrug udstykkedes i 1905 fra hovedgårdens jorder, ligesom plantagen Poulstruplund blev solgt fra. Avlsgården genopførtes i 1906 efter en brand og er fra 1932 til i dag blevet gennemgribende ombygget og moderniseret. Vrejlev Kloster drives i dag som landbrug med planteavl, bælgfrugter, grovfoder, kartofler, korn og 300 stk. malkekvæg, desuden traditionel skovdrift. I en periode, sluttende 1990, var her også fasanopdræt. Ager 180 ha, eng 25 ha, skov 40 ha, forpagtet jord 187 ha, samlet areal ialt 432 ha. 705
Klosterkirken Klosterkirken menes at være bygget omkring 1160, ikke som kirke for et nonnekloster, men som kirke for et konvent af præmonstratenser-korherrer. Kirken er viet til Sct. Nikolaus, skytshelgen for søflok, handelsrejsende og børn. Vrejlev Klosterkirke set fra syd. Kirken var nordfløjen i det nonnekloster, der oprettedes, efter munkene flyttede fra Vrejlev til Børglum. Den var oprindeligt opført i granitkvadre som en romansk, treskibet basilika med kor og apsis. Kirken fremstår i dag som en gotisk, toskibet hallekirke efter en stor ombygning før 1500, hvor det oprindelige 15 meter lange kor blev ændret til en forlængelse af selve kirkerummet. Samtidig blev det sydlige sideskib revet ned, og kirken fik sit nuværende meget langstrakte udseende med tårnet placeret skævt i forhold til midtaksen. Betydelige dele af den oprindelige kvaderstensbygning er bevaret i kirkens nordmur og vestgavl samt i en dobbeltarkade i sydmuren til det nu forsvundne sydskib. Bygningsarkæologiske undersøgelser i forbindelse med en større restaurering i 1987 viste, at kirken har haft en række vinduer placeret lavere end de nuværende. Desuden fremkom der spor, som tydede på, at kirken på et tidspunkt havde været hærget af en brand. Det kan være efter denne brand, at det sydlige sideskib blev revet ned, og nordskibets mur samtidig forhøjedes, næsten svarende til midterskibets, med granitkvadre vekslende med felter opmuret med munkesten. Et gravkapel, det Holstein-Juelske, i kirkens nordøstre hjørne indeholder kister med de jordiske rester af et par tidligere ejere med gemalinder af Vrejlev Kloster. I 1874 købte en kreds af beboere kirken af den daværende ejer, og i 1916 overgik kirken til selveje. Bevaringstilstand Kulturmiljøets struktur er delvis bevaret. Vrejlev Kloster Klosterets oprindelige funktion forsvandt med reformationen. Siden 706
reformationen har driften primært udmøntet sig i landbrug. I nyere tid, fra 1905 og frem, også skovbrug. Hovedgården har været ude for funktionstømning ved nedlæggelse af møllerivirksomhed og frasalg af plantage samt jord, desuden er i perioden 1970-1990 inddraget arealer fra hovedgårdens jorder til byudvikling i Poulstrup. Tiltag til hovedgårdens drift er skovrejsning af betydelige arealer i perioden 1905-1970. Hertil må også nævnes hovedgårdens forpagtede arealer, 187 ha, der er større end egne dyrkede jorder, 180 ha. Hovedgårdens bygningsstruktur er ikke ændret afgørende mellem 1820 og 1885, men efter branden i 1906 blev der opført nye ladebygninger. Mellem 1929-1938 og igen i 1990 er avlsbygningerne blevet udbygget mod syd. Hverken nonnefløj, klosterets oprindelige sydfløj eller vestfløjen fremstår i oprindelig stand, hvor ombygninger og brand er medvirkende hertil. Dette til trods må bevaringstilstanden betragtes som god. Vrejlev Kirke Vrejlev Kirke er bevaret i den form, kirken fik efter ombygningen i middelalderen. Bygningen tjener stadig samme