MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN

Relaterede dokumenter
Samarbejdsplan 2018 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS SAMARBEJDSPLAN

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS SAMARBEJDSPLAN

SAMARBEJDSPLAN Midt- og Vestsjællands

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

SAMARBEJDSPLAN FOR NORDJYLLANDS POLITI 2010

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

ÅRSBERETNING MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2019

Samarbejdsplan for Fyns Politi og kommunerne på Fyn 2014

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål.

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2017

Bornholms Politis samarbejdsplan 2010 til brug for Kredsrådet

SYDØSTJYLLANDS. Samarbejdsplan Politiet i lokalsamfundet 2010

MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2015

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

Lokal forebyggelse af kriminalitet

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål.

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

SYDØSTJYLLANDS POLITI

SSP i Vordingborg kommune

Ledelsesstøtte & Kommunikation. Samarbejdsplan KREDSRÅDET 2013

Vi forebygger kriminalitet

STRATEGI NORDSJÆLLANDS

HANDLEPLAN Lokalrådet i Frederikshavns kommune

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune

Lokalrådet i Viborg Kommune

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

HANDLEPLAN Lokalrådet i Frederikshavns kommune

Politiets Tryghedsambassadør -koncept

SAMARBEJDSPLAN POLITI - KOMMUNER. Nordsjællands Politi

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN. Midt- og Vestsjællands

Dagsorden: Beslutningsreferat af møde nr i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi mandag den 22. september 2014.

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2014

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

SSP samarbejde og handleplan

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Dagsorden: Beslutningsreferat af møde nr i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi mandag den 12. marts 2012.

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Referat, møde i Lokalrådet, Kalundborg Kommune,

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Referat. Kredsrådets møde den 22. januar 2014

HANDLEPLAN for. SSP Lokalrådet i Syddjurs Kommune

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

HANDLEPLAN for. SSP Lokalrådet i Norddjurs Kommune

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Samarbejdsplanen for kredsrådet

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Referat fra møde i Kredsrådet i Fyns Politikreds

KREDSRÅD RETSPLEJELOVENS KAPITEL 11

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi 2007

Referat. Kredsrådets møde den

Fraværende: Susanne Lorentzen, Borger- og Socialservicechef, Morten Schou, Beredskabschef og Carsten Spliid, Leder af ETB.

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Bornholms Politi

Dagsorden: Beslutningsreferat af møde nr i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi mandag den 23. september 2013.

Udsendt Godkendt. 1. Godkendelse af dagsorden

STRATEGI SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

SSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef. Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter

ØSTJYLLANDS. Randers. Århus. Grenaa

HANDLEPLAN for. SSP-lokalrådet i Syddjurs Kommune

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

NORDJYLLANDS POLITI ... Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis Kredsråds 5. møde den 17. december 2007

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

Referat fra mødet i Kredsrådet mandag den 26. marts 2012 kl i Politidirektørens Parolesal på Politigården.

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Lokalråd Kalundborg Kommune

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Handlingsplan for Lokalrådet i Skanderborg Kommune 2016.

Dagsorden: Beslutningsreferat af møde nr i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi mandag den 5. december 2011.

Integrationsrådet BESLUTNINGSREFERAT

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

VIRKSOMHEDSPLAN 2009

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Transkript:

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN 2016

Samarbejdsplan 2016 En plan for samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. 2

Indholdsfortegnelse 01 Forord 4 01.1 Forord 5 02 Midt- og Vestsjællands Politi 2016 6 02.1 Midt og Vestsjællands Politi på forkant 7 03 Organisering af lokalsamarbejdet 8 03.1 Kredsråd 9 03.2 Kontaktudvalg 10 03.3 Lokalråd 11 03.4 Beredskabssamarbejde 12 03.5 Andre lokale samarbejdsfora 13 04 Det lokale politi 15 04.1 Det lokale politis rolle i det lokale samarbejde 16 05 Indsatser 2016 17 05.1 Indsatsområder i 2016 18 05.2 Indsatsområder i lokalrådene 19 05.3 Øvrige indsatsområder 20 06 Afslutning 23 06.1 Afslutning 24 3

