De unges forventninger til de videregående uddannelser, og reaktion på mødet med dem Oplæg på dekanernes undervisningsseminar Danmarks Tekniske Universitet 12.november 2009 Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Dias 1
Mødet mellem studerende og uddannelse De studerende kommer med: De møder: Nogle forestillinger og forventninger til uddannelsens indhold og form Nogle forudsætninger for at kunne indgå i undervisningen og uddannelsen Et repertoire af studiepraksisser og studenteradfærd Nogle undervisningsformer En uddannelsesstruktur Lærernes forventninger Nogle forventninger fra andre studerende Dias 2
40,0% 1. Er du: 37 Dreng % Pige 30,0% 32 % ece t 20,0% 17 % 10,0% 0,0% 5% Sundhed og sygdom (Hvordan påvirker narkotika 13 % Dias 3 Teknologi (Teknikke n bag teknologie n for eksempel... 4% 8% Handlings orienteret og dramatisk fysik og kemi... 3% 8% Praktisk anvendels e af teknik og naturviden skab... 4% 5% Astronomi og meteorolo gi (Hvad er sorte huller?... 10 % Naturvide nskab i sig selv (Hvordan er atomer bygget... Natur og økologi (Hvordan indvirker drivhuseff ekten på... Naturvide nskabens grænsela nd (Hvad gør akupunktu r ved... Naturvide nskab og filosofi & etik (Skal man bremse... Naturvide nskab og computer e (Hvordan laver man et... Naturvide nskab og matemati k (Hvordan laver man et... kroppen?... 20. Hvilken form for naturvidenskab interesserer dig mest? (Du må sætte ét kryds. Læs alle svarene med eksempler igennem inden du 7% 4% 3% 6% besvarer spørgsmålet) 1% 5% 3% 5% 10 % 12 %
30,0% 25,0% 30% 27% 1. Er du: Pige Dreng 20,0% 20% Percent 15,0% 16% 15% 10,0% 10% 10% 10% 5,0% 7% 7% 5% 8% 7% 4% 3% 4% 4% 4% 4% 3% 0,0% Dias 4 At det er dejligt konkret At det er viden man kan lære udenad At det kan anvend es At det er abstrak te tanker og ideer At der tit er øvelser, der gør det lettere at lære At det giver muligh ed for eksperi menteri ng og udviklin g Jeg er god til det At der kun er ét svar på tingene At det giver muligh ed for at være kreativ At det handler om nogle grundl æggen de spørgs mål i livet Jeg kan ikke lide teknikeller naturvi denska b 19. Hvad kan du bedst lide ved teknik- og naturvidenskab? (Sæt ét kryds ved det udsagn du synes er vigtigst)
Anvendelse og kobling til praksis Int: Men jeg tænker hvornår bliver det praktisk? Er det nok at fysiklæreren siger det her er ligesom en kugle i fald, så skal I bare læse det som en bold er det så det der gør det praktisk at/ Jesper: Nej det er at vi kommer til at bruge det. Andreas: Ja Filip: Ja og vi kommer ind og kaster med en bold, det er det der gør det praktisk. Andreas: Ja laver målinger, nu har vi fået et helt nyt udstyr faktisk. Jesper: Eller der med boldens skrå kast og det der, der skulle vi optage det med webcam hvor vi kastede bolden og så lavede vi et diagram. Int: Okay så det er når I står helt konkret med fingrene nede i det, at det bliver det. Jesper: Ja Filip: Så er det ikke bare længere tal og formler f.eks. så betyder S ligefrem en strækning i stedet for bare et S. (htx, 2.g) Dias 5
Detektiv-agtigt [To piger med biologi & kemi fortæller om et forløb, der virkelig fangede deres interesse:] Janne: det var hvor vi fik fire metaller og tre væsker og find ud af hvad det var, og så fik vi bare frie tøjler værsgo, også gik vi ellers bare ud og lavet det forsøg ( ) Int: hvad var det, der var fedt ved det? Susan: at man fik lov til at komme ud i laboratoriet og.. Janne: vi skulle tænke selv Susan: ja og fik lov til at lave forsøgene selv (htx, 1.g) Dias 6
At kunne regne den ud og kunne forstå Også med sådan noget overfladeberegning som vi har haft nu her. Vi har lige lavet en aflevering færdig her til på fredag. Det er sådan en flystol, hvor man skal regne arealet ud af den. Det er noget man kan bruge til noget ikke også. Det er sådan lidt sjovt synes jeg. At man kan regne sig frem til det. (htx, 2.g, dreng) I fysik der får du ligesom bekræftet at der er en grund til alt. Før jeg startede her vidste jeg bare, at vand det er vådt. Det er noget, der er herude, og det blev man våd af. Men herude, nu er der en grund til altså hvorfor regner det, og alt sådan noget.(htx, 2.g) Dias 7
Til overvejelse: Anvendelighed Opdagelse, undersøgelse. Kreativitet, eksperimenter. Hvilke af disse kendetegn møder de studerende i uddannelserne på DTU? Hvordan er balancen mellem det kreative & eksperimenterende, og det mere reproducerende? Er der forskel hen gennem studieforløbet? Bør førsteårsundervisningen i endnu højere grad møde de studerendes interesser og fascination? Kan den? Dias 8
Forventet uddannelsesvalg efter htx civilingeniør anden udd anden nat.uni anden uni diplom mvu medicin eud kvl farma ' ved ikke 0 5 10 15 20 25 30 35 Piger Drenge Dias 9
