Prædiken til høstgudstjeneste 2013 Af Lise Rind 17 søn eft trin. 1 tekstrække: Lukas 14,1-11

Relaterede dokumenter
17. søndag efter Trinitatis

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep Tekst: Matt 22,34-46

Bruger Side Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Prædiken til høstgudstjeneste i Vinderslev Kirke, 17. søndag efter trinitatis

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 6, 24-34)

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Sange og Salmer 448: Herre, at se dig. Sange og Salmer 368: Jeg hviler trygt i din nåde. DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

15. søndag efter Trinitatis

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre.

Den barmhjertige samaritaner

17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:


Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter Trinitatis

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til søndag den 25. maj Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til langfredag, Mark. 15, tekstrække.

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Kolossenserbrevet del -1

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10, tekstrække

12. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

Transkript:

Prædiken til høstgudstjeneste 2013 Af Lise Rind 17 søn eft trin. 1 tekstrække: Lukas 14,1-11 Københavns universitet konkluderede i december 2012, at indtjeningen i dansk landbrug var steget og udviklingen forventedes, at fortsætte i 2013. Det betyder for landbruget, at landmændene og deres medhjælpende familier fik løn svarende til de timer, de rent faktisk arbejder i 2013. Det er her i høsttiden værd, at huske alt det landmanden giver Danmark og os andre. Vi tager mange ting for givet, brød, mælk og kød - men hvis vi ikke havde et godt landbrug i Danmark, ja så kunne vi ikke bare købe mælk for en tier. Tænk, at vores danske mælk som tør mælk bliver solgt til 30 kroner pr liter i Kina, fordi det er sundt og godt. 1

Hele verden over er vi kendt for vores landbrugs produkter. Vi kan mange ting i Danmark og landbrug er en af de mange ting. Derfor burde det være en naturlighed, at vi bruger de evner og muligheder det danske landbrug og danske jord har og giver. Høsten handler ikke kun om de konkrete afgrøder fra træerne, marken og haven. Nej høsten er resultatet af det vi giver, skaber og får igen. Og på den måde er det også rigtigt fint at vi som menighed møder årets konfirmander som er resultatet af liv. Og er et liv som fortsætter vokser og sætter spor. Derfor er det givende i dag til høstgudstjeneste, at hører om Guds herlighed, og menneskets ydmyghed. David Salme 19 slår temaet an med en lovprisning af Guds herlighed. Jeg tror vi alle kender til fornemmelsen, af, at være lille i den store verden. Man føler sig meget lille i 2

forhold til himmelhvælvingen, en stærk fornemmelse af, at der er ting, der er større end os selv. Jeg tror især, at landmanden eller andre som arbejder sammen med naturen virkelig kender afhængigheds følelsen og det at være en lille brik i noget stort. Himmelens storhed er både truende og befriende. Vi kan ikke skjule os for solens glød, vi føler afmagt. Og dog er der noget befriende i denne afmagt. For det giver en frihed ikke kun, at kredse om os selv og vores lille verden. Ydmyghed er afstandtagen fra denne selv kredsen. Dermed er ydmyghed - troens frihed.. Ydmyghed giver åbenhed for det der virkelig er stort. Altså er ydmyghed som konfirmanderne siger det ikke egocentreret, men udadvendt, afhængig og respektfuld. 3