01 Forord 01.1 Forord 4

01.1 Forord Et tæt, tillidsfuldt og udbytterigt samarbejde med lokalsamfundet er for Midt- og Vestsjællands Politi afgørende for at kunne skabe tryghed og sikkerhed for borgerne i politikredsen. Midt- og Vestsjællands Politi ønsker at bevare og videreudvikle det stærke tværfaglige samarbejde med kommuner, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer og foreninger om at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Det er vores opfattelse, at samarbejdet med vores lokale samarbejdspartnere inspirerer os til at anskue kriminalitetsproblemerne fra nye vinkler og til at kvalificere de mange, konkrete tiltag og løsninger, hvor alle bidrager til at skabe det bedste udgangspunkt for tryghed og sikkerhed i lokalsamfundene. Særligt, når kriminaliteten skal forebygges, er det afgørende, at politiet samarbejder med aktører fra lokalsamfundet, men et tæt samarbejde med samarbejdspartnerne kan også bidrage til løsning af mange andre vigtige samfundsopgaver. Et frugtbart samarbejde kræver inddragelse, involvering og forpligtelse omkring fælles mål og indsatser for at løse de lokale kriminalitetsproblemer. Formålet med denne samarbejdsplan er netop at skabe de bedst mulige rammer for at inddrage, involvere og forpligte de lokale aktører i at finde løsninger på de udfordringer og kriminalitetsproblemer, som håndteres bedst i et tværfagligt samarbejde. Retsplejeloven 113 Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet. Samarbejdsplanen er den strategiske ramme om lokalsamarbejdet og beskriver, hvilke særlige indsatsområder Midt- og Vestsjællands Politi, kommunerne og øvrige relevante lokale samarbejdspartnere finder det væsentligt at samarbejde om i 2016. Derudover beskriver samarbejdsplanen, hvordan lokalsamarbejdet er organiseret i politikredsen i form af kredsråd, lokalråd og andre lokale samarbejdsfora, samt hvilken rolle det lokale politi spiller. 5

02 Midt- og Vestsjællands Politi 2016 02.1 Midt og Vestsjællands Politi på forkant 6

02.1 Midt og Vestsjællands Politi på forkant Midt- og Vestsjællands Politi har i efteråret 2015 foretaget en større organisationsændring. Ændringen skete for at imødekomme de udfordringer, som dansk politi står over for med et ændret og mere komplekst kriminalitetsbillede. Med organisationsændringen samlede politikredsen sine faglige kompetencer i tre linjer: Beredskabslinjen, Efterforskningslinjen og linjen for Forebyggelse, Plan og Analyse. Der er med denne organisering sat fokus på at samle kompetencerne, så vi fremadrettet kan sikre: Et politi tæt på borgerne med et stærkt lokalkendskab, et professionelt beredskab, der kan hjælpe borgerne med akut behov for politiets assistance, en specialiseret efterforskning, der bidrager til at opklare forbrydelser inden for alle områder og sikrer, at de kriminelle bliver retsforfulgt, samt et politi, hvor opgaverne løses med størst mulig professionalisme af faglige specialister. Med organisationsændringen styrkes vores kriminalitetsforebyggende arbejde, blandt andet ved at vores betjente i forebyggelsessektionerne får mere tid til at udbygge deres lokalkendskab og opbygge relationer med vores samarbejdspartnere i kommuner og lokalsamfund i hele politikredsen. Det ser vi som en væsentlig forudsætning for, at vi formår at skabe en stærk politikreds med en høj grad af tryghed, hvor vores borgere ved, at de kan stole på, at politiet er til stede og rykker ud, når der er brug for det. 7