Hvorfor vælge ingeniør? Den overbeviste: - Man må ikke gøre noget der udelukker sine drømme - Naturvidenskaben kan løse de problemer verden står overfor. Know-why frem for know-how - Man er sikker på at få et job - DTU rangerer højest og har en slægtning som forsker på stedet - Det skal være fremadrettet mod et arbejde og erhvervslivet - Det sociale vil betyde mindre, men der skal være rart at være, og der skal være tid til at have et liv ved siden af (Fra ph.d.-projekt af Henriette T. Holmegaard) Dias 10
Hvorfor vælge ingeniør? Den ambivalente og måske tvivlende - Interesserer sig egentlig for astronomi, og de store spørgsmål i fysikken at det beskriver, alt hvad man foretager sig. Måske kunne lave én formel, som kan beskrive hele verden - At det kan give et arbejde, mens det er mere usikkert med astronomien - At forældrene gerne vil have, han bliver ingeniør, fordi det giver prestige - At forske og udvikle ting, som varer ved, og ikke forsvinder som et hus (Fra ph.d.-projekt af Henriette T. Holmegaard) Dias 11
Til refleksion Hvilke andre typer af begrundelser og motiver kender I til på jeres uddannelser? Er uddannelserne bedre til at tage imod nogle typer af begrundelser end andre? Skal man som uddannelse tage sig af de ambivalente, eller er det noget den enkelte studerende er nødt til at afklare selv? Dias 12
Det har været svært at [samlet for NAT udvalgte svarmuligheder] Det faglige niveau har været for højt Hjemmearbejdet har været for svært At tænke på en anden måde end i gymnasiet At planlægge hvornår jeg skulle lave lektier, og hvornår jeg skulle lave andre ting At jeg ikke kan nå at læse alt og lave alle opgaverne Dias 13
I hvilken grad har du oplevet følgende undervisningssituationer? På uni og på gym. Laboratorium lærerstyret Laboratorium selv tilrettelagt Anvende modeller Udføre computersimul eringer o.lign. Forholde sig til samfundsproblemer På universitetsstudiet På gymnasiet Dias 14
Svært at tilrettelægge sin tid Man kan ikke nå det hele. Man må ligesom prøve at prioritere. Og det synes jeg er svært, for jeg er vant til fra gymnasiet at nå at læse det hele, og have styr på det hele. [ ] Det ligger hele tiden i baghovedet at man skal læse, man burde læse. Det er rigtigt irriterende. Det er det værste. Man har ligesom ikke fri på noget tidspunkt. Det tror jeg også er vigtigt at man sætter sig et mål, man skal nå den dag, og når man har gjort det, så har man altså fri. Det prøver jeg på. (Geografi) Hvor meget tid og energi det kræver at studere på universitetet, og det er svært at have tid eller overskud til at lave andre ting, fordi det er så meget der skal laves og at der er ingen let eller hurtig måde at lave det på. Så man bliver nødt til at prioritere, og det ender med at man sidder hjemme eller på skolen konstant og glemmer at have et liv ved siden af skolen, medmindre man vælger IKKE at lave alt. (Nanoteknologi) Dias 15
Til refleksion Hvordan oplever I overensstemmelsen mellem de kompetencer den nye gymnasiereform udstyrer de studerende med, og de kompetencer, de får mulighed for at bruge? Hvilket grundlag har underviserne for at vide, hvad de studerende kan? Kan uddannelsen gøre noget for at støtte de studerende til at lære at håndtere det, som er svært? Dias 16
Grundlag Data vedrørende htx-elevernes interesser og oplevelser stammer fra: Lars Ulriksen & Henriette T. Holmegaard: Læringsmiljø og naturvidenskab på htx. Resultater fra et forskningsprojekt om det tekniske gymnasium. Odense: Erhvervsskolernes Forlag, 2008. Nat-studerendes oplevelser med at begynde på universitetet stammer fra et endnu ikke afsluttet forsknings- og udviklningsprojekt, som gennemføres ved Institut for Naturfagenes Didaktik. Resultater forventes offentliggjort primo 2010. Dias 17
Projektarbejde i grupper Undervisning der inddrager mange praktiske eksempler Øvelser i grupper Undervisning hvor vi selv er med til at bestemme hvad der skal undervises i Undervisning hvor andre fag inddrages Individuelle øvelser Klasseundervisning Undervisning med meget disciplin Undervisning hvor vi udelukkende arbejder med teorier Undervisning med mange afleveringer Undervisning med mange prøver 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Virkelig god God Ikke god Dårlig Ikke svar Dias 18 Hvilken slags undervisning kan du godt lide? (Htx-elever i 1. og 2.g)
Har jobmulighederne haft betydning for dit valg af uddannelse? KU-Nat 2008. (Procent) 120 100 80 60 Ja Nej 40 20 0 Aktuar Biokemi Biologi Datalogi Fysik Geografi Geologi Idræt Kemi Matematik Mat- Økonomi Mol.biomed. Nanotek. Fra Københavns Universitets studiestartundersøgelse på naturvidenskab, gennemført af fakultetets sekretariat. Dias 19