Ydmyghed er derfor forudsætning for sandt fællesskab, for den nødvendige mildhed og tålmodighed for at skabe. En landmand kan ikke drive landbrug hvis han kun tænker på sig selv, nej han må favne sine dyr, markens afgrøder, og de som hjælper ham. Selvom landbruget er en virksomhed er det også et område som arbejder med de bløde værdier - menneske velfærd, dyrevelfærd, og plantevelfærd. Et område, som vi kan sammenligne eller relaterer til i vores eget liv. I konfirmander er en del af jeres fællesskab - med venner, skolelærer, forældre, fritidsarbejde, interesser og jeres dyr. Hvis vi ønsker, at skabe og høste af det skabte - må vi give slip på styring, egoisme, lukkethed og give plads til andre. Ligesom Jesus. Jesus sætter - til forskel for farisæerne - kærligheden højere end loven. Loven er ikke et formål i sig selv, 4

men er til for kærlighedens eller medmenneskelighedens skyld. Det gælder for sabbat - og i øvrigt alle andre love. Kærligheden er højere en lov, fordi vi må adlyde Gud mere end mennesker og det menneskeskabte. Igen handler det om at give plads til at være menneske og vise åbenhed for de positive værdier som skaber os. Det er hvad, kærligheden er. Vi kan altså ikke være ligeglade med et dyr eller menneske, som lider. Vi kan ikke liiige undskylde vores mangel på hjælp eller nærvær, fordi vi skal spille fodbold, ride en tur på hesten eller bede til Gud. At ydmyge sig selv, som vi hører om i dag, er ikke at gøre os selv til et mindre værdigt menneske. Eller at gøre os selv til Underdog i forholdet til andre. Og slet ikke for at fremhæve os selv, for så er vi igen på gale vej. Men, at give plads til andre i vores liv og ikke se os selv, som verdens centrum. 5

At indse at vi ikke kan klare alting selv. At indse, at vi ikke kan styrer himmelhvælvingen eller solen. Jesus, gør ikke kun op, med farisæerne, men også nutidens trend, som er, at sætte os selv og vores behov højere end andres. Konkret kan vi ikke tage en flødebolle mere og være ligeglad med om de andre får. Eller træde landmandens korn ned, fordi det er sjovt. Ligesom landmanden ikke bruger farlig kunstgødning, der vil give mere vækst men også usunde afgrøder for mennesker og dyr. Jesus gør altså op med mig mig tanken og peger på, at vi er en del af hinandens liv. Vi er altså ligesom Loven ikke et formål i sig selv, men er til for kærlighedens eller medmenneskelighedens skyld. Jesus siger til os: enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges, og den der ydmyger sig selv skal ophøjes. 6

At få de fede pladser kan så være, når vi oplever det sjove i fællesskabet. Når en ukendt ven giver os et skulderklap eller når vi spiser et æble af et træ, som har givet æbler til mange. Jesus viser, hvordan vi kan give plads til andre og vise respekt for Guds skabelse, mennesker, jorden, markens afgrøder og dyr. Fordi Jesus, netop, satte sig selv i de nederstes sted. Jesus gjorde sig hverken dårligere eller bedre end andre. Jesus, Guds søn blev til et menneske og tog sig af alle slags menneske typer, både de seje og taberne. Jesus gav videre af den kærlighed, ligeværd, respekt han havde fået. Ja vi kan egentlig sige, at Jesus giver os nogle afgrøder, som vi kan passe pleje og give videre. Nemlig afgrøder, der handler om at være del af et fællesskab og vise næstekærlighed, respekt samt 7

ligeværd til andre. Det er, som før nævnt, troens frihed! Vi bliver aldrig, som Jesus, da det er Guds søn, men vi kan forsøge at følge ham. Vi kan begynde med, at nyde, at være lille i det store skaberværk, som er omkring os. Se havens, markens, træernes afgrøder som en del af den skabte natur, som vi har del i og et medansvar for. Håbe for landmanden og andre, at deres høst /indkomst er, så de har råd til at leve. Sige tak til landmanden for hans respekt for alt det skabte. Sige tak til alle, der bidrager med et eller andet til os hver især, til vores lokale fællesskab, landets fællesskab og verdens fællesskab. Sige Tak til jer, der har gjort høstens symbolik konkret her i kirkens rum, i kirkeladen med de mange kager og boller, som vi kan nyde i fællesskab. Tak til Gud der har givet os livet og et liv at leve. 8