03 Organisering af lokalsamarbejdet 03.1 Kredsråd 03.2 Kontaktudvalg 03.3 Lokalråd 03.4 Beredskabssamarbejde 03.5 Andre lokale samarbejdsfora 8

03.1 Kredsråd Kredsrådet består af politidirektøren og borgmestrene fra Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune. Kredsrådet sætter den strategiske retning for det lokale samarbejde. Det indebærer bl.a., at kredsrådet årligt drøfter, hvilke indsatsområder Midt- og Vestsjællands Politi, kommunerne og relevante lokale samarbejdsparter skal samarbejde om i det kommende år. Retsplejeloven 111 I hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiet virksomhed. Kredsrådet drøfter derudover spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, udviklingen i kriminaliteten og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Disse drøftelser vil ofte ske på baggrund af politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. På den baggrund kan kredsrådet diskutere, om der er behov for at sætte ind over for konkret opståede problemer eller på større indsatsområder, hvor der er et særligt behov for, at politiet og kommunerne koordinerer deres indsats. Dette kan munde ud i, at kredsrådet fastlægger strategier for områder, hvor der lokalt skal forebygges eller bekæmpes kriminalitet. 9

03.2 Kontaktudvalg Kontaktudvalget har ansvaret for sekretariatsbetjeningen af kredsrådet og består af politikredsens sekretariatschef og linjechef for Forebyggelse, Plan og Analyse samt af borgmestersekretariatschefer eller lignende fra de enkelte kommuner. Kontaktudvalget medvirker til at planlægge og forberede kredsrådets møder og mødes før hvert kredsrådsmøde, hvor udvalget bl.a. gennemgår de enkelte dagsordenspunkter for det kommende møde i kredsrådet. Kontaktudvalget følger også op på kredsrådets initiativer og kan indkaldes ad hoc, hvis der er områder, hvor det er særligt vigtigt at koordinere mellem politiet og samtlige kommuner. Kontaktudvalget har derfor en central rolle i kredsrådsarbejdet, hvor de sikrer informationen mellem lokalråd, kontaktudvalg og kredsråd, og at der er kontinuitet i arbejdet i rådene hele vejen rundt. 10

03.3 Lokalråd Lokalrådene udmønter den strategi for det lokale samarbejde, der er besluttet i kredsrådet. Der er et lokalråd i hver af politikredsens 10 kommuner, og her mødes det lokale politi med repræsentanter fra kommunen samt andre relevante aktører fra lokalsamfundet. Lokalrådene har til opgave at fremme det lokale samarbejde om håndteringen af lokale kriminalitetsproblemer samt om forebyggelse af kriminalitet. Derfor diskuterer lokalrådene de aktuelle kriminalitetsproblemer i lokalområdet, samt hvordan lokalrådene kan bidrage til at forebygge og bekæmpe den lokale kriminalitet, hvilket skal koordineres bl.a. med indsatsen i SSP-samarbejdet. Til at understøtte lokalrådenes arbejde er der udarbejdet en normalforretningsorden for lokalrådene i Midt- og Vestsjællands Politi, som beskriver lokalrådenes funktion, sammensætning, sekretariatsbetjening og møder. Lokalrådene fastlægger de aktiviteter, der er relevante at sætte i gang lokalt inden for de indsatsområder, som kredsrådet har besluttet, at lokalrådene skal samarbejde om. På årets første møde tilrettelægger lokalrådene aktiviteterne for det kommende år og udarbejder handleplaner for de indsatsområder fra samarbejdsplanen, som det er relevant for. For at sikre sammenhæng mellem det strategiske perspektiv i kredsrådet og den operationelle udmøntning i lokalrådene orienterer lokalrådene løbende kredsrådet om status på de enkelte indsatsområder fra samarbejdsplanen, mens kredsrådet løbende orienterer lokalrådene om relevante strategiske beslutninger, der kan påvirke de enkelte lokalråd i deres arbejde. Midt- og Vestsjællands Politi har i 2013 i samarbejde med Rigspolitiet, Justitsministeriet og Det Kriminalpræventive Råd indgået et 3-årigt forskningssamarbejde med Roskilde Universitetscenter om udvikling af samarbejdet i lokalrådene bl.a. med det formål at styrke potentialet ved at inddrage repræsentanter fra civilsamfundet. En ph.d.-studerende har fulgt tre af politikredsens lokalråd, og lokalrådene har afprøvet nye måder at tilrettelægge samarbejdet på. Forskningsprojektet kører frem til midten af 2016. I den forbindelse vil arbejdsformen i lokalrådene blive taget op til overvejelse i løbet af 2016. Der arbejdes med at udvikle en model omkring netop at inddrage civilsamfundet og skabe relevans for medlemmerne af lokalrådet, der kan være med til at styrke arbejdet i det enkelte lokalråd. Arbejdet med modellen er en del af en ny forebyggelsesstrategi, som er placeret i linjen for Forebyggelse, Plan og Analyse. 11