formål som oprindeligt, som gudshus, dog med en indholdsmæssig ændring efter reformationen. Efter restaureringen i 1987 og løbende vedligeholdelse må bevaringstilstanden betegnes som god. Nye avlsbygninger ved Vrejlev Kloster. Sårbarhed og virkemidler Vrejlev Kloster Et uheldigt tiltag er vejen mellem kirken og nonnefløjen hen over den tidligere klostergård. Der bør fremtidigt undgås monstrøse og skæmmende alvsbygninger tæt på hoved- og nonnefløj. En virkning i positiv retning vil være en retablering af klostergården. Hovedbygningen med tårn og udløberfløj samt nonnefløjen er beskyttet mod uheldige tiltag ved fredningen af 1918, der i 1982 blev udvidet. Desuden er oprettet en bevaringsdeklaration. Et karakteristisk træk er hovedfløjen bastanthed og det massive tårn ved sydgavlen. 707
Vrejlev Kirke Vrejlev Kirke og de nærmeste omgivelser skulle være sikret mod uheldige tiltag, dels ved den særlige lovgivning omkring folkekirker, og dels ved en såkaldt Provst Exner-fredning. Karakteristisk er kirken i sig selv. Den høje, slanke og set fra øst eller vest skæve bygning virker på en måde imponerende og egentlig ikke som hjemmehørende på stedet. Man kunne have forventet en mere ydmyg fremtoning. Bonitering Vrejlev Kloster og Vrejlev Kirke er hver for sig repræsentative som type, dels som hovedgård, dels som folkekirke. Som gældende for Børglum Kloster er der også her tale om to modpoler, og ind til videre i bogstavelig forstand på hver sin side af vejen, den gejstlige i form af kirken nord for, den verdslige i form af hovedgården syd for vejen over den tidligere klostergård. Kulturmiljøet udviser diversitet, miljø med religiøst præg og hovedgårdsmiljø. Oplevelsesværdien omkring Vrejlev Kloster kunne måske umiddelbart synes beskeden, men kun fantasien sætter grænser, når man står mellem kirken og den tidligere nonnefløj og forestiller sig de manglende og tidligere forbindende klosterbygninger. Kontekst/sammenhænge Vrejlev Kloster og Vrejlev Kirke har en klar sammenhæng med Børglum Kloster og visse sammenhænge med Dronninglund (Hundslund) Kloster. Vrejlev og Børglum Klostre blev begge bygget af samme munkeorden, præmonstratenserne. Vrejlev Kloster var søsterkloster til Børglum. Sammenhængen til Dronninglund Kloster ligger i, at begge steder er en tidligere klosterkirke overgået til folkekirke. Desuden er der begge steder bevaret en klosterfløj i forbindelse med kirken. Anvendt kildemateriale Andersen, M.: Om Børglum og Vrejlev Klostre. Vendsyssel Årbog 2003. Danske Slotte og Herregårde. Bd. 10. Kbh. 1966. Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i Danmark (Syddansk Universitet). Fredede bygninger 1999. Skov- og Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet. http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/fredede_bygninger/index.jsp Geologisk jordartskort 1:25.000. 1317 IV NV, Vrå. Danmarks Geologiske Undersøgelser. Jørgensen, Jens Anker og Thomsen, Bente: Gyldendals bog om danske klostre. 2004. Kraks større gårde og skove. 1987-1990 og 2004. La Cour, J. C. B.: Danske gårde. Bd. 2. 1908. Lorenzen, Vilh.: De danske klostres bygningshistorie. Bd. VI. 1925. Quistorff, Helge V.: Slotte og herregårde i Nordjylland. 1994. Riemann, Peter: Vrejlev Klosters historie. Hjørring 1947-48. Trap, J. P.: Danmark. Hjørring Amt. 5. udgave. København 1960. VHM beretningsarkiv. J.nr. 097/1984. Vrejlev Kloster. Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 708