03.4 Beredskabssamarbejde Politiets samarbejde om beredskabsmæssige indsatser sker på forskellige områder såsom planlægning af større indsatser, øvelsessamarbejde og ikke mindst et godt samarbejde i konkrete beredskabsmæssige situationer. Grundlaget for dette samarbejde skabes gennem forskellige kontaktfora, hvoraf beredskabskommissionerne udgør et væsentligt forum for at sikre samarbejde og koordinering mellem myndighederne. De kendte kommunale beredskabskommissioner er ændret senest 1. januar 2016 til nye beredskabskommissioner. Det er sket som følge af de nye beredskabssamarbejder på tværs af kommune- og politikredsgrænser. I Midt- og Vestsjællands Politi er der etableret 3 sådanne beredskabssamarbejder og dermed nye beredskabskommissioner. Politikredsen deltager med en repræsentant i hver af disse. Alle 3 beredskabskommissioner er sammensat på tværs af politikredsgrænser, hvorfor flere politikredse indgår i den enkelte kommission. 12

03.5 Andre lokale samarbejdsfora Midt- og Vestsjællands Politi indgår også i en lang række andre lokale samarbejdsfora med repræsentanter for kommuner, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer m.v. Disse samarbejder beskæftiger sig med bestemte afgrænsede områder i relation til politiets arbejde. Det drejer sig fx om dyreværn, trafiksikkerhed, illegalt arbejde, offerrådgivning, psykiatri og overgreb mod børn. 13

14

04 Det lokale politi 04.1 Det lokale politis rolle i det lokale samarbejde 15

04.1 Det lokale politis rolle i det lokale samarbejde Det politimæssige omdrejningspunkt for det lokale samarbejde er forebyggelsesafdelingen i tæt samarbejde med det lokale politi på de 6 politistationer i Holbæk, Kalundborg, Karlslunde, Køge, Ringsted og Roskilde. Desuden er nærstationen i Nykøbing Sjælland samt politibutikkerne i Høng/Gørlev og Store Heddinge centrale for det lokale samarbejde i hele politikredsen. Forebyggelsesafdelingen samarbejder med en lang række eksterne samarbejdsparter som kommuner, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. om at forebygge og bekæmpe kriminalitet i lokalsamfundet. Forebyggelsesafdelingen har løbende både formelle og uformelle kontakter med de enkelte kommuner og det øvrige lokalsamfund og har bl.a. derigennem et indgående kendskab til, hvad der rører sig i lokalsamfundet. Lokalkendskabet har en stor betydning for både forebyggelsesafdelingens og de lokale stationers indsats over for de kriminalitetsformer, der fylder mest i borgernes hverdag som fx indbrud, vold og hærværk. Lokalkendskabet er derudover centralt for hele den kriminalpræventive politiindsats, som forebyggelsesafdelingen også har ansvaret for. I den sammenhæng er det væsentligt, at de lokale forebyggelsessektioner, der findes på alle lokalstationer, jævnligt færdes i lokalmiljøet og har kendskab til forholdene i lokale bydele, landsbysamfund mv. Derfor har medarbejderne i de lokale forebyggelsessektioner et særligt kendskab til bestemte dele af lokalområder tilhørende de enkelte politistationer. 16

05 Indsatser 2016 05.1 Indsatsområder i 2016 05.2 Indsatsområder i lokalrådene 05.3 Øvrige indsatsområder 17

05.1 Indsatsområder i 2016 Politikredsens opgaveløsning og prioriteringen heraf fremgår af Midt- og Vestsjællands Politis strategi, der suppleres af andre aftaler og planer. Af særlig betydning er: Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 Politiets virksomhedsstrategi 2016 Anklagemyndigheden virksomhedsstrategi 2016 Mål- og resultatplan for politiet 2016 Mål- og resultatplan for anklagemyndigheden 2016 Mål- og resultatplan for Midt- og Vestsjællands Politi 2016 Som led i fastlæggelse af indsatsområder for samarbejdet mellem politi, kommuner og andre samarbejdsparter for 2016 har Midt- og Vestsjællands Politi gennemført en proces, hvor alle lokalråd i politikredsen har drøftet, hvilke indsatsområder der kunne være relevante at gøre til genstand for en eller to særlige indsatser i 2016. Efterfølgende er det drøftet i kontaktudvalget, hvorledes lokalrådenes bidrag kan indarbejdes i samarbejdsplanen. Bidragene fra lokalrådene afspejler naturligt de forskellige udfordringer i lokalområderne, hvorfor ikke alle forslag til indsatsområder er relevante for alle lokalråd. 18

05.2 Indsatsområder i lokalrådene For at sikre størst mulig indflydelse og forankring i lokalrådene vælger hvert lokalråd minimum ét indsatsområde under temaet Forebyggende og tryghedsskabende indsatser, som lokalrådet skal igangsætte aktiviteter indenfor i 2016. Lokalrådene skal således på deres første møde i 2016 udvælge minimum ét indsatsområde, som de skal arbejde videre med i løbet af året. Udvælgelsen skal ske på baggrund af de drøftelser om mulige indsatsområder, der foregik i efteråret 2015. Lokalrådene afrapporterer om de valgte indsatsområder og de aktiviteter, som lokalrådene vil sætte i gang på indsatsområderne, til kredsrådet på mødet i 2. kvartal i 2016. Lokalrådene afrapporterer resultaterne af deres aktiviteter på indsatsområderne til kredsrådet på mødet i 4. kvartal i 2016. Der vil i løbet af 2016 blive lavet en evaluering på denne proces, hvorefter det skal besluttes, hvorledes indsatsområder skal udvælges fremover. Evalueringen skal iværksættes senest i sommeren 2016. Beslutningen om den fremtidige proces skal tages på mødet i kredsrådet i 3. kvartal i 2016. Lokalrådene har i forbindelse med processen om udvælgelse af indsatsområder til 2015 drøftet muligheden for at styrke lokalrådenes samarbejde og deres potentiale i forhold til det kriminalpræventive arbejde. Dette arbejde fortsætter i 2016, hvor der også vil være en evaluering af resultaterne. Drøftelserne skal ske på baggrund af processen om udarbejdelse af samarbejdsplanen samt de foreløbige resultater af forskningssamarbejdet med Roskilde Universitetscenter om udvikling af samarbejdet i lokalrådene. 19

05.3 Øvrige indsatsområder Midt- og Vestsjællands Politi vil ud over de indsatser og fokusområder, der allerede er beskrevet i de nævnte strategier, mål- og resultatplan m.v., gøre flere områder til genstand for en særlig indsats i samarbejdet mellem politi, kommuner og andre samarbejdspartnere i relevante fora i 2016. For alle indsatsområder bliver der udarbejdet et skema over igangsatte initiativer, der fungerer som løbende opfølgning over for kredsrådet. Områder med en særlig indsats: a) Øget inddragelse af lokalsamfundene i lokalrådenes fremtidige arbejde Det skal sikres, at lokalrådenes arbejde bliver solidt forankret i de lokalsamfund, som lokalrådene har til formål at repræsentere. Der tages udgangspunkt i en model udviklet i politiets forebyggelsesafdeling, hvor en kommune inddeles i forskellige områder, der hver har en områdegruppe og en områdeformand. Modellen skal tilpasses hver enkelt kommune og implementeres i hele politikredsen over tid. Indsatsområdet er et nyt, flerårigt mål i arbejdet med den lokale, forebyggende indsats i politikredsen. b) Indsatsen mod hash i og omkring skoler Indsatsen iværksættes på baggrund af en bekymring fra kredsrådet om stigende hashmisbrug på blandt andet uddannelsesinstitutioner i hele kredsen. Det er den strategiske hensigt at bekæmpe unges misbrug af hash gennem forebyggende indsatser, målrettet efterforskning og operative kontrolindsatser. Den samlede indsats planlægges og gennemføres inden for rammerne af et styrket lokalt samarbejde med SSP-organisationen og øvrige relevante lokale interessenter. Indsatsområdet er nyt i 2016. Labradoren Eddie er en af politikredsens to narkotikahunde 20

c) Indsatsen mod indbrud i beboelse, fritidshuse og virksomheder Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse har gennem de senere år vist en faldende tendens. Tilsvarende gælder for indbrud i fritidshuse og virksomheder. Indbrud i private boliger skaber utryghed såvel hos ofrene som i nærområderne, og indbrud i virksomheder kan være til stor gene for både virksomhederne og deres kunder. Midt- og Vestsjællands Politi gennemfører derfor løbende målrettede indsatser, som i vid udstrækning bygger på analyser af indbrudsmønstre mv., for at forebygge indbrud og for at opklare allerede begåede indbrud. Et af de effektive midler til at bekæmpe indbrud er, at borgerne sikrer deres boliger bedre, så det bliver sværere for indbrudstyvene at skaffe sig adgang, hvorved risikoen for at blive opdaget bliver større. Politi, kommuner samt lokale organisationer og foreninger bør af samme grund helt generelt samarbejde om at forringe indbrudstyvenes arbejdsvilkår, som bl.a. indebærer, at borgerne bidrager til at forebygge og opklare indbrud. Borgerne skal i højere grad inddrages i at forebygge indbrud både i egen bolig og i nabolaget. Politikredsens forebyggelseslinje spiller derfor en væsentlig rolle i at understøtte det forebyggende arbejde med idéer og videndeling. Indsatsområdet er en videreførelse af et indsatsområde i samarbejdsplanen for 2015. d) Indsats mod overgreb mod børn Det er politikredsens ambition, at der sammen med kommunerne skal forebygges flest mulige overgreb mod børn. Dette skal ske via et tæt samarbejde, hvor viden og faglig indsats skal være hjørnestenene. Håndteringen af de konkrete sager, der ofte sker i tæt dialog med kommunerne, skal altid foregå med høj kvalitet og effektivitet. Når et overgreb er sket, skal alle myndigheder arbejde tæt sammen, og viden fra sagerne skal opsamles og indgå i nye analyser med det formål, at lignende kriminalitet kan undgås i fremtiden. Denne viden skal omsættes til forebyggende tiltag, der kan forhindre fremtidige overgreb mod børn. Indsatsområdet er nyt i 2016. 21

e) Spiritus- og narkotikakørsel Spiritus- og narkotikakørsel udgør generelt betydelige trusler mod trafiksikkerheden, er ofte skyld i de alvorligste trafikuheld med død eller alvorlig personskade til følge og skaber utryghed blandt borgerne. Midt- og Vestsjællands Politi har i 2015 sat fokus på spiritus- og narkotikakørsel i Kalundborg, Holbæk og Odsherred kommuner gennem et øget kontroltryk. Da spiritus- og narkotikakørsel fortsat udgør en betydelig trussel mod trafiksikkerheden i de pågældende områder, fastholder politiet sit kontroltryk i 2016. Politiet vil dog supplere kontrollen med en række præventive indsatser med det formål at forebygge, at overtrædelserne finder sted. Indsatsområdet er en videreførelse af et indsatsområde i samarbejdsplanen for 2015. f) Indsatsen i boligområder med særlige behov Med udgangspunkt i politikredsens forebyggelsesstrategi, hvor der skal skabes lokale netværk bestående af borgere, repræsentanter fra civilsamfundet, kommunen og politiet, vil en styrket indsats i udvalgte boligområder være et prioriteret indsatsområde i perioden 2016-2018. Midt- og Vestsjællands Politi vil identificere de forhold, der påvirker den enkelte borgers oplevede tryghed overalt i politikredsen. Der vil imidlertid være særlig fokus på de områder, hvor der på baggrund af tryghedsmålinger og ved dialog mellem relevante samarbejdspartnere synes at være særlige udfordringer omkring befolkningens tryghed. Indsatsområdet er et nyt, flerårigt mål i arbejdet med den lokale, forebyggende indsats i politikredsen. 22

06 Afslutning 06.1 Afslutning 23

06.1 Afslutning Politikredsen har med den nye organisering tilstræbt at skabe et stærkt fundament for fremtiden. De potentialer, der ligger i den nye organisering, har endnu ikke fuldt ud kunnet realiseres, da politiarbejdet i 2015 har været præget af omfattende nationale indsatser mod henholdsvis terror grundet bl.a. begivenhederne i København i februar 2015 og det store flygtninge- og migrantpres, som Danmark har oplevet siden efteråret 2015. Disse store nationale politiopgaver vil fortsætte i 2016, hvorfor der i Midt- og Vestsjællands Politi vil være et særligt fokus på at kunne realisere tankerne bag omorganiseringen af politikredsen i lyset af de nationale udfordringer, som politikredsen også bidrager betydeligt til løsningen af. Der vil derfor i 2016 være behov for løbende opmærksomhed på at sikre, at vi optimerer, rationaliserer og effektiviserer på en række områder. Vi skal være en moderne og innovativ politikreds, der har ressourcer og idéer til at løse opgaverne nu og i fremtiden. Vi skal være en moderne og innovativ politikreds, der har ressourcer og idéer til at løse opgaverne nu og i fremtiden. I Midt- og Vestsjællands Politi skal vi fortsat være garant for lave kriminalitetsrater og trygge borgere i hele vores geografiske område. Det er vores opfattelse, at et stærkt samarbejde med kommuner, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer og civilsamfundet i øvrigt er med til at sikre, at vi har en tryg og sikker politikreds, og vi vil fortsat arbejde for stærke relationer til vores samarbejdspartnere. Det er af afgørende betydning for vores kriminalpræventive arbejde, at vi med hjælp fra forskellige samarbejder kan udpege og komme i kontakt med relevante personer i forbindelse med det kriminalitetspræventive arbejde. Stærke partnerskaber, der forpligter gensidigt og gavner bredt, er et af de virkemidler, som vi i højere grad vil gøre brug af for at løse de samfundsmæssige opgaver. Mange af nutidens udfordringer har en kompleksitet, der gør, at politiet ikke kan løse opgaverne alene med tilfredsstillende resultater. Navnlig lokale tryghedsskabende foranstaltninger og det forebyggende arbejde er områder, hvor vi alle er blevet mere afhængige af at kunne imødegå problemer og udfordringer over en bredere front. Vi ser frem til et 2016 med masser af spændende opgaver og udfordringer, som politikredsen vil løse efter bedste evne i tæt samarbejde med det omkringliggende samfund. 24

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI Skovbogade 3, 4000 Roskilde Telefon: 46 35 14 48 Mail: mvsj@politi.dk Web: politi.dk